Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español
Log ind medlem
amigo






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook

Roskilde Festivalens Manglende Pengeløse

Dankort er en fantastisk ting at have. Du kan have tonsvis af penge på dig uden at føle dig eksponeret i hverdagen. Du har altid lige penge, skal ikke fjumre med sedler eller mønter, og skulle du være så uheldig at få stjålet dit kort, tager det ikke mere end to minutter at ringe til PBS og få dem til at spærre dit kort. Dankort og andre kreditkort er i sandheden en fantastisk opfindelse; en opfindelse med Roskilde Festivalen vil benytte mere af i fremtiden. De er nemlig bekymret over pengestrømmen, som suser mellem hænderne på et utal af frivillige, og det ekstra arbejde som ligger i at få transporteret pengene væk fra området under Festivalen. Som et første skridt på vej mod et pengeløst Roskilde Festival har Festivalen og Tuborg indført boder, hvor du kun kan betale med dankort. Håbet er, at der kommer flere steder, hvor du kun kan betale med kreditkort, så mængden af løse sedler og mønter begrænses. Men inden før du og Roskilde Festivalen begynder at glæde sig og drømme om et pengeløst paradis, kan jeg lige så godt stoppe dig her og nu og sige: det virker overhovedet ikke!

Som tilbagevendende festivalgænger har jeg været bevidst om problemerne angående betalingskort i lang tid. Der er altid et eller andet galt, når jeg ønsker at bruge kort. Derfor har jeg altid gjort det til en regel at have mindst 200 kroner på mig i tilfælde, at dankortterminalen ikke virker. Men på dette års Roskilde Festival virkede det som om, at tidligere års problemer med terminalerne var pist forsvundet. Tja, den første aften om lørdagen virkede de ganske vidst ikke nogle steder, men du kan altid forvente et par børnesygdomme, når noget nyt bliver sparket i gang. Under warm-up perioden blev reglen om de 200 kroner lagt i skuffen, og jeg så frem til en Festival, hvor jeg kunne boldere mig i det pengeløse samfund i lange baner. Hold kæft, hvor blev jeg skuffet.

Nedturen begyndte en time før selve Festival pladsen blev åbnet. Som mediefolk har jeg adgang til pladsen under warm-up perioden, og mens jeg sad på en bænk og ventede på, at boderne åbnede op, kom en tynd gråhåret mand over til mig. Han kom fra Copenhagen Business School, CBS, og var gang med en rundspørge om festivalgængernes holdning til et pengeløst Roskilde Festival. Stærk i troen om et gloriøst pengeløst paradis deltog jeg og fik udleveret et kreditkort med 55 kr på som tak for at deltage. Lykkelig skyndte jeg mig over til den famøse Himmelev spaghetti bod og bestilte en stor portion spaghetti. Med beslutsomme hænder førte jeg kortet igennem dankortterminalen og mærkede en glædesrus over, at det savn-omspundet land endelig var i sigte. Aldrig mere skulle jeg hæve penge på Roskilde Festivalen, aldrig mere skulle jeg stå i kø i timevis for at komme til en automat eller finde ud af, at jeg ikke havde nok penge til en softice. Men knap nok var jeg steget til Himmelen, før jeg kom bragende tilbage til jorden: dankortterminalen virkede ikke. Ekspedienten og jeg forsøgte forgæves, men det var nyttesløst. Dankortterminalen dødede, før den så dagens lys.

"Skidt pyt," tænkte jeg og lånte mig pengene til måltidet. Det er, hvad der kan ske. Men det er, hvad der altid sker og i år har været en virkelig dårlig oplevelse ud over alle grænser. Oplevelsen ved Himmelev spaghetti boden var ikke den næste og ærligtalt var det den mildeste af dem alle. Kreditkortet, som jeg fik udleveret, vidste sig, at det kun kunne bruges i Tuborgs boder, og selv der kunne kun en dankortterminal tage imod kortet. Dette kort har forvoldt Tuborg store problemer og flere steder kunne jeg slet ikke bruge kortet. "Undskyld, den virker ikke," er en frase, som jeg har oplevet alt for mange gange på dette års Roskilde Festival. Prisen for værste oplevelse går desværre til Rom og Cigar boden, som jeg ellers holder meget af. En god cigar i ny og næ er svær at sige nej til. Men når hele butikken nærmest bryder sammen, fordi de har glemt at medbringe en ekstra papirrulle og dermed ikke kan tage imod dankort, så siger jeg stop og tager mig til hovedet.

Hvordan kan det lade sig gøre? Det er mig en kæmpe gåde! Tuborg, Himmelev og Rom og Cigar boden har været på Roskilde Festivalen i flere år og alligevel formår de at stå med de samme problemer hvert år! Skyldes det udskiftning af de frivillige eller dårlige ledere? Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvordan hver forening styrer deres show, men træning og instruktion af deres medarbejdere i god tid før, at Festivalen åbner op, ville kunne gøre vidundere. En smule viden om, hvordan dankortterminaler virker, ville også kunne gøre meget for at imødekomme ideen om et pengeløst Roskilde Festival. For eksempel burde dankortterminalerne ikke kører på samme Wi-fi forbindelse, som alle andre medarbejdere kan benytte sig af. Som en ekspedient ved en musikstand sagde: "Den der dankortterminal kommer til at være vores redning, da den kører på fastnet."

Hvis Roskilde Festivalen ønsker en pengeløs festival eller reducere brugen af sedler og mønter, bliver de nød til at tage sig sammen og udstede regler, som foreningerne skal overholde. Det nytter ikke noget at stille hardware og ydelser til rådighed, hvis personalet ikke er i stand til at betjene det. Jeg kan kun håbe, at det bliver bedre næste år og Roskilde Festivalen har lært noget. Indtil da holder jeg mig til min 200 kroner regel.

Kommentarer
  • Skrevet af: Carmillah
    2012-07-10 18:55
    Nøj, hvor er det pinligt. Er det noget de har gjort meget for at promovere? For så må der virkelig have været mange udover dig, som har følt sig snydt.

    Eller er det noget nyt de er ved at teste?
     
  • Skrevet af: Ak-master
    2012-07-11 00:00
    Du har lavet et par ganske gode blogs om festivalen. Og så er de endda vidt forskellige i indhold. Thumbs up!

    Og ja, pengeløs festival lyder fordelagtig.
     
  • Skrevet af: minisnor
    2012-07-11 23:31
    Ideen er god, men de har åbenbart brug for hjælp med implementeringen.

    Det du beskriver er jo helt fundamentale begynderfejl.

    Men var det kun det udleverede kort fra CBS der ikke virkede andre steder end den ene terminal eller var dit eget dankort også ubrugeligt.
     
 
Kommentér

For at kommentere skal du være logget ind. Bliv medlem her - bliv medlem nu!

:D :) :( :-o :shock: :? 8) :lol: :x :P :oops: :cry: :evil: :twisted: :roll: ;-) :idea: :arrow: :| :mrgreen: :clap: :dance: #-o =; :^o [-X :pray: 8-[ :sick: :-# [-( :-k :--


Ældre indlæg
Afstemning Hvad synes du om den foreløbige liste af lanceringsspil til PlayStation 4?
  • 15% Fantastisk
  • 37% God
  • 16% Middelmådig
  • 8% Dårlig
  • 24% Shut up, just shut up... You had me at PS4
Resultat
BETA +