Hjemme igen
Jeg har i de sidste dage været i Rom (Byen, ikke den alkoholiske variant). Foruden at skrive fik jeg set mange af Roms seværdigheder igen. Blandt andet var jeg på lidt af en Engle og Dæmoner-tur, hvor jeg kiggede på de lokaliteter der optræder i Dan Browns bog.
Rom er jo en flot gammel by. Det er hamrende imponerende at en romer ikke kan stikke en spade i jorden uden straks at blive overfaldet af arkæologer. Jeg fik desuden en smule tiltrængt sol.
Hvis man har fulgt lidt med i medierne, ved man at den romerske Metro blev ramt af et held. Jeg kan da fortæle at jeg ikke var i nærheden af uheldet. Det skete en times tid efter at jeg var ankommet til Colloseum. Det eneste der rent faktisk rørte mig, var den time jeg ventede på en taxa foran Termini. Man kan virkelig være heldig at det ikke står værre til.
Citer
Skrevet af: Burntickle2006-12-18 18:03Jeg er faktisk ret sikker på, at jeg så dig i flyet. Var lidt i tvivl, men det er jeg ikke rigtig mere.

