Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
artikel

De 10 bedste Final Fantasy-spil

Andreas vender tilbage til Final Fantasy og rangerer de bedste spil i den 30 år gamle serie


Final Fantasy-serien fejrer i 2017 sin trediveårs fødselsdag og i den anledning synes det passende at lave en rangering af de bedste titler produceret i serien siden 1987. Listen vil ikke kun indeholde nummererede titler, men også spin-offs.

Er du uening med listen? Så del hjertelig gerne din mening i kommentarfeltet.

10. Final Fantasy Type-0 (2011)

Glem det middelmådige 2015-remaster af Hajime Tabatas brutale Final Fantasy Type-0. Den oprindelige version af Type-0 (kun udgivet i Japan) er en milepæl for historiefortælling på Sonys håndholdte maskine. Annonceret som Final Fantasy Agito XIII og en del af Fubala Nova Crystallis-serien skulle Type-0 fungere som en mobil pendant til Final Fantasy XIII og versus XIII. Udover at dele begreberne l'cie og falcie med det trettende kapitel var Type-0 sin egen.

I modsætning til tidligere Final Fantasy-spil var Type-0 en ultra blodig blanding af en voksen krigshistorie og større filosofiske spørgsmål om meningen med vores eksistens. Vi fulgte tretten unge soldater i gennem en interessant historie om konflikten imellem tre imperier, og indledningen til spillet er muligvis den mest emotionelle i seriens lange historie.

Spillets gameplay sad lige i skabet med sin simple fireknapsfunktion og kombinationsmulighederne med de forskellige karakterer. Spellcrafting fungerede sublimt og næsten hver eneste mission havde to tilgange.

Et mesterværk er Final Fantasy Type-0 ikke, men det er en dejlig alternativ tilgang til en ny måde at fortælle historier på i en gammel serie.

Platforme: PlayStation Portable

9. Final Fantasy XII (2006)

Det mest undervurderede kapitel i serien er uden tvivl nummer tolv. En slags fortsættelse til Squaresofts anden klassiker Vagrant Story fra den tidlige PlayStation-tid. Tilbage var verdenen Ivalice og dens farverige blanding af middelalderæstetikken fra de første Final Fantasy-spil og sci-fi brødrene Final Fantasy X og VIII. Det var sågar muligvis det flotteste spil fra PlayStation 2-æraen.

Selvom spillet havde den über-feminine Vaan som sin hovedperson var den egentlige hovedperson Balthier og var charmerende som bare pokker. Ligeså essentiel var prinsessen Ashe og hendes hævngerrige motiver, gameplayet var dog mest af alt spillets centrum.

Væk var de mange mellemsekvenser og dialoger fra tieren og i stedet blev vi præsenteret for et rådt real-time system og en stor og detaljerig verden.

Platforme: PlayStation 2, PlayStation 4

8. Crisis Core: Final Fantasy VII (2007)

En af de vigtigste elementer i Final Fantasy VII var uden tvivl forholdet imellem Zack Fair og hovedpersonen Cloud Strife. Selvom han var død og kun optrådte i flashbacks var hans rolle i begivenhederne før spillets begyndelse et spændende mysterium. Hvad var hans forhold til antagonisten Sephiroth og hvorfor stjal Cloud helt præcist hans baggrundshistorie?

Disse spørgsmål dannede baggrund for den diskutabelt mest interessante og velskrevne Final Fantasy-hovedperson. Historien om Zack var fængende og udviklingen fra naiv soldat til erfaren kæmper holdte spilleren fanget. I modsætning til tidligere titler handlede Crisis Core ikke om en gruppe mennesker, som skulle stoppe en stor ondskab, men om personlige konflikter i mellem rivaliserende soldater.

Action RPG-styringen var ikke perfekt, men inkluderede spændende muligheder for at skabe nye magier og evner i stil med Final Fantasy XV og Type-0. Musikken var helt i top og brugte Nobuo Ueumatsu's klassiske melodier med stort flair.

Platforme: PlayStation Portable

7. Final Fantasy VIII (1998)

Squall Leonhearts rejse i kampen mod heksen Ultimecia er ikke husket som en af de mest mindeværdige oplevelser. Meget kritik er gået på spillets utroligt sløve start med mindst to timer tutorial før du føler spillet begynder og en kontroversiel brug af tidsrejser. Draw-systemet og Junction havde spillerne et love/hate forhold til og de klassiske summons føltes "overpowered". Men kritikken blegner dog i forhold til alle spillets gode aspekter.

Det ottende kapitel har en af de mest spændende verdener, fra den teknologiske hovedstad Esther til den vestligt Paris-inspirerede Galbadia. Det var en blanding af ekstrem sci-fi med en verden baseret på vores egen i et vidunderligt mix. Den gribende historie lå ikke i Squalls eventyr, men i deutergonisten Lagunas rejse.

Kiros, Laguna og Wards eventyr fra krigsflugt til jagten på steddatteren Ellone var en prolog til hovedhistorien om Squall, men havde mere karakter og dybde. Lagunas historie er en af de bedste historier ikke bare i Final Fantasy-serien, men også i spilmediet generelt.

Platforme: PlayStation, PlayStation 3, PC

6. A Realm Reborn: Final Fantasy XIV (2013)

Final Fantasy XI er det mest indtjenende kapitel til dato, og Squares motivation for endnu et MMORPG var derfor forståelig. Udgivelsen af nummer fjorten var dog intet mindre end en katastrofe og sammen med det uheldige trettende kapitel mistede serien sin RPG-relevans.

En kæmpe revision og en re-lancering senere med den nye titel A Realm Reborn, transformerede spillet sig til en af de bedste titler til dato. Det dårlige quest-system, irriterende menuer og forfærdelige lag var væk og erstattet med et flot design samt intuitivt kampsystem og balancerede "classes". Spillet var nærmest ugenkendeligt.

Eorzea er en af de smukkeste MMORPG-verdener på markedet og endda PlayStation 3-versionen så fantastisk ud. Hvis man er på udkig efter sit MMORPG-fix og er træt af World of Warcraft, må A Realm Reborn: Final Fantasy XIV være det bedste alternativ.

Platforme: PlayStation 3, PlayStation 4, PC, Mac

Dette er en annonce: