Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español
Log ind medlem
amigo






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook

DEN NYE 3DS XL

Vi tager et nærmere kig på 3DS XL og fortæller hvad du skal være opmærksom på. Læs med her.


Den sidste uge er gået i selskab med Nintendos kommende 3DS XL. Det er et overraskende lækkert stykke hardware, men med to åbenlyse mangler og to nye detaljer.

Lad os få manglerne af vejen først. Der er ikke blevet plads til to analoge pads, og strømforsyningen er sparet væk.

De nye detaljer er alle fine designbeslutninger, men ejerne af de gamle 3DS-maskiner skal muligvis lige vænne sig til dem. Der er nu et ekstra hak når man åbner sin 3DS XL. Skærmen kan med andre ord låses i to forskellige positioner, hvis man eksempelvis vil se video på den, mens den er placeret på bordet. Nogle små forhøjninger i den øverste skærm gør samtidig at man skulle kunne undgå problemer med at den ene del af maskinen ridser skærmen på den anden ved uheldige tryk.

Den anden nye detalje er en låsemekanisme på 3D-slideren, så man ikke ved en fejl sætter 3D på. Det betyder også at når den er i bund, er effekten først slået fra når den "har klikket".

Pakken er ganske lille, og vægten skyldes mest af alt en enorm manual.

Naturligvis er den mest åbenlyse forbedring skærmens størrelse. Den er stor. Ifølge pakken 90% større, hvilket betyder at den nu har omtrent samme størrelse som Sonys lækre PS Vita.

Det er guf for øjnene. Personligt fandt jeg under testen at 3D-effekten for mig nu var endnu sværere at leve med. Som om mine øjne ikke helt kunne vænne sig til den større skærm, når 3D-effekten var sat til. edit: Både Heroes of Ruin og Harvest Moon er dog sjovt nok spil jeg siden testen har spillet, hvor min øjne har det langt bedre med 3D-effekten end på 3DS. Så giv det en chance.

Der er dog ingen tvivl om at billedet står godt uden 3D, og at det er langt mindre pixeleret end man kunne frygte (antallet af pixels er nemlig det samme som ved den normale model). Der er dog stadig en lille forskel at spore. Til tider som at se en titel med grov anti-aliasing.
t med mærker på den øverste skærm efter længere tids brug.

Nintendos 3DS XL er en lækker maskine med en stor mangel. Om man kan leve med det, må være en personlig sag.

Maskinen har nu fået en flot mat overflade, der naturligvis forhindrer fedtfingre! Lækkert.

Er maskinen uundværlig? Næppe. Er den større skærm pengene værd? Ja, hvis du i forvejen ikke bruger 3D-funktionen så meget.

Hvis man ikke har nogen af maskinerne i forvejen, skulle man så gå efter XL'eren frem for den almindelige 3DS? Helt klart. Hvis man kan leve med en lidt større maskine får man nemlig til gengæld to langt større skærme.

Se flere billeder på næste side
<newpage>

Det er ikke denne her der vejer. Nintendos 3DS XL sælges som standard uden strømforsyning. Så husk at køb en med, hvis du ikke allerede har en 3DS du kan snuppe en fra.
Størrelsen er god, og selvom det er plastik, virker de runde former lækre. Overfladen føles behagelig at holde ved, og designet virker rigtigt gennemført.
Ejere af 3DS og Circle Pad Pro må forberede sig på en skuffelse. Der er ikke to analoge sticks på den nye model, og Circle Pad Pro passer ikke på maskinen. Det er ganske enkelt en dum mangel. Til gengæld er den større skærm pragtfuld at spille på.
Tilbage er der kun at spørge, skal du have en? Eller afventer du hvad mange tror er uundgåeligt: en XL med to analoge pads?
BETA +