2012 bliver vildt - del 3
2011 var fyldt med efterfølgere, og 2012 ser ikke ud til at bryde med dette i stor grad. Alligevel vil vi i løbet af de næste uger tage et grundigt kig på nogle af de mange spil, vi kan se frem til i 2012. Læs tredje del her.
Denne gang kigger vi på en klassiker, to nye og en fjerde titel som er helt overset.
WildStar
PC
Carbine Studios / NCsoft
Forventet premiere: 2012
WildStar virker som et frisk pust i MMO-verdenen. Hvis du nogensinde har været på eventyr gennem Stranglethorn Vale i World of Warcraft, så ved du hvad ordet zoneudmattelse dækker over. Der er næppe noget værre end at føle, at man sidder fast i de samme gamle kedelige omgivelser, mens man forsøger at høste XP nok til at stige i level. Den slags vil Carbine ikke have i Wildstar.
Faktisk er der en lang række MMO-konventioner, der ryger ud med badevandet. Vil du eksempelvis hellere gå på opdagelse end at kæmpe, så er der store muligheder for at muntre dig med det. Vi er ganske enkelt utroligt nysgerrige på at komme igang med denne titel, da universet minder mere om en velpoleret Pixar-film end endnu et kønsløst MMO.
Jak and Daxter Trilogy Collection
PS3
Naughty Dog, Mass Media / Sony
Forventet premiere: Februar 2012
Ganske snart bliver vores vådeste platformsdrømme til virkelighed. Endelig kan flere af redaktionsmedlemmerne tage tilbage i Naughty
Dogs fantastiske univers. De klassiske Playstation 2-spil: Jak & Daxter: The Precursor Legacy, Jak 2: Renegade, og Jak 3 er hvad der gemmer sig i pakken. Selvfølgelig genudgivet i flot og nypoleret HD-grafik.
Mass Media står for konverteringen af makkerparrets hopperier, og de skal virkelig gøre sig umage, hvis de skal gøre sig håb om at spolere de klassiske titler. Lee glæder sig især til at gense Jak 2: Renegade, som han mener er et af seriens bedste eventyr.
I Am Alive
PS3, Xbox 360
Ubisoft Shanghai / Ubisoft
Forventet premiere: 1. kvartal 2012
Vi har set et hav af survival-spil, men ingen, der virker til at have så meget fokus på realistisk overlevelse som I Am Alive. Spillet handler om at overleve i kølvandet på en enorm naturkatastrofe, men med langt mindre fokus på aktion og kamp end vi kender fra eksempelvis en anden overlevelsesgenre, nemlig survival horror-genren.
En kataklysmisk begivenhed har ramt jorden, og det meste af civilisationen er udryddet. Jordskælv har brudt gaderne op, og ofte er de dækket med giftig aske og støv, så du må søge op mod højderne i bygninger og skyskrabere for at finde forsyninger. Stamina og udholdenhed er en vigtig ressource, der skal administreres, og når du skal klatre højt, er du nødt til at planlægge din rute nøje, da du ellers risikerer at løbe tør for stamina og falde ned. Vi er spændte på at se slutresultatet, når det lander på PlayStation Network og Xbox Live Arcade, og mens den grafiske stil ikke har begejstret lige meget blandt vores brugere, er vi anderledes tilfredse med det foreløbige resultat.
The Testament of Sherlock Holmes
PC, PS3, Xbox 360
Frogwares / dtp entertainment
Forventet premiere: 1. kvartal 2012
Vi skal ikke pege fingre, hvis denne titel er smuttet under din radar. Og vi aner ganske enkelt heller hvordan resultatet bliver, men vi tillader os at håbe på det bedste. For når Frogwares lover at være tro mod Doyles klassiske detektivbøger, så glæder vi os en anelse.
Når historien samtidig presser Sherlock Holmes mere end nogensinde, og faktisk stiller ham i en situation, hvor London har mistet tilliden til den velkendte forbryderjæger, så bliver det straks mere interessant. En lovende trailer har allerede teaset tredjepersons adventure-spillet, og The Testament of Sherlock Holmes har masser af potentiale for fans af den engelske gentleman.
Artikel-serien fortsættes
Skrevet af: The Pez Dispenser2012-01-09 12:54Citerer Tupiaz:@ The Pez Dispenser
Hvilke har du i kikkerten?
Lige pt har jeg ingen i kikkerten, men er sikker på at jeg har glemt et eller andet.
Havde glemt noget, det nye xcom fra Firaxis og Catherine, selvom det vil mest tæller som et 2011 spil. Er også lidt nysgerrig efter at se Syndicate og Xcom (fps udgaven) selvom jeg tvivler på at det bliver noget jeg gider at spille.- Skrevet af: liam dep2012-01-09 12:52det ser godt ud

- Skrevet af: Xalie2012-01-09 08:33hmm er skam spændt på det spil med Sherlock Holmes.. Ser fint ud dog grafiske fejl tror jeg, men lyder godt nok spænende!
Skrevet af: Tupiaz2012-01-09 01:32@ The Pez Dispenser
Hvilke har du i kikkerten?
Skrevet af: deadlytigerz2012-01-08 22:30Alle de store titler har ikke rigtig været der endnu men de bliver forhåbentlig snart vist i nogle af de kommende artikler der må være mange af
og forhåbentlig kommer der en officiel release date for GTA V snart 
Skrevet af: testdriver2012-01-08 21:00Bare lad mig sætte Jack and Daxter i maskinen og jeg er lykkelig
Skrevet af: MKT2012-01-08 19:07Der kommer jo flere spil end de spil GR allerede har præsenteret!
Jeg har i hvert fald allerede en 4-8 spil i kikkerten.
Skrevet af: Sejborg2012-01-08 17:24Tocifret?!
Jeg har ikke det store overblik over 2012, men kommer der reelt noget andet end Mass Effect 3 (som næsten kun kan skuffe)?
Og så er der Dragons Dogma, som potentielt kan være fedt, men nok viser sig at være crap.
Jeg er kun interesseret i det bedste. Alt lige under og længere nede...
Skrevet af: Lee West / GR®2012-01-08 16:56Men nu er der jo også et tocifret antal artikler og vi er nået til nummer 3. Så der er håb forude.
Skrevet af: Sejborg2012-01-08 16:55Ingen af de spil I har vist indtil videre, har vækket nogen interesse hos mig.
Skrevet af: ps2 nerd2012-01-08 15:55En død Sherlock Holmes, kunne spillet mon foregå efter kampen mod Moriarty? Der lod han netop som om at han var død i en årrække
Skrevet af: pazzoa2012-01-08 15:45Der kommer alt for mange fede spil i 2012. Kommer nok til at købe flere end jeg får spillet, men hva pokker, det er tanken der tæller
Sherlock Holmes ser ret spøjst ud.
Skrevet af: The_Dude2012-01-08 15:23hov jeg glemte da også Paper Mario
Skrevet af: Legomand822012-01-08 14:56I am alive ser spændende ud i mine øjne. Måske er grafikken ikke helt så fantastisk, men betyder ikke så meget for mig^_^
Skrevet af: misuma2012-01-08 14:47Jeg har personligt en masse spil i kikkerten:
3DS...
Luigi's Mansion og Paper Mario.
PS Vita...
Escape Plan, LBP, Uncharted og Gravity Dash.
Plus det løse...
Darksiders II, I Am Alive, Ni No Kuni, Sorcery, Prey 2, Metro - Last Light, The Last Of Us, Tomb Raider, Bioshock Infinite og The Last Guardian.
Og oven i hatten udkommer Wii U jo? Wohoo.
Skrevet af: The Pez Dispenser2012-01-08 14:43Citerer Tupiaz:Findes der overhovedet gode Sherlock Golmes games.
Syntes dem der er ser meget gode ud, men har ingen anelse om de er noget værd. Anmeldelserne er vist i deres favør.
Ser lidt frem til I am Alive, men syntes umiddelbart det har et ret kedeligt og meget gråt udtryk så tror jeg ville ende med at kede mig.
Skrevet af: Tuuuu drengen2012-01-08 14:42Glæder mig utrolig meget til Im Alive, især fordi det virker så anderledes og nytænkende
Skrevet af: Tupiaz2012-01-08 14:41@ The Pez Dispenser
Findes der overhovedet gode Sherlock Golmes games.
I am alive ser lovende ud, jeg håber dog ikke det bliver for linært og der kun findes en løsning på at komme videre, men at der åbne for flere muligheder.
Skrevet af: The_Dude2012-01-08 14:40der kommer heller ikke noget i år jeg vil have. Først når Wii U kommer
Skrevet af: The Pez Dispenser2012-01-08 14:29Sherlock Holmes ser sådan set fint nok ud, men der er allerede så mange sherlock holmes adventurespil jeg mangler at prøve at jeg ikke just har behov for mere lige foreløbigt.
Ellers tror jeg egentligt ikke rigtigt jeg ser frem til noget i år, heldigvis mangler jeg stadig et par stykker fra 2011 så kan nok klare mig indtil der dukker noget uventet op.
Skrevet af: Mike JezZ2012-01-08 14:25Jeg synes spilåret virker lidt skidt ud fra disse artikler
Der er ikke nogle spil der virkeligt tænder mig.
- Format:PC, PS3, Xbox 360

The Bureau: Xcom Declassified

Watch Dogs

Wolfenstein: The New Order

Splinter Cell: Blacklist - Spies vs. Mercs













































