Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

KINGDOMS OF AMALUR: RECKONING

Med så prominente navne som Ken Rolston, R.A. Salvatore og Todd McFarlane involveret, er der lagt i ovnen til noget stort med Kingdoms of Amalur: Reckoning. Men hvordan er resultatet?


Forestil dig en verden, hvor alles skæbner er afgjort på forhånd. Alle har en plads i livet, alle har en rolle at spille, og alle har et forudbestemt tidspunkt og sted, hvor de skal dø. Forestil dig tilmed, at såkaldte Fateweavers kan se og læse denne skæbne, og måske fortælle dig hvad du skal blive, og hvordan dit endeligt bliver. Forestil dig at tingene har været sådan i tusindvis af år.

Og forestil dig så, at du lander midt i det hele, fuldstændig fri af skæbnens klør. For dig er intet forudbestemt, og du kan påvirke andres skæbner, som du lyster. Det sender mildest talt chokbølger gennem verden.

Det er den grundlæggende præmis for historien i Kingdoms of Amalur: Reckoning, EA's nye store rollespilssatsning. Historien starter med, at du vækkes fra de døde, som den første succes i en lang række af genoplivningseksperimenter. Men før du kan nå at finde ud af hvem du er, var, hvor du kommer fra og skal hen, bliver laboratoriet angrebet, og din genskaber tilsyneladende dræbt.

Kingdoms of Amalur: Reckoning
Dette er en annonce:

Altså må du tage flugten, og prøve at finde svarene selv. Nåhja, og så har en fraktion af de udødelige naturelver-typer, kaldet Tuatha Deohn, sat sig for at udslette alt dødeligt liv i verden. De skal eventuelt også stoppes.

Det er et spændende og forholdsvist originalt udgangspunkt for en historie, men det halter lidt med at få det bedste ud af den. Der går mange timer, før den for alvor kommer i gear (næsten ti for mit vedkommende, men det afhænger af hvor mange sidequests, man kaster sig ud i), og sammen med det lidt kedelige stemmeskuespil betyder det, at det ikke er fortællingen, der for alvor griber en i Reckoning.

Til gengæld stråler spillet virkelig med sit kampsystem. Reckoning er action-rollespil af bedste skuffe, og jeg tager ofte mig selv i løbe små omveje gennem den temmelig store spilverden, fordi jeg kan se let bytte. Udstyret med to våben og en række specialangreb og -evner, kan jeg ikke lade være med at tænke på God of War, når jeg svinger mine daggere og Faeblades, skyder med buen og kaster lyn, skyggemagi og fælder omkring mig.

Kingdoms of Amalur: Reckoning

Det er et elegant og gennemtænkt system. En knap til hver af ens to våben, en tredje til at dodge, og ved at holde højre aftrækker nede, kan man bruge forskellige magiske angreb via frontknapperne. Man blokerer med venstre aftrækker, den ene bumper bruges til at gå ind og ud af stealth, den anden til en oversigt over potions, og er man presset, kan man altid sluge en healing potion med et tryk på d-pad'et.

Her er comboer, lette og hurtige slag, hårde og langsomme, og særangreb, der skal aktiveres med timede tryk. Alle disse ting bliver introduceret i et stødt men ikke hektisk tempo, og der går ikke længe, før man har fuldstændig fod på styringen. Det gør det til en fornøjelse at uddele tæsk - heldigvis, for det skal man ofte.

Der er som sådan tre klasser, der falder i de klassiske arketyper kriger, rogue og magiker, men man kan placere sine skillpoints som man vil i de tre skilltræer, så man i praksis kan skræddersy sin figur, præcis som man har lyst. Det er et herligt fleksibelt system, hvor stort set alle evner er nyttige (afhængigt af ens spillestil), og er man træt af sin klasse, kan man finde en Fateweaver og nulstille sine skillpoint. Alle kombinationer af de tre klasser kan være effektive, og spillet opfordrer til både at kombinere og til at holde sig til ét træ.

Kingdoms of Amalur: Reckoning

Selve universet Amalur er en stor og fyldig verden, og selvom spillet tager en blidt i hånden og fører en på rette vej, er der intet i vejen for at man sætter historien på pause og koncentrerer sig om andre ting.

Dermed ikke sagt, at Amalur minder om Skyrims åbne vidder, hvor man nærmest føler at der ligger en uendelig verden for ens fødder, uanset hvor man begiver sig hen. Her er Amalur i langt højere grad inddelt i mindre aflukkede områder, lidt i stil med World of Warcrafts zoner, men man kan rejse frem og tilbage mellem dem som man vil, og der skal kun loades når omgivelserne skifter radikalt (som fra frodig skov til ørken eller storby).

Der er rigeligt med sidemissioner, faktisk hele seks faktioner med deres egne historier og opgaver i hobetal, og man bliver gradvist introduceret for dem alle, efterhånden som man begiver sig gennem spillet. De fleste quests er variationer over temaet "tag herhen og dræb en masse skurke", og puzzles er her ikke mange af, men fordi kampsystemet netop er så sjovt, gør det ikke noget. Variation er der dog, som når man for eksempel bliver bedt om at stjæle en række genstande fra andre, helst uden at blive set.

Kingdoms of Amalur: Reckoning

Et punkt, hvor Reckoning viser vejen for andre i genren, er omkring styring af ens inventory. Hver gang man looter en kiste eller falden fjende, kan man markere alle eller enkelte items som skrald, og så bliver de pænt gemt væk på deres egen underside i inventory'et. Og når man så besøger en handlende, kan man sælge hele sin skraldebunke med ét knaptryk, og det kan man spare mange hovedpiner på.

Samtidigt er det altid tydeligt om et nyt item er bedre end det, man allerede bærer på, takket være gennemskuelige stats og en praktisk udregning af et våbens samlede skade. Nemt og overskueligt.

Som sagt er stemmeskuespillet en kende kedeligt, men resten af lydsiden er glimrende, og sætter flot atmosfæren. Især musikken rammer alle de rigtige takter. Udtrykket i grafikken er stiliseret og let tegneserie-agtigt på en måde, så det er oplagt igen at sammenligne med World of Warcraft. Detaljegraden er noget højere, og det passer godt til Reckonings stemning, men man skal ikke forvente de store grafiske mirakler. Animationerne og det farverige festfyrværkeri fra magiske evner i kamp fejler dog bestemt ikke noget.

Kingdoms of Amalur: ReckoningKingdoms of Amalur: Reckoning

Kingdoms of Amalur: Reckoning er i en væsentlig anden boldgade end et spil som Skyrim, og det skal man være klar over. Det byder ikke på den slags enorme verdenssimulator med afsindig detaljemængde som vi så i sidste års store rollespil, men er til gengæld en langt mere strømlinet oplevelse med et væsentligt andet tempo. Og så skal vi ikke glemme det dejlige kampsystem - her har spillet et enormt forspring i forhold til andre action-orienterede rollespil af denne størrelse.

Et interessant univers, en rimelig historie og fremragende action er altså de faktorer, der skal afgøre om Reckoning er noget for dig. I mit tilfælde er sagen klar: det kribler i mig for at vende tilbage til Amalurs verden.

Kingdoms of Amalur: Reckoning
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Fremragende og elegant kampsystem, massevis af quests, gennemtænkt grænseflade, stemningsfuldt
-
Kedeligt stemmeskuespil, historien kunne være mere spændende
Dette er en annonce:
BETA +