Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
artikler

Vi har kigget nærmere på Nintendo 2DS XL

Vi fik for nylig muligheden for at afprøve den nye 2DS-model.

  • Tekst: Sam Bishop

Den nye Nintendo 2DS XL blev afsløret i slutningen af sidste måned, og via pressemeddelelsen fremstod konsollen som en mere kraftfuld udgave af den almindelige 2DS i forhold til processorkraft, og det kommer sammen med en større skærm. Gamereactor fik for nylig lov til at få fingrene i den håndholdte ved en preview-begivenhed i London, som vi med selvsyn kunne se om hvorvidt Nintendo har formået at levere med denne nye 2DS-model. Derudover så vi også nogle af de spil der er tilgængelige på platformen.

I forhold til hvordan konsollen ser ud, så kiggede vi nærmere på to afslørede modeller, den sorte og blå model, samt den hvide og orange model, hvoraf den sorte selvfølgelig hurtigere viser tydelige fingeraftryk ved brug. Farverne på begge maskiner var dog skarpe, og de havde begge en lidt skinnende finish, og man er ikke i tvivl om, at dette produkt markedsføres primært til den yngre målgruppe. Begge modeller så smarte ud, og var ganske præsentable på en lidt afmålt måde, som Nintendo har det med at gøre det bedst.

Dette er en annonce:

Da vi samlede konsollen op føltes den tung, men på en god og fornuftig måde. Det var altså ikke ubehageligt, selv ikke efter flere timers brug. De mere afrundede kanter betyder at selve maskinens pasform ikke genererer hænderne, og samtlige knapper kunne let nås uden anstrengelse. Derudover føltes de tilfredstillende at trykke på, så så langt så godt. Selve pennen kan gemmes væk i bunden af maskinen, og går fuldstændig i ét med resten af hardwaren når man ikke bruger den. Alle knapper rundt langs kanten, inklusiv tændknappen, mærkedes heller ikke som værende i vejen, og der er også et smart placeret hovedtelefonstik i bunden, såvel som en plads til MicroSD-kort (som ikke længere skal bruge en skruetrækker) og spilkassetter.

Noget vi dog lagde mærke til er at den øverste skærm har en tendens til at ryste en smule under brug. Der er bare tale om få millimeter frem og tilbage, men hvis man ryster lidt på hænderne, eller bare skråner en smule når du spiller, så kan dette blive et problem. Dog sidder den stramt på, så det tyder ikke til at den vil blive løsere med tiden.

I forhold til knapper vil selve strukturen føles øjeblikkeligt genkendeligt for enhver 3DS-ejer, da hovedknapperne alle befinder sig samme sted som på Nintendo 3DS XL, men der er også nogle helt nye features såsom en C-pind, en ekstra analogpind vi ikke fik mulighed for at teste, såvel som fire skuldreknapper. To af dem, ZL/ZR-knapperne for at være specifik, var lidt svære at nå, men det er altid et plus at have flere knapper.

Det første spil vi spillede på konsollen var Hey! Pikmin, et spil der gør fantastisk brug af begge skærme. Her kan du virkelig sætte pris på den større skærmstørrelse på 2DS XL, som nyder godt af den samme skærmbredde som favoritten, New 3DS XL. Banen breder sig nemlig ud på begge skærme, som betyder at selve synsfeltet er kraftigt forstørret. Når nu du kan kaste små Pikmin rundt omkring i banen ved at røre ved skærmen, så giver det god mening at forsøge at røre ved den øverste skærm også, men det er kun den nederste der registrerer, som nu alligevel føles en smule mærkeligt. Derudover satte vi dog pris på den ekstra vidde i synsfeltet, selvom maskinen ikke gør interaktivt brug af dem begge.

Et andet spil vi prøvede var Ever Oasis, som ikke behøvede pennen nær så meget, for spillet gjorde hvad rigtig mange 3DS-spil har gjort tidligere, nemlig at benytte topskærmen som "hovedskærm", hvorimod menuer, kort og beholdning alle allokeres til den nederste skærm. Dette setup har fungeret fint før, og det gjorde det også her, og det giver mening når nu den øverste skærm er dét større.

De to sidste spil vi så var Miitopia, et let tilgængeligt rollespil der bruger Mii-karakterer som igen fungerede nogenlunde ligesom Ever Oasis, samt Dr Kawashima's Devilish Brain Training, som var struktureret ligesom andre hjernetræningsspil. Konsollen har lidt mere processorkraft end sin mindre forgænger, men spillene der blev fremvist var dog ikke eksklusivt udviklet til 2DS XL, og derfor blev de ekstra hestekræfter ikke fremvist som sådan. Dog betyder det ekstra spark at alle menuerne responderer hurtigere, og bare det at åbne en applikation føles friskere. Det skal desuden tilføjes at 2DS XL har Amiibo-understøttelse, såvel som muligheden for at overføre Mii-karakterer fra Tomodachi Life, så du ikke skal starte helt forfra.

Kort sagt tilbyder Nintendo 2DS XL en behagelig og genkendelig oplevelse, og vi kan let tilgive de små klagepunkter, såsom den lidt for bevægelige øverste skærm til placeringen af skulderknapperne. Det er en konsol der virkelig nyder godt at have to skærme, og du kan spille alt fra 3DS-spil og også New 3DS-spil.

Dette er en annonce: