Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
anmeldelse

WWE 12

THQ og udvikleren Yuke's sadler en smule om med det seneste udspil i deres lange wrestling-serie.

Dette er en annonce:

I fjernsynets WWE ændrer wrestlerne ofte gimmicks. De gode gutter bliver onde, de onde bliver gode, de skifter kostume, øgenavn eller indgangsmusik for at udvikle deres figur. En god gimmick kan ændre en mellemrangs-wrestler til et topnavn, mens en dårlig kan floppe i en sådan grad, at forbundet siger tak for samarbejdet og held og lykke fremover.

WWE 12 repræsenterer et skift for Yuke's og THQ's wrestling-serie med et nyt navn, der skal skabe lidt luft til de tidligere Smackdown vs Raw-spil. Forandringen kommer på et ideelt tidspunkt for serien, da den byder på ny motor og nyt styresystem, samt andre mindre justeringer.

Dette er en annonce:

Ændringerne i styring og gameplay er de mest bemærkelsesværdige nye funktioner, hvor frontknapperne nu tager teten fra det ellers etablerede system med de analoge sticks. Man skal ikke længere tappe den højre stick for at udføre grapple-moves, der i stedet laves med knapperne. Man behøver heller ikke udføre tilfældige moves og håbe på at de rammer en bestemt del af modstanderens krop længere, da der nu er et simpelt system til at gå efter hoved, arme eller ben.

WWE 12

Det er især nyttigt når man laver submission-manøvrer, der aktiveres ved at holde grapple-knappen nede, uanset modstanderens position. Når man først er låst fast, lægger man både pres på og forsvarer sig med det nye Breaking Point-minispil, hvor spillerne skal tappe løs på alle frontknapperne for enten at undslippe eller lave moves. Begge kan se præcis hvor tæt på sejr eller nederlag er, takket være Breaking Point UI'en, en bjælke der giver angriberen en tap-out-sejr når den fyldes op. WWE 12 tilføjer også lidt autencitet på dette område, da man som i tv kan kravle hen mod rebene og tvinge angriberen til at give slip.

Den nye styring giver WWE 12 en mere hurtigtflydende, naturlig fornemmelse, der gør hele oplevelsen mere gribende og tilgængelig. Spillet introducerer også den nye Predator Engine, der giver et mere autentisk udtryk både i grafik og gameplay. Predator byder på mere flydende animationer end tidligere titler, og overgangen mellem forskellige bevægelser er meget tættere på dem, man ser i fjernsynet.

Spilmotores forbedringer betyder også, at kampe med mere end to wrestlere fungerer mere naturligt, hvor moves kan afbrydes af en tredje wrestler. Det betyder, at hvis to computer-styrede wrestlere roder rundt, behøver man ikke bare se på uden at foretage sig noget. Det er endnu en justering, der ikke bare gør WWE 12 sjovere at spille, men også tættere på den "ægte" vare end noget tidligere WWE-spil.

WWE 12WWE 12

Desværre er lydsiden stadig en udfordring for WWE 12, med larm under kampene der ikke overbeviser. Wrestlerne lyder stort set ens når de bliver ramt, og store dele af kommentarerne er ikke bare genbrugt fra Smackdown vs Raw 2011, de er også lige så repetitive. Samtidigt er dialogen i Road to Wrestlemania noget broget, og bliver skiftevis godt og stift leveret.

Netop Road to Wrestlemania er blevet betydeligt justeret denne gang. Tidligere titler bød på seks forskellige historier, der alle kunne stå for sig selv, hvor WWE 12 reducerer det til til tre kampagner, der hver især er længere, og er knyttet til en fortælling, der tager plads over 18 måneder. Hver af dem byder på den slags uventede drejninger, man forventer fra WWE, og især del 3 vil gøre gamle wrestling-fans mere end bare en smule nostalgiske.

Den udførlige 12 til 15 timer lange Road to Wrestlemania fungerer godt, men der er tidspunkter hvor den bliver ensformig eller giver modstanderen frustrerende store fordele. Den irske wrestler Sheamus har hovedrollen i Villain-historien, mens veteranen Triple H er i centrum i Outsider, og custom-wrestleren Jacob Cass er i fokus i Hero-historien. Cass skabes af spilleren selv i den velkendte Create-a-Wrestler-del, der byder på utallige muligheder. Vil du have at Cass skal være en man i gorilla-dragt, så kan det lade sig gøre, hans navn er det eneste, der ikke kan ændres.

WWE 12

Personliggørelse og deling er en vigtig del af WWE-spillene, og Create-a-Wrestler og Create-a-Story får denne gang selskab af Create-an-Arena. Spillerne kan skabe deres egne kampringe, og bestemme alt fra selve måtten til barrikaderne ud til publikum. Det er en interessant ny feature, der dog nok ikke vil tiltale andre end de mest hardcore wrestling-fans.

At skabe sin egen figur er dog altid interessant, og WWE 12 holder sig til WWE Universe, så man essentielt kan skabe sin egen historie. Lav en wrestler og spil kampene for at jagte forskellige WWE-titler. WWE Universe er blevet finpudset for at tilføje mere variation, og et større antal "historie"-begivenheder tilføjer intriger til kampene og ændrer indbyrdes forhold mellem wrestlerne. Manglen på diagog betyder at WWE Universe ikke er helt så gribende som Road to Wrestlemania, men det uendelige antal kampe og det større roster gør meget for at opveje det.

WWE 12 byder på et stort udvalg af wrestlere, både aktuelle og legender, og THQ vil tilføje flere gennem allerede annoncerede DLC-pakker. Hardcore-fans kan endnu en gang betale for Fan Axxess og modtage hvert eneste stykke DLC. Samtidigt betyder Online Axxess også, at hvis man ikke køber spillet som nyt, må man betale for en kode får at spille online.

WWE 12 er bestemt anderledes i forhold til forgængerne, ikke på overvældende vis, men nok til at gøre det til et underholdende spil, der ikke kun er for wrestling-entusiaster, men også mere generel fight-fans. Wrestling-elskere vil sætte pris den mere autentiske fornemmelse, mens andre vil finde den nye styring mere tilgængelig, uden det går ud over gameplayet. Det er alt sammen nok til at gøre WWE 12 til et af denne generations bedste wrestling-titler.

WWE 12
WWE 12
WWE 12
WWE 12
WWE 12
WWE 12
WWE 12
WWE 12
WWE 12
WWE 12
WWE 12
WWE 12
WWE 12
WWE 12
WWE 12
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Flydende nyt gameplay, masser af muligeder for personliggørelse, stor genspilningsværdi
-
Lyden er stadig mangelfuld, Road to Wrestlemania kan blive ensformigt
Dette er en annonce: