Dr. Mario

Jeg er i øjeblikket forkølet, og selvom det ikke er den mandelige forkølelse jeg har raget til mig (Altså den nær dødelige der tvinger selv Chuck Norris til at lægge sig i seng med varm the, et vammelt stykke wienerbrød og en actionfilm i fjerneren) så kører jeg på lavt blus i øjeblikket.

Men jeg skulle skrive noget, et eller andet, og derfor satte jeg hjernen i frigear. Og så dukkede det op.

Dr. Mario. Ham ville jeg godt nok ikke behandles af. For det første tror jeg ikke han er mere læge end Dr. Phil er det. Manden startede som tømrer, men skiftede profession lige på en studs. (Mit gæt er at han lærte blikkenslagerfaget på VUC, hvor han studerede under den berømte polske bliktud Samoht Draaggnat)
Hvornår tager man sig tid til at lære lægefaget, når det meste af fritiden åbenbart bliver brugt på at traske gennem glohede ørkener, lavagrotter og lignende, fordi ens kæreste ikke kan finde ud af at købe sig lidt satans peberspray?

Måske han har gået på et lokalt lægeakademi, men det er godt nok ikke betryggende. Hans patienter må vel have været talende svampe. Nu har jeg ikke stødt på nogle af slagsen, men jeg tror ikke de fungerer tilnærmelsesvis på samme måde som mennesker.

Desuden finder jeg hans behandlingsformer ganske anstødelig.
"Goddag, Hr. Neergaard. De lider så vidt jeg kan se af en salmonella-infektion. Her i min lomme har jeg tyve piller, men kun få af dem er effektive mod lige det DE fejler af. I stedet for at sortere dem på forhånd, skal De spise pillerne en efter en og håbe på det bedste."
Det er sguda sådan resistente bakterier opstår!

Jeg er ikke sikker på jeg vil nogen steder med denne blog. Men tænk lidt over det alligevel:)