Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español
Log ind medlem
amigo






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook

Vi dissekerer næste generation

Tekst: Redaktionen - DK og SE

Der florerer nye rygter på daglig basis om PlayStation 4 og Xbox 720. Redaktionen er dykket ned i rygtejunglen og har plukket de mest saftige ud for at vurdere om de er sande - eller falske...

Et kig i vores arkiv viser, at det tog knap otte måneder fra Xbox 360 blev lanceret, til de første rygter om efterfølgeren dukkede op. Det var i juni 2006, og PlayStation 3 var ikke engang kommet i handlen endnu. Og da PS3 udkom, gik der omtrent lige så længe inden de første oplysninger om PlayStation 4 begyndte at sive ud. Siden da er der, om man vil, gået seks år med konstante rygter om næste generation.

Altså er det blevet til temmelig mange rygter, og jo senere ind i generationen, vi er nået, desto flere er der kommet til. Derfor opsummerer vi her et udvalg af alle de rygter, der florerer, og bedømmer om de er sande, falske eller et sted midt i mellem, for at give et fingerpeg om hvad vi kan forvente os når den næste generation bliver skudt i gang.

Vi taler oftest om PlayStation 4 og Xbox 720, når snakken går på næste generation, men faktum er at Nintendo tyvstarter den 8. konsolgeneration allerede i år med Wii U.

Xbox 720 og eventuelt PlayStation 4 vil ikke benytte optiske diske, og i stedet udgives alt som downloads
Det er let at se hvor dette rygte kommer fra. Allerede i dag opfordres vi som spillere til at købe så meget som muligt online, og selv når vi køber spil på skiver, ender vi som regel med at downloade materiale til dem alligevel.

Der er ingen tvivl om at downloads er fremtiden, at optiske medier som dvd og blu-ray er på vej ud, og at konsolfabrikanterne (især Microsoft) gerne vil i den retning så hurtigt som muligt.

Men selvom vi herhjemme er et af de mest bredbåndsforbundne lande i verden, så er der andre vigtige konsolmarkeder, hvor mange ikke har adgang til hurtigt internet. I USA, der ellers er på forkant med streaming-tjenester og deslige, er der paradoksalt nok stadig mange, der sidder fast på modem, fordi de bor langt ude på landet. Og de køber konsoller alligevel.

Sony har da også været ude at sige, at detailhandlen stadig vil være vigtig i næste generation.

Altså skal vi nok regne med mindst én generation mere med fysiske skiver. Men den næste bliver nok den sidste. At online- og streaming-metoderne bliver mere og mere vigtige understreges af, at Sony har betalt $380 millioner for cloud gaming-tjenesten Gaikai. Hvad deres strategi med Gaikai er, vides ikke endnu, men man skriver ikke checks i den størrelsesorden på grund af kortsigtede perspektiver.

Blu-ray-skiver kan rumme over 100 gigabyte data, og dem vil udviklerne sikkert gøre brug af. Selvom Microsoft og Sony solgte konsoller med terabyte-store harddiske, så ville de hurtigt blive for små, hvis spillene kun fandtes som download.

Sony dropper Cell for at satse på rendyrkede pc-komponenter, på samme måde som Microsoft byggede den gamle Xbox
Denne her tror vi på. Siden Ken Kutaragi stoppede og Kaz Hirai overtog tøjlerne, har vi set et mere lydhør Sony der arbejder tættere sammen med tredjepartsudviklerne.

Sony har brændt nallerne med den komplicerede Cell-arkitektur, der både har kostet en formue at udvikle, og vist sig at være lidt af en teknologisk blindgyde. Pengene fosser i øjeblikket ud af Sonys kasser, så man har brug for en maskine, der er billig at producere og let at arbejde med. Det peger alt sammen i retning af en konsol bygget af standardkomponenter frem for en hjemmestrikket og skræddersyet løsning. Antallet af kilder, der taler om noget lignende, er tilmed for mange og for gode til at man kan affeje dette rygte.

Kinect bliver en vigtig del af Xbox 720
Endnu et rygte, vi roligt kan gå ud fra passer. Problemet med Kinect i dag er ikke kameraet i sig selv, men at det er en sen tilføjelse, der ikke var tænkt med i platformen fra starten. Og selvom Microsoft måske er ved at have indset, at Kinect-styrede spil måske ikke lige er kernespillernes kop te (det indtryk fik man i hvert fald på årets E3-messe), så satser de stadig så benhårdt på stemmestyring og andre Kinect-funktioner, at det er svært at forestille sig en kommende Xbox uden disse ting.

Med en konsol, der er født til Kinect fra starten, slipper man måske også for nogle af de begrænsninger, der holder kameraet tilbage i dag. Højere opløsning og bedre og hurtigere aflæsning af spillerens bevægelser kan være nogle af de ting, der giver Kinect sit gennembrud uden for dansespil. Og det er disse ting, Xbox 720 forhåbentlig kan levere.

Kinect fejler ikke noget i sig selv, og mulighederne, når du slutter den til pc, er allerede større end på konsol.

Den næste Xbox får navnet Loop/Infinity/Durango/Next og PlayStation 4 vil hedde Orbis
360 signalerede "hele vejen rundt" og gav MS et eftertragtet 3-tal, så maskinen ikke kom til at virke ældre end PS3. Det samme kan ikke siges om 720, som mange journalister har døbt maskinen. 720 ville bare være fjollet. Både Loop og Infinity fortsætter tanken med "at nå rundt om det hele" og virker umiddelbart fornuftige. Men der har rumsteret mange mulige navne på maskinerne i den næste konsolgeneration, men vi tør næsten godt lægge hovedet på blokken og sige, at ingen af dem passer. Vi kender ikke til nogen tilfælde, hvor et konsolnavn (andet end kodenavne) er blevet afsløret halvandet år (mindst!) i forvejen, eller hvor fabrikanten overhovedet har lagt sig fast på et navn så længe inden udgivelsen. Det er en af den slags ting, man virkelig holder for sig selv, og som ingen har brug for at vide på forhånd, ikke engang udviklerne. Det eneste rygtede navn, der lyder tilnærmelsesvis rimeligt er Xbox 8 (Infinity-tegnet vendt?), da det går fint i spænd med resten af Microsofts flagskibsprodukter. Resten kan vi sikkert affærdige som enten ønsketænkning eller arbejdsnavne.


PlayStation 4 og den næste Xbox bliver ikke specielt kraftige, da Sony og Microsoft i stedet vil satse på lav pris og brugervenlighed
Det her er et spændende rygte, og der er flere, der har udtrykt lignende bekymringer, herunder Michael Pachter (den mest kendte brancheanalytiker - uanset om man kan lide ham eller ej), men også konkurrenter som Nintendo og flere andre. Vi formoder at svaret ligger et eller andet sted i midten. At udgive en konsol til 5000 kroner og håbe at folk køber den virker som en umulighed i dagens klima. Især fordi tendensen går mod, at folk ikke længere anskaffer sig flere forskellige konsoller, men nøjes med én.

Hvis Microsoft og Sony vil være sikre på at modstanderen ikke får overlegne multiformatsversioner, samt sørge for at konsollen for endnu en lang generation og er klar til fremtidige tilføjelser, så kræver det ganske enkelt ydeevne. Derfor tror vi at konsollerne teknisk set kommer til at tage et spring fremad, der svarer til en normal generation på fem år, men samtidigt har denne generation jo netop været længere end normalt, og det vil man nok ikke tage hensyn til. Dem, der vil spille de flotteste spil i næste generation, skal altså fortsat have sig en PC.

Da Call of Duty 2 udkom ved lanceringen af Xbox 360, var det til pc man skulle spille det, hvis man ville have den fedeste udgave. Den forskel kan blive større i næste generation.

PlayStation 4 udkommer før Xbox 720
Vi ved endnu ikke hvornår den næste generation begynder. Sidste år troede alle på 2012, og nu tror alle på 2013. Men én ting er sikker, både Microsoft og Sony er parate til hurtigt at bygge hypen op og få deres konsoller i handlen. Der kommer højst til at gå seks måneder mellem de to lanceringer, og man vil selvfølgelig helst være den første ude af starthullerne.

At give konkurrenten et forspring på otte millioner konsoller, som Sony gjorde i denne generation, er slet ikke på tale. Så mens rygtet meget vel kan vise sig at passe, vil vi vurdere at de to konsoller udkommer nogenlunde samtidigt.

Dog har en udtalelse fra Microsofts Brian Hall prikket til denne tanke. Han udtaler nemlig:

"We've had Hotmail and operated Hotmail for about 16 years, we obviously have Exchange, and Outlook, that people use at work. We just decided it was time to do something new and bring the best from each of those and put them together and release it right in time for the new wave of products that we could have coming out with Windows 8, with the new version of Office with the new Windows phone and the new Xbox."

Om det er en svipser og vi allerede kan forvente en nye Xbox til oktober med Windows 8, eller om det ganske enkelt bare er for at nævne maskinen i sammenhængen, er endnu uvist.

Både Microsoft og Sony vil benytte AMD-chips i deres konsoller
Alle rygter peger entydigt på at dette passer. Microsoft samarbejdede med Nvidia omkring den første Xbox, men var ikke tilfredse, og det lader til at Sony er ude i noget lignende med PlayStation 3. Det er en spændende udvikling, da det kan indebære at alle multiplatformsspil fremover skal optimeres primært mod AMD-chips. Måske er det noget man bør overveje, når man skal investere i nyt grafikkort til sin pc.

Det har dog også været rygter om, at i hvert fald devkit'ene til Microsofts næste konsol er udstyret med Nvidia-kort. Oplysningen stammer fra en person, der henover sommeren kunne fremvise billeder af det, der angiveligt skulle være et Durango devkit. I første omgang lignede de fup, men folkene fra Digital Foundry kom frem til, at de muligvis var ægte nok alligevel. Personen, der var i besiddelse af devkit'et, havde i øvrigt forsøgt at sælge det over nettet, og var på en absinth-tung druktur gennem Europa, da Digital Foundry talte med ham. Så måske er hans oplysninger ikke så pålidelige...

Der kommer skærme i controllerne til den næste Xbox, og måske også til PS4
Rygterne har sværmet længe, og Microsoft og Sony har alt for stor respekt for Nintendo til bare at ignorere hvad de laver. Men på årets E3 har vi nok fået en forsmag på hvad der vil ske. Microsoft satser på almindelige tablets og smartphones som skærmcontrollere til Xbox 360, og Sony har sine PlayStation-tablets samt PS Vita. Regn med at det bliver deres svar på Nintendos tablet-controller, og at vi får ganske traditionelle controllere som standardstyring også i næste generation.

Med tabletten Surface vil Microsoft have foden inden for markedet. Regn med at den kommer med flere funktioner, der kan benyttes sammen med Xbox 720, ikke mindst som tastatur, kort i spil, elegant menustyring og mere til.

Den næste Xbox vil benytte blu-ray
Det er klart, at der ikke er plads nok på almindelige dvd'ere til næste generations spil. Blu-ray er et det oplagte valg som erstatning, og vi er overbeviste om, at den næste Xbox vil benytte dette format. Men vi er langt fra sikre på at den vil kunne afspille blu-ray-film. Det ville stjæle opmærksomhed fra Microsofts egne streaming-satsninger. Måske kan man forestille sig et scenarie, hvor der kræves en app for at kunne se blu-ray-film, i stil med den dongle-løsning Microsoft havde til DVD-afspilning på Xbox.

PlayStation 4 og den næste Xbox vil kræve konstant netforbindelse
Som vi skrev tidligere, så er der mange vigtige konsolmarkeder, der ikke har så stor udbredelse af bredbånd som vi har herhjemme. Der står mange konsoller ude i de små hjem, der ikke er koblet på nettet. Af samme årsag tror vi ikke, at den næste generation af konsoller vil have et krav om konstant netforbindelse. Det er uden tvivl mange udgivere og udvikleres våde drøm, men tiden er ikke moden til det endnu. Vi kan måske gisne om flere netbaserede sikkerhedsløsninger, men noget konstant krav bliver der næppe tale om.

Fremtiden er endnu ikke sikker, men derfor kan man jo godt gisne om den. Hvad tror du bliver fremtiden for alverdens konsolejere?

Kommenter tekst

For at kommentere skal du være logget ind. Bliv medlem her - bliv medlem nu!

:D :) :( :-o :shock: :? 8) :lol: :x :P :oops: :cry: :evil: :twisted: :roll: ;-) :idea: :arrow: :| :mrgreen: :clap: :dance: #-o =; :^o [-X :pray: 8-[ :sick: :-# [-( :-k :--


Vil du gerne slå denne handling op på Facebook?
Kommentarer
  • Skrevet af: KirdanRocks
    2012-08-12 17:34
    Jeg køber en næste generationskonsol når den kan lave kaffe.

    Personligt synes jeg at spillene til konsollerne har opnået et fint grafisk niveau, så jeg kan ikke rigtig se fidusen med at købe en konsol som kun er kraftigere. Jeg kender folk som endnu er rigtig glade for deres trofaste playstation 2 (Min bliver stadig hevet frem for at spille Jak X eller lignende spil til flere personer)

    Måske hvis der kommer nogle helt nye sindssyge måder at styre på eller hvis udviklerne helt opgiver PS3, vil jeg investerer i en ny konsol. Men ellers kan jeg ikke se nogen grund. Hvis man kigger på en spilserie som alligevel ikke fornyer sig, såsom Call of Duty, kan fremtidige versioner til næste-generationskonsoller ikke være meget bedre end Black Ops.
     
  • Skrevet af: Sejborg
    2012-08-11 18:58
    De seneste rygter siger at Sony arbejder på at have en touchpad på den næste generation af controllere. Det synes jeg er en god ide, da det kan give mulighed for at spille spil på nye måder, og til at surfe på internettet med.
     
  • Skrevet af: sofus2
    2012-08-08 21:07
    Håber så meget ikke på en skærm i min Ps-controller..

    Syntes det er så dybt latterligt.
     
  • Skrevet af: kozo
    2012-08-08 16:14
    Når man snakker næste generation må man også snakke multikonsol.. Med tjenester som onlive, stream mm. på vores dimser..(mobil, ipad, smart tv's mm.) ændre det hele sig.

    Jeg tror at hvis ikke sony for en konsol ud inden 1-2 år, vil de stå i samme situation som med vita.. Den er for tæt på de produkter som folk allerede har..

    Tror også wii u er sidste konsol fra nintendo.. Om 6 års tid, vil det ikke give mening at prøve at konkurrere mod... En spilleadgang som 5 milliarder mennesker har.. og hvorfor også det.. når det helt sikkert vil betyde at et spil som mariokart istedet vil sælge + 100 millioner.. Og de kan jo stadig lave kontrollere.. wii-board.. (vr sæt) til den fæles standard..

    PS.. ja ikke gyro (før motien+) men det var også en fejl.. mente mere teknikken..
     
  • Skrevet af: Mimic_Octopus
    2012-08-08 13:38
    Tugay,

    Måske ikke skiver men memory kort, og jeg tror ikke konsollernes vil være 2 år efter pc'erne, men nok 1-1½ år.
     
  • Skrevet af: Tugay007
    2012-08-08 13:27
    Det sker sikkert ikke i næste generation(måske den efter) men jeg kan bare ikke acceptere det faktum at de fysiske skiver ryger ud og alt bliver download.

    PlayStation 4 og den næste Xbox bliver ikke specielt kraftige, da Sony og Microsoft i stedet vil satse på lav pris og brugervenlighed

    Så de har tænkt sig at udgive en konsol med forældet teknologi fra dag 1, som skal holde mindst 5 år Latterligt.
     
  • Skrevet af: Dusso
    2012-08-08 11:46
    Citerer jonesmiller:
    Jeg tror dog ikke at der kommer Blu-Ray i den næste Xbox, da Blu-Ray er patenteret af Sony (ifølge ham Michael Pachter).

    Blu-ray er patenteret af BDA, hvor Sony, blandt mange andre giganter, er med under.
     
  • Skrevet af: jonesmiller
    2012-08-07 21:59
    Rigtig spændende læsning med fede vinklinger på næste generation - også vinklinger, jeg ikke lige selv havde set.

    Jeg tror dog ikke at der kommer Blu-Ray i den næste Xbox, da Blu-Ray er patenteret af Sony (ifølge ham Michael Pachter).

    Under alle omstændigheder, så glæder jeg mig helt vildt til den næste generation.
     
  • Skrevet af: Sejborg
    2012-08-07 21:58
    Derfor tror vi at konsollerne teknisk set kommer til at tage et spring fremad, der svarer til en normal generation på fem år, men samtidigt har denne generation jo netop været længere end normalt, og det vil man nok ikke tage hensyn til.

    Er det ikke ret uambitiøst at lancere en konsol med hardware, der er to år (eller mere) forældet fra dag et?

    Og så synes jeg virkelig ikke jeg har lyst til at betale for internet to gange. Jeg betaler allerede til internetudbyderen.
     
  • Skrevet af: ostekagemanden
    2012-08-07 21:50
    Hvis der kommer alt for mange ekstra betalinger, så ligger jeg min gamingkarrierer bag mig..

    Er allerede brændende modstander af abonnementer i spilverdenen. Abonnementer og regninger findes der allerede for mange af..

    Gamingindustrien går i den forkerte retning!!!
     
  • Skrevet af: Tupiaz
    2012-08-07 20:53
    Jeg tror desværre vi vil se endnu flere mikrotransaktion.

    Tillagt 2012-08-07 21:04:
    Endvidere er jeg overbevist om at den næste konsol kan afspille blueray. Det er det næste nye og ligesom at spillende ikke går direkte til at findes i skyen gør filmene det heller ikke. For at holde det simpelt og let for forbrugere bør blueray om ikke andet være inkluderet. At man skal hente en app og andet gøjl giver forbrugeren unødvendigt arbejde og den kan samtidigt virke svagere overfor Sonys næste generation.
     
  • Skrevet af: joedenfede
    2012-08-07 19:50
    Ostekage>>
    brugerbetaling tror jeg der menes, med at sony tager fuld bruger betaling på deres online service som microsoft går idag.. Flere forskellige apps med brugerbetaling osv.. dog skal vi i andedammen ikke regne med de store ting i forhold til apps. . (håber dog på netflix)..

    Men ja mere brugerbetaling kommer da helt sikkert til at ske, såsom vi ser med cod og Battlefield..

    så nej ik penge pr spilledet time.. det vil sgu være crazy..


    men alt ialt, så er denne artikel stadige ik det vilde vær, da vi intet ved.. bare gossip og hvad divs sites hælder mest til. og Pacther ja, se nu efter hans procenter for at gætte rigtig, de er ikke særlige store.. bare fordi han råber højst på nettet, er det ikke ensbetydning han har ret..
     
  • Skrevet af: ostekagemanden
    2012-08-07 19:35
    Hvad mener i med brugerbetaling? Penge pr. spillede time?
     
  • Skrevet af: jakob3k
    2012-08-07 19:21
    Citerer The_Dude:
    Det kom med motion+


    Ja, men det er jo teknisk set heller ikke selve Wii-moten.
     
  • Skrevet af: Mimic_Octopus
    2012-08-07 18:59
    Citerer S-naitsirK:
    Håber at det med controllerne er sandt, jeg magter simpelthen ikke alt sådan noget gøjl lignende det Nintendo har gang i med deres Wii-U...


    Nu har Nintendo gang i 2 forskellig kontrollers + at de siger at man kan bruge det meste tilbehør til Wii'en, det kunne være fedt at se Sony lave lidt om på deres kontroller.
     
  • Skrevet af: S-naitsirK
    2012-08-07 18:39
    Håber at det med controllerne er sandt, jeg magter simpelthen ikke alt sådan noget gøjl lignende det Nintendo har gang i med deres Wii-U...
     
  • Skrevet af: The_Dude
    2012-08-07 18:23
    Det kom med motion+
     
  • Skrevet af: jakob3k
    2012-08-07 17:39
    Citerer kozo:
    Jeg forudsagde i 2005 (argumenterede for) at wii ville sælge mere end ps3.. og at wii-moten (s teknik...gyro) ville blive standard i alt..
    Nu forudsiger jeg at wii u vil overgå wii...

    siger det bare..

    Der er ikke gyroskop i Wii-moten, og der har aldrig været det.
     
  • Skrevet af: Pudditang
    2012-08-07 17:15
    Brugerbetaling tror jeg du har helt ret i. Det ville nok være en virkeligt dårlig forretning, uden
     
  • Skrevet af: Splinter da
    2012-08-07 16:50
    Tror vi kommer til at se mere bruger betaling.. dog frygter jeg at vi kommer til at se "Rrod" igen især i starten. Dog håber jeg på 4k support og vildere hastigheder.
     
  • Skrevet af: kozo
    2012-08-07 15:57
    Jeg forudsagde i 2005 (argumenterede for) at wii ville sælge mere end ps3.. og at wii-moten (s teknik...gyro) ville blive standard i alt..
    Nu forudsiger jeg at wii u vil overgå wii...

    siger det bare..
     
  • Skrevet af: Mimic_Octopus
    2012-08-07 15:26
    Det handler om at skillle sig ud, så jeg tror at Sony og Microsoft vil gøre alt hvad de kan for at gøre det, men samtidig have et øko system så folk køber flere produkter.

    Mange af de ting i nævner har jeg selv påpeget og indtil videre har jeg ret i mine forudsigelser, men meget kunne tyde på at Xbox720 og Playstation 4 kommer næste år, da de ikke kan trække den ret meget længere, men stadigvæk er min forudsigelse.

    Wii U 2012, der fik jeg ret, Xbox720 2013, Playstation 4 2014, men Sony og Microsoft leger ret meget chicken for tiden, hvis en af dem udsendte en konsol i dag, så ville den anden følge hurtigt efter, men jeg tror faktisk heller ikke Sony vil være før Microsoft denne gang, hvorfor, tror bare det er en del af Sonys taktik, tror også at de leger lidt med ideen med en billig vr brille.
     
  • Skrevet af: Brusen
    2012-08-07 15:13
    Citerer Game Master:
    Al dette har alligevel ingen betydning.. Jorden går jo under her til december

    God pointe,
    husk "end of the world party" på Facebook

    Hvis ikke, lyder det nu meget fornuftigt med en konsol der dækker hele behovet. Jeg har kun nydt godt af min ps3's spil og film funktion og har syntes den var langt bagud med at surfe på nettet. Den stinker til det. Det er næsten grund nok til at prøve Xbox næste gang - i hvert fald hvis de ikke får lavet noget ved det i den nye generation. For man er vel SONY tilhænger til man dør. mht. konsoller.
     
  • Skrevet af: Game Master
    2012-08-07 14:28
    Al dette har alligevel ingen betydning.. Jorden går jo under her til december
     
 
Info
  • Format:
    PS4, Xbox 720

De 20 seneste programmer:
(Interviews, reportage, anmeldelser mm)

Watch Dogs - Lead Game Designer Interview
2013-05-21

Gamereactor’s Matti Isotalo was in Paris to talk to Ubisoft Montreal’s Danny Belanger about the hugely anticipated open-world adventure, Watch Dogs.

Jacob Jones and the Bigfoot Mystery - Gameplay
2013-05-21

We filmed the first few minutes of gameplay of this cute Vita game.

GDC: Magicka: Wizard Wars - Interview
2013-05-21

John Hargelid and David Nisshagen from Paradox North, a new development team, talks about their first project - a PvP focused Magicka title called Mag..

Turbo Super Stunt Squad - Global Gamer's Day Interview
2013-05-21

We caught up with Dreamworks' Andrea Frechette and senior producer of the game Brian Etheridge to discuss Turbo Super Stunt Squad - the film and the v..

PAX: Edge of Space - Interview
2013-05-21

We caught up with Handyman Studios' Jack Crane to discuss the upcoming indie title Edge of Space. He talks about influences from various games includi..

GDC: Dreamfall Chapters - Interview Dag Scheve & Martin Bruusgaard
2013-05-18

Vi mødte Martin Bruusgaard (lead designer) og Dag Scheve (writer) fra Red Thread Games for at høre mere om Dreamfall Chapters, der for nyligt blev stø..

Call of Duty Championships Special - Celebrities
2013-05-17

Vi bringer endnu en del af vores Call of Duty Championships Special. Denne gang kigger vi på almindelige spillere, der pludselig ender som berømtheder..

Spin the Bottle: Bumpie's Party - iDÉAME interview & live demo
2013-05-17

KnapNok Games' Lau and Dajana share their vision about motion controls and no-TV games. They also define their imminent Wii U party game Spin the Bott..

GDC: Anomaly 2 - Interview
2013-05-17

We had a chat with 11 Bit Studios' senior writer Pawel Miechowski about the recently released tower offense game Anomaly 2.

Press Start: Sanctum 2
2013-05-17

Vi har optaget den første halve times action fra tower defence/skydespillet Sanctum 2. Se om det er noget for dig her!

GDC: Wargaming - Victor Kislyi Interview
2013-05-16

Wargaming.nets CEO Victor Kislyi fortæller os om udvidelserne af butikken - de har købt studierne Gas Powered og Day 1, samt evolutionen af deres grat..

GDC: Big Bite Soccer - Interview
2013-05-16

Det er ikke ofte, at vi dækker et Facebook-spil på GRTV, men Big Bite Soccer er lidt anderledes - Faktisk tror vi, at der er en god chance for, at det..

GDC: Nvidia Shield - Interview
2013-05-16

Shield er navnet på Nvidias kommende gaming-håndholdte, der har touchskærm, controller, Android og kan streame spil fra PC'en. Jason Paul fra Nvidia g..

PAX: Wildstar - Mike Donatelli Interview
2013-05-15

Content director Mike Donatelli fortæller mere om det kommende MMORPG Wildstar lige her.

Trailershow - 15 May
2013-05-15

Vi har atter samlet et trailershow, hvor vi i bedste GRTV-stil viser nogle af de fedeste af slagsen.

PAX: Dungeon Defenders II - Interview
2013-05-15

Trendy Entertainment's Josh Isom fortæller om den nye konkurrencedel i Dungeon Defenders II. Såvel som nogle af forandringerne til co-op.

GDC: Age of Wulin - Interview
2013-05-15

Vi tog en tur i limousine med Claas Wollter fra Gala Networks for at høre mere om Age of Wulin - det gratis MMO, der foregår i det gamle Kina.

GRTV: Indiepub - Interview
2013-05-15

Indie Pubs content manager og kalkun-imitator PJ Hruschak fortæller os om konsolversionerne af Vessel, Capsized og Storm.

PAX: Sanctum 2 - Lead Designer Interview
2013-05-15

Det innovative Sanctum 2 kombinerer tower defense med førstepersonsskydespil. Vi fangede lead designer Oscar Jilsén på PAX East for at høre mere om sp..

Full Mojo Rampage - interview and exclusive gameplay demo
2013-05-14

Vi sniger os ind hos Over the Top Games for at få et eksklusivt kig på Full Mojo Rampage, deres kommende actionrollespil. Se dets gameplay-mekanikker,..

RuneScape 3 - Design Director Interview
2013-05-14

Jagex design director Mark Ogilvie fortæller gutterne fra GRTV mere om retningen som det populære MMORPG tager med RuneScape 3.

Cloudberry Kingdom - Pwnee Studios iDÉAME interview
2013-05-14

Cloudberry Kingdom er et af de sværeste platformspil, vi endnu har spillet. Her fortæller Jordan Fisher fra Pwnee Studios om hvor svært det er at udvi..

Press Start: Metro: Last Light
2013-05-14

Vi har anmeldt PC-udgaven af Metro: Last Light, og her kan vi vise gameplay fra Xbox 360-udgaven til de af jer, der er nysgerrige.

PAX: Luftrausers - Interview
2013-05-14

Vlambeer's Rami Ismail mødte os på PAX East for at fortælle mere om deres indie-spil Luftrauser.

Watch Dogs - Cinematic Lead Interview
2013-05-13

Vi mødtes med cinematic lead Lars Bonde for at tale mere om Watch Dogs, og om hvad next gen betyder for spillet.

GDC: Expeditions: Conquistador Interview
2013-05-13

Der er dømt turbaseret strategi, når vi møder creative director Jonas Waever fra Logic Artists for at diskutere strategirollespillet Expeditions: Conq..

The Bureau: Xcom Declassified - Senior Producer Interview
2013-05-13

Hvordan har The Bureau: Xcom Declassified udviklet sig, siden spillet først blev afsløret på E3 under navnet Xcom, og hvad kan spillerne vente sig af ..

Call of Duty Championships Special - Getting into COD
2013-05-10

I anden del af vores dækning af Call of Duty Championships snakker vi med spillerne, og hvordan de blev grebet af serien.

Runner 2 - Alex Neuse iDÉAME interview
2013-05-10

Med Runner 2 ude på en del platforme, tager vi et kig på fremtidsplanerne for spillet. Gaijin Games' co-founder fortæller om DLC-planer, modtagelsen a..

Young Justice: Legacy - Interview
2013-05-09

Doug Panter, director of marketing hos Little Orbit tager os gennem deres spiludgave af Young Justice.

GDC: The Drowning - Interview
2013-05-08

Ben Cousins karriere dækker arbejde for Lionhed, Sony og DICE, men hans næste projekt forsøger at revalitisere shooter-genren på mobiler.

Games To Look For: May
2013-05-08

Vi har atter engang samlet en bunke af de spil vi glæder os til i maj måned. Se GRTV-showet her, det inkluderer blandt andet Metro: Last Light, Fuse o..

GDC: Ubisoft - Yannis Mallat Interview
2013-05-08

GDC handler ikke kun om spil, men i høj grad også om tendenser i industrien. Vi mødtes med Ubisoft Montreal og Toronto Chief Executive Officer Yannis ..

PAX: Neverwinter - Jack Emmert Interview
2013-05-08

Cryptic Studios CEO Jack Emmert fortæller os mere om det næste MMORPG der kommer fra studiet. Se med her, hvis du vil vide mere om Neverwinter.

GDC: Infinite Crisis - Executive Producer Interview
2013-05-07

Superhelte og verdensomspændende kriser går ofte som fod i hose. Med Infinite Crisis tager Turbine superheltene til MOBA-genren. Vi mødtes med udvikle..

GDC: Cloudbuilt - Interview
2013-05-07

En platformer med fokus på hastighed fra en gruppe af nye håbefulde spiludviklere i Sverige. Hvis det lyder som din kop te, så se med her, når vi snak..

GDC: Auto Club Revolution - Interview
2013-05-07

Auto Club Revolution er et nyt gratisspil (F2P) med fokus på ræs fra veteranerne hos Eutechnyx. Vi mødtes med Simon Jones, som fortalte os mere om det..

PAX: J.S. Joust - Douglas Wilson Interview
2013-05-07

We had a chance to talk tocreative designer as he describes the game, the process of trying to find a publisher and the other games in the Sportsfrien..

Pixel Toys - CEO and founder iDÉAME interview
2013-05-07

Super Little Acorns 3D Turbo er netop lanceret. CEO Andrew Wafer og stifter Alex Zoro deler ud af deres oplevelser med retro-spil og kommer endda forb..

PAX: R.A. Salvatore - Neverwinter & 38 Studios Interview
2013-05-06

Den bedstsælgende forfatter R.A. Salvatore fortæller om sine seneste bøger i Forgotten Realms-serien, deres forbindelser til Neverwinter, og 38 Studio..

Afstemning Hvad synes du om den foreløbige liste af lanceringsspil til PlayStation 4?
  • 15% Fantastisk
  • 38% God
  • 15% Middelmådig
  • 8% Dårlig
  • 23% Shut up, just shut up... You had me at PS4
Resultat
BETA +