Telefonettikette 2

Endnu engang har jeg følt trangen til at brokke mig over folks telefonetikette. Det underlige er, at folk nok ikke ved at de er irriterende, men læs blot videre, og hvis du opdager at du gør sådan her, så frygt ej. No hard feelings, men kan du så ikke gøre noget ved det?

Jeg taler (Du skriver vel egentlig, ikke? -Red.) om identifikation, eller mangel på samme.
Her forleden ringede jeg til en person, og den første del af samtalen forløb således:

Person- "Ja?"
Mig- "Go'dag, mit navn er Asmus Neergaard. Må jeg snakke med XXX?"
Person- "Ja."

Tavsheden dukkede op. Jeg ventede naturligvis på at komme til at snakke med XXX. Det skal siges at jeg aldrig har snakked med XXX før. Havde jeg det, var situationen nok ikke opstået.

Person (Samme som før)- "Hallo?"
Mig- "Ja, jeg vil gerne snakke med XXX!"
Person- "Jamen, det er mig!"

Ville det være for meget forlangt, at identificere sig når man tager en telefon? Prøv at tænke på hvor meget tid (og hvor mange penge på blodtrykssænkende medicin) man ville spare. Tid der kunne være blevet brugt konstruktivt bliver i stedet brugt på at identificere sig sent i en samtale.

Derfor bønfalder jeg alle der måtte læse denne blog: Når du tager en telefon, så sig dit navn. Alt andet end "Ja?