Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

DUNGEON DEFENDERS

Strategi, rollespil, action og udstyrsjagt kombineres til en kulørt spilcocktail i Dungeon Defenders, men er ideen bedre end udførslen? Læs anmeldelsen her og find ud af det...


Man behøver ikke bruge mere end et par timer med Dungeon Defenders, før der er en tanke der sætter sig fast: "Hvorfor er der ikke nogen der har tænkt på denne kombination før?". Mens Q-Games og adskillige andre udviklere på det nærmeste har mestret den klassiske Tower Defence-formular, er der nemlig ikke særlig mange af dem, der for alvor har prøvet at skubbe til genrens rammer. Det gør Trendy Entertaiment ved helt at glemme den store genrebog, og i stedet lave et spil der er en sammensmeltning af alle deres egne favoritter.

Det hele starter på et værtshus, som hurtigt viser sig at være mødestedet hvorfra hver mission startes. Med hyggelig underlægningsmusik, leveret af et ikke-eksisterende band, er det herfra man kan vælge missioner, købe udstyr hos den lokale bartender, tjekke ens skattekiste og afprøve hvor potent det valgte våben egentligt er. Inden man første gang sætter fødderne på det knirkende trægulv, har man dog valgt en figur fra fire forskellige figurklasser, som efterfølgende kan styres i tredjeperson. Uanset om man har valgt at spille alene eller sammen med andre, er værtshuset altid mødestedet, og skulle man invitere andre med, vil de altså for en stund få adgang til ens private hjemsted, hvor de i hjørnerne kan tjekke de trofæer, der viser ens største bedrifter.

Dungeon Defenders
Dette er en annonce:

Missionerne er alle delt op i to underkategorier, hvor "Campaign" dækker over de mest tilgængelige af slagsen, og "Challenges" udgøres af særlige missioner eller allerede gennemførte baner hvor spillereglerne er lavet om. For at man ikke skal famle i blinde, har hver mission også fået påklistret en anbefalet erfaringsniveau, og så har man yderligere muligheden for selv at vælge en af fire sværhedsgrader.

Dette er en annonce:

Banerne selv ligner i første omgang noget fra et klassisk Tower Defence-spil, og består således af en krystal som du skal beskytte fra alskens monstre, der alle vandrer fra nogle forudbestemte porte. Monstrene har for vane at tage de samme ruter hver gang, hvilket du kan udnytte ved at bygge forskellige typer forsvar, der enten kan holde fjenderne tilbage eller skade dem. Her tilsætter Dungeon Defenders det hele et lille twist, for typerne af fælder, der kan bygges, afgøres af hvilken figurklasse du har valgt.

Dungeon Defenders

The Squire er spillets tank, og både ham og hans bygninger kan således absorbere masser af skade. The Apprentice er magikeren hvis magiske tårne kan forvolde stor skade til grupper af fjender. The Monk hjælper holdet og vender fjenderne mod hinanden med sine auraer. Den sidste klasse er Huntress som sniger sig rundt og planter fælder med alskens forskellige effekter.

Hverken bygninger, tårne, auraer eller fælder kan dog bruges, hvis man ikke har krystaller nok til at købe dem, og derfor skal man i første omgang sørge for at plyndre de kister, der er spredt ud over hver bane. Når bygningerne er placeret, er det tid til at påbegynde banens anden fase, og det er her Dungeon Defenders for alvor adskiller sig.

Med kontrol over sin figur i tredjeperson er der ikke længere nogen grund til at se passivt til, mens ens bygninger forhåbentligt klarer arbejdet med at holde fjenderne fra krystallen, og således kan man her selv drage i kamp. Alt efter hvilken figur man har valgt, gøres dette på afstand eller i nærkamp, og minder til forveksling om noget fra et simpelt tredjepersons-actionspil. Hver besejret fjender taber krystaller som løbende kan bruges til at bygge nyt forsvar eller opgradere det som allerede er bygget, og det er vigtigt at man hele tiden har overblik over hele banen, og sørger for at alle veje er spærret af.

Dungeon Defenders

Har man blot et snert af held med sig, vil det ikke kun være krystaller som fjenderne taber, men også magiske rustninger og våben, som du selv kan vælge at opgradere med de overskydende krystaller. Det smager alt sammen mere end en smule af Diablo, men passer ikke desto mindre glimrende ind i hele den underlige blanding, og har den samme effekt hvor man hele tiden lige skal have en omgang mere, fordi der jo altid er chancen for at nogen taber noget helt særligt.

Hvis du vælger at gå på eventyr alene, har Trendy Entertaiment i øvrigt valgt ikke at straffe dig, og det er således muligt frit at vælge mellem de forskellige figurklasser mellem hver runde af banerne. Det betyder altså at du kan bygge dine magiske tårne med din Apprentice, skifte om til din Monk og placere et par auraer, for til sidst at skifte til din Squire og lade ham indkassere alt erfaringen fra de andres arbejde.

Dungeon Defenders

Selv med denne mulighed er der dog ingen tvivl om at Dungeon Defenders absolut er mest fornøjelig samme med tre andre venner. Der er ingen figurrestriktioner, og derfor kan holdet for eksempel sagtens bestå af fire forskellige Huntress-figurer, men det bedste resultat opnås nærmest altid med et balanceret hold. Lækkert er det også at udvikleren har stillet servere til rådighed hvor de opbevarer alle figurer, således at snyd med udstyr og den slags altså for det meste undgås.

Et sidste enormt plus ved Dungeon Defenders er udvikleren Trendy Entertainment selv, der tydeligvis har været ekstatiske over den måde folk har taget spillet til sig på, og derfor har kvitteret ved at fylde det med gratis ekstraindhold siden det blev lanceret. Der er nærmest altid en ny bane eller udfordring at besejre, et nyt stykke udstyr eller kostume at låse op for, eller en helt særlig hjælper at finde.

Der er ikke nogen tvivl om at Dungeon Defenders ikke har haft det samme udviklingsbudget som mange af de stortitler, der ligger højest på salgslisterne, hvilket tydeligst kan ses i den halvdårlige grafik, og soundtracket der alt for hurtigt begynder at gentage sig selv. Dette er dog petitesser og vil hurtigt blive glemt, hvis man er den slags person der på et eller andet tidspunkt har brugt lidt for mange timer på et af de mange Tower Defence-spil, eller på at jagte et helt særligt stykke magisk udstyr sammen med vennerne.

Vi har tidligere anmeldet iPhone-udgaven af Dungeon Defenders, der dengang havde undertitlen First Wave. Senere er den blevet udvidet og hedder nu Second Wave, men det er stadig det samme spil, bare med langt bedre og overskueligt menu-system (Et af Lees ankepunkter i det oprindelige spil).

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
God genre-blanding, masser af indhold, ustraffende og sjovt når man spiller alene, rigtig godt i multiplayer
-
Smågrim grafik og kedelig lyd
Dette er en annonce: