Dyreprogrammer
Jeg kan i og for sig godt lide at se dyreprogrammer. Mange af dyrene er jo direkte nuttede, og resten af dem er enten imponerende, farlige eller imponerende farlige.
Men der er absolut en ting jeg ikke kan lide. Den måde programmerne prøver at fortælle historier.
De kører altid efter et bestemt mønster. Man følger et eller andet kræ, og kræet får så bevægegrunde, familierelationer og meget mere.
Det værste er dog at de får navne.
Med mindre det er insekter, så får dyrene konsekvent navne. Navnene findes i to kategorier, nemlig Lokale navne og Beskrivende navne. Der er ingenting i midten.
Lad os tænke os et eksempel: (Læs dette med en Bubber/Poul Thomsen-agtig stemme i baghovedet)
Her har vi en familie af lemurer. Lemurens familierelationer er meget faste, og i familien findes der et heiraki. Familiens overhovede er Najado. Det er en stærk han, der forsvarer sin familie for en hver pris.
Hija er familiens spasmager og er altid på jagt efter spas...
Eksempel nummer 2!:
Her har vi en familie af lemurer. Lemurens familierelationer er meget faste, og i familien findes der et heiraki. Familiens overhovede er Knækhale. Det er en stærk han, der forsvarer sin familie for en hver pris.
Spidsøre er familiens spasmager og er altid på jagt efter spas...
Jesus på knallert, hvor er de programmer irriterende. Enten hedder alle dyrene et eller andet tungebrækkende på det lokale sprog, eller også hedder de et eller andet der har med deres karakteristika.
Jeg ville elske at se et eller andet program hvor de havde lidt humoristisk sans, og kaldte dyrene sjove navne. Elefanten Boris, Træskofuglen Cornelius, Orangutangen Helmer. Men neeeej, aldrig.
Når jeg ser disse programmer, er jeg efterhånden begyndt at slukke for lyden. For jeg gider bare ikke at høre på det der romantiserede møg, dyreprogrammerne lukker ud hele tiden. Og så bryder jeg mig ikke om dyr, hvis navn jeg hverken kan udtale eller stave til...
- Genopstandelse
- Zität
- Forsider
- Cyberarkæologi
- Karakterer
- Det gad jeg godt nok ikke
- Mig, negativ? Njaaaa
- Mand, vær en mand!
- Mass Effect a la lol
- Tid til te
- Starter med Fu...
- Ting i spil, jeg hader: 2
- Introducing... The Trojan!
- Det bedste Zelda-spil. Nogensinde!
- Skal jeg købe den?
- Vil du have en større...
- Wii-venner
- Ting i spil, jeg hader: 1
- Kunsten at sove
- Castlevania. Gys!
- Lav dit eget spil
- Nytårsforsæt
- Blog-kirkegården
- Så lav det dog selv!
- Vold i spil
- Horton-sagaen, som spil!
- Fanboys, hele bundet
- Spil og film
- "Det skal være mørkere!"
- Øm i håndleddet
- Reklamer og spil
- Wiirtual Console
- Breaking news
- Wii kan næsten garantere det
- Hvad hedder du?
- D3 - Del 2
- D3 - Del 1
- Dingdingding...
- Hvad lytter du til?
- Hitman i kilt
- Spilhaiku
- Jaah! 3D!
- Piger? På nettet?
- Fred, Linda og John: Supersoldater
- Bare lidt bange
- Konichiwa Valby
- Guf!
- Hurra for offentlig transport!
- At være "kendt"
- Selvforkælelse
- Hjemme igen
- Hjælp, den sidder i hjørnet!
- Farvel til Clover
- Velkommen!


Men jeg synes nu det er ok at f. eks lemurerne får et navn, det ville være mere trist at de skulle ud i en lang beskrivelse hver gang at Najado var på skærmen, på den måde behøver de kun at fortælle én eneste gang at han er den dominerende han i flokken.
Du må da hade at se monkey world?
Forskellen på menneskeheden og mennesket ligger i, at man meget lettere kan glemme sit ansvar, hvis man ser sig selv som en minimal del af en gigantisk enhed, hvor man også vil forekomme ubetydelig. Derfor vil man opnå en mere langvarig indflydelse på mennesket ved at undgå personificeringer af de dyr, som trænger til opmærksomhed, fremfor en interesse der er tilstede så længe serien kører på TV.
Og det er derfor, at Vores Planet er the shit mens Animal Planet/Viasat Nature bare er shit ;)
Og så er der Animal Planet's fokus: cuddly-wuddly dyrebørn eller store farlige muligvis-menneskeædende bruskfisk. Hvis det ikke involverer sødmefyldte sekvenser af dyrebørns leg med moderens dertilindrettede hale, så skal det helst kunne fylde seeren med (ære)frygt eller væmmelse. Og ja, man fanger måske ikke særlig manges interesse ved at lave et fem timers tema om de ellers yderst interessante ti-armede blæksprutters generelle anatomi og færdigheder på land, men det gør dem ikke mindre uinteressante, med hensyn til forskning og fundraising. Og sådan er det for flere forskellige dyregrupper.
Animal Planet's fokus rammer de egentligt miljøinteresserede som en art indirekte fornærmelse: kan du ikke lide kvieøjede dyrebabyer eller ækle edderkopper, så er du ikke dyre-enthusiast nok til at se en af de meget få kanaler, der udelukkende har netop zoologi og awareness som eneste formål.
Men, ja, det er selvfølgelig bare min mening. Jeg er bare en biologistuderende, der er træt af, at man skal vente flere år på at se så vidt favnende og velproducerede udsendelser som Vores Planet og Den Blå Planet. Godt jeg har den sidste serie på DVD