Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español
Log ind medlem
amigo






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook

Top 10 spil of all time

Her er så min liste af top 10 spil af alle tider.
Listen er sammensat efter flere kriterier, som er hvad jeg synes om spillet, hvor meget tid jeg har brugt på det i forhold til spillets indhold, spilminder etc.
Altså, ville en anmeldelse fra mig måske ikke give 10 til alle spillene, men de har underholdt mig ud til ekstremerne og det er jo det, det hele handler om.

10: Transport Tycoon
Jeg elsker simulationsspil, jeg har bygget utallige byer , jeg har opbygget forretningsemperier inden for alle forretningsafdelinger, jeg har opbygget små samfund til store handelsriger. Og alligevel tror jeg næppe der er et simulator spil har holdt mig fænget så lang tid. Alting er så enkelt opbygget, og selvom spillet aldrig bliver en reel udfordring med mindre du har fyldt hele landet med konkurrenter, så er gameplayet bare så vanedannende. Jeg har flere gange spillet min formue så stor at der ikke var plads til alle cifrene i boksen. Fremragende spil.

9: DOOM
Doom er mit første møde med FPS, og i mit sind er grafikken stadig måbende flot, lydeffekterne creepy som bare fanden. Doom leverer fed action og intense kampe uden en mus. Jeg har gennemspillet Doom utallige gange, og har endda gennemført det kun med brug af motorsav og pistol bare for at finde en ny udfordring i det.

8: Spartan: Total Warrior
Et totalt undervurderet hack'n'slash. Til den dag i dag er der intet spil inden for genren der er så varierende, så simpelt og alligevel så udfordrende. Det blandet med en suveræn motor der gør spilleren i stand til at kæmpe mod latterligt antal fjender, som kun Viking (samme udviklere i Creative assembly) har formået at gøre efter, bare ikke i samme intensitetsmiveau. Jeg har gennemspillet Spartan 4 gange på sværeste sværhedsgrad, og det er faktisk en af de få grunde til jeg beholder min PS2 (Okami står også stadig i samlingen). Jeg mangler stadig at finde nogle secrets, men jeg vil ikke ty til guide. Hver secret du finder kan bruges i noget der hedder arena hvor du kan samle 2 hære (dig på den ene side) og så ellers løbe mod hinanden. Sjov til mange mange mange timer.

7: Empire: Total War
Jeg ved godt det er nyt, jeg ved godt der er en masse fejl, men for fanden hvor er det gennemført. Læs evt. tidligere blogs skrevet her på siden, og så får du en idé om min entusiasme for dette spil.

6: Medal of Honor : Allied Assault
Faktisk der første FPS spil jeg spillede med mus, og jeg var fænget. Husker stadig første gennemspilning hvor jeg sad hæftet til skærmen, og i samme øjeblik jeg var færdig med spillet, begyndte jeg forfra. Jeg var forbløffet over enestående grafik, fed historie, missioner der kunne spilles på forskellige måder og bare fremragende action, især gennem et sniperscope som MoHAA til min viden var de første til at bruge.
Jeg gik online, og MoHAA er faktisk et spil jeg spillede så meget online at jeg kom med i klan og til sidst måtte stoppe fordi jeg brugte for meget tid på det.

5: Call of Duty 2
Har ikke brugt så lang tid på CoD2 som jeg har med Mohaa, men har elsket spillet nok til at gennemføre det 2 gange på Veteran, og uanset hvor meget jeg kigger efter så kan jeg ikke finde nogle fejl ved dette mesterværk. Episk, klaustrofobisk og kaotisk krig bliver igennem min skærm oplevet som intens underholdning.

4: Medieval: Total War
Jeg er kæmpe fan af Total War serien (Creative Assembly generelt), og jeg har fulgt serien siden Shogun. Medieval blæste mig dog omkuld, og jeg tilbragte en hel sommer i en mørk kælder hos en kammerat hvor vi kun spillede dette. Storslåede kampe, simpel men dyb management og 100 timers underholdning. Jeg spillede dette spil nærmest konstant indtil udgivelsen af Rome.

3: Civilization I
Strategigenrens største milepæl i spilhistorien. På trods af dets hæftige inspirationer fra brætspil og sære rollespil, så er Civ et mesterværk. Serien står som en af de bedste sælgende spilserier, og er konstant blevet opgraderet og bedre. Men ikke kun har jeg brugt flest timer på Civ I, Men jeg føler virkelig også at det har det bedste gameplay. Ekstremt overskueligt men med næsten samme dybde som senere spil. Jeg kan nævne utallige detaljer om hvorfor, men det behøver jeg vel ikke gøre her. Desuden var Civ et spil der gjorde at jeg var mange niveauer over de fleste af mine klassekammerater til engelsk da vi begyndte i 4 klasse.

2: Ghost Recon
Jeg elsker strategi, og jeg elsker shooters. Blandet kan det kun bliver til et mesterværk: Og Ghost Recon står den dag i dag som sammenligningspunkt for alle strategiske shooters. Ihvertfald for mig. Da jeg først startede med at spille det, var alting så komplekst at jeg hadede spillet. Jeg prøvede igen, og da jeg endelig lurede spillets mange facetter og muligheder elskede jeg det. Det er et spil der næsten aldrig bliver spillet på samme måde fordi der er så mange indgangsvinkler til alle baner i alle udvidelser. Har gennemført spillet utallige gange, og jeg spiller det stadig.

1: Rome Total War
Absolut, uden tvivl og næsten uden konkurrence verdens bedste spil. Jeg havde efter utalige timers Medieval skyhøje til dette spil, og det væltede mig alligevel omkuld. Sindssygt flot, lækker musik, god historisk periode og generelt bare et fejlfrit gameplay. Kampagne mappet var nu så komplekst at det tilbød så mange nye udfordringer. Jeg spiller stadig Rome i dag, og det var faktisk det andet spil jeg installerede på min nye computer som kun er et par uger gammel (Empire kom først). Jeg elsker dette spil, og du hører mig nok aldrig sige en eneste dårlig ting om det.

Nå... det var lidt af en smøre, men tak for at læse igennem. :) smid endelig en kommentar hvis du vil.

Kommentarer
  • Skrevet af: The Pez Dispenser
    2009-03-26 17:15
    hvis der er én ting man ikke kan benægte ved doom´s grafik, så er det at designet er hamrende godt. Og døds animationerne er både temmeligt imponerende og klamme (tænker blandt andet på mancubus´erne)

    fedt at se nogen sammensætte en liste der ikke bare består af sidste års top titler (og mgs og final fantasy, og alle de andre usual suspekts)
     
  • Skrevet af: BumZen
    2009-03-26 17:31
    Ja... Men hvis man kun er 14 år gammel er det jo klart man ikke har prøvet mange af de gamle klassikere. Til gengæld har jeg ikke prøvet nogen gamle FF eller MGS
     
  • Skrevet af: GOW_VINTHER
    2009-03-26 18:29
    Gode valg, jeg må også selv få lavet sådan en blog på et tidspunkt, men jeg kan da godt lige give jer listen. De flest spil er rimelig nye, men det er fordi jeg kun er 15 og har ikke været gamer i så forfærdelig lang tid.

    1.KOTOR
    2.Mass Effect
    3.Fallout 3
    4.Diablo 2
    5.Medieval Total War
    6.Grand Theft Auto San Andreas
    7.Age of Empires 2
    8.Oblivion
    9.KOTOR 2
    10.Resident Evil 4

    Har ikke tænkt meget over listen og pladserne skal rykkes rundt, men det er sådan den generelle liste.

    PS. Tak for spillet tidligere
     
  • Skrevet af: Game_Freaker
    2009-03-26 19:06
    Må sige at du har en meget anderledes smag på spil end min.
     
  • Skrevet af: kurderG
    2009-03-26 19:25
    Spartan: Total Warrior
    kan huske jeg købte det da jeg va 13 år og må sige det er det bedste ps2 spil jeg har spillet det var alle 150 kr værd
     
  • Skrevet af: thebestboy
    2009-03-26 19:47
    Fin liste, meget nostalgisk, men tror aldrig jeg bliver strategi spiller.

    Kan dog ikke lave en liste da der er alt for mange gode spil.
    Men her er fem af de bedste:
    Chrono Trigger DS
    Crash Bandicoot 1
    Metal Gear Solid 4: Guns of the Patriots
    Tetris (jeg hiver det stadig frem)
    God of war(se det er ihvertfald varieret Hack'N Slash, har ikke prøvet Total Worrior)

    Det er ihvertfald mine 5 yndlings spil.

    Stadig du har da en god og Voksen smag inden for spil.
     
  • Skrevet af: Tsunami
    2009-03-26 19:53
    Jeg tror ikke at jeg kan lave en decideret top 10. Er svært for mig at stille det op på den måde, da spillene har underholdt mig på hver deres måde. Men skal da lige smække et par stykker op. Og det er ikke på nogen måde en rangliste.


    Zak McKracken and the Alien Mindbenders

    Total gakket humor, sjove gåder & aliens som elsker Elvis Presley. Kan man forlange mere? Ja, det kan man faktisk godt. Fordi SÅ godt var spillet nu heller ikke, men jeg blev alligevel ved og ved med at vende tilbage til det. Det gode opvejede det dårlige, og jeg var fuldt ud tilfreds.


    Police Quest: In Pursuit of the Death Angel

    Da jeg var knægt drømte jeg om at blive politibetjent. Og derfor var det en glædens dag da jeg første gang hoppede i skoene på Sonny Bonds, spillets hovedperson.
    Der er masser af ting i spillet som gjorde at jeg stædigt blev siddende foran skærmen. Man skulle bla. huske at tjekke patruljevognen inden man kørte ud fra stationen. Man skulle også kalibrere sit våben. Djævelen var i detaljen. Og så lærte jeg (mente jeg) at spille kort. Da man i spillet går undercover og ender med at spille poker med narkodrengene.


    Wings

    Ja, hvad skal jeg sige. Har altid været vild med flyspil. Dog har intet andet flyspil fanget mig på samme måde som nævnte spil gjorde. Som pilot gjorde jeg mit bedste hele tiden, det uanset om vi skulle skamskyde fjenden under en "Strafe" mission. Eller om vi delte luftrum med legenden: Den røde baron.


    Vender helt sikkert tilbage med flere...
     
  • Skrevet af: The Pez Dispenser
    2009-03-26 20:27
    kan mindst lave en top 5, ikke i rækkefølge.

    Ascendancy
    et 4X spil, måske ikke det bedste på mange punkter. men takket været stemningen (grundet musikken) de mange rumracer (ca 21 man kunne vælge imellem, hver med unikt fly design) forbliver det et af de bedste spil i genren jeg har prøvet. Er simpelthen bare fangende og vanedannende.

    Ufo enemy unknown
    - taktisk tur baseret spil. Delt op i 2 faser, base fasen hvor man laver research og bygger på sin base også er der de strategiske kampe, her kæmper man mod aliens fra nedskudte ufoer. Simpelthen et genialt koncept som desværre aldrig er blevet trumfet (hver eneste gang nogen har forsøgt, er de endt med en kopi af spillet i en dårligere udgave, selv spillets egne efterfølgere...)

    DreamWeb
    Shokerende grafisk vold blandet med en dyb gennemtænkt historie giver et rigtigt godt adventure spil. At spillet samtidigt har et af de bedste sci fi soundtracks jeg længe har hørt, gør det kun endnu bedre, enormt indlevende trods at det er set fra oven.

    Realms of arkania - shadows over riva
    Abnormt dybt RPG med rigtigt fede involverende quests. Et unikt og über fedt fantasy soundtrack til en atypisk fantasy rpg verden, gør det til en genial oplevelse. The wizards tower er stadig en af de fedeste quests jeg har prøvet i noget som helst rpg.

    Full Throttle
    fed musik, god historie, godt stemmeskuespil, og for det meste gode gåder. Nizzle
     
  • Skrevet af: Tsunami
    2009-03-26 20:49
    Full Throttle
    fed musik, god historie, godt stemmeskuespil, og for det meste gode gåder. Nizzle



    "You know what would look good on your face?"

    "No!?"

    "The bar!!!"

     
  • Skrevet af: The Pez Dispenser
    2009-03-26 20:50
    ^^
    epic
    se, det er netop sådan nogle ting der gør at man er "fanget i fortiden"
     
  • Skrevet af: Eldonolil
    2009-03-26 21:54
    The Pez Dispenser skrev

    fedt at se nogen sammensætte en liste der ikke bare består af sidste års top titler (og mgs og final fantasy, og alle de andre usual suspekts)

    Helt enig
     
  • Skrevet af: BumZen
    2009-03-27 00:46
    Thebestboy:
    God of War 1 blev prøvet, men efter to timer kedede jeg mig simpelthen for meget. Efter Spartan, var alle kampe bare så kedelige og ekstremt korte. I Spartan får du jo lov til at nedslagte den ene bølge på 50+ fjender efter den anden mens dine allierede hjælper til og artilleri eller magi flyver omkring. Prægtigt, intenst og hjernedødt på den sjove måde.
     
 
Kommentér

For at kommentere skal du være logget ind. Bliv medlem her - bliv medlem nu!

:D :) :( :-o :shock: :? 8) :lol: :x :P :oops: :cry: :evil: :twisted: :roll: ;-) :idea: :arrow: :| :mrgreen: :clap: :dance: #-o =; :^o [-X :pray: 8-[ :sick: :-# [-( :-k :--


Afstemning Hvad synes du om den foreløbige liste af lanceringsspil til PlayStation 4?
  • 15% Fantastisk
  • 37% God
  • 16% Middelmådig
  • 9% Dårlig
  • 23% Shut up, just shut up... You had me at PS4
Resultat
BETA +