Mit liv: Del 2

Her er jeg igen, og jeg skriver igen om noget helt unikt: Mig.

Søndag: Jeg kom hjem efter at havde været hos en af min mors veninder, og nørdede igen Minecraft. Gulvet var lavet, og skulle bare sætte lys op... og det var ca sådan resten af dagen gik.

Mandag: Skolen starter kedeligt, er for det meste kedeligt, og den slutter kedeligt. På vej hjem går jeg lidt rundt i mine egne tanker, og BANG!!! Ca. en halv meter fra mit fjæs står der en bladfyr og giver én OK! blade. Og jeg spørger mig selv: Hvordan gør de det? Hvordan formår de at lege Predator til de er ca. en en meter bag deres offer? Well, min første teori lyder på at de står oppe på tagene med et reb i hånden, firer sig ned, giver en bladet, og forsvinder lige så hurtigt igen. En anden teori er jo at han bare passer sit arbejde, og efter et par timers grundig overvejelse vælger jeg nok den sidste mulighed.

Tirsdag: Igen er skolen kedelig, og det ser næsten ud som om uret går lige en tand baglæns når man ikke kigger. Men det er ikke på grund af den grænseløs kedelige skole jeg synes tiden går langsomt. Nej, det er fordi at jeg senere den dag skulle gøre noget. Noget fantastisk. Jeg skulle købe Mass Effect 2 til PS3. Ser i, vi PS3-ejere har faktis ventet på det her spil, i rigtig, rigtig, RIGTIG lang tid. Og her står jeg så med det, Mass Effect 2. Og jeg følte mig ret heldig, siden der kun var 3 spil tilbage da jeg købte det. Kunne bare ik vente med at putte det i maskinen. Inden da skulle jeg desværre på toilettet, og det blev ikke bedre af at jeg var i Amager-centret. Da jeg kommer ind i toiletet får jeg mig et lettere chok. Jeg ser én stor klump l&rt, viklet rundt om noget toiletpapir, og en plastickkop nede ved kummen. Jeg var bare glad for jeg va´r dreng, så jeg ikke behøvede og sætte mig ned. Efter det Dead Space-agtige besøg på toilettet vasker jeg fingre, og skynder mig hjem og putter Mass Effect 2 i maskinen. Mine første timer i det 22 århundrede starter godt. Jeg har gennemført de 2 første missioner, men desværre er der noget der hedder sengetid, så er tvunget til at stoppe midlertidigt.

Onsdag: Igen, der er seriøst dødsygt i min skole, men under et af frikvarterende hvor jeg lige kunne tjekke Gamereactor (I kender sikkert den hjemmeside) får jeg et chok der kunne måles på Richter-skalaen: Der var problemer med Save-funktionen i Mass Effect 2, og da jeg lige havde købt det dagen inden, var jeg praktisk talt ved at gå i panik. Jeg skyndte mig hjem efter skole, satte min taske på gulvet, kom ud med madpakken til opvask, og kyssede min lillesøster på panden i næsten én og samme bevægelse. Da jeg ser der står "resume" lige over "load game" og "save game", kunne jeg næsten ikke beskrive hvor lettet jeg var. Dagen var reddet.

Torsdag: Skolen var igen kedelig, men efter skolen gik jeg på netcafe med en af mine venner, og skulle spille MW2. Og da jeg logger ind på min steam og vælger at spille det, troede jeg seriøst der var nogen der lavede gas med mig. Spillet skulle selvfølgelig lave en opdatering der varede i ca 45 min. Efter den usandsynlige lange ventetid spiller jeg MW2 med min ven, og efter godt og vel 75 min. , er spilletiden opbrugt, og det er på tide og vende hjemad. Igen så nørder jeg Mass Effect 2, og kommer pludselig i tanke om at jeg jo har et byggeri i Minecraft jeg har forsømt længe... det kan vente.

Fredag: Skolen er ikke kedelig, den er forfærdelig. Vi får at vide at hele næste uge står den på at vi skal lære om politik, og intet andet. Er bare glad for vi har tidligt fri fra skole, så kan nå hjem til mit kære ME2 igen. Efter at have spillet et par baner skal jeg til svømning, og det går egentlig også ret godt. Da jeg kommer hjem og skal spise, ser jeg i nyhederne at der er kommet endnu en synsk blæksprutte, som denne gang er dansk og kan forudse håndbold. Den vælger Danmark, og jeg er lykkelig som bare f@nden, fordi synske blæksprutter kan man heldigvis altid stole på.

Lørdag: Ser i nyhederne at Danmark har vundet, og jeg danser en lille sejrsdans aka chicken-moonwalk tværs igennem stuen. Synske blæksprutter er et faktum, ligesom denne blogs afslutning desværre også er. Vi ses igen næste uge.

PS: Fra nu af skriver jeg først disse kapitler mandag morgen, da jeg har mere tid der.