Mit internet (Part 2)

Det er et stykke tid siden at jeg har skrevet om min internetforbindelse. Sagen er nemlig den, at der ikke er sket en hujende fis.

Her forleden blev jeg ringet op af TDC, der ud fra min telefonregning kunne fortælle mig at jeg ville spare hundred kroner om måneden, ved at benytte mig af et sommertilbud.
Jeg skulle lige tænke over det, hvorfor gutten ringede senere.
I lørdags ringede han så igen, og efter at have forhørt mig om uploadhastigheden, der er ret central når man har ambitioner om at blive ferm til Metal Gear Online, "skulle han lige spørge sin chef om noget".

Da han vendte tilbage, kunne han fortælle at jeg bor 3,6 kilometer fra den nærmeste central. Derfor kunne jeg godt skyde en hvid pil efter en eventuel internetforbindelse fra TDC. Ud over at have spildt min tid, da knaldhatten jo åbenbart ikke havde overvejet at chekke det INDEN jeg brugte en time på at lytte til salgsgas, så er det da træls at få at vide.

Min bolig er simpelthen skyld i at jeg ikke kan få en stabil internetforbindelse.
Andre selskaber mener heller ikke de vil forsøge sig med at udstyre mig med en god forbindelse.

Hvad hulen er den af? Vi lever i en tid, hvor NASA rent faktisk har sendt en sonde til Mars (der virker). Vi lever i en tid, hvor man kan flytte rundt på atomer, gensplejse majs og lave ærter der smager af chokolade. Og alligevel er det ikke muligt at levere hurtigt og stabilt internet hvis man bor over tre kilometer fra en central?

Derfor må jeg også tage mig til takke med Cybercity og deres, mildest talt, utilfredsstillende service, indtil at der bliver lagt lyslederkabler ind i kvarteret. Det har forholdsvis lange udsigter, koster sikkert kassen, men hvad fanden skal man ellers gøre...