Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

THE LEGEND OF ZELDA: SKYWARD SWORD

Skyward Sword er måske Wii'ens sidste store eventyr, og man kunne ikke ønske sig en bedre svanesang til Nintendos lille maskine.

  • Tekst: Jose Manuel Bringas - GR ES

Ringen er sluttet med The Legend of Zelda: Skyward Sword. Det er omega til Twillight Princess' alfa, og kulminationen på Nintendos tossede projekt, der endte med at hedde "Wii", men hvis efternavn altid vil være Revolution.

For Skyward Sword er ikke bare et spil, det er hele Wii'ens raison d'être. Det tager al den erfaring og geni, et af verdens bedste udviklerhold er i besiddelse af, og krystalliserer det til en oplevelse, der næppe kan gentages. Ikke nok med det. Dette Zelda opfylder barndomsdrømmen om at svinge med et sværd og bekæmpe monstre og skurke, redde møer i nød og flyve gennem skyerne på ryggen af en Loftwing. I min barndom var det godt nok en drage, men I forstår hvad jeg mener.

Når jeg siger at dette Zelda ikke kan gentages, skyldes det for det første at Nintendos næste konsol, Wii U, forandrer controlleren endnu mere. Tabletten vil ikke kunne matche den sublime styring, der bliver budt på her. For det andet, hvad end det skyldes tidsrammer for udvikling eller branchens retning, kommer vi næppe til at se noget som dette igen, i hvert fald ikke i mange, mange år. Og af de årsager er dette Zelda endnu mere særligt.

The Legend of Zelda: Skyward Sword
Dette er en annonce:
The Legend of Zelda: Skyward Sword

At tale om Zelda går langt ud over at beskrive grafik, teksturer, visuelle effekter, musik eller banedesign. Skyward Sword er en symfoni hvor alle elementer er finpudset til perfektion. Det er japansk design, men mekanikkerne har præcision som et schweizer-ur. Der er ingen overflod, og ingen mangler. Alt er her af en årsag. En sætning i starten af eventyret, blot en tilfældig kommentar fra en figur i baggrunden, kan vise sig at være et spor, der hjælper en i slutningen af spillet.

Intet er overladt til tilfældighederne, alt er gennemtænkt, og alting giver mening i sidste ende.

Skyward Sword tager fuld kontrol over dine følelser. Du vil føle dig som Kong Arthur der trækker Excalibur op af stenen, en glædelig overstadighed der kommer af at vide, at dette blot er begyndelsen, og at der er store ting på vej. I Skyward Sword vil du stå over for udfordringer, der ikke bare prøver dine evner som kæmper, men også udfordrer din kløgt. Du vil sidde fast i dungeons, udforske hvert et rum, hvert et hjørne og hver en detalje, sværge at spillet har en bug for så pludselig at se lyset og regne løsningen ud. Intet andet spil giver den samme følelse af sejr.

Og efter tyve år ville man måske tro at vi har set alt. Men nej. Det er ligesom det, der skete med Super Mario Galaxy. Hver gang vejen bugter sig, hvert nyt lokale, hvert dungeon, hver en boss... Skyward Sword mister aldrig sin evne til at overraske spilleren, og det bedste er, at det gør det med elementer, der har været en del af serien siden dens fødsel.

The Legend of Zelda: Skyward Sword
The Legend of Zelda: Skyward Sword

Det er med en vis stolthed at vi indser, at der stadig er spil der ikke bare behandler spilleren med respekt, men ærer dem for deres dedikation, belønner dem for deres studeren. Det kender sine dyder, og vil have dig til at svælge i oplevelsen.

Puzzles kommer med halsbrækkende fart, efterhånden som vi begiver os fremad. De findes ikke kun i dungeons, men også ude i spilverdenen.

Du skal holde styr på mange ting samtidigt, men det føles mere sammenhængende, og resultatet er en større fornemmelse af at have opnået noget med hvert et mål, du når. Og som om det ikke var nok, får man en helt ny verden af muligheder fra ryggen af ens Loftwing: verdenen i himlen, langt væk fra Hyrules hast og stivhed, og hvor det står en frit for at "spilde tiden" ved at deltage i væddeløb, finde skatte, eller bare nyde følelsen af at flyve.

Når du kæmper i Skyward Sword, er det dig, der bestemmer svingets retning. Du er nødt til at observere fjenden, studere ham. Du må være i stand til at finde hullet i deres forsvar og angribe med det rette slag på det rette tidspunkt.

Hvad end du bruger skjoldet eller undviger, bliver kampene en unik oplevelse, der bliver stadigt mere komplekse, indtil du når visse bosskampe, der tilbyder samme følelse af triumf som de forskellige puzzles gør. Sublimt.

The Legend of Zelda: Skyward Sword
Dette er en annonce:
The Legend of Zelda: Skyward Sword

Men Skyward Sword er ikke bare et spil, der skal overvindes, det skal også beskues. Måske er det mønstret i en dør, der vækker minder om barndommen med NES-controlleren i hånden. Måske er det når en ny figur præsenteres, eller vi ser en ny udgave af et kendt navn. Måske er det den ildspyende drage-gargoyl, der får os til at stirre på den i et helt minut med et fjoget grin, benovede over dens design-linjer og måden lavaen flyder på. Den simple handling af at krydse et edderkoppespind, blive fanget af det og derefter vriste sig fri med heroisk styrke er i sig selv en episk kulisse.

Fra miljøer til fjender er det hele en hyldest til princippet om kreativitet og kunst i spillerens tjeneste. Hvis en fjende har et horn hængende fra sit bælte, er det ikke tilfældigt, men fordi det vil blive brugt til at kalde kammerater til, hvis han kommer i knibe. Vi han forsøge at dræbe ham, mens han lister rundt mellem sine håndlangere, eller prøve at snuppe hornet så han ikke kan kalde på hjælp. Du kan brage gennem situationer som disse, men man bliver belønnet for at eksperimentere, og der er forskellige måder at komme gennem enhver konfrontation.

Den tegnefilmsagtige stil hjælper spilleren med fra starten at åbne sig om for en verden, der ingen begrænsninger har. De sidste bosser er af en størrelse, der ikke er set før i serien, og hver har sin egen personlighed. Det samme gælder alle andre fjender, helt ned til de mindste flagermus.

The Legend of Zelda: Skyward Sword
The Legend of Zelda: Skyward Sword

Selv lyset har sin egen rolle, og fører os til forskellige sindstilstande uden vi opdager det. Fra lavaens truende aura til den klare blå himmelverden, leger Skyward Sword med vores humør som en dukkefører.

Men hvis der er noget, der hænger ved længe efter ethvert Zelda, er det musikken, som vi for nyligt oplevede i London. En harpe spiller tre akkorder, og vi retter os op i sædet fordi det betyder, at der sker noget om lidt. Trompeter blæser, og vi griber tættere om Wiimoten, for en fjende er på vej. Vi kan endda stå midt i byen Skyloft og lukke øjnene for at nyde et stille øjeblik.

Gamle og nye melodier blandes, og skifter med lethed fra en til en anden afhængigt af hvad vi laver. De spiller på vores følelser, ja, styrer vores humør, og alligevel har vi kontrol over dem, fordi de følger vores handlinger.

Det er dét, vi talte om i starten af anmeldelsen. Skyward Sword er langt mere end summen af sine delstykker. Det er umuligt at sætte pris på dets facetter hver for sig, for de blander sig med hinanden. Styringen er et kunstnerisk mesterstykke, der gør tingene lettere for spilleren, som bevæges af musikken designet til det specifikke øjeblik i spillet og den aktuelle handling.

Skyward Sword er ikke perfekt. Det er ikke det ultimative spil. Men når du sætter det i din Wii skal du vide, udover enhver tvivl, at dette er det bedste spil, du kommer til at spille i mange år. Det kan diskuteres om det er det bedste Zelda nogensinde, men det er det bedste spil, der kunne skabes lige nu.

10 Gamereactor Danmark
10 / 10
+
Overraskelser om hvert et hjørne, bedste brug af Wii Remoten nogensinde, følelsen af triumf er som intet andet
-
Nogle mekanikker lånt fra de håndholdte virker maplacerede

Et andet syn

Af Thomas Blichfeldt

Der er en god chance for at jeg ikke havde haft lyst til at sætte Skyward Sword i min konsol, hvis det ikke havde været for Darksiders. Vigil Games afsindigt lækre action-eventyr fra 2010 lånte stort set alle sine ideer fra Nintendos klassiske eventyrserie, men tilføjede sine egne små twists og viste at det var muligt at forny en formular som Kyoto-giganten i alt for lang tid havde ladet stå i stampe.

Alt virker som sig selv de første par timer i Skyward Sword, og historien tager sin tid til at fortælle om forholdet mellem Link og Zelda, der begge bor i den svævende by Skyloft, som befinder sig langt over den underliggende planets overflade. Det er på en måde en mere voksen fortælling der her lægges op til, ikke mindst fordi Link selv er i uddannelse som flyvende ridder, Zelda er datter til skolens leder og de begge har svært ved at indrømme deres følelser over for hinanden.

Det er dog først ved Zeldas ganske forventede bortførelse at farten på eventyret begynder at accelerere blot en smule. Det er således muligt at løbe ud over kanten af Skyloft og i frit fald pifte efter sin trofaste Loftwing-fugl, der bedst beskrives som det nye spils Epona. Luftrummet omkring den svævende by kan herefter udforskes for hemmeligheder, men langt vigtigere er det at man herfra også tilgår de egentlige missioner på den underliggende planets overflade, som gradvist bliver låst op.

Igen virker opbygningen fra starten en smule slavisk og alt for velkendt, og uden at ville ødelægge nogens oplevelse af dem, kan jeg således fortælle at de to første verdner vil virke mere end en smule velkendte for seriens fans - for en gang skyld gør det dog ikke noget. I stedet for blot at lade Link springe direkte ind i den egentlige hule, hvor opgaver og gåder skal løses, bliver man nemlig de første mange gange bedt om først at udforske den omliggende verden. Det er et markant skift fra den typiske tilgang, og giver en langt større historisk kontekst til den igangværende opgave, samtidigt med at spillet får tid til at introducere nye mekanikker og værktøjer.

Skyward Sword leger dog bevidst med ens forventninger, for lige som man tror man har luret spillets struktur, gennemgår spillet i form at både opgaver og opbygningen heraf, den mest radikale omvæltning Zelda-serien måske nogensinde har oplevet. Det man før regnede for en hule med opgaver der skulle løses, viser sig at blot at være en lille forsmag på den egentlige opgave, som findes et helt andet sted. Her hjælper det også at opgaverne på sin egen vis er mere logisk opbyggede og i langt højere grad har fokus på brugen af de mange værktøjer man får stillet til rådighed. Her er altså langt mere "hvordan bruger jeg slangebøssen/bomberne/pisken til at komme derop" end de for serien typiske "hvordan får jeg tændt de seks fakler"-opgaver.

Værktøjerne som Link løbende optjener er nogle af seriens bedste til dato, ikke mindst fordi de alle er fokuseret omkring brugen af Wiimoten og rent faktisk har fået tildelt logiske bevægelser. Bomber kastes eksempelvis med et overhåndskast med Wiimoten, mens de også kan rulles af sted ved i stedet at pege Wiimoten mod jorden og bruge en bevægelse som var det en bowlingkugle du var i gang med at rulle. Et andet sted styres en flyvende mekanisk bille ved forsigtigt at dreje på Wiimoten, men det første værktøj du bør mestre er dog utvivlsomt dit sværd.

Meget er blevet sagt omkring kampene i Skyward Sword, men alt hvad du bør vide er at Nintendo har lavet det bedste bevægelsesfølsomme kampsystem til dato, uden dog helt at have perfektioneret teknikken. Stort set alle de fjender du møder vil således forsøge at parere dine slag, hvilket betyder at du bør overveje hvor du sætter dit næste hug. Det kræver tålmodighed og gode reflekser, specielt ved nogle af de senere bosser, men er fantastisk underholdende når det de fleste gange virker efter hensigten. Desværre lykkes det ikke altid systemet at opfange dine bevægelser helt korrekt, mens man andre gange får mere ud af blot at vifte løs med Wiimoten og håbe på at mindst et slag rammer.

Jo længere tid man bruger på Skyward Sword desto tydeligere bliver det også, at her er tale om et Zelda-eventyr, der for en gangs skyld har turdet kigge ud over sine egne fastlåste rammer for at søge inspiration. Den slags har resulteret i et meget velkommen "Quick Travel"-system hvor man hurtigt kan bevæge sig mellem udforskede områder. Her findes også et overraskende velvirkende opgraderingssystem hvor indsamlede insekter og andre dingenoter kan bruges til at opgradere de forskellige værktøjer. Et helt nyt udholdenheds-system begrænser hvor lang tid Link kan holde fast i klippekanter og dets lige, og generelt er der flere velvalgte moderniseringer og tilføjelser som klæder serien.

Et af de systemer, jeg dog stadig mener kræver en kraftig omskrivning, er "hint"-muligheden, hvor man hele tiden kan spørge følgesvendinden Fi om instrukser til hvor man bør kigge efter den næste ledetråd. Fi's tips er ofte aldeles ubrugelige og mangelfulde, hvilket resulterer i at de ender med at frustrere mere end de gavner.

Det føles til tider som om tilgangen til det nyeste Zelda-eventyr har været den samme som Nintendo gjorde brug af, da de genopfandt Mario med Super Mario Galaxy. Her er tydeligvis blevet brugt mange kræfter på at overveje hvordan man har kunnet genopfinde det klassiske eventyr via Wii'ens unikke kontrolmuligheder, og et meget langt stykke hen af vejen har det virket. Men hvor Super Mario Galaxy er et udadvendt eventyr fuld af leg og "kom med her over og prøv det her"-episoder, er Zelda stadig den introverte, grundige og kun til tider løsslupne fætter, og det er ganske simpelt ærgerlig at serien stadig ikke synes at kunne slippe fri af sine mange selvpålagte tøjler.

Af disse grunde har jeg det også svært med at udråbe The Legend of Zelda: Skyward Sword til seriens bedste kapitel til dato, og "nøjes" i stedet blot med at kalde det årets potentielt bedste action-eventyr. Det er et enormt eventyr, der kun bliver bedre jo flere timer du bruger på det, og ved midtvejspunktet begynder at byde på nogle af de bedst sammenskruede opgaver og gåder der endnu er oplevet i genren. Det er også et smukt eventyr, der sætter en tyk streg under, at ingen formår at hive lige så meget ud af den aldrende hardware som Nintendo selv, og gør at man ikke kan lade være med at glæde sig til at se hvordan udviklerens visioner vil se ud på den stærkere Wii U.

The Legend of Zelda: Skyward Sword er et af de spil, der vil blive husket som noget særligt i mange år fremover af alle, der tager sig tiden til at nyde det, og det er utvivlsomt et af de bedste spilkøb du kan gøre i år, uanset hvilken platform vi snakker.

9/10
Dette er en annonce: