Vejen til forståelse...

...er lang og kedelig.

I hvert fald, hvis man som mig spiller Assassin's Creed: Revelations. Eller rettere, spillede.

Jeg lånte forleden to spil af en ven, Max Payne 3 og AC: Revelations. Førstnævnte var godt - ikke fantastisk, da det blev ret ensformigt og intetsigende, men stadig godt. At kaste sig igennem luften i slowmotion, bliver jeg sgu aldrig træt af. Efter at have gennemført Max Payne, begyndte jeg så på Assassin's Creed. Jeg tror, at jeg samlet har spillet 5-6 historiebaserede missioner. Og nu - ja, og nu gider jeg ikke mere. For hold kæft hvor er det dårligt. Det skal dog lige siges, at jeg mest af alt spiller det, for at være med på historien til ,når 3'eren kommer ud, men jeg havde da i det mindste regnet med noget underholdning undervejs. For mig ser Assassin's Creed serien nogenlunde således ud:

Assassin's Creed: Meget ensformigt. Men cool at klatre!

Assassin's Creed II: Retter op på fejlene. Faktisk et skide godt spil.

Assassin's Creed Brotherhood: Det samme som II'eren, men stadig godt. Bare find på noget nyt til næste spil.

Assassin's Creed Revelations:Really Ubisoft? Really? Mener i det her seriøst? IT'S THE SAME GAME! I har endda genbrugt nogle af stederne fra 1'eren!

Så ja, jeg er lidt muggen.

MEN.

Jeg har fået en ustyrlig trang til at spille fallout 3, og siden jeg lånte det af en ven, dengang jeg spillede det selv, har jeg lige købt det. Og New Vegas. Og Dead Island.

For 368 kr.! For TRE spil! Fallout 3 er netop færdig med at installere!

Har virkelig ikke skrevet her i lang tid. Måske bliver jeg lidt ved med det.

Hyg jer derude, I know I will!

Fitting title

Det er med lidt blandede (dog mest positive) følelser, at jeg kan sige at jeg skal til Argentina på udveksling om 16 dage. Jeg kan stadig ikke et ord spansk, men det må jeg vel bare arbejde på. Min H-tast er faldet af, og jeg er ikke engang sikker på om jeg kan nå at få repareret den før jeg tager afsted.

Da jeg sidste år omkring august besluttede mig for at tage på udveksling virkede det hele meget passende. Jeg havde brug for at komme væk. Mine fraskilte forældre skændtes og det gik udover min lillesøster, som fik en depression. Jeg følte at det var mig der holdte familien sammen, hvilket jeg nok også gjorde. Desuden ville jeg ud og se verden. Jeg havde det godt på trods af mine forældre og min søster. Jeg har en evne til at bare sige "Vær glad".

I marts fik jeg en kæreste. En faktor til at jeg nu har lidt blandede følelser mht. at rejse - Vi har tænkt os at blive sammen eller i hvert fald gøre forsøget - Det bliver hårdt at rejse.

På spilfronten har der været meget stille. Jeg købte L.A Noire i maj og spillede det igennem så hurtigt jeg kunne - Jeg var ikke videre imponeret. Det var bestemt et godt spil. Det var bare for let og for meget af det samme.

Jeg har spillet rigtig meget fifa med min engelske stedbror, hvor det er lykkedes os at rykke fra League 1 til Premier League med Milton Keynes Dons. Noget vi har moret os en del med.

For et par dage siden lånte jeg NBA 2k11 af selvsamme stedbror, and WHAT A GAME! Det er nok et af de bedste spil jeg har spillet, og det er ikke tit at et sportsspil får den ære.

På torsdag skal jeg tage en all-nighter med en buddy, hvor vi skal have spillet noget Halo. Det glæder jeg mig til, for det er lang tid siden jeg virkelig har spillet igennem.

Det eneste spil jeg kan spille i Argentina er Football Manager 11. Det er også meget godt faktisk.

Jeg skal holde afskedsfest den 9. - Jeg ved ikke helt hvordan det kommer til at gå, for der er ikke rigtig nogen der kan komme af mine venner, men det går nok.

Det her er vel en afskedsblog, hvor jeg lige runder af, selvom der nok kommer en blog eller to mens jeg er i udlandet.

Ønsk mig held og lykke! I er sgu gode nok!

PS. Det er nok lidt et longshot, men hvis der er nogle der skulle være interesseret i at følge med når jeg er afsted har jeg en blog til det formål. Who am I kidding, hvorfor skulle det interessere jer? :D But anyway

http://emilosss.blogspot.com/

Peace!

A tribute

Mange spil er kommet og gået igennem min middellange karriere som gamer. Det hele startede med Tarzan og Age Of Empires. Tiden gik og spil som Beyond: Good & Evil og Call of Duty blev prøvet til stor fornøjelse.

Jeg har spillet mange spil. Mange gode spil. Nogle spil har endda været så gode at jeg har spillet dem igen. Jeg har mange spil - brugte, nye, forudbestilte og spil jeg har fået som gaver. Men kun få spil har virkelig fanget mig fuldstændig og hevet mig ind i universet. Jeg har gennemført det utrolig mange gange og har nok brugt over 400 timer på det.

Dette spil er Grand Theft Auto IV.

Det er blevet til otte gennemførelser, en 100-procents playthrough og en masse random pjat i dette fantastiske spil, hvor man som en sindsplaget immigrant ankommer i mulighedernes land med sin fætters løfter om guld og grønne skove i hovedet.

Det viser sig dog, at det hele er løgn og vores hovedperson bliver hurtigt skubbet ud i et eventyr fyldt med mafiabosser, ludere og stjålne diamanter.

Uden at afsløre mere kan jeg sige at historien i Grand Theft Auto IV, er en af de mest spændende og underholdende historier jeg har været igennem.

Spillet er utrolig detaljeret. Mens flokkevis af personbiler fylder gaderne om dagen, kører skraldebiler og taxaer rundt om natten. Skulle man sætte sig ind i en af disse biler, tændes der automatisk for radioen og lytteren bliver forkælet med musik for en hver smag eller min personlige favorit: Laszlo on Integrity 2.0, hvor en selvfed has-been radiovært prøver at redeeme sig selv.

Med euphoria-fysikmotoren er det en fryd at hamre op på fortovet i en gul taxa og pløje igennem den intetanende menneskemængde. Tilgiv mig, hvis jeg lyder psykotisk - Men i dette spil er det simpelthen bare så sjovt. En fremragende måde at komme ud med en smule aggressioner.

Spillet er ikke perfekt. Men nogle gange er det disse små skønhedsfejl, som gør det hele så meget mere mindeværdigt.

Spil som Mass Effect, Bioshock og Halo har også fået en speciel plads hos mig, men der er nok aldrig nogle spil der kan stjæle mit hjerte som GTA IV. Eller så skulle det måske lige være en femmer.

Der er så meget ved det her spil at jeg kunne blive ved i det som virker som en evighed - Men jeg lader være, for i som ikke har prøvet det vil alligevel ikke forstå det.

Jeg elsker det her spil.

Hvad synes i om GTA og har i et spil, som virkelig bare er jeres all-time-favourite?

Vinterferie.

Ahh.. Vinterferie. Der er ikke en flyvende fis at lave. Så hvad tager man sig til? Næsten samtlige af mine venner er taget på skiferie, så muligheden for at få bikset et LAN eller en fest sammen ligger ude i horisonten, hvor den ikke kan nås. Spillede lidt Fight Night: Champion Demo i går, ved fanme ikke hvor meget jeg har spillet den nu... Fifa 11 roterer stadig hyppigt i xboxen, men det er som om at motivationen mangler lige for tiden. Jeg kunne godt tænke mig nogle nye spillere. Æv. Jeg har sgu ikke lavet så meget indtil videre.

Jeg har købt 3 albums på iTunes. Det blev til GhostFace Killah - Apollo Kids, Janelle Monáe - ArchAndroid og Big Boi - En meeeeget lang titel. Førstnævnte plade er genial. Jeg kunne godt tænke mig at komme ud og lave et eller andet med en pige jeg synes (Meget, meget) godt om. Men hun er waaaay out of my league, som en af de få. Høhø, selvsikker er man vel altid. Men hun er virkelig out of my league. Eller ikke. Jeg ved det ikke. Det er forvirrende, det pige-fis der.

Måske skulle jeg fyre op for Operation FlashPoint: Dragon Rising. Men de 10 første minutter er bare så uinspirerende. Grafikken er kedelig. Fjenderne skal have adskillige salver skønt det her åbenbart skulle være åh, så realistisk.

Men i det mindste er der fodbold i morgen. Tottenham - AC Milan er en kamp, som jeg ser utroligt meget frem til. Jeg håber virkelig at Tottenham går videre. Jeg kan godt lide dem, skønt jeg ikke er en decideret fan. Kun et hold har min uspolerede gunst lige for tiden og det er FC København. Dem vil jeg aldrig forlade.
En ven foreslog at jeg skulle finde et nyt hold i Europa at holde med. Jeg har altid syntes at den tyske liga var meget spændende, så valget faldt på Dortmund. Man kan bare sådan vælge nyt hold? Er det ikke lidt sjælløst? Men på den anden side er det vel sådan alt starter - Med at tage en chance og satse.

Jeg tror at jeg vil skyde nogle tilfældige i GTA, that shit never gets old.

Har i det også sådan at i ikke har noget at lave? Ej, jeg skal vel også noget. Det føles bare som om at verden står stille. Og nu sidder jeg og tænker på om jeg skulle ringe til hende. Bad idea. Men hvad nu hvis det lykkes?

Peace!

Jeg er forresten ikke depressiv eller noget som helst, jeg har det skide godt :)

En af de blogs...

...Hvor jeg fortæller hvad der er sket på det sidste.

Der har været rigtig meget run på her på det sidste. Efter en rimelig vild nytårsaften, var det lynhurtigt black to reality. Tilbage i skolen på den måned jeg mindst kan lide: Januar. Mørke. Kulde. Men frem for alt mørke. Jeg er dog ikke depri eller noget som helst, det er bare mørkt. Thats that. Solen skinner lidt nu, det er meget dejligt.

Jeg går i niende klasse, og det betyder at der så småt skal kigges en smule på gymnasier rundt omkring i København. Det føles dog en smule underligt allerede at skulle kigge på det nu. Ser i, til juli tager jeg til Argentina i et år på udveksling, hvilket jeg glæder mig meget til. Rigtig meget faktisk. Men siden jeg er nødsaget til at søge gymnasie mens jeg er i Argentina, er jeg lige nødt til at tjekke de forskellige gymnasier ud, og jeg må sige at der ikke rigtig er nogen tvivl om, at det bliver Falkonergården. De har den linje jeg leder efter og desuden virker det som et fedt sted.

Vi er i min klasse i gang med at lave 9. klasses projektopgave. Mig og en kammerat har valgt emnet terror under overemnet "Verden i dag". Det går okay, har fået lånt nogle bøger, så ja.. Det kører. På mit seneste karakterblad ligger mit gennemsnit på 10,2 og ja jeg ved godt det er fuldstændig ligemeget, but still. :)

Jeg hører en del musik, mere specifikt hører jeg en del Chiddy Bang, som er en electro/hiphop gruppe, som er suuuper fede.. Kanye West ligger stadig højt oppe på rangstigen hos mig, og der bliver jævnligt lyttet til ham også.

God, jeg er pisse snottet. Jeg skal ind og se Due Date i aften :)

Angående spil er der ikke rigtig noget at bide mærke i. Crysis 2 demoen var okay. Bulletstorm-demoen var super fed. Fight Night Champion er bare toppen, selvom man kun kan spille i 3 runder. I dont care. one-punch-knockout ftw.

I guess thats that. Endnu et somewhat halvhjertet forsøg på at forblive "aktiv" her inde. Det er nu en fed hjemmeside. Jeg kunne dog godt tænke mig snart at vinde nogle konkurrencer.

Peace out.

DumDumDum

Så blev det endelig tirsdag den 21/12 og jeg er glad af to grunde. Først og fremmest fik vi ferie idag. Der blev holdt den sædvanlige ceremoni på skolen, folk dansede om juletræ og der blev spist morgenmad i klassen. Vi fik fri ved 10 tiden, og jeg vendte hjem for at få pakket den Xbox, som jeg endelig havde fundet en køber til. Det blev til en laaaaang gåtur ned til nærmeste GLS pakkecenter med en kasse der blev tungere da den var næsten umulig at holde. Den blev sendt afsted og jeg er 900 kroner rigere :D

Men først da jeg fik tændt xboxen, gik det op for mig at BFBC2: Vietnam jo også kom ud i dag. Så der blev lige trukket lidt penge fra kortet, og spillet blev downloadet.

Wauw. Det er simpelthen bare så godt. Mig og Zeronummerzero her inde fra har fået spillet det lidt og jeg må sige at det er bedre end den almindelige del. Man kan ikke længere putte diverse scopes på alle geværerne, og det resulterer i kampe der foregår meget tættere på, i stedet for at snipe med M60 '4x Scope' Musikken er også virkelig fed med Creedence og Wagners 'flight of the valkyries'.

Det var sådan set bare det. Oh forresten.. Har stadig MS Points tilbage - Hvad skal jeg købe? Overvejede lidt at købe Super Meat Boy eller Noble Mappacken.. Nogle ideer?

Peace out!

PS: JUL SNART!

Årets roundup

2010 er ved at lakke mod enden, og hvilken bedre måde at slutte af på end at kigge tilbage på året og få delt et par 'priser' ud. Da jeg ikke er millionær, har jeg bestemt ikke spillet alle de spil der er kommet ud, og mens jeg ikke er en snæversynet gamer så er det altså heller ikke alt der lige falder i min smag. Men jeg skal gøre et forsøg. Jeg deler det ikke op i kategorier, men bare de 5 eller 3 bedste, det finder jeg ud af mens jeg skriver dette. Ved i hvad? Vi tager det sgu hen af året, så vi starter med:

Mass Effect 2
Wow. Jeg havde købt forgængeren brugt, sent i 2009 i håb om at blive underholdt på et tørt sted. Det startede ret langsomt, og havde nogle menuer som mildest sagt var meget uoverskuelige. Men nøj, hvor var det godt. Behøver jeg sige mere, end at 2'eren fiksede det hele og mere til. Action fra start til slut. Og altså hende der fra 'Chuck' er med.

Battlefield: Bad Company 2
Ligesom i Mass Effects tilfælde, havde jeg også købt forgængeren til dette spil brugt og var ret imponeret. 2'eren fik allerede vækket min interesse i november 2009, hvor nogle af de første gameplayklip blev lagt ud. Kæft hvor så det godt ud og hold kæft hvor lød det også bare fantastisk! Da jeg fik det, overgik det mine skyhøje forventninger. Desværre mistede jeg lidt interessen som året gik grundet nogle andre helt fantastiske spil. Men jeg er sgu lige vendt tilbage til multiplayerdelen igen, igen.

I April kom Splinter Cell: Conviction. Det var helt sikkert et rigtig godt spil, men det har ikke virkelig imponeret mig som de andre.

Red Dead Redemption
Hvis bare der står Rockstar på er man sgu garanteret et fænomenalt spil. Mængden af frihed man havde var super, og så kunne man lasso'e folk, men de tisser. Just great. Bestemt kanditat til årets spil fra min side, og når der bliver tilføjet en fantastisk zombie-smittet DLC, så bliver det ikke meget bedre.

LIMBO
Oh shit, giant spider! Køb det, det er ikke så dyrt endda.

Blev det Fifa eller PES?
Det blev Fifa, og jeg har ikke fortrudt det. Jeg har spillet en masse gode kampe online med folk her inde fra, og jeg fortryder ikke et sekund i selskab med Gillingham i min karriere.

HALOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO
Damn son. Det her spil er rigtig godt. Altså virkelig godt. Altså mega godt. Altså virkelig godt. Buy dat shit!

Medal of Honor
Læs min anmeldelse. Jeg fik spillet som en gave fra Gamereactor efter min praktik og ja, det er rigtig godt.

Assassins Creed: Brotherhood
Ezio er tilbage. 'Nuff said.

Og DET var så mit tilbageblik på 2010. Som nogle måske lagde mærke til, dalede teksten lidt i kvalitet, som bloggen blev længere. Og det er ikke fordi jeg hader jer, det er bare fordi jeg virkelig ikke gider at skrive mere.

Årets VÆRSTE spil?
Jeg har kun spillet gode spil i år. Meeeen, demoen til Fist Of The North Star: Ken's Rage var meget, meget dårlig.

Jeg har ikke tjekket om denne blog gav mening, why the hell should I?

Peace out!

We've got gizzies on the left!

Medal Of Honor - Tænk at det spil som jeg nær havde gået forbi mig skulle blive en af de bedste Shooter-oplevelser jeg har haft længe. Lige fra første sekund til at teksterne ruller, er dette et spil som er utroligt gennemført hele vejen igennem. Skønt spillet stadig er proppet med action og eksplosioner, holder det benene langt nede på jorden hele vejen igennem, og modsat Call Of Duty, føler man at det er noget som kunne ske i virkeligheden. Væk er Heartbeat-sensors og et plot som ingen kan følge med i. Medal of Honor er bare en ærlig shooter, som sætter det autentiske og gameplay allerhøjest. Og wow, hvor er det godt. Følelsen af at det er et dødens værktøj, som befinder sig i hænderne er fantastisk. Aldrig før har jeg hørt en AK-47, som har lydt bedre end i Medal of Honor. Man fristes gang på gang til, at ignorere den almene shooter-viden og klemme aftrækkeren i bund og glemme alt om salver, og om at konservere sine skud. For følelsen og lyden af geværet der tromler der ud af er alt for tilfredstillende til at lade være.

Det er en forfærdelig følelse når kuglerne regner ned over delingen. Man vil gøre sit ypperste for at komme i dækning hver eneste gang der er modstand i sigte.

Medal of Honor har selvfølgelig sine småfejl - frameraten falder et par gange og spillet er egentlig heller ikke et grafisk vidunder. Men hul i det, når alt det andet er så godt eksekveret, at det næsten er perfekt.

Jeg nød at spille Call of Duty: Modern Warfare 2, men elskede at spille Medal of Honor. De er begge korte spil og ja, Call of Duty har en uovertruffen multiplayer, som Medal of Honor ikke helt kan trumfe. Men Medal of Honor er bare så godt. Det er bare så veludført i singleplayer-delen, at jeg nok kommer til at spille det igennem et par gange mere. Fantastisk!

Køb det, lej det, lån det, få det! Det skal altså bare prøves. Skid på de halvlunkne anmeldelser og få dit eget syn på det, før du dømmer det - jeg var tæt på at gå forbi det, men jeg fortryder ikke ét minut jeg har brugt hos Tier 1 folkene.

Der kommer nok snart en anmeldelse af det fra min side. Indtil videre kan dem, der ikke vil læse lange anmeldelser jo bare bruge disse ord: Medal of Honor er fantastisk!

Giv jeres mening til kende hvis i da har én! :D

Peace out!

Gameractor praktik - Week roundup

Ja så blev det fredag, og min tid som praktikant i Gamereactor er ved at lakke mod enden. Jeg må ærligt indrømme at jeg efter de 2 første dage var en smule skuffet over stedet. Jeg havde ingenting, at lave og måtte sidde fra kl. 9 til 16 med min computer og så bare kigge nyheder. Det blev dog også til en lille smule tetris, som jeg efterhånden er blevet rimelig god til.

Om mandagen havde jeg skrevet en anmeldelse til Assassins Creed: Brotherhood, men det skulle først udgives onsdag. Jeg synes faktisk at det var en af mine rigtig gode anmeldelser, hvilket en hel masse kommentarer herinde fra bekræftede. Jeg blev også sat til at lave de trailer-spørgsmål som bliver vist her i julekalenderen. Tron-spørgsmålet i går var faktisk mit. (Own4ge)

Jeg blev så tilbudt, at skrive anmeldelsen til TrackMania: Wii. Det takkede jeg ja til, men jeg må sige at det ikke gik helt så godt med det. Jeg har svært ved at anmelde spil
hvis de ikke er historiedrevne, men det har vel bare hjulpet mig til at favne en smule bredere. Da jeg åbenbart havde gjort et godt indtryk med min Assassins Creed tekst, blev jeg også spurgt om jeg ville udgive TrackMania anmeldelsen som en af deres officielle anmeldelser. Det ville jeg selvfølgelig gerne, men som nævnt før synes jeg ikke den lå på Assassins Creed's niveau - Bær over med mig ;)

Idag skal jeg senere få lavet nogle nyheder, og så tror jeg egentlig at det var det. Trods en sløv mandag og tirsdag, synes jeg helt bestemt at der blev gjort mere end rigeligt op for det ved onsdag og torsdag.

Det var underligt at spille et spil, udelukkende fordi man havde i sinde at anmelde det, da man tænker mere over spillets elementer i stedet for bare at læne sig tilbage og blive underholdt. Jeg forholdt mig også rimelig kritisk over for spillet, hvilket sikkert og afspejles i anmeldelsen.

Det er nogle flinke mennesker der arbejder her inde, og jeg vil gerne anbefale dem der overvejer en praktikplads på Gamereactor, at søge ind her.

Grunden til at mandag og tirsdag var så sløve er nok mere det tidsrum jeg er havnet i. November var jo overstået og alle AAA spillene var jo kommet ud.

I aften har jeg bare lyst til endelig at spille noget xbox. Har ikke spillet fifa hele ugen.. God dammit.

Peace out :D

Gamereactor Praktik - Dag 1

Hej jeg hedder Emil og jeg er praktikant på Gamereactor i uge 48

Aftenen forinden den 29. havde jeg en smule svært ved at sove og jeg tror egentlig først at jeg faldt i søvn ved tre-tiden. Så sølle tre timers søvn blev det til.

Selvom jeg først skulle møde 9:30, havde jeg besluttet mig for at stå tidligt op, da jeg forventede en ordentlig bunke forsinkelser angående toge og busser. Jeg fik lige vundet et par kampe i Fifa 11, før jeg drog af sted mod Strandvejen 72, 2900 Hellerup. Det viste sig dog, at DSB og Metroselskabet for en gangs skyld havde besluttet sig for, at trodse vintervejret, og togene kørte nogenlunde som de skulle. Og lige pludselig stod jeg på Hellerup S-togsstation da klokken var 8:45. Godt nok havde jeg stadig en gåtur ned af Callisensvej til gode, men den kunne da umuligt tage mere end 10 minutter - Og det gjorde den heller ikke. Jeg ankom til kontorerne omkring klokken 9, og vidste ikke helt om jeg egentlig måtte komme endnu, siden jeg først skulle møde en halv time senere.

For at brænde en smule tid af, besluttede jeg mig for at gå en tur til Q8-tanken lige ved siden af. Men klokken var stadig ikke halv 9. Jeg gik en tur op og ned af Strandvejen med min ny købte Cocio i hånden - Det var meget dumt. Nøj, hvor jeg frøs.

Efter omkring 15 minutter med Kanye West i ørerne og sne i ansigtet var klokken tyve over og jeg mente nu at jeg godt kunne tillade mig, at troppe op. Jeg fik ringet på døren, og blev budt indenfor af Blichfeldt. Det bedste ved at komme indenfor, var at temperaturen endelig lå på over 0 grader. Lige nu er der gået omkring 40 minutter siden jeg kom ind af døren, så jeg har stadig ikke helt fået dannet mig et helhedsindtryk af stedet. Indtil videre kan jeg sige, at jeg er overrasket. Måske havde jeg forventet et lille lokale med et par konsoller og computere, fyldt med hele staben der sad og gamede. Indtil videre har jeg ikke set noget af dette, men det kommer måske senere.

Årets mest hektiske spil-måned er ved at være overstået, og jeg har i sidste uge spekuleret lidt på hvad der egentlig skulle ske, nu hvor både Call Of Duty, Assassin's Creed og Need for Speed er kommet ud.

Folk virker meget sjove og imødekommende, men stedet er samtidig professionelt på sin helt egen måde. Mens jeg ovre i hjørnet kan høre nogle jokes blive fyret af, kan jeg nede af trappen høre strategier blive lagt, hvis man kan sige det sådan.

Jeg må sige, at jeg glæder mig til resten af denne uge. Indtil videre er der stadig meget af den her dag tilbage.

Dudis1 out.

Havin fun, shootin' zombies!

Red Dead Redemption er et spil der er i en klasse for sig. Jeg mener, at det er et spil som er mere end fænomenalt. Dog har det gået lidt trægt siden jeg gennemførte det tilbage i maj. Udvidelserne sagde mig ikke rigtig noget, da det jo egentlig bare var nye våben, nyt tøj og nye baner til multiplayer. Og jeg synes ikke at multiplayeren havde det der "punch" som jeg gik rundt og ledte. Det var selvfølgelig okay, men så heller ikke mere. Singeplayeren gjorde dog op for det fuldstændig.

Så efter at have gået en smule i stå med dette fænomenale spil blev jeg selvfølgelig mere end bare glad da jeg hørte, at der endelig ville komme en singleplayer udvidelse. Red Dead Redemption: Undead Nightmare. Der var sgu også zombier med. Jeg elskede ideen lige fra start og ventede nu spændt på at det så skulle komme ud.

Da jeg var en smule i pengenød måtte jeg dog vente til den 31. oktober før jeg kunne få fingre i det, men det gør sgu ikke noget!

Den her udvidelse er SÅ god, at jeg nok ville overveje at købe det, selvom det måske lå på de 500,- Men det gør det ikke! For den nette sum af 800 MS points (60 kr), kan man nu slå sig løs i det vilde vesten og redde menneskeheden fra zombierne. Jeg har brugt omkring 4-6 timer på det nu, så man må virkelig sige at der er 'Bang for your buck' her!

Spil det med et godt headset for de der zombier laver de mest nøjeren lyde jeg længe har hørt og man løber tit febrilsk rundt for, at finde ud af, hvilken side de kommer fra.. Spillet er dog, ligesom sit hovedspil, utrolig let. Jeg er ikke død en eneste gang, men det holder bare illusionen, om at man er en af de sidste mennesker i live!

Zombierne kan kun dræbes på en måde: Headshots, og siden ammuntion er blevet en del mere sjældent i spillet tager man sig god tid til at ramme dem præcist.

Der er også kommet en ny multiplayer mode, som hedder Undead Overrun. Det er ikke noget jeg har prøvet endnu, men det er sådan noget á la Gears of War horde mode!

Den her udvidelse er et mustbuy, hvis man trænger til lidt hjerneløst (Hjerneløst, hehe get it?) action!

Af dem der har prøvet det, hvad synes i om det?

Mit første spil

Mit første spil er måske en smule forkert, da det nok nærmere er Mine første spil, Men anyhow så kan jeg i hvert fald godt huske mine første to spil.

Det ene var Disney's Tarzan, som var en klassisk platformer. Jeg kan huske, at jeg fik det da jeg var fire eller fem år gammel, og jeg absolut elskede det. Jeg spillede det dag ud og dag ind, og jeg brugte en hel del tid på det. Jeg kan huske, at jeg sad fast ved sidstebossen i en hel tidsalder. Banen gik ud på at man skulle løbe op af et bjerg og hoppe over de forskellige forhindringer, som ham den onde smed efter dig. "ABEMAND!" Var et af de citater, som jeg husker klart fra sidstebossen, og mig og en af mine venner joker stadig med det den dag i dag. Grafikken i Tarzan var ikke specielt god, Dog var det jo heller ikke mere end 1999 eller 2000, så standarderne var jo ikke skyhøje.

Det andet spil, som jeg husker soleklart var Age Of Empires I. Min storebror havde det med hjem en dag, og også dette spil fik en tur af de helt store. Musikken var irriterende, man kunne kun træne et unit ad gangen og jeg var stadig en smule for ung, til at helt forstå hvordan det her egentlig skulle spilles, men stadig; Det blev sgu spillet og jeg hyggede mig med at træne kæmpehærer bare for at udforske kortet. Når jeg stødte på fjender blev de nedkæmpet, men så var det også bare det.

Jeg lavede en masse "baner" inde i map-editoren, hvor jeg lavede en hel masse elefanter mod de allerdårligste mænd man kunne få. Men det der gjorde det allersjovest var snydekoderne. Som jeg husker var der vist en kode der gjorde sådan, at katapulterne skød med køer. Der var en kode der tryllede en missilskydende bil frem, og en kode der tryllede en fyr med et atommissil frem. Og så var der "DieDieDie-koden" som udslettede alle fjenderne. Så de evner til strategi og krigsførsel man manglede, kunne man jo så bruge på at skrive koder ind. Og så er Age Of Empires lige pludselig meget let.. Men jeg elskede det.

Jeg har haft en del spil, men selvom jeg har haft en del bedre spiloplevelser en disse, så er de 2 spil her, nogle af dem jeg husker mest. Og de er nok skyld i, at jeg gamer så meget som jeg egentlig gør..

Word...

Min første tid med Reach

Det er nu 2 dage siden, at jeg købte Halo: Reach, Singleplayerdelen er gennemført på legendary, og jeg må nok sige, at Halo: Reach' campaign er en af de allerbedste campaigns jeg nogensinde har spillet. Nok også en af de sværeste og mest frustrerende. I hvert fald på legendary.

Multiplayeren har jeg efterhånden været i gang med i lidt tid nu. Og jeg har allerede fundet mig selv et par favoritter blandt de ting og sager der er at finde der inde.

1. Jeg ELSKER hologram
Det skal tælles på jeg ved ikke hvor mange hænder, hvis man skulle tælle, hvor mange gange jeg er blevet jaget en bag en mur og desperat sendt et hologram ud for at distrahere fjenden, hvorefter jeg brutalt kunne brække nakken på bagfra. Jeg tror ikke der findes noget bedre end, at se "XxxSnipeZxxX" løbe hen til en falsk udgave af mig, hvorefter jeg uden problemer kan nedlægge ham uden, at have brugt et eneste skud. Det er simpelthen så fantastisk.

2. Bubble shield sutter RØV
Det er da godt nok noget af det værste defensive værktøj der nogensinde er blevet brugt. Der var et tidspunkt i campaignen, hvor jeg stod i en rimelig svær situation. Ca. 2 Elites og en hel masse af de fandens Jackals. Og hvilke dødsrekvisitter har man til det? En rocketlauncher UDEN skud og en magnum med 1 magasin tilbage. udover det, har man det der bare er en dødserklæring i sig selv. Første gang jeg brugte skjoldet i campaignen, gik der små 3 sekunder før skjoldet var nedbrudt og jeg var solgt til stanglakrids. Sikke noget lort.

3. UNSC Marines er totalt talentløse.
"Hey spartan, we'll fight by your side!"
Fedt, tænker jeg, indtil der er gået små 20 sekunder og de møder deres første fjende. I UNSC er soldaterne åbenbart blevet trænet sådan, at hvis de ser en Elite, så er det bedste at gøre, at løbe HELT hen til den og så slå på den, for det gør de hele tiden. og gang på gang bliver de bare owned.

Halo: Reach er et spil, som jeg kommer til, at spille rigtig meget. Det fænger mig meget mere en Halo 3 gjorde, og jeg glæder mig allerede til den nye Map Pack som kommer i slutningen af November. Hvis der er nogle der er friske på et par kampe er mit gamertag "Dudis The Dane".

Vi ses derude!

HALO: REACH :D 2 dages LIVE giveaway :D

Her forleden dag læste jeg "den tredje person"'s blog om hvordan Halo: Reach kun kostede 250 kr. (!), så jeg besluttede mig for, at tjekke det ud. Og sandt nok stod det til 250 kr. nede i Blockbuster. Jeg er netop igang med, at installere det nu :D

Men nu til sagen - Der fulgte et 2 dages Xbox Live gold med og siden jeg har til omkring juni næste år, tænkte jeg, at jeg ville give det ud...

Så den første der kan give mig efternavnet på FC Københavns svenske målmand der hedder Johan til fornavn sender jeg koden til... aight?

Ses på slagmarken :)

Lort.

Medal of Honor er på trapperne. Det er måske allerede kommet en af døren hos nogle få. Men ikke hos mig, selvom det rent faktisk burde være det. Ser i, den 21. juni, kl. 14:30 bestilte jeg Medal of Honor pga. at jeg gerne ville prøve betaen, som var nært forestående. Xbox 360 versionen blev dog udsat med "en uges tid", som EA selv udtalte. I mellemtiden tog jeg så et smut til Malaysia og hyggede mig der ovre.

Men.

Den 20. juli da jeg kommer hjem fra Malaysia med så tyk svamp i øret at ikke engang penicillinen kunne trænge ind og køber den nye Xbox 360 S små fire dage efter den er kommet ud kommer jeg hjem til den opdagelse at betaen stadigvæk ikke var kommet ud. Den 24. juli var betaen så igang, men multiplayeren solgte mig egentlig ikke, som jeg havde håbet. Dog var singleplayeren hovedgrunden til, at jeg overhovedet ville købe det her, så jeg fortsatte sommeren med Medal of Honor i baghovedet.

Datoen nærmede sig, men så lige pludselig som et lyn fra en klar himmel modtager jeg en mail fra Game.co.uk.

De ville bare lige informere mig om, at spillet ville blive sendt snart og, at de ville trække pengene fra min konto ved den lejlighed..

A'HVA?!

For i mellemtiden havde jeg købt en Xbox og sat resten af pengene ind på en spærret konto til når jeg var ældre. Og nu har jeg kun 128,98 kr. tilbage. Hurra....

Så modtog jeg endnu en mail, hvori der stod at de DESVÆRRE ikke kunne sende spillet da banken havde nægtet at lade dem trække beløbet.

Tak Game, for at have informeret mig i så god tid, så jeg faktisk kunne BETALE for det her skidt.

Skal man se positivt på det, (og det prøver jeg) så har jeg da prøvet betaen gratis.

Men nu får jeg heller ikke beta til BF3...

Lort.

Well.

Fifa er da rimelig godt, huh?

Nå jeg tror, at jeg vil hugge nogle stormtroopers i stykker...

En fortsættelse

Som nogle måske læste sig til i min tidligere blog har jeg jo skrevet en novelle. Det var dog ikke en decideret novelle, men snarere et første kapitel i en historie som jeg går og skribler en smule på. Første kapitel kan du læse her:

http://www.gamereactor.dk/blog/dudis1/67511/

Jeg blev så grebet af mit første kapitel, at jeg besluttede mig for at skrive videre på et 2. kapitel. I hope that you enjoy it.

2. Manden med bowlerhatten

Næste dag på smedepladsen var det, som om at asken og sveden slugte Adam mere end nogensinde før. En kvalme havde langsomt bredt sig siden morgenen, hvor han var stået op til en ny dag i Volare, og han følte sig døsig og utilpas, mens han bevægede sig igennem boderne med Zenka.
Som sædvanlig var der ikke noget der tyngede Zenka. Man kunne skide ham i hovedet hvis man ville og han ville bare trække på øjenbrynene i overraskelse, sådan havde Zenka altid været lige siden de var helt små. Adam huskede en episode, hvor han og Zenka var på pladsen tidligt om morgenen. Netop om Zenka skulle åbne munden for at sige noget om Trinitatis, fandt en fugleklat på en eller anden måde ned igennem askedækket og ramte ham i hovedet med et smat, hvor han derefter grinede og smurte den af med to fingre og kastede den på en af panderne, hvorpå de brændte nødder lå. Et par minutter efter bredte sig en stank af brændt mandel med lort på. Adam kastede op den dag.

Adam blev gradvist mere modløs og metallet, som de bar blev tungere og tungere for hvert minut der gik. Det var også, som om at de flotte piger havde taget en fridag, og tænkte med fryd i sindet på dagen før, hvor det nærmest regnede med vandværende, flotte mennesker af hunkøn.

"Jeg ved altså ikke om jeg kan holde det ud længere" Måtte Adam endelig erkende efter, at have følt sig fortabt næsten hele dagen igennem.
"Holde hvad ud? Arbejdet?" Spurgte Zenka tilbage, efter at have smidt en mursten til side.
"Nej... Volare, i det hele taget... Eller i hvert fald bare Vulcano" Adam trak på skuldrene. Zenka så forvirret ud.
"Og det finder du ud af nu? Efter femten og et halvt år i det brændende helvede finder du simpelthen ud af, at det er nu du må væk? Adam nu må du altså lige tage sig sammen... Hjælper du lige her?" Sagde Zenka skuffet, og rystede på hovedet, mens han gik tilbage til arbejdet.

Adam vidste ikke om han skulle fortælle om de mærkelige drømme han havde haft om græsfyldte haver, åben himmel og askeskyer der angreb i en eksplosion af sved og angst, men besluttede sig for, at tage kort afsked med Zenka for, at købe noget mad.
"tyve minutter, ikke? Jeg kan ikke gøre det her selv, Adam" Råbte Zenka efter ham da han gik ned af Lavastræde. Adam løftede bare en pegefinger for, at vise sin acceptans. Han ville ikke snakke med Zenka lige nu.

Han blev overvåget. Han kunne mærke det. Selvom han gik i midten af svedende arbejdere og hamrende smede kunne han mærke øjne boret ned i nakken på ham og han vendte sig af og til om, for at orientere sig om der virkelig var nogle der fulgte hans bevægelser, men hver gang mødte det samme syn ham; Glinsende sveddråber på panderne af de hårdtarbejdende smede, der som sild i en tønde hen af gaden i den hvirvlende aske. Men der var nogle - eller noget. Det kunne han mærke.

Adam drejede om et hjørne ned i en gyde da han med næsen først, bankede ansigtet ind i en mand der stod foran ham. Han masserede sin næse og kiggede op på manden foran ham. Han bar en beige bowlerhat og en lang frakke i lærred der gik ham omtrent til knæene. Han bar ikke svejsebriller, men derimod mørke solbriller, som slørede hans øjne og fik ham til, at se mystisk ud. Det mest mærkværdige ved manden var hans ildrøde skæg, som dækkede størstedelen af det nederste ansigt.
Man så ikke mange mennesker med rødt skæg eller hår i Volare. Faktisk havde Adam aldrig set en person med rødt hår før i sit liv, og havde svært ved at forstå, der stod en person med netop dette foran ham.

Det må du undskylde Hr." Sagde Adam og hastede forbi den forunderlige mand, som han netop var stødt ind i.
Adam nåede ikke mange skridt før en mørk stemme buldrede i gyden.
"Du hedder Adam, ikke sandt?" Adam vendte sig om og kiggede på manden der stod ved hjørnet. Her fra kunne kun hans silhuet med bowlerhatten øverst skimtes foran lampen, som kastede lys over gaden uden for . Han så endnu mere mystisk ud end før.
"Jo, det gør jeg, Adam." sagde Adam nervøst. Stemmen virkede mærkelig, virkede som, om han kendte den.
Manden tog et par skridt frem.
"Mit navn er Mr. O'Cowell" Adam nikkede langsomt. "Men du kan bare kalde mig Dexter." Denne Dexter tog et par skridt mere. Selv om Adam udmærket viste, at man skulle holde sig væk fra gyderne, stod han bomstille. Man stod nu omkring en meter fra ham og hans ånde kunne høres runge i den stille gyde.
"Og din mor hedder Ellen, ikke sandt?" Spurgte Dexter.
"Jo det gør hun.. Eller det gjorde hun, hun er død nu"
Dexter lagde sin hånd på Adams skulder og kiggede ham i øjnene.
"Det gør mig ondt, at høre... Se din mor var en mærkværdig person, Adam. Hun kunne tryllebinde alle på et øjeblik. Når hun kiggede på én fik hun dig til, at føle dig som noget specielt.. Noget særligt. Du var heldig, at have hende."
Adam kendte udmærket godt denne følelse, det var noget af det han savnede mest ved sin mor.
"Jeg bor ikke her, Adam"
Tavshed.
Adam indså, at han ikke havde sagt noget, i det der føltes som timer, og besluttede sig før, at bryde tavsheden. "Hvor er du fra, Dexter...?"
"Jeg kommer nedefra" Sagde Dexter, samtidig med, at hans pegefinger pegede ned i jorden.

"Altså du mener landjorden... Dernede?" Adam følte sig paralyseret. Han havde aldrig set nogen fra landjorden før. Dexter nikkede.
"Mød mig ti minutter over elleve her, samme sted i aften.. Vi har noget, at snakke om." Dexter løftede sin højre hånd og forsvandt i en sky af aske, da han knipsede med fingrene.
Adam kunne ikke tro sine egne øjne og blinkede et par gange for at bevare fattelsen efter, at have set manden forsvinde for øjnene af ham. Han kløede sig i håret.

Adam indså, at han havde været væk i snart fyrre minutter og gik med raske skridt tilbage mod pladsen, hvor Zenka stadig stablede mursten. Zenka brokkede sig først en smule, men vendte snart tilbage til sit gamle jeg og fortalte Adam om de piger der havde været forbi, mens han havde fået noget at spise. Adam havde dog ikke spist. Han havde snakket med en rødskægget, bowlerhatbærende mand der åbenbart havde kendt hans mor, og kom fra landjorden. Han valgte dog at tie om hans forunderlige møde. Det var, som om at en sten var løftet fra hans hjerte og hans humør steg gradvist, som dagen endnu skred frem. Zenka og Adam fortsatte med arbejdet indtil fyraften, hvor Adam følte sig forpligtet til at give et par shillings til Zenka for hans soloarbejde.

Sengen knirkede, da Adam kastede sig ind, små ti minutter efter klokken havde ringet til fyraften. Han havde sagt nej tak til aftensmaden i dag til Xynias store skuffelse. Uden for værelset kunne Zenka høres i færd med, at rose Xynias "Fantastiske" madlavning. Skønt han ikke var træt lukkede han øjnene og lagde hovedet på puden. Der var stadig omkring to en halv time til mødet med Dexter og Adam havde bestemt tænkt sig, at møde op. En duft af dugvådt græs tog i mod ham da han gled ind i søvnen.

Trinitatis

Her i dag fik vi til opgave, at skrive en opgave til dagen efter. Der var frit valg på hylden om hvad man ville skrive. Om det var en novelle, et essay eller noget faktanoget var ligemeget. Så længe man fik skrevet noget.

Jeg valgte at skrive en Novelle, som jeg ville poste her for, at få en smule feedback. Egentlig er det ikke helt en novelle, da det nok mere er et kapitel af en længere historie, som jeg går og tænker lidt på. Hope you like it. :D Kritiser endelig. Der er omkring 1.500 ord.

Here goes

Adam vågnede af broren der gentagende og intenst prikkede ham på kinden. Lugten fra det dugvåde græs i drømmen forlod ham og den tunge rådne os fra byen sneg sig nu langsomt ind igennem næseborerne. Adam blinkede et par gange med øjnene og slog brorens hånd væk fra sit ansigt.
- Gå nu væk , Simon, irritér med din søster i stedet, fremtvang Adam fra hans tørre læber under tørklædet. Broren, Simon rejste sig op og kiggede drengen i sengen nøje efter i ansigtet, hvorefter han tøvende forlod sengen.

Adam tørrede soden og sveden væk fra panden og gned sig i øjnene. Han havde en smule hold i nakken da han åbenbart havde ligget forkert i løbet af natten. Han masserede kort sin nakke og svingede benene ud over sengen. Han tog et par prøvende skridt stadig kun iført hans underbukser. De hullede persienner skraldede fælt da han rullede dem op til toppen af vinduet. Ind af det støvede vindue kæmpede morgenens solstråler sig bravt igennem og Adam måtte misse for øjnene. Dagen var allerede i fuld gang i den brun-grå by og under ham trippede millioner af mennesker rundt som myrer i en tue.

Da Adam klappede sig på brystet og lårene for at slippe for asken, frigjores en sky af aske i værelse og Adam hostede og hakkede, selvom et gråt tørklæde sad stramt om munden, som beskyttelse for den forfærdelige sod. Han greb den ru skjorte, som lå i fodenden stk med besvær sit hoved igennem den fugtige hovedåbning.
Netop som han havde fået trukket skjorten ned over navlen bankede det hårdt på døren.
-Adam, brormand! Det er verdens bedste ven her ude, åbner du ikke lige? Lød det dæmpet ude fra gangen. Før Adam overhovedet havde åbnet munden til et svar stod den lyshårede Zenka, selvtilfreds i døråbningen med hænderne solidt placeret på hofterne, som en superhelt ville have gjort. Det orange morgenlys faldt gyldent på Zenkas ansigt og det nærmest krid-hvide hår lyste op som en glorie
-Er du klar til endnu en arbejdsdag i Volare, verdens bedste- og eneste flyvende by? Nærmest råbte Zenka med en quizmasters dybe og karismatiske stemme.
- Så klar som man kan blive, løj Adam, dog med håb om, han ville gå lysere tider i møde i løbet af dagen.

Adam boede i udkanten af Volare, en flyvende by som blev holdt oppe af kæmpe luftpuder og holdt nede af 3 kæmpemæssige jernkæder, så byen dovent flød en halvanden kilometer over jordens overflade. Adams kvarter var industri- og kulkvarteret. Hver dag drog millioner af hundredetusinder mennesker til Vulcano, som kvarteret blev kaldt, for at hakke, bore, smede og hamre. Over alt var luften tyk af sved, aske, sod og gnister, og alle i kvarteret bar svejserbriller, selv Adam og Zenka. Uden disse ville man miste synet på omkring tyve minutter.

-Vulcano, helvede over jord, udbrød Zenka lavmælt med et halvt smil på læben.
Adam vidste, at selvom at Zenka kritiserede dette "Helvede over jord" elskede han alligevel bydelen af hele sit hjerte. Han elskede atmosfæren, lugten og madboderne der solgte brændte, saltede nødder på hvert et hjørne. De var begge vokset op her, midt i helvede, højt over jorden - Og Zenka elskede det.
Zenka gik ihærdigt rundt og udspurgte smedjene om de manglede en ekstra hånd til noget, men blev for det meste afvist af de store fede smedje der alle bar dunkle, tilsodede undertrøjer hvorunder det nederste af den fede mave maste sig frem.
Zenka var iført en mørkebrun kjortel af en slags med sorte sandaler til, ivrigt klappede bag hver gang han tog det mindste skridt. Allerede nu var Zenkas englehår blev næsten kulsort, og kun få steder tittede der hvide hår frem.
Adam selv, bar en beige skjorte som bestemt havde set bedre dage. Der var utallige lappede huller på ryggen og på armene og der var kun en knap tilbage i midten. Så vidt Adam kunne huske havde der været syv eller otte stykker til at starte med.

De bevægede sig hen over pladsen, hen mod de arbejdsstationer, hvor der plejede at være mest held. Zenka plaprede løs om et eller andet der havde med Trinitatis at gøre, og Adam nikkede bare forstående, mens han gik videre i sine egne tanker.
Trinitatis var Vulcanos diametrale modsætning. Skønt Adam kun havde set det én gang var det et billede, som havde printet sig solidt ind på nethinden. I Trinitatis var alle bygninger hvide og aldeles pletfrie, i modsætning til Vulcano, hvor mange ikke skulle lede længe for, at få skidt og lort på fingrene. Over alt var der plantet grønne træer og buske, alle mennesker bar hvide kjortler og man kunne faktisk se den blå himmel. Den blå himmel var det sidste Adam havde set før, at han blev grebet i kraven og trukket ned fra muren. De følgende dage brugte Adam på sit værelse med et hævet ansigt og brækkede ben. Fordi at kigge på Trinitatis, det måtte man ikke, og Volares øvre herskab gjorde meget ud af, at man ikke skulle komme til det ved et tilfælde.

Omkring hele Vulcano var der bygget mure med pigtråd og vagter på hver side og skulle nogle få den gode idé, at hoppe over muren blev det straks mødt med skudsalver fra de bevæbnede vagter.
-..Og sådan kan vi komme over muren, altså bare sådan for sjov, i teorien du ved! Sagde Zenka muntert lige inden de nåede den første arbejdsstation. Adam nikkede. Zenkas gode idéer havde allerede fået Adams ben brækket og han brød sig ikke om tanken om, at skulle ligge i sengen endnu to måneder.
Zenka spottede én af de mere venlige smedje og bevægede sig over mod den fede mand. Zenka stoppede op og kiggede på ham.
-Hvad? Gryntede smedjen.
-Mig og min ven Adam her mangler arbejde og vi tænkte om du kunne bruge nogle til, at bære noget af alt det tunge stål?.
Resten af dagen brugte Adam og Zenka på at stable stål, spise brændte nødder og kigge på nogle af de sjældne flotte piger, som af og til kom med vand til arbejdsstationerne. Da klokken i Vulcano omkring klokken ni ringede til fyraften, drog samtlige arbejdere tilbage til deres ydmyge hjem, hvori de fleste smedje spiste sig endnu federe. Det gjaldt også Adam og Zenka, som nu drog hjem, fyrre shillings rigere.
-Det smager fantastisk, Xynia! Zenka sparede ikke på charmen, når Adams søster stod for madlavningen. Zenka havde været forelsket i Xynia siden første gang han så hende. Adam tolererede det først ikke men vendte sig til det med tiden. Det var faktisk ret underholdende, når Adam tænkte over det. Når Zenkas øjne lyste op som to sole, hver gang han talte om hendes brune, bølgende hår og om hvordan hendes kurver var en gud værdig. Hver gang man nævnte hendes navn, sukkede han henkastet og himlede med øjnene.
Efter en hyggelig samtale ved spisebordet, havde trætheden endelig taget overhånd i Adams sind og få minutter efter lå han solidt plantet under striktæppet på vej mod den næste dag.

Han befandt sig i en have. Duer kurrede i en gren tæt til højre for ham og duften af dugvådt græs og den frisk luft af aften fyldte hans lunger, for hvert åndedræt han tog. Han bøjede hovedet bagover og smagte på den faldende støvregn og kiggede direkte op i den sorte nattehimmel. I det fjerne kunne små hvide stjerner skimtes som perler på en snor. Det var Oreons Bælte. Det havde han lært af sin mor, en aften for længe siden, hvor hun stadig var hos ham. Han havde lagt sit hoved på hendes skulder og kiggede op i himlen, hvor han pludselig skimtede et hul i den massive askesky som omfavnede Vulcano. Mor havde engang levet på landjorden. Hun sagde, at det var fantastisk. Ti gange så frodigt som i Trinitatis, og med kreaturer andre end mennesker og fugle, der løb rundt i skove, ledende efter mad og ynglesteder. Skønt Adam boede i en flyvende by, havde han aldrig set horisonten og solens krusning over landskabet og han havde heller ikke set hverken skove eller floder. Lige her var Adam lykkelig. I Haven.
Han kiggede rundt. En rungede stilhed fyldte luften, og han kunne mærke, at der var noget galt. Vinden som før blæste blidt i hans pandehår var taget til og græsset og træerne var begyndt, at hvisle truende. Snart havde Adam problemer ved, at stå oprejst og han kæmpede for ikke at vælte omkuld. Vinden blæste hårdere og hårdere og med ét rejste sig en mur af aske og sod foran ham, og fløj mod ham med så høj fart, at slaget stadig rungede i tindingerne da han med et sæt fløj op af sengen, gennemblødt af sved.
Du skal ikke være her. Adam tænkte så det knagede. Han ville ikke være her længere. Han måtte væk.

Jeg er måske træt af det her

Som mange (tidligere) medlemmer er jeg blevet træt af GR. jeg synes at kvaliteten har været faldende de seneste par uger og derfor er jeg kommet til den konklusion at det nok er på tide at jeg skrider. Vi ses...

Ignore what i just said, this site is awesome!

Nå hvad sker der lige nu?

Der er ferie om 2 dage, og jeg har ikke rigtig noget at spille, da jeg aldrig rigtig har syntes om Crackdown og jeg kan egentlig ikke rigtig se andre store titler end Crackdown... Ohh wait a minute.. LIMBO! Limbo ser da faktisk mega fedt ud... Udover det er der også en Medal of Honor beta der skal spilles her i næste uge, desværre er den blevet udsat med en uge til xbox 360 (Fuck)

Og så lige som en ekstra "Fuck You" har DICE/EA valgt også at udsætte Onslaught til Bad Company 2 på selve dagen... Heldigvis har de så sagt at det ville komme i en "Meget nær fremtid"... I mean WTF!!!?

Jeg er netop begyndt at søge om udveksling, hvilket jeg er rigtig spændt på. Hvis alt går som det skal, så skulle jeg gerne være på vej mod enten Chile, Argentina, Peru eller Ecuador efter niende klasse. (Jeg går i ottende nu) Dejligt.

E3 har jo også været et smut forbi. For mit vedkommende synes jeg, at Medal Of Honor, Battlefield Bad Company 2: Vietnam ser mest spændende ud. Jeg må dog også indrømme, at den nye Xbox 360 ser rigtig spændende ud. Jeg dansede rundt da jeg fandt ud af hvor snart den egentlig kom ud.

Fodbold VM? Ja tak.. Danmark kunne godt snuppe en sejr i torsdagens kamp mod Japan selvom Japanerne har spillet godt i denne slutrunde.. Ghana må også meget gerne gå videre... Det ville være dejligt..

Udover det tror jeg ikke der er så meget mere at sige... Det var faktisk bare et ynkeligt forsøg på at forblive aktiv på GR, fordi jeg kan sgu godt lide det her site... Modsat andre.. (buhuu jeg skrider-folkene - no offence)

Nåårh Ja, Outlaws To The End er sgu også ret fedt!

Vi ses måske på slagmarken alle!

Add mig.. NU! Men kun hvis i vil.. :D Take it easy guys! :)

*Rømmer sig* Xbox back!

Som nogle måske læste sig til sidste uge, blev min xbox udsat for, ikke pest, men det der er værre - E74. Så jeg fik kastet den ned i en kasse og dagen efter var den afsted mod Frankfurt for, at blive kureret.

Ugen derefter gik egentlig fint nok indtil omkring et par dage siden, hvor jeg fangede mig selv i, at spille TG Motocross 3 om aftenen. Siden da har abstinenser bidt i mig, og det var da også en kæmpe forløsning da jeg kom hjem til en papkasse stående i gangen.

Jeg åbnede papkassen, og i den lå min xbox med samme eksteriør, dog med nyt indmad - Det læste jeg mig til i brevet - Ny vin på gammel flaske.

Et par minutter efter var jeg allerede i gang igen, og kæft den spinder mand. I modsætning til min gamle model fra 2008, som larmede ustyrligt, er den her praktisk talt Sam Fisher. Det er dæjligt.

Så hvis i mangler et Squadmember til Battlefield: Bad Company 2 - Well, I'm available :D

Oh fuck noes!

Jaja så står man op søndag morgen ved en 8 tiden, owner lidt i Battlefield: Bad Company 2 - Fedt

Så tager man i kirke kl. halv 11 (konfirmationsforberedelse du ved), for at være med til folkekirkens nødhjælps sogneindsamling, og det går såmænd meget godt, man får samlet lidt penge og stemt nogle dørklokker, fint fint.

Man kommer tilbage til kirken omkring 2 tiden, hvor der er kage og pizza - rimelig god fråderen.

Så kommer man hjem og tjekker computeren fordi det jo var i dag, at vinderen af T-shirt konkurrencen blev offentligtgjort. Og man vinder da t-shirtsene. Det er alt sammen fair nok.

Meeeen - Man spiller lidt Battlefield - owner.
Røde streger ligger irriterende på skærmen og fucker billedet op. Man slukker og venter 20-30 minutter, og tænder igen.

Please contact Xbox support: E74

PIS!

nå i det mindste har man stadig garanti på dyret. :)