Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
artikler
Final Fantasy X-2

Retro-anmeldelse: Final Fantasy X-2

Andreas vender tilbage til et af de mest kontroversielle kapitler i Final Fantasy-universet.


E3 er overstået og sommertørken har endelig taget over. Vi fik en masse stærke annonceringer og har stadig nogle flotte titler i vente allerede i år med b.la. Star Wars: Battlefront II, Call of Duty: WWII og det længe ventede Assassin's Creed: Origins.

Men imens vi går og venter på det fantastiske efterår vi har i vente, er tiden kommet til at kaste os over endnu en gammel og til dels kontroversiel titel, der aldrig har fået sin velfortjente anerkendelse på spilhimlen, nemlig Final Fantasy X-2.

Mange gamere verden over betragter dette kapitel som starten på Final Fantasy-nedturen, som fulgte efter med Final Fantasy XIII-trilogien, All the Bravest og utallige spin-offs. Inden anmeldelsen begynder vil jeg dog sætte en lille spoiler-advarsel til dem, som ikke har spillet Final Fantasy X.

Final Fantasy X-2
Dette er en annonce:

Final Fantasy X-2 er den første direkte efterfølger siden det første spil udkom som Squaresofts potentielle svanesang tilbage i 1987. Hvert eneste spil har skabt et nyt univers, nye hovedpersoner, nye spændende og episke historier om en gruppe af helte ved verdens ende. Så her sidder jeg tilbage med spørgsmålet: Hvorfor nu? og hvorfor netop Final Fantasy X?

Det første kapitel stoppede med et solidt søm i bordet, hvor alle løse tråde var blevet delvist lukkede og verdenen, Spira blev befriet fra det guddommelige væsen Sin. Final Fantasy X-2 starter to år efter begivenhederne i originalen. Hovedpersonen Yuna er tilbage og er nu en kæmpe stjerne i Spira grundet hendes bedrifter to år tidligere.

Fra første møde med Final Fantasy X-2 står et faktum klokkeklart: Det har ingen intention om at udfordre det første kapitel og har foretaget et 180-grader stilskifte, hvorfor spillet smider den alvorlige tone fra pilgrimsrejsen i nummer et og erstatter det med en lettere og fri følelse. Fokus er ikke længere spiralen af død i Spira, men i stedet en fejring af livet efter 1000 års undertrykkelse.

Final Fantasy X-2Final Fantasy X-2

Og det er netop her, at Final Fantasy X-2 brillierer og netop retfærdiggør sin eksistens. Det handler ikke længere om den episke rejse, og centrum af narrativet fokuserer ligeså meget på at vise den nye side af Spira, som det prøver at skabe en fængende fortælling på niveau med andre Final Fantasy-kapitler.

Den lettere tone kommer især til udtryk i spillets lydside og sine gameplay-mekanikker. Væk er Nobuo Ueumatsus bombastiske melodier og som erstatning får vi Noriko Matsuedas mere poppede og elektroniske version. Fans af det første kapitel og Final Fantasy-serien generelt, vil ved første lyt være på grænsen til total skuffelse over valget, men efter at have spillet i nogle timer giver det bare mening. Savnet er dog seriens ikoniske sejrs-melodi, som desværre er blevet skrottet.

Dette er en annonce:
Final Fantasy X-2Final Fantasy X-2
Final Fantasy X-2Final Fantasy X-2
Final Fantasy X-2Final Fantasy X-2Final Fantasy X-2Final Fantasy X-2
Final Fantasy X-2
Dette er en annonce: