Lige min årstid

Jeg ved godt at min facination/fiksering (vælg selv) på brun sovs en gang i mellem kan blive lidt meget, men tillad mig endnu engang at blogge om fænomenet, i hvert fald delvist.

For efteråret og juletiden er over os. Selv dem der af den ene eller den anden grund ikke fejrer jul, kan undgå den. Den er ALLE vegne. I fjernsynet (denne gang fejret ved at TV2 støver den tredjebedste sæson af 'Alle Tiders...' af, mens DR af en eller anden grund har importeret en norsk julekalender. Guderne skal vide hvorfor de ikke bare genudsender Jul på Slottet, nok den bedste julekalender DR nogensinde har lavet. Jeg har ikke set Yallahrup Færgeby. Endnu), i radioen med alle de kendte julesange. Bladene holder sig heller ikke tilbage, og alle ugebladene prøver at trumfe hinanden med 'Lav en sød nisse i pileflet', eller 'Lav nisser der lidt ligner det, de gennem talentløse fuskere prøver at sælge gennem Imerko osv.'.

Men det er ikke så meget det jeg holder af, når der ikke er så mange sider tilbage i kalenderen og bankkontoen så småt er blevet overtrukket.
Javist, som jeg kunne afsøre sidste år, så er det Tuborgreklamen med det hjulbenede rensdyr. Selvom jeg ikke synes at Tuborgs Julebryg er særlig interessant (her finder jeg Carlsbergs Semper Ardens langt bedre), så hører reklamen vitterligt julen til.
Det er julens kulinariske udfoldelser jeg holder af. Salaten, med sit lettere kedelige ydre og uinspirerende smag, bliver efterladt i gastronomiens vejside til fordel for den fede mad. Og gu' har jeg ikke godt af det, idet jeg allerede er i besiddelse af lidt af en topmave (her skal det dog siges at alt under 100 kg er feminint), men det er nu godt.

Julen og efteråret bringer forskellige retter med brun sovs med sig, og heldigvis for det. For hvis det står til undertegnede, så har det ikke været rigtig jul før den har stået på flæskesteg, forloren hare, andesteg, grydesteg mørbrad og kylling med en god og tyk brun sovs.
Julen er sandelig den højtid, hvor vi burde jage kosteksperter på porten.