Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
artikel

7 indietitler vi fandt til PAX East 2017

Dette er ikke titlerne, der råber højest, men de fortjener alligevel din opmærksomhed.


Når man er på Roskilde Festival, kan de bedste koncerter til tider været dem, man ikke havde forberedt sig på. Dem hvor man hører noget god musik i horisonten og går på jagt efter de skønne toner. Til en event som PAX (Penny Arcade Expo), kan det samme ske. På sin travle tur mellem interviews og møder, kan man pludselig få øje på et spil, man bare er nødt til at give et forsøg. Vi har interviews med store udviklere og previews af store kommende spil, men lad os for et kort øjeblik, fokuserer på 7 af de mest interessante indietitler, der sprang i øjnene på os.

Ape Out (Gabe Cuzzillo/Devolver Digital)
PC/PS4/Xbox One

Denne voldelige og hektiske indie-titel placerer dig i et kostume af en gorilla, som forsøger at flygte fra Zoologisk Have. Jazz musikken arbejder formidabelt sammen med gameplayet: slår du dine hænder i jorden, vil det blive understreget af musikken. Efter hver en runde i labyrinten - uanset om du klarede den eller ej - vil du se den vej du tog. En fremragende afslutning, på et spil der har præsentationen slået ordenligt fast.

Dette er en annonce:

Aftercharge (Chainsawesome Games)
PC/Xbox One

Ét team er usynligt - det andet er uovervindeligt. Denne 3v3 shooter tager en utrolig interessant tilgang til team-work, da begge hold skal arbejde sammen (på helt forskellige måder) for at tage sejren. Det usynlige hold skal arbejde sammen for at stjæle noget fra modstanderen. Modstanderen har teknisk set noget liv, så du kan gøre kampen lettere ved at yde dem skade. Omvendt kan man guide det usynlige hold i den forkerte retning, og tiltrække sig deres opmærksomhed, så en holdkammerat kan snige sig ind bag dem. Det virker umiddelbart velbalanceret og muligheden er til stede for dybe taktiske strategier. Med to så forskellige sider, kan det blive svært at balancere perfekt, men vi ser frem til udgivelsen.

Deep Rock Galactic (Ghost Ship Games/Coffee Stain Publishing)
PC (Steam Early Access in 2017)

Da Microsoft lukkede danske Press Play (Max: The Curse of Brotherhood, Kalimba) forrige år, betød det, at nye studier kunne rejse sig fra asken. Og en af de studier er Ghost Ship Games (der hovedsageligt består af tidligere Press Play-udviklere), og deres første spil, Deep Rock Galactic, er blevet samlet op af Coffee Stain Publishing (der står bag Goat Simulator). Denne debut-titel mikser co-op shooting som i Left 4 Dead og Payday med muligheden for at ændre sine omgivelser. Som at fjerne jord Minecraft. Det virker som et interessant koncept og vi ser frem til at høre mere om det, når spillet kommer i Early Access.

Pixel Noir (SWDTech/Badland Games)
PC/PS4/PS Vita/Xbox One

Vi opdagede dette spil I Badland Games-området, hvor det var gemt grundigt væk i hjørnet. Hvorfor ved vi ikke, for Pixel Noir fortjener din opmærksomhed. Blandingen af en noir detektiv fortælling med pixel turbaseret JRPG har i hvert fald gjort os sulte efter mere. Der er stadig mere end et år før udgivelsen, men dette kan meget vel blive ventetiden værd.

Battle Chef Brigade (Trinket Studios/Adult Swim Games)
PC

Det kan være svært at få maden på bordet. Især hvis du skal jage ingredienserne enkeltvis i din baghave, mens du koger eksperimentale ting på komfuret. Battle Chef Brigade har en særpræget anime-stil og viser problemerne ved at være kok, da spillet mikser kampe med interessante gåder, der lader dig sammensætte menuen på baggrund af hvordan de enkelte ingredienser smager. Havde det ikke været for vores travle program, havde vi sat os ned i langt længere tid med dette spil. Og hvis det ikke lover godt, så ved vi ikke hvad.

The Church in the Darkness (Paranoid Productions)
PC/PS4/Xbox One

I The Church in the Darkness skal du snige dig ind i en kult for at redde din nevø... i junglen. Hvis det ikke allerede lyder unikt, så dyrk det her: dit mål er det samme hver gang, men begrundelsen ændrer sig. Måske er kulten ikke så slem? Måske vil din nevø slet ikke reddes. Måske er det der foregår helt umenneskelige ting. Dette forsøg på procedural narrative har gjort os nysgerrige. At fortælle en god historie kræver ofte kontrol fra fortællerens side, så han ved hvad der kommer til at ske på de rigtige tidspunkter. The Church in the Darkness giver i stedet slip, og lader historien udfolde sig vilkårligt på hver gennemspilning. Måske går det galt. Måske bliver det en succes. Vi sætter pris på forsøget uanset hvad.

Mothergunship (Terrible Posture Games/Grip Digital)
PC/PS4/Xbox One

Tower of Guns er et sindssygt roguelike bullet hell, og Mothergunship ser ud til de ville overgå det. Præmissen er, at du skal kæmpe dig gennem Mothergunship, det sidste skib i et alien hær der prøver at overtage jorden. Du vil skabe dine egne våben og starte med et såkalt trible jumb. Udvikleren fortalte os, at det vil være muligt at hoppe op til 30 gange mod slutningen, hvilket kan være vigtigt, hvis lava flyder igennem hele rummet du står i. Hurtigt og kaotisk. Præcis som vi foretrækker vores roguelikes.

Dette er en annonce: