Karakterer

Jeg besøger dagligt, eller næsten dagligt, nogle internetfora. Gamereactors siger sig selv. Dernæst et amerikansk af fin kvalitet. Sidst kommer Edge Online (internetforummet for bladet Edge). En gang i mellem vover jeg forstand, humoristiske sans og generel fornuft ved at besøge Gamefaqs.

Og jeg har lært en ting gennem disse besøg. Nemlig at karakterer ikke betyder en fløjtende fis. Eller rettere sagt, karakterer kan bruges til en ting, nemlig til at banke andre i hovedet med.
Lad mig forklare:
Tag min anmeldelse af Red Steel. Foruden de fornærmelse jeg indkasserede på den konto, kunne jeg også se en tendens der sagde: "Stol ikke på Gamereactors karakterer, men besøg hellere hjemmesider som IGN eller Gamespot. De er professionelle og anerkendte!"
Og det er også rigtigt, undtagen når de ikke er det. For karakteren dikterer om man er professionel eller det modsatte.

Er man enig i en karakter, så er karaktergiveren god, pålidelig og så videre. Forholder det sig omvendt, så er man en utroværdig lille fanboy der er biased, forudindtaget som det hedder på dansk. Længere er den ikke.
Da Gamespot gav The Legend of Zelda: Twilight Princess 8.8, en karakter jeg i øvrigt synes er ret præcis, var noget af det eneste der faktisk blev citeret nettet over, karakteren. 8.8 stod der med store typer over alt. Helligbrøde og blasfemi! Men hvad med begrundelsen? Karakteren blev jo fulgt op af en tekst. Men den blev i det store hele overset.

Og det er vel næsten problemet her. Karakteren har mere magt end anmeldelsen. Måske er den skyldige hjemmesider som Gamerankings og Metacritic. Her kan man jo hurtigt og nemt slå gennemsnitskarakteren op. Kunne det være nemmere? Næh, det kunne det ikke. Det kunne heller ikke være mere misvisende.
For hvad fortæller sådanne hjemmesider? At en række hjemmesider har givet de og de karakterer. Siderne tager ikke stilling sidernes kvalitet eller motiver. Derfor vejer Christian Gamer lige så tungt som en eller anden hardcore spilhjemmeside.

Tid til et eksempel: Christian Gamer bedømmer Gears of War til 3/10. Begrundelsen, der står i anmeldelsen, er at spillet er vanvittigt voldeligt og blodigt, og fuldstændigt blottet for kristne værdier. Men denne begrundelse dukker ikke op på Gamerankings.
Hardcore-Gamer anmelder også Gears of War. Her bliver spillets høje tekniske niveau taget i betragtning. Gameplayet bliver grundigt og nøje undersøgt. Spillets relativ korte levetid i singleplayer bliver holdt op mod online-delen der, på trods af et lidt irriterende lobby-system, fungerer strålende. (Læg i øvrigt mærke til at deres anmeldelse ikke behandler hverken antallet af baner, spilbare personer, antal slagkombinationer eller polygoner i hovedpersonens overfrakke...) Efter mange dages overvejelse, samt måske en enkelt nævekamp på redaktionen, ender de med en karakter der hedder 9/10.

Hvilken karakter ville du umiddelbart have tillid til? Hvis du siger Christian Gamer, så er Gamereactor nok ikke lige noget for dig.
Men det nytter ikke noget på Gamerankings. Her er du faktisk nødt til at gennemgå de indsamlede anmeldelser, frasorterer de mest besynderlige og så læse de anmeldelser du anser for fornuftige. Og alligevel citerer folk gladeligt karakterer.

Helt ideelt ville det være hvis Gamereactor og samtlige spilmedier droppede karakterer. Troldspejlet på DR har altid gået den vej. Edge, det formentlig bedste og mest professionelle spilblad der findes, har valgt en lidt anden vej. Først og fremmest er alle tekster anonyme. På den måde undgår man en vis form for personkult. Her er det Edges officielle linie, og intet andet. Og deres karakterer? 1 betyder en. 2 betyder to, og så videre.
Og det vigtige er teksten. Derfor er karakteren reduceret til et lille tal i hjørnet. Spillets ulemper og fordele bliver på sobervis beskrevet, og i sidste ende bedømt. Karakteren er sekundær.

Mit håb er, at samtlige personer, udviklere, udgivere, distributører og fans, vil holde op med det evige karakterrytteri. For hvad fortæller den som en anmeldelse ikke kan? Hvad fortæller 4/10? Fortæller det om de glitches der optræder, de svævende modstandere, den dårlige lyd? Karakteren kan i bedste fald bruges som en opsummering, i værste fald som hele argumentationen.
Derfor en lille bøn til alle der måtte læse dette: Skulle du føle trang til at prale eller brokke dig over en bedømmelse af et eller andet spil, så forhold dig til anmeldelsen først, og karakteren til sidst. Det vil forhåbentlig gøre internettet, og verden, til et mere intelligent sted at færdes.