Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

EVERYBODY'S GOLF VITA

Lee griber golfkøllen, hiver sit bedste strithår på til lejligheden og skriger ikimasho med PS Vitaen i den anden hånd.

  • Tekst: Lee West

Jeg ved ikke helt om jeg elsker eller hader Everybody's Golf-serien. For på den ene side kan jeg ikke lægge den fra mig, og jeg nyder at hvert et slag jeg laver. På den anden side hader jeg figurerne og stemningen.

Everybody's Golf er efterhånden er gammel serie, der har gjort sig positivt bemærket ved stort set hver eneste udgivelse. Nu skal vi så til det igen på PS Vita.

Everybody's Golf Vita
Dette er en annonce:

Første gang man tænder, bliver man mødt af en ultrasød værtinde, der lige så godt kunne være del af et japansk rollespil som en person i et golfspil. Det hjælper ikke synderligt på sagen, at hun har en eller anden pygmæ-agtig unge stående på disken. Din caddie er lige så japansk i udtrykket. Hun ligner mere en skolepige i et bizart cosplay end en caddie, og hun taler samtidig med en ganske forfærdelig asiatisk accent, når hun jublende fortæller på sit smadrede engelsk "at det bestemt ser ud som om bakken går op" eller noget i den dur. Jeg ved det helt ærligt ikke. Men det er en del af charmen.

Dette er en annonce:

For Everybody's Golf luller dig ind i spillet med menuer og omgivelser, der ville høre mere hjemme i et Wii-sports-spil eller et afsnit af Dragonball Z end det ville i en golf-simulator. For sjovt nok er det en simulator. Du kan vælge udstyr, spillere og golfkugler. Du skal tage højde for bakker og vindmodstand. Du har kort sagt alle de detaljer gemt bag de kvalmsøde omgivelser, som du ville forvente af et Tiger Woods-spil (på nær officielle spillere og baner). Man opdager det bare ikke ved de første 200 huller. Derefter begynder konkurrencen af spidse til, og pludselig tæller hvert et skud, og der vælges nøje inden skuddet affyres.

Everybody's Golf Vita

Det er i bund og grund ganske fantastisk, at man kan have så meget dybde i et spil, der udtrykker så ufarligt et spil. Figurerne er karikerede spillere, der lige så godt kunne være en del af et King of fighters-spil og der er ingen grænser for hvor meget tid, du kan bruge på at skabe netop din figur. Everybody's Golf er nemlig (på trods af en online-del) hovedsageligt et singleplayer-spil. Du kæmper dig typisk gennem fem baner for så at møde en udfordrer, som du efter at have overvundet kan tage rollen som.

Når du deltager i golfkampe, optjener du point. Disse kan bruges på alskens lir. Selvfølgelig er der de indkøbsmuligheder, der giver mest mening: golfkugler, nye køller og endda flere indstillinger for styringen. Du kan bruge dine optjente point til at investere i et videokamera, så du kan optage dine bedste skud, eller bruge pointene på nye musikstykker. Selvfølgelig er der også nye figurer, nyt tøj, og du kan endda investere i solbriller og andet fuldstændigt ligegyldigt udstyr til førnævnte pygmæ-barn til foyeren. Det er ret bizart, men sikrer naturligvis at man kan bruge timevis på optjene ekstra point, hvis det er den slags man finder hyggeligt.

Everybody's Golf Vita

Hyggeligt er på mange måder et nøgleord i spillet. Banerne er utroligt farverige, men alligevel tilpas realistiske. Bjørne smålunter på greenen, og kyllinger løber forvildet rundt. Når regnen siler ned, og banen dækkes af grå dis, føler man også at PS Vitaens hestekræfter udnyttes fint. Det er dog på ingen måde en revolution.

Med de to standardindstillinger for styringen, er der ikke synderlig udnyttelse af hverken touch eller analog-sticksene. Du trykker for at starte slaget og kigger på den farvede bar, inden du vælger at skyde kuglen af sted med et knaptryk. Naturligvis skal du tage forbehold for underlaget, vinden og alle de andre detaljer, men der er intet styringsmæssigt, du ikke kunne have foretaget dig på PSP-udgaven. Lige med undtagelse af få elementer der mere føles som gimmicks end noget andet. Eksempelvis kan du spille i førstepersonsvinkel, hvor du så tilter din PS Vita for at kigge rundt.

Everybody's Golf VitaEverybody's Golf Vita

Vælger du at gå online, skal du heller ikke forvente revolutionerende NEAR-funktioner. Til gengæld kan du få en daglig udfordring og konkurrere med alverdens spillere om førstepladsen. Online-lobbyen er dog endnu ikke åbnet, men den loves at være på vej i en snarlig opdatering.

Med andre ord: Everybody's Golf er det golfspil, som mange allerede elsker, men ikke meget mere. Det ser utroligt flot ud på Vitaens fortryllende skærm, og gameplayet er velfungerende som altid. Det vil ganske sikkert være nok til langt de fleste spillere. Det var det til mig.

Everybody's Golf Vita
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Hyggeligt, flot og velfungerende
-
Ikke meget nyt, hovedsageligt velegnet til singleplayer-oplevelser
Dette er en annonce: