De 10 bedste til Android - casual
Det er sommer og mobilen eller den håndholdte skal med på ferie. Lee fortæller her om nogle af de bedste. Turen går forbi Android, iOS, PS Vita og Nintendo 3DS. I dag er det de 10 bedste casual-spil til Android.
Running Fred
Falling Fred var et ultravoldeligt og simpelt spil, hvor den stakkels Fred faldt mod bunden af en skakt fyldt med alskens fælder. Nu tages den tur atter engang, denne gang vertikalt fremfor horisontalt. Dette er ren platformsstemning med simple mekanikker, hvor du skal komme så langt som muligt i nogle yderst drabelige 3D-baner. Denne gang kan blodet slås fra, hvis du har lidt for ondt af Fred.
Dungeon Raid
Match 3-spil findes i overflod på nettet og alskens mobiler, men Dungeon Raid forsøger at gøre det lidt anderledes. Her tegner man en linje mellem potions, guld eller våben, og prøver på den måde at rane så meget loot til sig som muligt før ens liv er udtømt af alskens fjender. Det er et anderledes og vanedannende bud på en dungeon crawler i puzzle-format.
Sonic CD
Gipper det i fingrene ved tanken om et gensyn med Segas maskot, fra dengang han var med i et af tidens bedste spil, så bliver du ikke skuffet. Sonic CD tilbyder klassisk platformeri med Segas blå pindsvin. Naturligvis med support for Xperia Plays pad. Med ren touch er spillet dog stadig en fornøjelse, ikke mindst grundet de veldesignede baner og den fede retro-stemning.
Pocket God
Hvad gør man hvis man lige keder sig? Så snupper man Pocket God frem og prøver at afdække så mamnge hemmeligheder som muligt. Eller også vælger man at skade så mange små pygmæer som muligt. Som en barnlig Gud med et brændglas, er der til mange sadistiske timer her. Et hav af minispil skjuler sig til eventyreren.
Whale Trail
Det kan godt være, at Jetpack Joyride ikke er tilgængelig på Android-platformen, til gengæld kan man så nyde Whale Trails hyggelige melodi og farver. Det spiller som en Beatles-udgave af Yellow Submarine med en flyvende hval. Prøv det og nyn med.
Gravity Guy
Endless Runner-genren er som skabt til korte spilsessions, der oftest ender med at blive ultralange. Gravity Guy er ingen undtagelse (ja det er selvsamme figur som benyttes i Jetpack Joyrides gravity suit). Der er dog et twist på den tyngdekraftsophævende oplevelse. Op til fire spillere kan konkurrere samtidig på samme skærm. Intimt og rigtigt sjovt.
Where Is My Water
Gnid på skærmen så din alligator kan få et brusebad. Så simpelt kan Where Is My Water beskrives. Når der så tilsættes sindrige fælder, giftige syrer, ondsindede fjender og farvede låse, så bliver det straks sværere at sikre en rolig badeoplevelse. Dette er et af de bedste touch-puzzles, og det opdateres ofte, nyd det.
Cut The Rope Experiments
For mange er klassikeren Cut The Rope. Det er et ganske forståeligt valg, når man tænker på at spillet har en elskelig hovedperson og nogle nærmest hypnotisk glade farver. Experiments leverer flere baner og tilsætter en smule nye mekanikker til det spil de fleste allerede elsker.
Plants vs Zombies
Her er tower defence for casual-spilleren. Det er farverigt. Simpelt og rimeligt overskueligt. Der er masser af baner og en god tør humor. Der er en grund til at PopCaps hyggeligt zombie-spil sjældent forlader en enhed efter at den er installeret.
Angry Birds Space
Ikke alene har Android-ejerne adgang til et hav af gratis Angry Birds-indhold, men der opdateres også ofte med nyt. Angry Birds Space tilføjer en del mere til fysiskspillet. Og er man villig til at tage skridtet videre end bare at slynge en fugl henover en mark, kan man overveje turen i rummet. Tyngdekraft og kredsløbsrunder er nu en stor del af spillet. Der bydes på god hovedbrud som sædvanligt fra Angry Birds-serien.
Skrevet af: Thor862012-06-21 09:59@Dryaxx
Du kan vel bare logge ind og så købe det via dankort? Når du har skrevet det ind en gang, så bliver det gemt. Personligt foretrækker jeg holde min telefonregning uden alt muligt fnidder, ellers har jeg ikke en ide om mit reelle telefoni brug.
Tillagt 2012-06-21 10:00:
Og så må jeg indrømme jeg nok aldrig bliver total tilhænger af running games. Running Fred er kedeligt efter 2 mintter. Det samme er Gravity Guy, omend det var lidt sjovere og måske holdte ti min.
Ellers fedt med sådan en blog. Implentere gerne om det er free eller pay games.
Skrevet af: Dryaxx2012-06-20 21:01Ak ja, er nu trist at google store ikke endnu har en ''Pay by phone bill'' option, ville give en del flere salg tror jeg
ihvertfald fra mig af 
Skrevet af: Migzaza2012-06-20 20:32Det er dejligt med en artikel om android-spil!
Dog er det træls at min smartphone ikke er god nok til at køre nogen af dem :/
Skrevet af: lvflfc2012-06-20 20:23Savner lidt at du skriver om de er gratis, men fedt at se at i er begyndt at kigge mere på android!
Skrevet af: agubba2012-06-20 14:25nice liste
Laver i også en liste til windows phone senere ?
Skrevet af: Darkmind2012-06-20 14:11Max payne og DoomGles er mine favoritter.. især DoomGles
Skrevet af: oliman222012-06-20 14:01Cut the rope er virkeligt sjovt.

































































