10 troværdige E3-rygter
Der er masser af rygter og spekulationer forud for årets E3-messe i Los Angles. Jonas Mäki har samlet de ti mest sandsynlige i en spændende artikel...
Alle snakker, der hviskes og spekuleres - og op til årets E3-messe i Los Angeles, er der masser af spilrygter i omløb. Mange af rygterne er højst usandsynlige, f.eks. rygtet om at opfølgeren til PlayStation 3 vises frem i år eller at Microsoft køber Electronic Arts, men andre virker betydelig mere ægte. Ja, for ikke at sige decideret troværdige. Så troværdige, at jeg faktisk tror på dem.
Og her snakker jeg ikke om rygterne, der går på at Microsoft viser Halo 3: ODST frem eller at Ubisoft vil fremvise Assassin's Ceed 2. Eller for den sags skyld, at Sony i en eller anden form, viser Gran Turismo 5 frem. Det er ting jeg forventer, og det gør alle andre også. Nej, den slags er ligesom det eneste rigtige at gøre, når mange af spillene står til udgivelse i år. Det jeg snakker om er de større rygter, der endnu ikke er bekræftet nogen steder, men som alligevel både er meget spændende og ikke mindst troværdige.
Nedenstående er rygter jeg ganske enkelt tror har en vis sandhed i sig, og det er selvom de er opstået på det anonyme Internet, hvor alle har en stemme. Og er ikke mindst syv af disse bekræftet ved årets E3-messe i Los Angeles, så vil jeg blive meget overrasket:
10. EA-snowboards (EA) - Det føles som århundreder siden Electronic Arts sidst lancerede et SSX-spil og efterlod hele snowboard-scenen i kølvandet. Måske har de manglende spil været et udtryk for, at snowboardning ikke er så varmt et spilemne, som det tidligere har været eller også har SSX-holdet bare ikke kunnet tæmme en ordentlig fortsættelse af konceptet (noget der går rygter om) men taget i betragtning, hvor solidt EA har sat sig på markedet med Skate-serien, så virker det mere end normalt sandsynligt, at firmaet endnu engang giver sig i kast med enten en simulationsbaseret omgang snowboarding eller en mere løssluppen af slagsen, som f.eks. SSX. Uanset hvad, så regner jeg med at se en eller anden form for snowboarding i år fra EA.
9. Metal Gear Solid 4 til Xbox 360 (Konami) - Rygtet startede stort set samtidig som Metal Gear Solid 4: Guns of the Patriots første gang blev vist frem, og sidenhen har der med jævne mellemrum været snakket i krogene om en Xbox 360-version af spillet. Jeg har tidligere sagt at jeg tror det er på vej, og det tror jeg såmænd stadig. Det seneste rygte, der i øjeblikket render gennem rygtemøllen går på, at Konami er i gang med en eksklusiv Xbox 360-version i en deluxe-udgave. En af den slags, der indeholder en masse ekstra krims krams. Og kigger man på det udefra, så virker det overordentligt sandsynligt at Konamis spil, vil kunne sælge i millioner og atter millioner af eksemplarer på Xbox 360. Spørgsmålet er blot hvor længe Sonys tidseksklusivitet holder. Er det et år? Det er jo den normale standard. Hvis det er tilfældet, så regner jeg med at Microsoft siger noget på deres pressekonference i juni - og jeg er ret sikker på, at Konami ikke har det mindste mod penge.
8. Star Wars: Battlefront III (Lucas Arts) - Det er ved at være tiden til det. Det har jeg faktisk ment i nogle år nu. Star Wars: Battlefront var før udgivelsen af Star Wars: The Force Unleashed, det mest solgte Star Wars-spil og derfor er en opfølger selvskrevet. Vi ved nu med sikkerhed, at Free Radical på et tidspunkt arbejde på Star Wars: Battlefront III og at de var nødt til at forlade projektet, da Lucas Arts på et tidspunkt så sig om efter en anden udvikler. Derfor tror jeg også at årets E3 bliver stedet, hvor firmaet endelig annoncerer det tredje spil i Star Wars: Battlefront-serien. Det er klart, at den nye udvikler ikke har haft al den tid i verden de kunne have brug for, men forhåbentlig har man kunnet redde rester af Free Radicals kode, og jeg er ret sikker på, at vi kommer til at se noget til spillet ved messen om knap tre uger.
7. Twisted Metal (Sony) - David Jaffe har tidligere snakket om Twisted Metal til PlayStation 3, og da han forleden offentliggjorde et billede af ham selv, havde han utydeliggjort en masse informationer på billedet. En eller anden glad spilfan, kastede sig som en anden CSI-ekspert over at finde frem til, hvad det præcis var, at Jaffe havde udvisket, og han kom frem til, at det handlede om et spil med biler, der skulle opleves som en actionfilm. Getaway? Næppe, det er under udvikling i Europa og Jaffe har tidligere kun snakket om Twisted Metal. Og desuden forlod han jo netop God of War-holdet, for at lave noget andet. Nej, jeg tror den er god nok Twisted Metal er på vej til PlayStation 3. Det afsløres på E3, bare vent og se.
6. Perfect Dark 2 (Microsoft) - Der findes ikke så meget som et billede eller et par ord, der kan underbygge rygtet, men alligevel virker det troværdigt, fordi det i den grad giver mening. Perfect Dark skulle angiveligt lande på Xbox Live Arcade i den nærmeste fremtid. Dertil kommer, at det meste af holdet bag spillet, stadig arbejder hos Rare, så småændringer og tilføjelser til det klassiske N64-spil er i den grad en mulighed. Og selvom Perfect Dark Zero klarede sig betydeligt bedre end hvad mange af os troede, så tror jeg ikke, at Rare vil forsætte med Zero-projektet. Nej, mine penge lægger jeg i stedet på en total Perfect Dark-genfortolkning med en masse ekstra ting, og hvis ikke det, så en fuldblods toer, altså Perfect Dark 2. Microsoft har jo også tidligere kommenteret på Killzone 2-spillet og samtidig sagt, at de har minsandten spil under udvikling, der er endnu flottere end Guerrillas actionepos, og jeg tror helt bestemt at Perfect Dark kunne være et af de spil.
5. Massive Action Game-beta (Sony) - PlayStation 3 er ikke helt ufortjent blevet kaldt for Delaystation 3. Det er f.eks. ikke usandt, at flere af de spil, der blev vist frem tilbage i 2005, stadig ikke er på markedet den dag i dag. MAG: Massive Action Game er et af de spil, der blev vist frem på sidste års E3-messe og som den siden har været meget stille omkring. Det må med andre ord, blive en af hovedretterne ved årets fremvisning. Personligt tror jeg dog at Sony går endnu længere og påbegynder en beta-test af spillet, der bliver tilgængelig for alle PS3-ejere. På den måde, er der ingen sure miner, når Sony endnu engang bruger en del af deres pressekonference, på at snakke om et spil, som allerede er annonceret.
4. Splinter Cell: Conviction (Ubisoft) - Spillet der forsvandt! Det dukkede op i 2006, da Ubisoft blev tappet for informationer på en lukket FTP, for kort derefter at blive annonceret af den franske gigant. Herefter kom der masser af informationer omkring spillet, en del spiljournalister skrev endda beta-tests (her i blandt os) og der fandtes endda officielle trailers med gameplay. Og så forsvandt det. Totalt. Men til E3 2009 er det helt sikkert tilbage i rampelyset - og det er på tide at gamle Sam Fisher og hans dyre eksklusive spil (som Microsoft sikkert har betalt i dyre domme for) Spillet er givetvis en del anderledes end vi sidst så det, og E3 bliver sikkert stedet, hvor vi får set, hvad der er sket med projektet de seneste to år.
3. Xbox Flow (Microsoft) - Microsoft er uden tvivl lækagernes mester. De af jer med en god hukommelse, kan sikkert huske, hvordan designet af Xbox 360 allerede kunne ses på nettet, inden Microsoft viste det frem på MTV. Selv lækager om vigtigt tilbehør til maskinen, er gennem tiderne sivet ud til forbrugerne. Det seneste eksempel er Xbox Flow. Et højteknologisk kamera, der gør hele din krop til et joypad og som ifølge rygerne, skulle kunne måle selv mindre bevægelser af dine fingre. Regn med at det kommer og at Microsoft har deres øje på casual-markedet. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at det er en storsatsning fra Microsofts side og at det fylder meget på årets E3-pressekonference.
2. Pikmin 3 (Nintendo) - Shigeru Miyamoto har i et interview indrømmet, at udviklingen af Pikmin 3 er i gang hos Nintendo. Det er jo også helt tydeligt, at Nintendo godt kan lide opfølgere og at folk stadig husker Pikmin, fordi Nintendo har sluppet Pikmin 2 til Wii. E3 bliver med stor sikkerhed stedet, hvor vi kommer til at høre alt om treeren, og jeg tror godt vi kan forberede os på fede spilmæssige nyheder som multiplayer online og sikkert en eller anden understøttelse af Wii Motion Plus. Det er helt sikkert ikke det eneste Nintendo har klar, men det er godt at firmaet, modsat andre, faktisk kan holde på deres hemmeligheder.
1. Ny PSP-enhed (Sony) - Nej, det er ikke svært at sætte en nye PSP på førstepladsen. PSP'en er nu omtrent fem år gammel, og følger man den normale udvikling, så er det ved at være tid til et hardwareskifte. Sony kommer med stor sandsynlighed til at fremvise en ny PSP, helt sikkert uden UMB-port, med en trykfølsom skærm, et radikalt anderledes design og forhåbentlig indbygget gyro. Spillene henter man hjem direkte fra PSN eller også køber man dem som koder i butikkerne, hvorefter de låses op. PSP er igen en brand varm sag, og selvom konsollen måske indeholder de samme ting som den oprindelige PSP, så kan den produceres langt billigere nu og samtidig føles frisk og ny. Og jeg regner absolut med at vi ser den om et par uger.


































Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Strandvejen 72 st. mf, 2900 Hellerup, Denmark









sofuz--> er enig hvad du siger med at Xbox'en er overlegen, men om nogle år får den virkelig konkurence når ps3 titlerne kommer ud xD
Tja eneste spil jeg ærger mig over jeg ikke kan få som 360 ejer er God of War 3..

Seriøst spillede 1 og 2 til jeg fik krampe i fingrene, jeg elskede det.
Har også haft det i tankerne at skaffe en ps3 blot for det spil alene, det sker nok ikke...
Flere action/adventure spil til consollerne og færre FPS, mit ønske for de næste 10 år
WooW SBF: 3 ftw!
XxRullexX - Det har du ret i, men de fleste fede spil til ps3, er ikke udkommet. på den front mener jeg at xbox 360 er klart overlegen, da den har nogle af de toptitler som jeg personligt finder mest interesante (gears of war, halo, mass effect)
Også kan det godt være at der udkomme mange fede spil til ps3, men det gør der bestemt også til xbox (Splinter cell, Halo OSD? mass effect 2, og en masse andet)
Men kan sagtens følge dig
sofuz--> Jeg er utrolig uenig i det med titlerne til ps3. Der er sku mange gode titler!
LBP, inFamous, Killzone 2, Heavy Rain og selvfølgelig God of War 3 når det kommer
efter at havde set konamis nye site om deres hemelige lille projekt. tror jeg nu at der kommer et nyt spil som muligvis "atleast" foregår i MGS universet.

)
og her er nogle af de ting jeg tror kunne ske til E3
1. Bioshock 2 realese dato. og/eller flere nyheder omkring spillet og muligvis en flashy fremvisning
#
2. Et ny Metal Gear spil.
#
3. En endelig stopper for fanboy krigen
#
4. noget omkring Deus EX 3
#
5. Diablo 3 dato og fremvisning
#
6. En bedre SONY fremvisning med MAG,
PSP-4000(?), PS3 Slim
(selvom jeg nok ville foretrække den originale med 40GB som jeg har. Som jeg har udstyret med 250GB
ellers håber jeg der kommer et site. med live streaming til
E3.
Tillagt 2009-05-18 23:01:
bare noget lort at jeg har en psp i forvejen...FUCK!!!
Noget jeg tilfældigvis fandt: http://www.t3.dk/psp2_er_nu_psp_go
Man kan da sagtens installere spil på sin xbox, så hvis spillet udkommer med mange disk - vil man jo bare kunne lægge dem ind på sin harddisk, også fylder det jo ikk noget
Hvor meget fylder spillet da? ifølge Wikipedia så fylder det 4.6GB af HDD, men ved ikke om det er hele spillet, for hvis det er, så kan det da sagtens være på en almindelig DVD skive.
Jeg tror ikke meget på en SSX opfølger lige nu, men det ville være glædeligt, hvis jeg tog fejl.
Hmm jeg undre mig lidt over nogle af de fejl som der er i artiklen.
Fx er the Getaway ikke under udvikling længere, og har ikke været det i rigtig rigtig lang tid. Og så vidt jeg ved så står Gran Turismo 5 ikke til udgivelse i år.
Ligeledes undre jeg mig over denne del:
PlayStation 3 er ikke helt ufortjent blevet kaldt for Delaystation 3. Det er f.eks. ikke usandt, at flere af de spil, der blev vist frem tilbage i 2005, stadig ikke er på markedet den dag i dag. MAG: Massive Action Game er et af de spil, der blev vist frem på sidste års E3-messe og som den siden har været meget stille omkring. Det må med andre ord, blive en af hovedretterne ved årets fremvisning. Personligt tror jeg dog at Sony går endnu længere og påbegynder en beta-test af spillet, der bliver tilgængelig for alle PS3-ejere. På den måde, er der ingen sure miner, når Sony endnu engang bruger en del af deres pressekonference, på at snakke om et spil, som allerede er annonceret.
Først bliver der snakket om, at Sony viste flere spil frem til E3 2005, der stadig ikke er på markedet den dag i dag (hvilket pt gør sig gældende for alle tre konsol giganter). Men så bliver der pludselig snakket om MAG, der jo blev annonceret sidste år og står til udgivelse i år. Så MAG er vel nødvendigvis ikke en af de titler der er blevet udskudt. Så hvad er helt præcis linket her?
Og der har vel netop heller ikke været stille omkring MAG... GR selv (og resten af den samlede spilpresse) har da her for kun 18 dage siden haft et omfattende preview oppe på siden.
Og siden hvornår opstår der sure miner når enten Sony, Nintendo eller MS bruger en del af deres pressekonference på at snakke om allerede annoncerede titler?
Ja det kunne være super fedt hvis infamous kom, men LBP og HR, virker ikke specielt interesante for mig
Hvis little Big planet kom til Xbox 360 ville være det samme, og lige ledes med Infamous, og Heavey Rain
Kunne være super fedt hvis MGS4 kom til xboxen. Det efter min mening, eneste tiltalende playstation spil.
Men på den anden side ville det også være lidt surt for ps3 ejerne, da det næsten er den eneste fede tittel tilbage til Playstation.
Men det er da sikkert meget sandsynligt, da Bioshock jo også kom til PS3
Ja, det ved jeg godt.
Pointen er at jeg ikke tror det vil ske.
øv havde ellers endelig købt mig en psp og så kommer der en ny xD
Imo er der lige så stor chance for at Fable II kommer til PS3. Jeg tror ikke på at MGS4 kommer til Xbox. Ikke at det betyder noget for mig, jeg tror bare ikke at det kommer til at ske. Selv om Konami selvfølgelig ville kunne tjene en lille smule ekstra. Men er ikke enig med skribenten i at de ville skovle pengene ind.
MGS 4 til 360? Jeg er skuffet. MGS serien var, er og burde FORBLIVE en Sony eksklusiv.
Pikmin 3 kunne være nice, men helt ærligt Nintendo. Hvor er det næste StarFox, FZero, Kirby etc. Nintendo I har flere franchises end noget andet spilfirma. Brug dem nu og brug dem godt for pokker
umuligt
Gå ind og fjerne en ipod fra spillet? det er da fysisk umuligt at gøre sådan noget : p
nah jeg tror nu også det er et ganske troværdigt rygte. Man ved jo at der kommer en substance (eller hvad nu) udgave før eller senere så hvorfor ikke bare udgive den til begge konsoller? og gør det nogen forskel? kan ikke se hvorfor det skulle være noget skidt hvis det skete, som nogen giver udtryk for
Tillagt 2009-05-16 10:34:
tænker jeg også lidt
Tillagt 2009-05-16 10:36:
fordi de kommer fra pålidelige kilder?
Deus Ex 3
HL2 Episode 3
Serious Sam 3
Dragon Age
Guild Wars 2
Battlefield 3/1943
Mount and Blade Multiplayer Expansion
Star Wars The Old Republic
Max Payne 3
Alan Wake
Starcraft 2
Diablo 3
... Er nogen af de ting jeg ser frem til på PC, og håber at se på E3. Blizzards spil er nok usandsynligt. De gemmer sikkert deres trailers og videoer til Blizzcon. Jeg synes at den lineup der er til PC langt bedre ud end til konsollerne. Men sådan har jeg haft det længe.
Assassins Creed 2
Nyt "rigtigt" Zelda
Nyt spil fra Rare(please vær Conker's Other Bad Fur Day)
Halo 3 halløjsa
GTA4 Episode nr. 2
Battlefront yeeees!
sjovt som mon forrige post er blevet slettet bare fordi jeg udtrykte mig lidt... øhm... "tydeligt".

thats just CRRAZY!!
jeg har hørt at der kommer en form for nyhed omkring det Næste Metal Gear spil til E3 og muligvis et

(COPYCAT!)
Zone of the enders 3 også!
Tillagt 2009-05-15 15:07:
sikkert en slags samtalle IGEN, IGEN med
Hideo Kojima og Ocelot?
Tillagt 2009-05-15 15:08:
oh...og...ja Battlefront III og Twisted Metal...kom to papa?