Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

MODNATION RACERS: ROAD TRIP

Create, Play, Share. Disse tre ord er blevet synonyme med Little Big Planet og Modnation Racers. Og det med ganske god grund. Begge leverer nemlig noget af det bedste brugerskabte indhold og rigtigt fornuftige værktøjer til selv at skabe mere. Lee anmelder PS Vita-udgaven af den finurlige racer.

  • Tekst: Lee West

Du tager 1 del Mario Kart, 1 del LittleBigPlanet og blander det med snas Lego-humor. Lad det hvile en times tid, herefter ind i ovnen. Du har nu bagt en dejlig ujævn kage kaldet Modnation Racers. God fornøjelse!

Sådan indledte Carsten anmeldelsen af ModNation Racers til PlayStation 3. Her fik vi for alvor frie hænder og lette værktøjer, hvis kreativiteten skulle have frit løb. Bane-designeren var let at bruge og humoren herlig. Alligevel trak lange loadetider og en ujævn spiloplevelse ned i helhedsindtrykket. Dog ikke nok til at karakteren røg under god.

Modnation Racers: Road Trip
Dette er en annonce:

ModNation Racers nåede dog aldrig helt den succes som Little Big Planet eksempelvis gjorde på PlayStation 3, på trods af at der blev leveret en sjov kart-racer, der fungerede efter hensigten. Med Mario Kart-serien som et godt forbillede og Sonic Racers som en tilsvarende succes på de håndholdte, er der derfor potentiale i en håndholdt udgave af ModNation Racers.

Dette er en annonce:

Sony San Diego er derfor på banen med en håndholdt udgave, og lad os tage en af de gode ting først: du kan importere dine PS3-baner til PS Vitaen. Og der er ikke sparet på funktioner. Skulle du være i tvivl, så gælder ModNation Racers om at ræse en masse baner tynde, mens man power-slider eller skyder modstanderne af banen og optjener klistermærker og andre genstande til at customize ens fartdjævel og tilhørende køretøj.

Modnation Racers: Road TripModnation Racers: Road Trip

Da jeg første gang starter spillet op, bliver det dog tænderskærende tydeligt, at Sony San Diego har haft travlt. Menusystemet er et mismask af touch-styring og knaptryk. Strøgene der skal bladre mellem funktionerne er for lange, til tider virker de slet ikke, og så er vi ikke engang gået i gang med at spille eller pille ved de mange sliders i Modnation Racers: Road Trip. De er nemlig helt forfærdelige at betjene.

Til gengæld er der nok af baner at ræse på. Der bydes på sneklædte landskaber, kamelfyldte ørkener, små hyggelige bjergbyer, detaljerede storbyer og fantasifulde tempelbygninger. Der er dog ingen gyroskopstyring, du styrer bilen med venstre analogstick og slår modstanderne af banen med den højre. Det er sådan set også en fin løsning, som jeg uden problemer har accepteret. Og alt tegner godt, indtil midt i mit første løb.

Modnation Racers: Road Trip

For det er her, det for alvor bliver tydeligt, at der har været travlt. ModNation har åbenbart skulle nå lanceringen, og det har kostet på kvaliteten. Banen hakker og sprutter, hver eneste gang der er for mange af mine modkørende kombattanter på samme sted som mig. Og ve mig, hvis jeg samtidig fyrer en bombe eller to i synet på dem. Spillet er dog sjovt som altid, men efter at have oplevet hvor glidende WipeOut 2048 klarer svingene, er dette svært at forstå. For mig er frameraten i bilspil noget af det vigtigste, og derfor er det et gevaldigt minus, når et sving pludselig ikke tages helt så perfekt som forventet, fordi en modstanders ildkugle lige snupper en enkelt frame eller to.

Nu tænker du måske, at denne hakken og sprutten kan skyldes online-lag. Det skal du dog ikke bekymre dig synderligt om, for du kan nemlig ikke spille online. Udvikleren har selv udtal,t at de ikke ville genbruge for mange funktioner, men skabe noget nyt. Og mens vi tygger på den gang forfejlede PR-vrøvl, så kan vi jo lige tage den igen: Modnation Racers: Road Trip har ingen online-multiplayer. Hvilket ikke nødvendigvis er verdens undergang, for du kan jo stadig køre mod andre spillere i lokalt netværk eller kaste dig over karrieredelen, som er ganske omsigsgribende.

Modnation Racers: Road TripModnation Racers: Road Trip

Og så er der jo den kreative del: bane-editoren. Den har masser af muligheder, ligesom vi kender det fra PlayStation 3. Man kan nu piche og zoome direkte på skærmen, eller bruge bagsiden til at terraforme landskaber med bjerge. Selv banerne tegnes direkte på touch-skærmen, hvorefter editoren i vanlig hjælpsom stil kan udfylde hullerne med fyld. Alligevel oplevede jeg nogle gange også her, at editoren næsten gik i stå eller laggede under redigeringen.

Det her er sjusket. Og det er, undskyld sproget, fandme en skam. Styringen er nemlig rigtig god. De mange power-ups er sjove,og ModNation Racers oser af spilleglæde, der overdøves af tekniske problemer. Man kan håbe på en patch, men indtil da er det de barske realiteter.

Kan du ignorere de til tider let hakkende løb samt de lange loadetider, og elsker du at samle genstande og ombygge din bil, så er der glimtvis af rigtigt gode spiløjeblikke. Nøjagtig som man husker det fra ModNation Racers. For kart-delen fungerer godt, der er tons af dimser der kan ændres og samles, og på mange måder er dette PS3-udgaven klemt ned i håndholdt format og den passer godt hertil.

Der er desværre bare så alvorlige mangler ved køreglæden, at du bør give go-karten en solid prøvetur før Road Trip ryger i indkøbskurven. Det er ikke en katastrofe, men det er heller ikke den håndholdte åbenbaring eller konkurrent til Mario Kart 7, som mange af os havde håbet på.

Modnation Racers: Road Trip
06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Mulighed for danske menuer, sjove baner
-
Touch dårligt implementeret, framerate-problemer i løb
Dette er en annonce: