Diablo III og tre meninger
Der er mange ændringer på vej til Diablo 3. Køb og salg af udstyr for rigtige penge med Blizzards velsignelse og et krav om fast online-forbindelse. Folket raser, men hvad siger redaktionen? Læs tre meninger her.
Slap nu af. Det bliver fedt!
Rasmus Lund-Hansen
Der har været mange reaktioner på sidste uges nyheder om Diablo 3, de fleste af dem negative. Og ja, de nye tiltag er kontroversielle, men på den anden side synes jeg også at folk både overreagerer og maler fanden på væggen.
For det første er der kravet om altid at være online. Det er selvfølgelig et drastisk skift i forhold til de tidligere Diablo-spil, men helt på linje med World of Warcraft og Starcraft II. Vi lever i en tidsalder, hvor vi render rundt med en konstant internetforbindelse i vores lomme, og i det perspektiv synes jeg ikke der er noget voldsomt krav. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst havde nedetid på min ADSL derhjemme.
Dertil synes jeg, at Starcraft II blev en bedre oplevelse af konstant at være online, selvom man bare spillede alene. At kunne chatte med mine kammerater, se hvad de lavede og få besked, i samme øjeblik de kom online, gjorde den sociale del meget mere integreret. Og i et spil som Diablo, hvor det at kunne snakke, bytte og hjælpes ad spiller en langt større rolle end i Starcraft, kan jeg kun forestille mig at det løfter oplevelsen markant.
Ja, det bliver svært at spille Diablo, når man er på ferie - men hvem faen tager også på ferie for at spille computer?
Apropos handel mellem spillere, så var den anden store nyhed, at Diablo III vil have et auktionshus, hvor man kan sælge og købe items for rigtige penge. Jeg var selv lidt skeptisk i starten, men jo mere jeg tænker over det, jo mere mening giver det.
Det er ikke Blizzard, der pludselig sælger superitems - det er spillerne selv. Det betyder, at priserne bliver markedsdrevne, og at der kun bliver solgt ting, som du i princippet selv kunne gå ud og samle. Hvis du ikke synes en eller anden økse er 500 spir værd, så lad være med at købe den - loot hænger på træerne i Diablo.
Og lad os ikke et øjeblik være i tvivl om, at der er et marked for det her. Det viser World of Warcraft med al tydelighed. Her bliver man jævnligt spammet med links til websider, der sælger guld, og gode gamle Diablo 2 har også et livligt marked for loot og items - uden for spillet. Ved at tage styringen kan Blizzard både sikre mod fusk og åbne markedet for alle, og det kan forhåbentlig betyde enden for alle guldfarmerne.
Og hvis du vil være purist, hvad forhindrer dig så i at være det? Du kan jo bare holde dankortet i lommen.
Panik. De kommer, de kommer!
Thomas Blichfeldt
For pokker hvor jeg da egentlig glæder mig til Diablo 3, og den lavine af glædesoverraskelser som Blizzard har smidt efter sine fans, hver gang de har vist noget nyt fra actionbraget, har faktisk blot gjort at ventetiden for mig har syntes mere og mere ulidelig - lige indtil den nyeste.
Som Rasmus har jeg ikke det fjerneste i mod at man nu konstant skal være online, faktisk synes jeg det er den rigtige vej at gå, og en af de eneste måde man til dels kan komme pirateriet til livs ved (ja, jeg ved godt at særligt fanatiske brugere vil stille hack-servere op, men den slags bringer oftest kun skidt med sig).
Men hvor jeg er uenig med Rasmus er, når det kommer til auktionshuset, eller rettere den måde Blizzard indtil videre simpelt synes at have klasket det på spillet i håb om at det vil virke. For mig virker det som om at vi skal tvinges til at tro, at fordi det virkede i World of Warcraft vil det også virke i Diablo 3 - et argument jeg på ingen måde forstår.
Forskellene mellem Blizzards gigantiske online-succes og dets actionrollespil er for mange til at nævne her, men helt basalt bydes der i online-spillet på en socialt eksperiment hvor det at tæve monstre og finde udstyr er nogle af de mange facetter der udgør den samlede oplevelse - det er ikke essentielt for nydelsen af spillet.
Det samme kan ikke siges om Diablo-serien, og uanset hvor mange timer jeg har brugt på tæve mig igennem Diablo 2 sammen med vennerne, har der altid været en underforstået regel om, at det gælder om at finde det bedste, mest unikke udstyr for at kunne blære sig over for omverdenen og perfektionere sin spillestil.
Diablo-serien har alle dage stået som definitionen af "loot whore"-genren, hvor det er jagten på magisk udstyr der er drivkraften, hvor blot den unikke "pling"-lyd der kendetegner at noget helt særligt er blevet tabt på jorden, øjeblikkeligt får dig til at samle det op og nærstudere dets fantastiske evner.
Men hvor er incitamentet til at gå på udstyrsjagt hvis jeg blot kan gå forbi auktionshuset og smide et par kroner? Hvor unikt er mit udstyr egentlig, når alle andre også blot kan købe det? Og hvor lang tid går der inden det bedste udstyr findes i så stort antal, at prisen ryger i bund og der ikke længere er det store at jagte efter? - husk igen at spillets fokus er et helt andet end i World of Warcraft.
Jeg er ikke den rigtige til at dømme om der virkelig er noget om snakken, når Blizzard siger at salget af udstyr med rigtige penge alligevel foregår, og at de derfor ønsker selv at administrere det fremover. Men det virker for mig lidt mystisk, at Blizzard lige pludseligt også skal have en procentdel af kagen, hver gang nogen bruger penge på at sætte et stykke udstyr til salg, samt angiveligt hver gang det selvsamme udstyr bliver solgt.
Løb, eller vent. Nej... JO!
Lee West
Snyd, fup og bedrag. Den menneskelige natur gør, at vores neanderthal-hjerner gerne vil springe over hvor gærdet er lavest. Vi vil gerne snyde os til sejren. Selv der hvor sejren betyder mindre tid med vores hobby. Diablo er ikke anderledes. Igennem min tid med World of Warcraft var det at købe og sælge guld nærmest helligbrøde hos nogle, mens det affødte skuldertræk fra andre.
Personligt solgte jeg selv guld til et kinesisk firma, og havde også på et tidspunkt en asiat til at grinde for mig, da jeg for gazillionte gang skulle gennem Barrens og simpelt hen hoppede af. Jeg har også handlet med konti. Kort sagt: jeg har på mange måder befundet mig i moralske gråzoner i MMO-land.
Men det at købe eller sælge guld gjorde livet usikkert. Og det at handle konti var ubehageligt. For hvad nu? Var firmaet til at stole på? Ville informationerne blive stjålet. Ville ens konto måske blive lukket med efterfølgende påstande om snyd fra køberen? Og så videre.
Derfor er jeg ganske glad for Blizzards tiltag med Diablo III. Mindre snyd og mindre risiko. Og jeg kan godt forstå, at Blizzard gerne vil kontrollere dette aspekt, og faktisk er det hvad eksempelvis mange WoW-spillere har skreget på i evigheder: en mulighed for at købe sig til visse genveje i spillet. Freemium-modeller vinder frem, og dette er i bund og grund et skridt i den retning. Uden at det ødelægger noget for nogle. Med mindre, selvfølgelig, at man vil kunne købe sig til alt det bedste gear (hvilket jeg har tillid nok til Blizzard til at tro ikke bliver tilfældet).
Samtidig er jeg lidt ligeglad. Fordi jeg intet problem har med, at se andre nyde en PVE-del af et spil mod til gengæld at måtte hoste op med ægte kroner. Så længe, jeg ved, at jeg ikke er tvunget til at købe genvejen.
Det glæder mig at snyd vil blive mindre udbredt, fordi der bliver mere kontrol. Og så kan jeg godt leve med, at folk kan købe sig til udstyr. Såfremt det bedste stadig bliver begrænset til de få (Bind on pick up, kan redde en del der). Det her kan passende ende med at modsvare de såkaldte wellfare epics fra WoW (non-arena PVP-gear).
Hvor jeg til gengæld synes, at min frihed som spiller ødelægges, er ved at tvinge et krav om online-forbindelse ned over hovedet på mig. Jaja, ganske vist var det ikke det store problem i World of Warcraft, alligevel kan jeg dog huske de lange dage, hvor serverne var nede og abstinenserne meldte sig.
Charmen for mig ved Diablo har altid været, at det var en low-fi-oplevelse. Der var latterligt lave systemkrav, og det kunne nærmest spilles på brødristeren i køkkenet. Herligt. Selvom en internet-forbindelse i disse dage er let at finde, så bryder jeg mig ikke om tanken.
Derfor føler jeg at de nye ændringer er fine, og så alligevel ikke helt. Det store spørgsmål er vel: hvad synes I?
Skrevet af: RedSpadeAce2011-10-21 12:35Blizzard er meget pengeficeret, det hele lugter langt væk af USA's kapitalisme, som nu også skal blande sig her.
Det jeg mener er at det er uretfærdigt at kunne bruge rigtige penge på udstyr. Før i tiden, da man måtte bruge evigheder på at finde sin Legendary hjelm, havde alle samme muligheder.
Dette her kan meget vel betyde at rigere personer får en fordel. Folk som har hostet op med deres sidste lommepenge for bare at købe spillet, vil føle sig snydt. Det er meget heldigt at der ikke er PvP i dette spil.
Samtidig giver det vel også folk en chance for selv at tjene penge, selvom det måske kun er i små mængder.
Hvis auktions huset foregår som jeg tror, altså at både dig og Blizzard får en del af kagen når ens item bliver solgt, tror I så seriøst at det er slut med grinding? Det tror jeg ikke.
Folk vil bare skynde sig til max level og gå tilbage i spillet og slagte bosserne igen, som vil være svagere end dem og derefter loote dem og sælge dem på auktionshuset.
Jeg syntes ikke at det her var smart!!!! Jeg tror og håber at Blizzard laver alle BoP items meget mere OP end de ting, som kan sælges.
Skrevet af: Angelous2011-09-13 12:43Drop nu for pokker det med at sammenligne Diablo 3 og wow.. det er 2 forskellige spil med 2 vidt forskellige spiller stil.
Hele essences i diablo 2 var da for alle den samme fede følelse vi fik da der droppede det her halv gylne farvet item. man styrtede tilbage til Cain for at få den identificeret, Skuffelse eller over glæde ventede én.
men nu med RMAH.. AH alene for den skyld, vil altid give en den lille djævelske bag tanke. '' jeg behøver ikke arbejde for det, jeg kan købe det når jeg vil''
Vil rent ud sige at hvis folk påstår at at der IKKE skal være et ''BoE-BoP'' system. så har de fuldstændig misforstået konceptet for Diablo.
Kan ikke være rigtig jeg sidder og farmer og farmer i dagevis . finder hvad jeg vil ha.. viser det til min ven som så stikker gaflen frem og siger han købte nøjagtigt det samme får 10 min siden. ville både føle jeg havde spildt min tid, og at min nye ''bling'' var totalt wasted.
Men tror AH bliver nødvendigt. for tror virkelig vi ender op med så mange forskellige items, med så lave drop ratings, at det ville være rent ud absurd at skulle farme får dem. Krydser virkelig fingrene får at system med RMAH-AH kan være med i diablo, men samtidig bevare respekten for den enkelte gamers slid og arbejde.
Skrevet af: osxg33k2011-08-25 09:00RM AH er en genial ide.
Det er en super god ide, for der er et marked for det.
Nu hvor Diablo 3 starter det, så vil jeg VÆDE med at rigtigm ange andre spil også følger trop.
Tænk engang hvis et spil som World of Warcraft fik lavet det samme, for at undgå alle de gold farmers, så havde ALLE en mulighed for at gøre det samme hvis de har lyst til det eller ladevære og holde sig til in game gold.
Ja ja folk med masser af penge ville kunne købe items som er gode men husk nu også på at i et spil som world of warcraft kan du ikke købe bop
Skrevet af: TheSleort2011-08-23 16:40Giver giz0r ret, hvis det ikke krævede konstant internetforbindelse, så ville det hele blive endnu mere ødelagt gennem snyd. Folk/nogen ville måske snyde sig til godt gear som så blev solgt på AH indtil det mistede så meget værdi at det ikke var værd at sætte på AH.
Det er også en slags måde at tjene penge til dem i længden, hvilket vil hjælpe med bedre udvidelser + større change for at der i det hele taget udkommer en udvidelse mere.
Spillet bliver vel ikke værre af at du skal være online hele tiden. det er jo ligesom et hvilket som helst andet online-spil.
Desuden er det højst sandsynligt meget, meget lille upload/download for at være online.
Læg lige mærke til at i har internet til at blogge/skrive her, den smule internet der kræves til det er næsten det samme der skal bruges for at spille det(sådan er det med WoW) og så vidt jeg ved så er det Blizzard der har lavet/laver begge spil. Så det har de nok styr på
- Skrevet af: giz0r2011-08-23 11:26Jeg er så pisse træt af at høre folk pive over de skal være online for at spille Diablo. Hvis du havde nogen som helst respekt for dig selv, eller spillet, var du også Always Online i Diablo 2, da du selvfølgelig spillede på Battle.net.
At folk skriger over RM AH må de sådan set selv om. Det viser bare at i intet forstand havde på hvordan trading og økonomien fungerede i Diablo 2. Uden at der blev købt/solgt items for rigtige penge i Diablo 2 var der intet til at drive økonomien, og finde nye måder at skaffe items på. Jeg synes RM AH er et fantastisk tiltag, og vil sikre spillet's økonomi på lang sigt.
Edit: Der må for alt i verden ikke tilføjes BoP. Essensen af Diablo har altid været bytte/køb/salg af items.
Skrevet af: Lucky022011-08-20 22:43
Skrevet af: MUDPOOCH2011-08-14 15:43Det er så til grin at man SKAL være online for at spille...
- Skrevet af: Miroll2011-08-11 08:25Dantjle<--
Hvorfor skulle de være tvunget til at betale for noget de ikke har behov for?
og jo selvfølgelig er det i orden at de prøver at sikre sig.
Men det ændre ikke på at jeg syntes det er et surt system
Skrevet af: The_Dude2011-08-10 23:30konstant på nettet:
Det rager mig for alle computere i hjemmet er jo online 24/7 med mindre de er slukket og hvis nettet er nede ja så er det da maks nede i et par dage. det kan vi nok alle leve med.
Det er jo ikke fordi at det koster penge at internettet lige er nede en dag. Så intet at tabe der.
købe udstyr for penge: Bare fordi man KAN købe penge så SKAL man ikke gøre det. Man kan jo ikke altid være den bedste i spillet. Og det aller bedste er nok BoP (lille grundlag at boykotte spillet på)
Kan slet ikke følge problemet i det.
Skrevet af: von OberWurst2011-08-10 15:43Citat: ...men på den anden side synes jeg også at folk både overreagerer og maler fanden på væggen.
Nu er det jo Diablo, såååå.....

- Skrevet af: Dantjle2011-08-10 15:32Den eneste jeg kender der ikke har net er min bedstemor..
selv min kærestes mormor i vietnam har net.
Dine venner skulle hoppe med på moden og få net, det kan man bruge til meget.
selvfølgelig ville jeg blive irriteret hvis jeg ik kunne spille en uge, men jeg også tvunget til at have net for at spille alle andre mulige fede spil.
Ville også helst ha man kunne spille offline, men det bliver gjort til et meget større problem end det er. Kan ikke huske hvornår jeg sidst ikke har kunne spille pga. mit net var nede.
Desuden skal man også se det fra blizzards side, de er måske ikke okay at de prøver at sikre sig imod piratkopiering?
Skrevet af: Darkmind2011-08-10 12:50@Dantjle
Uhm, prøv at tænk uden for din egen lille boks
Nogle mennesker har en anden måde at leve på end lige netop dig og kom ikke og sig at du ikke vil blive irriteret hvis dit net går ned en uge lige nå du har købt spillet?- Skrevet af: Miroll2011-08-10 12:45Dantjle<--
Nej det er mennesker der variere mellem 20-27 års alderen.
Alle sammen gamere.
Skrevet af: Ildhat2011-08-10 12:43Må sige jeg har tillid nok til Blizzard til at de ikke fucker det op. De ved godt hvor vigtigt et spil Diablo 3 er for dem og jeg tvivler kraftigt på at de ville gøre det muligt at købe alle de bedste våben i spillet da det ville tage en utrolig stor del af det sjove i spillet væk.
Mht at skulle være koblet til internettet ser jeg intet problem i det. Det er vel primært et multiplayer spil der er sjovt at spille med andre folk alligevel.
Miroll: Hvis det sker for dig at dit internet "går ned" som du siger sku du måske overveje en ny udbydder, de sidste 3 år har jeg ikke haft en eneste dag hvor mit internet var nede.
Skrevet af: Darkmind2011-08-10 12:42Min holdning:
Konstant på nettet: Dette syntes jeg er ved at være et problem, at blive tvunget til noget er ikke i orden med et produkt man har betalt for, I borderlands kunne du både spille online og offline med samme figur hvilket fungerede fantastisk hvis du nu havde din bærbar ude.
Det med at kunne købe hinandens ting havde for sin vis været ok hvis ikke Blizzard skulle have penge for alle de klik man laver (næsten da), det er bare grådighed hvilket jeg ikke er stor tilhænger af.
Jeg har allerede bestemt mig for at jeg er ligeglad med det her spil, de skuffede enormt med Starcraft 2, wow er blevet for mainstream og Blizzard bevæger sig længere og længere mod Activisions forretningsgang..
Køber Torchlight 2 for at få dækket hack'n'slash kløgen..
Skrevet af: lars1012011-08-10 08:53Sys det ødelægger spillet lidt, pga folk der nu ofre mange penge på udstyr, at de så vil have en super Char.. De burde have holdt sig til det gamle, hvor man bytter osv...
MEN ser self stadig frem til spillet...- Skrevet af: Dantjle2011-08-10 08:45er det ældre mennesker?
er det overhovedet nogen der spiller?
Ja kan man da.. Men altså så kan man vel tage sig til noget andet de 2 dage nettet måske lige er nede? - Skrevet af: Miroll2011-08-10 08:33Og jeg vil også sige at jeg kender flere folk der slet ikke har internet fordi de ganske enkelt ikke har behov for det.
De kan så ikke komme til at spille diablo 3.
Man kan også sagtens stå i den situation at man kommer hjem fra arbejde og ens internet simpelthen er gået ned på grund af fejl hos ens udbyder. - Skrevet af: Dantjle2011-08-09 23:55Når du på ferie skulle du så måske holde ferie, dvs. ikke spille
- Skrevet af: Capperdude2011-08-09 22:18Skrevet af: Dantjle
2011-08-09 20:43
"åhh nej man skal være på nettet hele tiden". Ej ja det er da så forfærdeligt. Alle har net nu, what is the Fking problem?
....
Jeg har ikke net på farten.. eller ved min mormor og morfar.. så når jeg skal nogen steder, eller på ferie hos dem, så må jeg ikke spille?
Det her spil er dødt for mig.. holder mig til 2'ern
- Skrevet af: Dantjle2011-08-09 20:43ej jeg synes folk tuder.. "åhh nej man kan købe gear for rigtige penge, så det jo ikke sjovt" Slap nu af! Hvis du gerne vil hygge dig med at finde dit eget gear, så gør dog det! Det har jeg tænkt mig.. Det skader da ikke dig at folk bruger flere tusinde kroner på gear, det ødelægger bare spillet for dem!
"åhh nej man skal være på nettet hele tiden". Ej ja det er da så forfærdeligt. Alle har net nu, what is the Fking problem?
Det lader til der mange der vil boykotte D3, men jeg tror sku bare folk snakker for at blive hørt.
Hyg jer, imens jeg render rundt det samme sted igen og igen for at få det epic gear jeg vil ha!
Skrevet af: icedandreas2011-08-09 19:26det kunne tænkes at de laver noget af det bedste gear "soulbound", som i Wow, på denne måde kan det bedste gear ikke fås hved at købe det.
mens at resten bliver "binds when equipped".
Skrevet af: Lee West / GR®2011-08-09 19:25Helt enig Doomzaw. Soulbind (eller BoP som jeg skrev) kan redde en del.
Skrevet af: Doomzaw2011-08-09 19:19Nu tror jeg vidst mange folk glemmer her at vi har trods alt med blizzard at gøre, og hvis der er en ting vi har lært fra tideligere så er det at hvis nogen i denne her verden kan få et spils mekanikker til at hænge sammen så er det satme blizzard. Jeg ville ikke være overrasket hvis vi ser et soulbind system ala. WOW i diablo, eller noget andet for at forhindre at man købe sig fra det absolut bedste.
Skrevet af: giggychief2011-08-09 18:37"Der var latterligt lave systemkrav, og det kunne nærmest spilles på brødristeren i køkkenet."
Sej Brødrister
Af de tre meninger holder jeg personligt mest med Thomas. Hele pointen med Diablo er da SELV at få det bedste gear og hvis man bare kan købe det for et par dollars hvad er så idéen ?
- Format:Mac, PC
- Genre:Action, Rollespil
- Udvikler:Blizzard Entertainment
- Udgiver:Blizzard Entertainment
- Antal spillere:1
- Antal spillere online:1-4
- Aldersgrænse:Fra 16 år
- Premiere:15 maj 2012
| Jeres karakter: | 7/10 |
- 7/10 rpDuck
Diablo 3 - Spilverdenens Titanic Så er det...
- Realms of Ancient War Multi
- Stranger PC
- Silverfall PC
- Dark Avenger Multi
- Dungeon Hunter 4 Multi
- The Incredible Adventures of Van Helsing Multi
- Akaneiro: Demon Hunters Multi
- Sacred 3 Multi
- Silent Hill: Book of Memories PS Vita
- Mythos PC
- Path of Exile PC
- Baldur's Gate: Enhanced Edition Multi
- Dragon's Dogma PS3/Xbox 360
- Torchlight II Mac/PC
- Dragon Age II Multi

The Bureau: Xcom Declassified

Watch Dogs

Wolfenstein: The New Order

Splinter Cell: Blacklist - Spies vs. Mercs












































