2. december

"Så... Hvem er I?"
Spørgsmålet kom fra en køn, lyshåret kvinde i en meget stram, blå heldragt.
"Man kunne spørge dig om det samme," kom det fra en muskuløs mand i rummets ene hjørne. Han var også klædt i en stram dragt, denne var dog grå og dækket af remme, strategisk placerede lommer og tasker. Han var ubarberet og så, kort sagt, meget macho ud.
"Tja, mit navn er Samus Aran." Hun lod sætningen stå i luften. "I ved, dusørjægeren?"
"Du kan jage min dusør anytime, hvis du forstår hvad jeg mener," klukkede manden i hjørnet. Samus' blik tørrede grinet af hans ansigt. "Jeg har intet navn. Navne kan ikke bruges til noget på en slagmark. Men I kan kalde mig Snake. Solid Snake." Han kiggede på Samus. "Og du kan kalde mig Dave."
Samus lignede på ingen måde nogen der ville have den ære.
Den lysende søjle lyste stærkere, og ud af toppen foldede en kvinde sig ud. Hun var gennemsigtig og hendes blå overflade var fyldt med cifrer der gled frem og tilbage. "Jeg er Cortana, CTN 0452-9, en såkaldt 'Smart' A.I."
"A.I.," mumlede Snake. "Jeg har haft mine problemer med dem." Som ved eftertanke, tilføjede han "I need scissors! 61!"
"Hva'ba?"
"Ikke noget!"
"Såh," sagde Samus. "Hvem er du?"
Manden i den lange, sorte læderjakke kiggede op. "Max Payne," svarede han. Han sagde det, som om at navnet i sig selv var forklaring og præsentation nok.
"Eh," sagde Snake.
"Max Payne, the career criminal with a mile-long rap sheet."
De stirrede på ham. Payne kiggede tilbage og indså åbenbart at endnu en forklaring var på sin plads.
"I am cut loose from the city. It watches me pass with sharp neon eyes. The night has gilded the skyscrapers in silver. Every brick wall is covered with graffiti. The image of a green "V" with a syringe in the middle, repeated over and over. V for Valkyr. The Drug."
"Riiiight," sagde Snake og lod fingeren rotere ved tindingen som for at sige Ham her har da mos på modtageren, ikke sandt?

"!"
Dette lille udbrud fik tiltrukket sig opmærksomhed. Det kom fra en orange... tingest. Det/den lignede en orange badebold, med to ben, to øjne og en tragt hvor alle andre væsner ville have en mund.
"@¤£!" sagde den.
"Q-bert," sagde Cortana. "Han siger han heder Q-bert."
"'Han'," spurgte Samus.
"Lad være med at spørge..."
"Tingle! Tingle! Kooloo-Limpah!"
Udråbet kom fra en lille mandling i et stramtsiddende grønt trikot. Hvis tøj kunne tale, ville dette outfit stå på Rådhuspladsen og skrige ad duer, rådhuset og himlen.
Q-Bert, Samus, Cortana, Snake og selv Max Payne sendte hinanden et blik der sagde: "Hvis du ikke spørger, så gør jeg heller ikke."

Den sidste person i gruppen var iklædt en form for rustning. Et orange tegn var printet på rustningens brystplade.
"Og du er," spurgte Cortana. Hendes stemme havde fået en lidt kælen kvalitet.
Manden rakte to fingre i vejret. "Åh gud," mumlede Snake. Jeg hader 'Gæt og grimasser'..."
"To ord," sagde Cortana. "Første ord?"
Manden viste to fingre igen.
"To stavelser," fortsatte Cortana. Det var første gang en militær AI spillede Gæt og Grimasser, så hun var indstillet på at nyde hvert sekund.
Manden begyndte at gå på stedet.
"Trasker? Motionerer? Går? Går!"
Anden stavelse: Manden tog sig til øret.
"Lyder som," sagde Cortana.
Manden vinkede med sin hånd.
"Vinker? Øh... Hilser? Hånd? Hånd. Øh, lyder som hånd... Bånd? Vånd. Eh. Don? Don!? Går-Don. Gordon!"
Manden, som hed Gordon, nikkede febrilsk. Snake lavede himmelvendte øjne.
"Andet ord. To stavelser. Lyder som. Ni? Bi? Hi? Fri? Okay. Anden stavelse? Dig? Mand? Menneske? Mand? Mand! Fri-mand. Ah, Gordon Freeman!"
Cortanas holografiske krop hoppede begejstret.
"I Guder," sagde Snake.