Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español
Log ind medlem
amigo






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook

Månedens iOS-titler - Del 1

Denne måned var fyldt med solide titler til iPad og iPhone. Lee fortæller om de bedste herunder.


Denne måned har været forrygende for iOS-formatet. Det er væltet ind med kvalitetstitler, og selv klonerne har været af en høj kvalitet. Herunder kan du se de titler til iPad og iPhone, der optog Lee i den sidste måned tid.

Frederic: Resurrection of Music
Forestil dig en stilet tegneserie, en gakket historie og så Chopins musik udsat for Guitar Hero-gameplay. Så er du tæt på hvordan Frederic: Resurrection of Music virker. Over ni sange følger du historien om Chopin, der genoplives af en skikkelse med skumle intentioner. De kendte kompositioner er mixet sammen med forskellige stilarter i musikkens verden og resultatet er forbløffende godt. Dette er for mig månedens iOS-titel.

Woody Woodpecker
God gamle Søren Spætte vender tilbage. Og han gør det faktisk rigtigt rigtigt godt. Her er endnuet et-knaps-platformspil i stil med Tiny Wings. Der skal gennemføres baner på tid, og det kan endda ske online mod andre spillere og med et hav af kendte figurer fra den klassiske tegnefilm.

Star Marine Infinite Ammo
Kan du huske de klassiske Contra-spil? Hop og skyd dig vej gennem en enorm bunke 16-bit inspirerede arcade-baner. Det er så man næsten kan dufte frituren. God grafik og velfungerende lyd, desværre kan styringen drille en smule, da joypaddet ikke kan flyttes eller justeres. Savner du god retro-stemning med masse af skyderi, så kan du dog roligt tage chancen.

Gather Gems
Hold på hat og briller! Et spil med forskelligfarvede kugler? Og fysik-puzzles? Det er da ikke noget man ser hver dag på App Store. Okay indrømmet, min entusiasme kunne ligge på et ganske lille sted, da jeg så titlen, men en god et-knaps-styring og pool-agtige mekanikker gør, at dette spil virkelig fanger. Det er vanedannende og en perfekt rejseledsager.

SoulCalibur
På næsten alle måder føles SoulCalibur som en fuld udgave af det klassiske DreamCast-spil (endda med de flottere Xbox-teksturer). Der bydes på 19 figurer med alternative kostumer, og den klassiske arcade-battle med de sædvanlige indstillinger for sværhedsgrad, liv og spilmekanikker. Time Attack lader dig slå spillet på tid og naturligvis poste din rekord på Game Center. Survival sender en syndflod af kombattanter mod din kriger, som skal holde ud så længe som muligt. Extra Survival lader dig få én chance, ét slag. Desværre er der endnu ikke implementeret multiplayer, så du skal kun investere i denne titel fordi du vil have singleplayer.

BETA +