Karakterer
Jeg besøger dagligt, eller næsten dagligt, nogle internetfora. Gamereactors siger sig selv. Dernæst et amerikansk af fin kvalitet. Sidst kommer Edge Online (internetforummet for bladet Edge). En gang i mellem vover jeg forstand, humoristiske sans og generel fornuft ved at besøge Gamefaqs.
Og jeg har lært en ting gennem disse besøg. Nemlig at karakterer ikke betyder en fløjtende fis. Eller rettere sagt, karakterer kan bruges til en ting, nemlig til at banke andre i hovedet med.
Lad mig forklare:
Tag min anmeldelse af Red Steel. Foruden de fornærmelse jeg indkasserede på den konto, kunne jeg også se en tendens der sagde: "Stol ikke på Gamereactors karakterer, men besøg hellere hjemmesider som IGN eller Gamespot. De er professionelle og anerkendte!"
Og det er også rigtigt, undtagen når de ikke er det. For karakteren dikterer om man er professionel eller det modsatte.
Er man enig i en karakter, så er karaktergiveren god, pålidelig og så videre. Forholder det sig omvendt, så er man en utroværdig lille fanboy der er biased, forudindtaget som det hedder på dansk. Længere er den ikke.
Da Gamespot gav The Legend of Zelda: Twilight Princess 8.8, en karakter jeg i øvrigt synes er ret præcis, var noget af det eneste der faktisk blev citeret nettet over, karakteren. 8.8 stod der med store typer over alt. Helligbrøde og blasfemi! Men hvad med begrundelsen? Karakteren blev jo fulgt op af en tekst. Men den blev i det store hele overset.
Og det er vel næsten problemet her. Karakteren har mere magt end anmeldelsen. Måske er den skyldige hjemmesider som Gamerankings og Metacritic. Her kan man jo hurtigt og nemt slå gennemsnitskarakteren op. Kunne det være nemmere? Næh, det kunne det ikke. Det kunne heller ikke være mere misvisende.
For hvad fortæller sådanne hjemmesider? At en række hjemmesider har givet de og de karakterer. Siderne tager ikke stilling sidernes kvalitet eller motiver. Derfor vejer Christian Gamer lige så tungt som en eller anden hardcore spilhjemmeside.
Tid til et eksempel: Christian Gamer bedømmer Gears of War til 3/10. Begrundelsen, der står i anmeldelsen, er at spillet er vanvittigt voldeligt og blodigt, og fuldstændigt blottet for kristne værdier. Men denne begrundelse dukker ikke op på Gamerankings.
Hardcore-Gamer anmelder også Gears of War. Her bliver spillets høje tekniske niveau taget i betragtning. Gameplayet bliver grundigt og nøje undersøgt. Spillets relativ korte levetid i singleplayer bliver holdt op mod online-delen der, på trods af et lidt irriterende lobby-system, fungerer strålende. (Læg i øvrigt mærke til at deres anmeldelse ikke behandler hverken antallet af baner, spilbare personer, antal slagkombinationer eller polygoner i hovedpersonens overfrakke...) Efter mange dages overvejelse, samt måske en enkelt nævekamp på redaktionen, ender de med en karakter der hedder 9/10.
Hvilken karakter ville du umiddelbart have tillid til? Hvis du siger Christian Gamer, så er Gamereactor nok ikke lige noget for dig.
Men det nytter ikke noget på Gamerankings. Her er du faktisk nødt til at gennemgå de indsamlede anmeldelser, frasorterer de mest besynderlige og så læse de anmeldelser du anser for fornuftige. Og alligevel citerer folk gladeligt karakterer.
Helt ideelt ville det være hvis Gamereactor og samtlige spilmedier droppede karakterer. Troldspejlet på DR har altid gået den vej. Edge, det formentlig bedste og mest professionelle spilblad der findes, har valgt en lidt anden vej. Først og fremmest er alle tekster anonyme. På den måde undgår man en vis form for personkult. Her er det Edges officielle linie, og intet andet. Og deres karakterer? 1 betyder en. 2 betyder to, og så videre.
Og det vigtige er teksten. Derfor er karakteren reduceret til et lille tal i hjørnet. Spillets ulemper og fordele bliver på sobervis beskrevet, og i sidste ende bedømt. Karakteren er sekundær.
Mit håb er, at samtlige personer, udviklere, udgivere, distributører og fans, vil holde op med det evige karakterrytteri. For hvad fortæller den som en anmeldelse ikke kan? Hvad fortæller 4/10? Fortæller det om de glitches der optræder, de svævende modstandere, den dårlige lyd? Karakteren kan i bedste fald bruges som en opsummering, i værste fald som hele argumentationen.
Derfor en lille bøn til alle der måtte læse dette: Skulle du føle trang til at prale eller brokke dig over en bedømmelse af et eller andet spil, så forhold dig til anmeldelsen først, og karakteren til sidst. Det vil forhåbentlig gøre internettet, og verden, til et mere intelligent sted at færdes.

- Det gad jeg godt nok ikke
- Mig, negativ? Njaaaa
- Mand, vær en mand!
- Mass Effect a la lol
- Tid til te
- Starter med Fu...
- Ting i spil, jeg hader: 2
- Introducing... The Trojan!
- Det bedste Zelda-spil. Nogensinde!
- Skal jeg købe den?
- Vil du have en større...
- Wii-venner
- Ting i spil, jeg hader: 1
- Kunsten at sove
- Castlevania. Gys!
- Lav dit eget spil
- Nytårsforsæt
- Blog-kirkegården
- Så lav det dog selv!
- Vold i spil
- Horton-sagaen, som spil!
- Fanboys, hele bundet
- Spil og film
- "Det skal være mørkere!"
- Øm i håndleddet
- Reklamer og spil
- Wiirtual Console
- Breaking news
- Wii kan næsten garantere det
- Hvad hedder du?
- D3 - Del 2
- D3 - Del 1
- Dingdingding...
- Hvad lytter du til?
- Hitman i kilt
- Spilhaiku
- Jaah! 3D!
- Piger? På nettet?
- Fred, Linda og John: Supersoldater
- Bare lidt bange
- Konichiwa Valby
- Guf!
- Hurra for offentlig transport!
- At være "kendt"
- Selvforkælelse
- Hjemme igen
- Hjælp, den sidder i hjørnet!
- Farvel til Clover
- Velkommen!


Og husk; De som går i andres fodspor kommer aldrig foran
Tilføjet:
Jeg er iøvrigt enig med Gamespot's anmeldelse af Zelda! Og karakteren er btw slet ikke dårlig.
Når det så er spil jeg er interesserede i, så læser jeg anmeldelsen og slutter på karakteren og beslutter mig for om karakteren er fortjent det som anmeldelsen fortæller... Det synes jeg virker meget godt. =)
Det går kun op til 5 men det det mere præcist forbi det ikke dømmer relativt, men hvert tal betyder noget, det fungerer således:
* 1 - Hated it. Do not buy this game. Not even worth the bargain bin. Run from it. Escape! Escape!
* 2 - Alright. These games are fun, with some good points, but nothing special. There's definitely a few specific things holding this game back. Wait until the price comes down or pick it up as rental to check out some of the things it does right.
* 3 - Good. Fun to play, pretty solid titles, with a few minor flaws. Most games will probably fall into this category. They're the games that if you like the genre, or liked other similar titles, you might consider giving it a good look. Otherwise, you might not be into it.
* 4 - Very good. Games that are at the top of all our lists, but are missing that strange intangible aura of perfection, and unfortunately that's keeping them from getting in the realm of the almighty five.
* 5 - Near perfect/Perfect. If you're a true player, these games will undoubtedly be in your collection, or at the very least you'll have played them until the cartridges and CDs melted. If a game gets a 5, and you like the genre, you should buy.
Værterne forklarer det her.
http://www.youtube.com/watch?v=ImraNZErq5A
Det ville måske være værd at overveje?
Gennem tiden har jeg dog brugt karakteren i jeres blad til at se, hvor godt i mener spillet er, og som et hint,der fortæller mig, om I synes, at jeg skal købe spillet eller ej.
Jeg må også indrømme, at jeg har gjort flittigt brug af Gamerankings. Det er altid rart at se, hvad det overordnede indtryk af et spil er, i hvert fald hos spilpressen. Dog er der, som du siger, visse upålidelige anmeldere, der aldrig burde få lov til at have et tastatur i hænderne.
Jeg gør også en dyd ud af at ignorere brugerbedømmelser totalt. Der er ganske vist visse mennesker, der har noget fornuftigt at skulle have sagt, det er ikke det værd at lede efter deres anmeldelser.
Til sidst vil jeg sige, at jeg er lykkelig over, at der trods alt findes spilanmeldere. Spilmarkedet kan være en jungle af tyndbenede oplevelser, hvis ikke man på en eller anden måde kan blive informeret om, hvad man skal undgå, og hvad man bør styrte direkte imod, før alle andre tager det.
Du skulle have set System Wars på Gamespot, lige efter TP blev anmeldt
Commander Kei<--
Ja det er noget af en smart skala
Egentlig en ret god anledning til at få fanboys filtreret fra
Men lige med hensyn til Gamespot 8.8 til TP, så var det min opfattelse, at langt de fleste brokkede sig over, at de ikke mente den forholdsvis lave karakter (i forhold til de andre der var givet på tidspunktet) blev begrundet i anmeldelsen. Og det kan jeg kun give folk ret i. Det er fair nok, at anmelderen mener spillet er til 8.8. Men han begrunder på ingen måde hans forholdsvis lave karakter i sin anmeldelse.