A SEGA blast from the past!

På albummet "Watch the throne", der er sammensat af to af nutidens absolutte hip-hop ikoner, helt præcist Kanye West og Jay Z, har mange lyttere sikkert studset over nummeret "Why I love you". I sig selv er nummeret ganske iørefaldende, men det afkræver alligevel en mental justering fra lytterens side, idet nummerets lettere bizarre omkvæd, med dets falsetskrigende computerstemme, er en ganske besynderlig kombination, der ikke umiddelbart ligger fundamentet til en, populært sagt, ørehænger.

Omend kombinationen er anderledes og lyden særpræget, gemmer sangen på en fantastisk melodi og en tekst, der virker vedkommende. Det særprægede omkvæd, som i mangt og meget bærer sangens nerve, indhyller lytteren i følgende dilemma: " I love you so, but why I love you I´ll never know".

Overskriften på denne blog lader læseren forstå at denne blog, i større eller mindre omfang, cirkulerer omkring firmaet "Sega" - Så hvorfor starte med et stykke musik, der ligger milevidt fra alt hvad der har at gøre med Sega?

Det er virkeligheden ganske enkelt. Jeg havde brug for en indledning til bloggen og ordene i ovenstående omkvæd fanger i den grad den essensen af den følelse man ofte sidder med som forsagt Sega fanboy.

Sega har i et enormt omfang udgjort grundlaget for at jeg holder så uendeligt meget af computerspil. For mig er mange af mine favoritøjeblikke som gamer indkapslet i små bidder, der i langt de fleste tilfælde har haft Sega som afsender. Da jeg i en tidlig alder besøger en ven, der har været i udlandet, står der pludselig en mørk sexet konsol med runde former og rå attitude, på hans værelse - Det er nyt! Vi spiller Streets of rage, vi underholdes i grotesk grad af et lynhurtigt blåt pindsvin - Who needs Mario right? - og vi kan næsten ikke fatte hvor fantastisk denne maskine er i sammenligning med den grå boks fra Nintendo, der nu pludselig forekommer håbløst forældet! Det er første gang spil henrykker mig på denne måde og navnet Sega brænder sig hurtigt fast.

Da jeg år senere træder ind i en arkadehal og møder nogle funklende kabinetter, der nærmest i hovmod håner deres underlegne konkurrenter, med spil som Virtua Cop og Daytona USA, er jeg helt og aldeles en klump ærefrygtig ler i hænderne på Service Games of Japan - Jeg er komplet solgt!

På dette tidspunkt, i midten af halvfemserne, er Sega stadig en stærk virksomhed med et brand der indgyder respekt. De sidder forholdsvis komfortabelt på konsolmarkedet, de dominerer arkaderne og udvikler en række spil, der senere vil gå over i historien.

Hvad der dog ikke burde kunne gå galt, viser sig alligevel at gøre det.

En række aldeles tåbelige forsøg på at holde Megadrive konsollen i live, fører an i bevisrækken af de første tegn på metaltræthed i koncernen. Sega sætter deres navn over styr og da Sega Saturn ankommer i de sene halvfemsere, ser man nærmest en konsol for sig, der genert banker på døren med ordene - "Må jeg ikke nok være med?"

Markedet svarer, med få undtagelser, tilbage med et klart og rungende: "Nej!". Med den nye Playstation og Nintendo´s nye supermaskine, der angiveligt har 64 bit - WOW! - på vej, ja så er der ingen der har brug for en maskine fra et firma, som tilsyneladende er faldet helt ud af trit med tiden og dens forbrugere.

Her kommer vi til bloggens pointe - For mens Sega Saturn er et salgsmæssigt flop, der ikke imponerer med hverken grafik eller spil....Ja så holder jeg alligevel så utroligt meget af lige netop den konsol - I love you so, but why I love I´ll never know - Det virker næsten passende.

Sega Saturn udgør for mig et helt særligt øjeblik i min samlede historie som gamer. Sega´s Saturn var på ingen måde nem at holde af, den var dyr, den havde langt et langt svagere bibliotek end konkurrenten fra Sony og der var i den grad langt mellem de gode spil. Vælger vi dog at se bort fra åbenlyse fejl, hvilket vores nutidige perspektiv muliggør, så finder vi dog en konsol der er lidt af en drøm for de der holder af arkadeoplevelsen og Sega i sig selv.

For uden den store støtte fra tredjepartsudviklere og en maskine der var stort set umulig at arbejde sammen med, måtte Sega satse store dele af butikken på konverteringer af deres arkadehits. Det betød en konsol domineret af spil som Virtua Fighter, Sega Rally, Daytona USA, Fighting Vipers, House of the dead osv osv.

For fans af genren betød det at konsollen var den perfekte maskine, men arkadefans var på dette tidspunkt allerede få i antal, og hvorfor investere i en Saturn når Sony tilbyder tonsvis af gedigen underholdning i alle afskygninger på en konsol, der tilsyneladende ikke har nogen øvre grænse for hvad der kan presses ud af den?

Saturn dør nærmest i fosterstadiet og da de sidste spil maser sig vej frem til markedet er de fleste gamere i grunden ret ligeglade.

I mange år holder jeg krampagtigt fast ved konsollen, jeg tæsker Sega Rally om og om igen, jeg vælter hegn efter hegn i Fighting Vipers og jeg forsøger gentagne gange at sælge idéen om maskinen til venner og bekendte, på trods af at ørene som "hører" bliver mere og mere døve.

Jeg overser konsekvent de mange fejl maskinen har, jeg prøver virkelig at holde af den totalt amputerede udgave af Daytona USA Sega gav mig, en af grundene til at jeg købte maskinen, og jeg må konstant minde mig selv om hvorfor jeg elsker den her konsol når jeg eksempelvis ser hvor ufatteligt godt Wipeout kører på Sonys vidunder, sammenlignet med den hakkende og forpustede udgave jeg sidder med på Saturn.

Til sidst smider også jeg håndklædet i ringen - Jeg gider ikke mere! Hvorfor skal jeg sidde med den her krøbling af en konsol og sluge den ene fornærmelse efter den anden, når græsset ovre hos Sony er både grønt og velfungerende - That´s it! Jeg sælger min Saturn, farvel til Sega, og farvel til min tidligere så smukke knaldsorte konsol.

Men kan gammel kærlighed virkelig afgå ved døden?

NEJ! En kærlighed af denne størelse, sine mange fejl til trods, dør aldrig helt. Dette kommer jeg for alvor til at sande da jeg for kort tid siden besøger en af de store online handelspladser vi har herhjemme.

Jeg har efterhånden udviklet en fastgroet vane når jeg besøger disse steder. Jeg skal altid lige søge på ordet "Sega" inden jeg foretager mig de gøremål, som ligger til grunds for mit besøg. Det kunne jo være man tilfældigvis snublede over krydset på skattekortet og gik derfra med noget fantastisk fra det firma, der engang betød så uendelig meget - Denne gang er der jackpot!!

En person har indrykket en Sega Saturn til en yderst fornuftig pris. Ikke alene er prisen vedkommende forlanger aldeles rimelig, nej hvad bedre er, at konsollen kommer i original emballage med alle manueller, reklamer og de dele der holder konsollen på plads - Maskinen ligner faktisk næsten at den lige er rullet af samlebåndet.

Mens jeg samler tankerne og undrer mig over hvorfor i alverden man dog ønsker at sælge en maskine, der er i næsten unaturlig god stand, får jeg fundet frem til sælgerens adresse. Det viser at sælgeren bor i min umiddelbare nærhed, hvorfor jeg allerede med det samme bør kunne afhente konsollen.

Jeg kontakter sælgeren med det samme, der viser sig at være en ældre familiefar, som engang for mange år siden fik konsollen af sin ældste søn, men aldrig har fået taget den i brug. Jeg spørger om den stadig er til salg, hvilket han bekræfter og jeg forhører mig for en sikkerheds skyld om hvorvidt konsollen på billedet vitterligt er den jeg kan købe - Han bekræfter.

Maskinen er med to joypads, ti spil, herunder Sega Rally og Virtua Fighter 2, og er sat til salg for kun 300 kr, hvilket næsten er en hånlig lav pris. Jeg fortæller ham at jeg meget gerne afhenter med det samme, han afslår dog da han ikke har mulighed for at blive hjemme grundet forpligtigelser. Dog kan hans yngste datter tage imod hvis jeg er interesseret, hvilket jeg takker ja til. Som tak tilbyder jeg ham i stedet 500 kr for hans ulejlighed, hvorved jeg også sætter lidt ind på karma-kontoen, da konsollen jo vitterligt er sat til salg i uvidenhed.

Jeg cykler den korte tur og får hurtigt bragt konsollen hjem. Hvad der herefter følger kan næsten kun beskrives som et kæmpe sus af nostalgiske følelser og ren uforfalsket glæde - A Sega blast from the past!

Jeg trækker ganske roligt kassen med konsollen frem, kassen fremstår med undtagelse af enkelte hvide pletter på hjørnerne, som ny! Der er ingen hakker, ingen skavanker eller andet, der kan foranledige mig til at tro at maskinen ikke lige er taget af hylden i "Electronic World" - Kan i huske den kæde ;)

Jeg får et enormt barnligt sus da jeg sætter kassen på højkant og studerer billederne på bagsiden, der stolt fremviser de spil som Sega har formået at presse ud af maskinen - Jeg kan pludselig genkende dem alle. Der er Panzer Dragoon, der Bug, der er Daytona osv osv.

Jeg sætter kassen ned igen, fuld af forventning om hvad der venter. Jeg åbner siden og trækker den inderste papkasse, som rummer konsol, stik og joypad ud. Til min store glæde ligger der ikke blot manueller, men også de flyers Sega i sin tid lagde i som reklame for deres andre produkter, det hele pakket nydeligt i deres oprindelige plasticlommer - Det her er virkelig som at dykke ned i en tidslomme!

Jeg fjerner det øverste lag for at komme ned til konsollen og bliver mødt af noget jeg nærmest ikke kan forklare fysisk. Konsollen har stadig sin nye lugt over sig, som om den aldrig har set dagens lys og det er igen som om, at tiden har glemt denne ene konsol jeg sidder med her.

Jeg tager forsigtigt maskinen op, den er stadig beskyttet af plastic og skum, jeg pakker den ud og studerer den nøje for blot at kunne notere at der ikke er så meget som én skramme at se nogen steder. Jeg tænker ved mig selv at det vitterligt må være en af de eneste maskiner tilbage i landet, der er bibeholdt i så god stand.

Samme historie gør sig herefter gældende med de to joypads, der begge forekommer nye at trykke på. Knappernes affjedring og følelse er fuldstændig som var det et nyt produkt jeg sad med.

Spillene er en anden historie.....Men nevermind.....Det er tid til at sætte strøm til fortiden!

Jeg plugger min "nye" Saturn til, sætter Sega Rally i maskinen, maskinen brummer, Saturn startskærmen kommer på, gud hvor har jeg savnet dig tænker jeg. Kort efter toner mit elskede Sega Rally frem - Jeg er fuldstændig målløs, det er som at spille det for første gang og det er bedre end nogensinde før. Tiden har i sandhed stået stille og den besværlige kærlighed som min Saturn i sin tid udgjorde, ja den lever i sandhed stadig!

Se billedet af maskinen herunder: