Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
artikel

E3 2017: Andreas' forventninger til Sony-konferencen

Andreas opremser sine forventninger til Sonys E3-tilstedeværelse.


Spilbranchens juleaften, E3 2017, er lige om hjørnet, og med sig føder det en række håb og forventninger til hvad vi kan forvente os af spilbranchen fremadrettet. Hvor meget tid vælger Microsoft at bruge på Project Scorpio? Har Nintendo et nyt Metroid Prime med i posen? Annoncerer Sony endelig et nyt Socom?

Alle disse spørgsmål formår altid at gøre ventetiden ufattelig lang imens vi gribler og grubler over hvilke overraskelser de store mastodonter har forberedt til os. På samme tid kan alt for store forventninger efterlade os med en sur smag i munden, hvis vi ikke får vores ønsker opfyldt. Hvem husker ikke Microsoft og deres ekstreme fokus på Kinect og Sonys pludselige TV-segment?

Jeg vil i denne artikel derfor opremse mine "do's and dont's" til Sony, og håbe de leverer en oplevelse på niveau med det vi har set de seneste par år.

Dette er en annonce:

Start med en ny titel
Sony har mange titler i støbeskeen, lige fra Spider-Man til God of War, og det er muligvis for meget at forlange vi ser en spritny titel, men vi har stadigvæk ikke set hvad Sucker Punch har arbejdet på siden det sidste Infamous. Sidste år gik rygterne på, at de havde fået opgaven med Spider-Man, men det viste sig at være Insomniacs tjans.

Det ville derfor uden tvivl være oplagt at starte med hvad herrerne hos Sucker Punch har brugt deres værdifulde tid på. Jeg krydser fingrer for en ny IP, men mere Sly eller Infamous ville også være en velkommen tilføjelse.

Hvis ikke ville det altid være spændende med et nyt Soccom eller muligvis endnu en eksklusiv aftale med Activision om et remake af de første Spyro-spil? Alene tanken om mulighederne er spændende!

Udgivelsesdatoer!
Selvom Sony leverede et imponerende show i både 2015 og 2016 har de altid været dårlige til at give os konkrete bud på, hvornår spillene egentlig kommer ud. Af de mange annoncerede titler fra Shenmue III til Days Gone og Detroit: Become Human, har vi kun fået vage hentydninger.

Konkurrenten Microsoft har altid været god til at aftjekke denne boks (trods en række forsinkelser), og Sony burde arbejde hårdere på denne front. Jeg håber at vi i det mindste kan få datoer eller lanceringsvinduer for God of War, Days Gone og Spider-Man.

Vis mere fra The Last of Us: Part II og Final Fantasy VII: Remake
De muligvis største og mest ventede titler i Sonys imponerende line-up har trods deres eksistens ikke vist os særlig meget reelt indhold. E3 2017 virker som den oplagte begivenhed til at fremvise mere fra de to bæster, da en præsentation for alvor kunne cementere Sonys position som E3-messens største spiller.

Forestil jer publikums reaktion når vi hører den første clicker eller ser Sephiroth i en intens kamp mod Cloud. Sony har nogle fantastiske kort imellem hænderne, og nu mangler vi bare at se hvordan de bliver spillet.

Ingen TV!
Selvom man skulle tro både Microsoft og Sony har lært lektien, kan jeg stadigvæk ikke lade være med at have en lille frygt for at de måske igen i år forsøger at fjerne fokus fra spil i 10-20 minutter, og i stedet snakker om nye diverse TV-opdagelser de har gjort sig.

Sony især har investeret en del penge i mere TV, specielt til det amerikanske marked, og det ville være til stor undring hvis de ikke i den ene eller anden form nævnte det. Jeg krydser fingre for det modsatte!

Fokus skal ikke være på VR
PlayStation VR udkom for kort tid siden, men interessen og den store buzz omkring konceptet virker til at være faldet hurtigt. Selvom Sony har sagt at VR sælger som forventet ville det komme bag på mig, hvis de ikke dedikerede et godt stykke af konferencen til at markedsføre nye aspekter af VR.

Farpoint ligner kronjuvelen blandt formatets konstant voksende katalog og en flot demonstration kunne måske bringe VR tilbage på alle folks læber. Jeg håber dog, at tilstedeværelsen bliver minimal på denne front.

Sony har rigtig meget fart på med 60 millioner solgte konsoller, en succesfuld PlayStation 4 Pro-udgivelse og den diskutabelt stærkeste line-up af eksklusive titler anno 2017. Hvis Sony kan formå at holde tempoet og ikke bruge for meget tid på andet end deres stærke software, har de muligvis endnu en vinder.

Hvad tænker i? Hvad er jeres håb og forventninger til Sony's konference og mener i, at de kan matche forrige års flotte præsentation?

Dette er en annonce: