Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
anmeldelse

The Last Story

To af JRPG-genrens grand old men er tilbage med et rollespil om venskab, mod og ægte ridderlighed.

Dette er en annonce:

1987 var et smukt år, og ikke kun fordi jeg blev født. Filmbranchen var præget af film som Full Metal Jacket og The Princess Bride, i musikbranchen toppede Michael Jackson hitlisterne med albummet Bad, og i spilbranchen skulle en af tidernes bedst sælgende serier til at tage sine første skridt. Fra det konkurstruede selskab Square kom et spil ved navn Final Fantasy, hvor to af de mest centrale aktører var Hironobu Sakaguchi og komponisten Nobou Uematsu. Resten er, som man siger, spilhistorie.

Dette er en annonce:

Makkerparret var centrale aktører i udformningen af JRPG-genren op gennem 90'erne, og har i senere tid været ledende skikkelser hos selskabet Mistwalker, der tappert forsøgte at øge Xbox 360's popularitet i Japan med spillene Blue Dragon og Lost Odyssey. Det er med andre ord ikke underligt, at der er knyttet store forventninger til deres nyeste spil, The Last Story, der er selskabets første indtog på Wii.

The Last Story

I The Last Story er verden bogstaveligt talt ved at dø. Landmasser forsvinder i havet, og de store skove dør langsomt men sikkert hen. Dog er der et område, der er skånet for både den uro og det forfald, som ellers præger det store Imperie, nemlig ø-fyrstedømmet Lazulis. Her ankommer en gruppe lejesoldater på jagt efter arbejde, der kan sikre dem en bedre fremtid. Blandt dem møder vi Zael, en ung mand, der drømmer om en dag at blive slået til ridder. Under en mission bliver Zael pludselig skænket mystiske kræfter fra et legendarisk væsen kaldet Outsider. Chokket over de nye kræfter må hurtigt skydes til side, for så snart selskabet vender tilbage til Lazulis, møder Zael tilfældigvis ungpigen Lisa, der er på flugt fra fyrstens soldater. Dette tilfældige møde er startskuddet på det, der skal blive en lang rejse, hvor den modige men ubeslutsomme Zael må find ud af hvordan han vil bruge sine nye kræfter, og hvilken pris han er villig til at betale for at opnå sine drømme.

For dem, der endnu ikke har luret det, så er The Last Story tematisk et japansk rollespil af den gode gamle slags. Her får vi en klassisk historie om venskabsbånd, mod, tab, opofrelse, romantik og grådighedens pris - kort sagt alt det, man enten elsker eller hader ved genren. Går man ind for at forhåndsdømme og hade ethvert JRPG, vil man derfor se skævt til spillet. Men hvis du kun ser bort fra The Last Story på grund af sådanne fordomme, vil jeg enten anbefale at overveje dine standpunkter, eller kalde dig et fjols. Historien begynder rigtigt nok lidt svagt, men efter nogle timer er engagementet i top. En stor del af æren for dette må tilfalde persongalleriet. Glem surmulende emo-teenagere med hukommelsestab; her får man langt mere elskværdige og troværdige hovedpersoner, som ikke er mere emotionelle end hvad er naturligt for situationen. Dynamikken mellem hovedpersonerne er desuden kilde til megen humor, og gennem størstedelen af spillet sad jeg med et tilfreds smil om munden.

The Last Story
The Last Story
The Last Story
Dette er en annonce: