Halo 3

Lyden af et gregoriansk munkekor og synet af en ringplanet á la Larry Niven, betyder for manges vedkommende kun én ting: Halo. Det tredje spil i serien er måske det mest ventede spil på Xbox 360, så når Bungie inviterer til et kig, siger man ikke nej tak. Sammen med en gruppe journalister fra hele Europa, ankommer vi til Bungie Seattle. Ved første øjekast ser bygningen fuldstændig anonym ud. Ingen store glødende neonskilte eller lignende bekendtgør, at netop hér har Bungie til huse. Forståeligt nok, eftersom en sådan reklame uden tvivl ville tiltrække mængdevis af spilfans, der lige vil have et glimt af Halo 3, snakke med Frankie eller komme med forslag til, hvordan spillet egentlig skal skrues sammen.

I et dunkelt fremvisningslokale, hvor 20 fladskærme viser den løjerlige skyformation fra Halo 3’s annonceringstrailer, bliver vi hurtigt introduceret til dagens første store skuffelse. Vi kan ikke få noget at vide om spillets singleplayerdel. Ikke kun fordi Bungie, som altid, beskytter historien med næb og klør, men fordi den simpelthen ikke er parat til at blive vist frem. I stedet er det spillets multiplayerdel, samt forskellige nye finesser, der vil være fokus for dagens præsentation.

Først og fremmest får vi forklaringen på, at Assault-riflen fra Halo dukker op i Halo 3. "I Halo havde vi det problem, at Assault Riflen (AR) opførte sig mere som en maskinpistol, mens pistolen var morderlig effektiv", siger Jaime Griesemer, Design Lead. "Derfor indførte vi i Halo 2 Battle-riflen (BR) og SMG’en. Her fungerede våbnene præcis som de skulle. Da vi så gik i gang med Halo 3, spekulerede vi på, hvad vi kunne forbedre. Vi fandt hurtigt ud af, at spilbalancen sagtens kunne forbedres. Det er svært at lave et godt startvåben. Hvis det kunne Dual Wieldes (Master Chief bærer et våben i begge hænder), ville spillere ikke gøre andet end det. Kunne man lave præcise hovedskud, ville kampene kun dreje sig om det. Vi ville have et våben, som var effektivt selv mod spillets stærkeste våben. Med alle disse krav i tankerne endte vi med en AR, med et par modifikationer. Den har lidt længere rækkevidde og er mere præcis."

På et stort lærred svæver et kamera rundt om en Spartan-kriger og giver et glimt af det nye våben. Samtidig gør Jaime opmærksom på, at man altid kan se, hvilke våben en soldat bærer rundt på. "Nu kan man rent faktisk se, om en fjende har en shotgun på sig, inden det er for sent." Samtidig giver denne lille visuelle godbid spillet lidt mere realisme. Nu dukker våbnene ikke bare op i hænderne på Master Chief og kompagni, som ved magi.

Den største umiddelbare ændring ligger dog ikke i et større arsenal, men i den nye kontrol. Præcis som i Halo 2, kontrollerer hver af de to skulderknapper et våben. Men når det drejer sig om at lade våbnene og samle nye op, begynder forandringerne at vise sig.

"Vi kunne sagtens have overført Xbox-kontrollen direkte", forklarer Jaime. "Men vi gjorde det ikke, for de to joypads er forskellige. Den største forskel er, at Xbox-joypaddets sorte og hvide knapper er blevet ændret til brugbare bumpere." I Halo 3 kontrollerer de to bumpere både erhvervelse af våben samt ladningen af dem. Et kort tryk på en bumper genlader et våben, mens et langt tryk udskifter våben. Legende let i teorien, men en ændring der skal læres, hvis man har Halo 2s kontrolskema på rygmarven. Indførelsen af de to bumpere har imidlertid gjort X-knappen arbejdsløs, og på de blanketter, der forklarer, hvordan man styrer spillet, står der under X-knappen blot "Classified". "Det er fordi, vi ikke er parate til at vise jer det endnu. Knappen får skam en funktion. I kan bare ikke få den at se", siger Jaime og prikker til vores kollektive professionelle nysgerrighed. Har det noget med kontrol over AI-styrede allierede at gøre? Den aktiverer måske en art varme- eller natsyn? Eller skulle knappen monstro aktivere et energiskjold i stil med dem, Jackals bærer rundt på? Jaime smiler bare. "Jeg kan virkelig ikke fortælle jer det."

Vi bliver smidt ud på en multiplayerbane kaldet Snowbound. "Denne bane viser lidt af, hvad Xbox 360 har gjort os i stand til", siger Jaime. I stedet for at være fuldstændigt omgivet af klipper eller lignende, er halvdelen af banen kun afgrænset af nogle små maskiner. Bag disse strækker en snedækket ødemark sig så langt øjet rækker. Maskinerne er automatiske maskingeværer, der sønderriver enhver, der måtte driste sig uden for spilområdet. Foruden de automatiske maskingeværer rummer Snowbound også en anden ny idé. I banens to baser finder man energiskjolde, der uden problemer lader soldater passere igennem, men skyr alle former for granater og ammunition. Disse skjolde kan meget vel betyde forskellen på liv og død i et spil Capture the Flag.

På trods af hestekræfterne, der gemmer sig under låget på Xbox 360, er det svært at sluge dagens næste skuffelse. Spillet ligner til forveksling Halo 2; ganske vist blødere at se på, med lidt flere detaljer, men ellers ligner det Halo 2. "Jeg kan lade de to spil køre side om side", siger Jaime, da han bliver gjort opmærksom på det. "Halo 3 ser faktisk bedre ud." Skuffet kan jeg dog ikke være over gameplayet. Inden længe har alle vænnet sig nogenlunde til den nye kontrol og den nye bane, hvilket straks sætter gang i en herlig actionfyldt Deathmatch. Granater fyger gennem luften, vildfarne plasmaskud trækker lysende striber efter sig og projektiler pisker mellem ørene på folk. Det er lynhurtigt klart, at diskrete grafiske forbedringer og fiflerier med kontrollen, ikke har ændret på underholdningsværdien, der stadigvæk er tårnhøj.

Efter et par runder Deathmatch står Jaime og de andre gutter fra Bungie parat med en ny spilmode. "I kender sikkert Oddball", siger Jaime. "Det her har samme regler, men vedkommende, der bærer kraniet, bevæger sig lynhurtigt. Vi kalder det Ninja Oddball!" I højere grad end før handler Ninja Oddball om at kende banen og dens kringelkroge. På Snowbound kan man med succes anvende de mange underjordiske tunneller, til at gemme sig i. "Vi kalder det Playertraits", siger Jaime. "De tillader os at tildele spillerne forskellige egenskaber. I Halo 2 var der Juggernaut, hvor Juggernauten havde et stærkt skjold. Her i Halo 3 kan vi gå videre. Oddballen giver eksempelvis hastighed, men vil lave meget mere. Helbred, ammunition, styrke... Vi skal se mere til Playertraits om lidt."

En ny bane bliver startet op. En klassisk Capture the Flag-bane, kalder Jaime den. Apropos baner, hvor mange baner vil der så være i Halo 3? Jaime kigger på Tyson Green, der er såkaldt Multiplayer Design Lead. "Vi kan i hvert fald afsløre, at der er tre baner", siger Tyson og griner. "Alvorligt talt, så vil der være omtrent det samme, som der var i Halo 2." Han lader et kamera flyve på tværs af banen. "Det her er Highground", forklarer han. "Angriberne begynder i bunden, mens forsvarerne begynder i toppen." Highground udspiller sig på en bakke, hvor en sandstrand er angribernes base. Forsvarernes base er et gammelt fort på toppen af bakken. Denne nye bane med diverse hemmelige tunneller og fiffige indgange er dog ikke det mest interessante. Jaime bruger lejligheden til at introducere to nye våben til Halo-universet:

"Brutes har en stor rolle i Halo 3. Derfor vil man også støde på mere af deres teknologi som eksempelvis... våben", siger Jaime og lyder som om, han er ved at afsløre mere end han må. "Brutes er både højteknologiske og meget primitive, hvilket blandt andet viser sig ved denne her sag." Våbenet ligner mere eller mindre en babyudgave af Halo 2-våbenet Bruteshot.

"Brutes kan manipulere med plasma og alt det der gejl, men de bruger teknologien til at affyre glødende metalpigge mod fjender." Af samme grund bliver våbenet kaldt en Spiker. Ærgerligt nok føles Spikeren mest som den såkaldte Needler, dog uden de små finesser. Spikerens skud ser ikke ud til at være svagt målsøgende, ej heller eksploderer de, når de har siddet i ofret længe nok. I de efterfølgende kampe, ser det heller ikke ud til, at nogen af de tilstedeværende journalister tager våbenet til sig. Mere interessant er den nye håndgranat. Den er også lavet af Bruteteknologi, hvilket tydeligt afspejles i dens barbariske udseende. Den ligner overvældende meget en morgenstjerne. Jaimes demonstration viser, at granaten sidder fast på overflader og eksploderer væk fra disse. "Det er en retningsbestemt eksplosion", siger Jaime og kaster en granat, der rammer en soldat og sprænger ham i luften. "Sådan en fyr her kan i teorien rydde en korridor eller et lille rum, hvis man placerer granaten rigtigt."

Efter et par runder med Capture the Flag, står det klart, at der ikke er ændret noget siden Halo 2. Alfa og Omega er planlægning og holdarbejde. Man vinder ikke mange kampe på simpelt, dumdristigt heltemod og selvmorderiske frontalangreb.

Snart bliver Highground skiftet ud med en ny bane, dagens sidste. Navnet er Valhalla, hvilket burde sende små glimt af stolthed af sted, i enhver hjerne med en smule Vikingeblod i årerne. Endnu engang må introduktionen af banen dog vige for præsentationen af andre ting. Den første er et menneskeligt transportmiddel, der med Jaimes ord "tillader spilleren at komme hurtigt rundt på banen". Fartøjet er en ATV med kælenavnet Mungoose, og vakse spillere af Halo 2 ved, at netop dét fartøj blev droppet under udviklingen. Nu er det altså tilbage. Det er ikke bevæbnet, til gengæld kan en passager sidde bagpå og give en vis beskyttelse. Styringen af ATVen er mere eller mindre som den man finder hos Warthogen, hvilket vil sige god og spændstig. Samtidig giver dens hurtighed og smalle størrelse anledning til vilde redningsmanøvrer, hvor en spiller i sidste øjeblik bliver reddet og kørt væk.

Et nyt menneskeligt våben runder dagens fremvisning af nyskabelser af. Det er en enorm laserkanon, der går under navnet Spartan Laser. Den lader i omkring fem sekunder, før den skyder. Til gengæld smadrer den alt, der måtte komme i vejen. En lille sigtelaser hjælper skytten til at sigte og advarer målet om, at vedkommende snart bliver ristet. Spartan Laseren er placeret midt på banen, således at begge hold er nødt til at løbe grusomt hurtigt for at få fingrene i den. "Vi justerer hele tiden spilbalancen", forsikrer Jaime os. "Det bliver ikke sådan, at en kamp vil blive afgjort af hvilket hold, der får de stærkeste våben først." Spartan Laseren og Mungoosen bliver nu testet i en omgang Capture the Flag. En speciel udgave, hvor Playertraits spiller en rolle. Udgaven hedder Flag Tank, og navnet siger det hele. Bæreren af flaget er langsom, men enormt godt armeret. Mens han langsomt bevæger sig mod sin hjembase, er det op til holdkammeraterne at beskytte ham og hjælpe ham. Han kan nemlig heller ikke bruge fartøjer.

Dagen bliver rundet af med en præsentation af det nye Matchmaking-system. Nu kan spillere stemme, hvis de ikke vil have en bestemt bane samt lave private spil og lade vildt fremmede komme ind i legen. På den måde kan man nyde de meget specialiserede spil med lav tyngdekraft, udvalgte våben og andre faktorer, uden nødvendigvis, at have venner der gider spille dem. En anden og langt mere interessant funktion bliver kaldt "Save Film". Denne funktion optager kampene til harddisken. Det åbner op for nye strategiske muligheder, i og med at spillere kan se kampe og lære af deres fejltagelser. Men Bungie håber også, at folk med passion for Machinima á la Red Vs. Blue, vil bruge funktionen. En tredje kreation bliver kaldt Service Numbers. Jaime forklarer: "Det er en lille tal- og bogstavkombination, der svæver over dit hoved, i stedet for dit emblem. Vi håber, at den gør det nemmere at spille. Eksempelvis kan man nøjes med "Hey, C14! Der er nogen bag ved dig!", frem for "Hey, du der sølvstjerne med små røde lyn der - Åh, lige meget..." Service Numbers bliver forhåbentlig en ligeså stor del af din identitet som dit emblem og dit gamertag."

Dagen er overstået og alligevel er vi ikke helt færdige endnu. "Vi har noget, vi gerne vil vise jer. Vi viser det kun én gang, glimtet er kort og vi besvarer ingen spørgsmål. Vi optog det fra et singleplayerlevel tidligere på dagen."

En Warthog drøner gennem et mørkt bylandskab. En kvindestemme siger et eller andet, mens Marty O’Donnells musik fra Halo 3 annonceringstraileren akkompagnerer handlingen. En skytte sidder bagpå Warthogen og beskyder fjender uden for billedet. I baggrunden bevæger en stor skikkelse sig ind i et ukendt fartøj. Videoklippet ender da Warthogen møder fartøjet. Kvindestemmen lød meget som Cortana, men hvordan hun dukker op i spillet, vides ikke. Bymiljøet lover dog godt. En kamp på Jorden står højt på mange spilleres ønskeseddel. Den store skikkelse i baggrunden er formentlig en Brute, og køretøjet er endnu et eksempel på den mere fremtrædende rolle, som Brutes spiller. Det er måske en art Brute-tank.

Det sidste glimt var uden tvivl dagens mest spændende begivenhed, idet det fortæller om de ting, vi ikke fik at se. Multiplayerdelen ser ud til at blive mere af, hvad Halo 2 bød på, hvilket kan betyde, at parolen "If it ain’t broke, don’t fix it", er kendt hos Bungie. Var man tilfreds med multiplayerdelen i Halo 2, er der bestemt noget at se frem til i Halo 3. Hvad angår singleplayer, ja, så holder Bungie kortene tæt på kroppen. Jaime kan dog afsløre én ting: "Ja, Halo 3 vil have en slutning. En slutning, der vil være det hele værd."