Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
artikler

Gamereactor debatterer: MVP-forbandelsen

Er fokusset på Season Pass og ekstra udvidelser en undskyldning for at udgive ufærdige spil?


Vi kender det allesammen, følelsen at forudbestille et spil og stå med dillemmaet om hvorvidt man skal købe en ekstra pakke med fremtidige udvidelser for 200-300 kroner mere. L.A. Noire og specielt Call of Duty-serien var nogle af de største pionærer inde for denne tendens, og serier som Battlefield, Assassin's Creed og Dark Souls fulgte hurtigt efter. Men hvor går grænsen imellem spændende ekstraindhold og ufærdige spil?

Mininum Viable Product eller MVP er en bevægelse som ikke alene har ramt spilbranchen, men også samtlige medieprodukter. For de uindviede er der tale om betegnelsen for et mærkat som hentyder til den mindst acceptable standard for produkter inden de bliver udgivet. Specielt app-markedet lider af MVP, og jeg oplever sjældent, at de ikke indeholder skjult materiale fanget bag flere ekstra køb.

Spilbranchen er offer for samme fænomen, og denne artikel har derfor til sinde at gennemgå tre eksempler, hvor spillene enten manglede ekstra tid i ovnen, eller blev solgt udelukkende med intentionen om at sælge spillet for en højere pris.

Dette er en annonce:

Final Fantasy XV

Den turbulente historie omkring Final Fantasy XV resulterede i, at spillet allerede inden sin udgivelse var offer for enorm kontrovers. Syv års konceptudvikling og tre år i hænderne på Hajime Tabata måtte betyde, at Square Enix havde haft mere end rigelig tid med udviklingen. Det endelige resultat var et solidt produkt, som jeg også kvitterede med et 9-tal, en karakter som jeg står ved.

Final Fantasy XV var dog uden tvivl offer for MVP-løsningen, hvilket Tabata har udtalt i senere interviews. Tidspres resulterede i at Noctis var den eneste styrbare person, multiplayer blev udskudt med næsten et år, der var mangel på mellemscener og listen fortsætter.

Square Enix har derefter støttet spillet med masser af gratis opdateringer, men jeg kan stadigvæk ikke undgå at føle spillet havde brug for halvandet års ekstra udviklingstid. Final Fantasy XV føles ikke som et forsøg på at kræve ekstra penge for den fulde oplevelse, men de mange mangler resulterer i et spil, som ikke opnår sit fulde potentiale

Star Wars Battlefront

DICE's forsøg med Battlefront-serien formåede uden tvivl at fange essensen af Star Wars-universet, dog i et meget begrænset omfang. Spillet blev færdiggjort med bare fire reelle baner, seks helte og nærmest ikke et snert af singleplayer-muligheder. Spillet føltes i stor omfang som et stort skridt nedad i forhold til tidligere kapitler.

Spillets værste egenskab var dog dets DLC. Ikoniske områder som Bespin og dødsstjernen var blevet udeladt som køb for flere hundrede kroner senere hen. Ligesom med Final Fantasy XV er det umuligt, at undgå følelsen af, at spillet kunne have nydt godt af længere tid i udvikling.

Battlefront derimod bærer tydelige tegn af et MVP-produkt, da det indeholdte udmærket underholdning, men den kæmpe mængde af ekstra DLC fik spillet til at fremstå som en løsning, hvoraf den sande indtjening ikke kom fra at sælge spillet for fuld pris, men at skabe indhold efterfølgende der kraftigt ville opfordre fans til at investere yderligere. $60 er ikke længere nok per kunde, man skal have mere, og når man låser ikonisk indhold inde som Battlefront gjorde, så lugter det hele af MVP.

Street Fighter X Tekken

Det famøse On-disc DLC var muligvis en af de største bommerter i Capcoms historie. De formod at tage et færdigt produkt og reducere til simpel MVP i stedet for en fuld oplevelse, der levede op til begge seriers navne.

Jo vidst leverede Capcom en flydende oplevelse på niveau med det forventede af serien, men tanken om at der var mere indhold allerede tilgængeligt på vores disk var distraherende for den fulde oplevelse. Street Fighter X Tekken hører blandt de værste tilfælde af denne trend, og Street Fighter V fulgte efter som endnu en MVP-investering, hvor vi måtte vente på den fulde oplevelse, selvom vi havde investeret i produktet.

Capcom står bag nogle af de bedste titler, men de seneste satsninger med Street Fighter står for mange som en sort plet på et ellers fortræffeligt CV.

I sidste ende eksisterer disse trends, fordi spilfirmaer skal tjene penge og Season Pass og forskellige former for DLC hjælper med at give et spil mere værdi. Denne artikel er dog ikke modstander af DLC og vi har set fantastiske eksempler, hvordan det kan gøres stilfuldt. Bare kig på The Witcher 3: Wild Hunt. Blood and Wine er blandt de bedste udvidelser jeg har spillet (vandt endda RPG of the year hos Gameinformer) og føles ligesom klassikeren Warcraft III: The Frozen Throne ikke som et manglende element, men i stedet en helt ny oplevelse.

MVP er kommet for at blive, men jeg håber personligt vi får mere The Witcher 3: Wild Hunt end Battlefront og Street Fighter. Hvad tænker I? Er I enige i, at vi får en overflod af MVP-spil?

Dette er en annonce: