Fortælling fra Skyrim 1. del
I gamle dage leverede Dragonlance-bøgerne gode historier baseret på Dungeons & Dragons. Lee forsøger at gøre kunsten efter og fortæller i fire dele en historie fra Skyrim. Læs første del her.
Drageskrig ekkoer gennem den kolde vinterluft. Den hvæsende lyd slår mod de sneklædte bjergsider. Jeg panikker let. Jeg kan ikke se dragen, men jeg ved at den er der. Min ånde stiger som små søjler af damp mod den krystalblå himmel. Røber min position. Jeg forbander min menneskelighed.
Jeg løber. Slugten jeg har opholdt mig i åbner sig op, og jeg får frit udsyn over de nærmeste bakker. Sneen fyger, jeg glipper let med øjnene. Der er den. Dragen. En enorm, prægtig og dødsensfarlig skabning. Skællene skinner i sollyset. Det er en bloddrage. Optaget af sit bytte. En sneulv hyler i smerte, mens dragen kredser om den og udstøder endnu et skrig fyldt med kraft og ødelæggelse. Uvidende om at den snart selv vil kæmpe for sit liv. Jeg er Nord, og jeg er Dragefødt. Kulde er hvor jeg har det bedst. Drager er mit bytte.
Mit egentlige mål er en mindre landsby i de nordligste egne af Skyrim. Dawnstar hedder den, og ligger vest for hvor jeg befinder mig nu. Smeden Rustleif skulle være dygtig, og mit udstyr trænger til en kærlig hånd, mens min rygsæk tigger om at blive tømt. Kan jeg få løst de opgaver, og måske endda lave nogle stykker guld, er dagen reddet.
Om ikke andet var det tanken indtil for få minutter siden. Indtil jeg hørte drageskriget. De penge, jeg kan tjene ved at nedlægge dragen, vil redde mere end bare dagen. Jeg kaster en magisk besværgelse, røber for alvor min position og stormer frem mod bæstet. Den hvæser hidsigt, men det er tydeligt at den er udmattet efter den overståede kamp. Den bruger sine sidste kræfter på at komme i luften. Jeg kaster en beskyttende aura, skyder en ildkugle, og da dragen lander foran mig med et jordskælvsligende bump, hugger jeg hidsigt i højre vinge med min tohåndsøkse.
Bloddragen skriger i smerte og selvom den stadig opfører sig sikker, næsten arrogant, er det let at fornemme sprækkerne i den ellers normalt så uovervindelige skabnings panser. Den er forbavset, overmandet, svag. Den har ikke længere kræfter til at kæmpe imod, og med en sidste kraftanstrengelse bider den ud efter mig. Jeg undviger og springer op på dens nakke, for med et sidste blodigt hug at afslutte kampen. Jeg er dragefødt. Jeg er Nord, kulde er hvor jeg har det bedst. Drager er mit bytte.
I dag har været en god dag, og jeg glæder mig til at hvile ud i Dawnstar, men først skal jeg sikre mig at dragens død ikke var forgæves. Jeg tager hvad jeg har brug for fra den kolossale og livløse krop, før jeg sætter kursen mod landsbyen.
Da jeg har gået nogle kilometer, kan jeg svagt ane Dawnstar i horisonten. Jeg havde forventet en større by, men dette er nærmest en håndfuld huse placeret omkring en flodudmunding. Skibene skvulper roligt i flodens vand, mens små røgsøjler stiger op fra de stråtækkede huse. En lille fiskerby bygget op omkring handel. Jeg forbereder mig på at skulle forhandle kraftigere om prisen på dagens bytte. Jeg orker det næsten ikke. Kulden har tæret på mit humør, og det eneste, jeg har lyst til, er at slå mig ned på den lokale kro,med en flaske vin, badet i kaminildens skær.
Jeg kan høre smedens hammer lande tungt. Metal mod metal. Det er næsten den eneste lyd jeg hører. Det er mærkværdigt. Som at bevæge sig gennem en ødelagt by, fanget i en tidslomme af tidlig morgen, hvor søvnige indbyggere har tabt modet og mælet. En enkelt stemme mumler arrigt noget om arbejdsro og søvn. Det er smeden. Rustleif. Jeg forbereder mig på at skulle sælge mine varer og kæmpe for salget, men forhandlingerne går overraskende let, og varer skifter hænder, mens mine lommer fyldes med guldstykker.
Jeg fornemmer at smedens distræte opførsel er andet og mere end bare resultatet af en lang arbejdsdag. Han ser forfærdelig træt ud. En vagt mumler noget om "de forbandede mareridt". Faktisk ser det ud til at være det store samtaleemne i den lille fiskerby. Hele byen lider af tilbagevendende mareridt, forklarer smeden. Den oksestore mand spænder grebet og skuler med trætte, men alligevel venlige øjne. Det er ikke mig, der er fjenden. Men den manglende søvn. Efter få minutters samtale afløses de venlige øjne af en fjern stirren.
- Spørg Erandur oppe ved Windpeak-kroen - siger han. Erandur er, alt efter hvem jeg spørger, byens troldmand, galning eller vismand. Han er en Dunmer, det vil sige en såkaldt mørk elver. Og selvom jeg ikke just har en forkærlighed for elvere, sætter jeg kursen mod kroen. Sneen knaser under mine fødder, mens jeg går. Jeg børster mig let, inden jeg træder ind i den varme og næsten tomme krostue.
Fortsættes
Skrevet af: McDej2011-12-19 09:11Åhh en eller anden giv mig nu bare Skyrim! Min privat økonomi er mere sørgelig end Grækenlands! Nogle må da kunne hjælpe?! Røde Kors, Unicef, hjemmeværnet?!
Skrevet af: Muddermester2011-12-17 13:25Mere tak! Godt skrevet og jeg er totalt opslugt.
Hvornår kommer del 2?
Iøvrigt har jeg selv Skyrim til ps3, men har endnu ikke fået snøvlet mig sammen til at påbegynde det. Godt at juleferien venter forude!!! Jeg har købt den store 700-siders lange guide til spillet, og ville i den forbindelse lige høre, om der er andre gamereactor-brugere som har haft fornøjelse af den? Eller om spillet simpelthen bare skal nydes, uden den mindste form for hjælp???
Skrevet af: Nicholas852011-12-17 12:22Mere tak !!!
Skrevet af: Don-C is back2011-12-16 21:01<3
Skrevet af: psyched2011-12-16 14:23Det er fantastisk læsning det her. Jeg synes det er dejligt at se din fantasi udfolde sig - det minder mig om hvor meget jeg selv bliver fanget af spillet.
Det minder mig også om hvor dygtige Bethesda har været til at fremprovokere disse følelser og fantasihungrende eksempler på indlevelse.
Props til Bethesda og Lee!
Skrevet af: oliman222011-12-16 07:33@Lee. Kort sagt skriv en bog det talent du har må ik gå til spilde
Skrevet af: Mr-game952011-12-15 22:36Det her er FEDT! I må gerne lave flere en fire dele, du fanger totalt essensen af min oplevelse af Skyrim, og det er bare supergod læsning
Skrevet af: Emil_Nissen2011-12-15 22:00skiveskåret brød <3
@von OberWurst
Jeg håber på folk fanger sarkasmen i min kommentar
Skrevet af: von OberWurst2011-12-15 21:58Sjov ide, Lee
og til Emil_Nissen: nu er Skyrim jo den bedste opfindelse siden skiveskåret brød, så det er kun naturligt at man gør lidt mere ud af det. Tror ikke Lee får procenter....vel Lee?
Skrevet af: Lee West / GR®2011-12-15 21:49
Enig... glæde er ... vent hvad? Følg med i næste Skyrim-afsnit for udviklingen i kommentarfeltet. 
Skrevet af: Emil_Nissen2011-12-15 21:47Så er det afgjort, tydeligvis korruption!
Lee er jo en omvandrende reklame for både Skyrim og The Last of Us.. Det kan umuligt være naturlig eller oprigtig spilglæde og begejstring der får ham til at tease os andre på den måde. Han bliver tydeligvis betalt for at mene den slags og lægge så meget energi i sådan noget her! Tsk...
Skrevet af: the salkin2011-12-15 21:11HVOR ER KARAKTEREN!?
Skrevet af: Game Master2011-12-15 21:07fantastisk skrevet!
Skrevet af: Lee West / GR®2011-12-15 21:00Igen... mange tak for de pæne kommentarer.
Bonzai send det på PM, så skal jeg gerne tage et grundigt kig og give svar tilbage. Jeg er jo nysgerrig.
Skrevet af: Bonzaii Sheep2011-12-15 20:54Jeg stemmer i
hvis du vil have lidt konstruktiv kritik leverer jeg gerne, har set nogle småting men vi kan også bare lade det være som det er (hvilket er godt, rigtig godt) 
- Skrevet af: KeyserSoze DK2011-12-15 20:45Ja, Lee. Du kan blive den nye J.K. Rowling
Godt fortalt.
Skrevet af: Eqe72011-12-15 20:34Du kunne jo blive forfatter!
god historie.
Skrevet af: CimTrifius2011-12-15 20:09Nej hvor er det godt og underholdende!
Det vil vi gerne se mere af - måske også med andre spil!?
Skrevet af: timmer19832011-12-15 19:33En fed historie og en fed quest man kommer på der
Rigtigt velskrevet Lee!
Skrevet af: j00st2011-12-15 19:21Fantastisk idé med sådan nogle historier
Skrevet af: Lee West / GR®2011-12-15 19:18Jamen tak til jer alle. Det er da rigtigt rart at få at vide.
Skrevet af: Deadcrusader2011-12-15 19:14cool fanger stemningen fra spillet ret godt
Skrevet af: Peoke2011-12-15 19:09Fantastisk fortælling Lee!
mer af den slags. Kan slet ikke vente til jeg skal tilbage til Skyrim 
Skrevet af: alex2life2011-12-15 19:09Haha
Fed Historie ja :p
Skrevet af: newphil2011-12-15 18:30keep em coming
- Format:PC, PS3, Xbox 360
- Genre:Rollespil
- Udvikler:Bethesda Softworks
- Udgiver:Bethesda Softworks
- Antal spillere:1
- Aldersgrænse:Fra 18 år
- Premiere:11 november 2011
| Jeres karakter: | 10/10 |
- 10/10 ChrilleMeister
The Elder Scrolls V: Skyrim var et af de spil,... - 10/10 Oull
To mindre imødekommende giganter, en strømmende...
- The Elder Scrolls IV: Oblivion Multi
- Lords of the Fallen Multi
- The Elder Scrolls Online Mac/PC
- The Witcher 3: Wild Hunt PC/PS4
- Risen 2: Dark Waters Multi
- Fable IV Xbox 360
- Of Orcs and Men Multi
- Neverwinter PC
- Dragon Age III: Inquisition
- Kingdoms of Amalur: Reckoning Multi
- Dragon Age II Multi
- Arcania: Gothic 4 Multi
- Two Worlds II Multi
- The Witcher 2: Assassins of Kings Multi
- Fable III PC/Xbox 360














































