Darth Vader Madkassen og de skønne spil

Her forleden kom jeg frem til følgende erkendelse: Jeg elsker PS3. Men ikke for hardwaren, gud forbyde det. Magen til latterlig opreklameret japansk potensforlænger skal man lede længe efter. Alt det bavl med Cell processoren som vi hørte åhh så meget om inden release, og alligevel kan maskinen ikke engang auto-synkronisere Trophies? Jeg fatter det ikke, og selvom eksemplet blot er en petitese, undrer jeg mig gang på gang over hvornår maskinen for alvor viser sine muskler.

Men så sker der det mageløse, at man tilfældigvis propper et spil i maskineriet. Som et lyn fra en klar himmel, åbner der sig nu en pokkers masse kreativitet og spilglæde op i mit sind, og jeg sidder tilbage, smilende som en lille fed dreng med en pandekage i hånden (og nej, ikke sådan en "pandekage")

Lige for øjeblikket målretter jeg min stråle af kærlighed mod God of War Collection, da disse to spil jo simpelthen er geniale. Ikke siden Orange box har jeg fået serveret et så godt tilbud, og historien om verdens nok mest blege græker, kan hurtigt rive adskillelige timer ud af kalenderen.

Men det beviser jo blot min pointe; på trods af at PS3'en bliver markedsført som en multimediemaskine, under sloganet "it only does everything", vil jeg mene at maskinen så absolut henvender sig til et hardcore publikum. Det skal dog blive spændende at se hvordan Playstation Move kommer til at påvirke denne retning, hvilket jeg dog har svært ved at forestille mig. Medmindre de laver et god of war spil med Move...