Selvforkælelse
I dag, for omkring 20 år siden, kom jeg til verdenen. Ikke på den der grisende måde, næh, mere som Chuck Norris. Jeg opstod simpelthen spontant.
Derfor er ordet fødselsdag misvisende, men ikke desto mindre er det det jeg fejrer i dag. Det gør jeg ved hjælp af en usigelig spændende forlæsning på universitetet, arbejde med Gamereactor samt lidt selvforkælelse. En omgang spilshopping (samt en snak med en meget sød ekspedient) belønnede mig med en samling spændende spil. Splinter Cell Double Agent får mig til at lede efter skygger, thi sollys gør mig utryg.
Deus Ex til PS2 er et andet spil jeg fandt. En gang for længe siden spillede jeg det på PC, så meget at jeg begyndte at drømme som et spil. Det skal forstås således at jeg drømte normalt, lige indtil drømmen stoppede med beskeden "Loading". Efterfølgende holdt jeg en pause, men nu må jeg vende tilbage til dette herlige spil. JC Denton fortjener ligesom at jeg holder ham i hånden.


En smule forsinket, men tillykke alligevel