Endelig skete det!

I dag skete der noget som jeg har ventet på meget længe, jeg har vist at det kun var et spørgsmål om tid, men om det var uger eller år vidste jeg ikke.

Lad mig starte med at sige at jeg er sådan temmelig kunst interesseret og elsker at tage på museer og se udstilling. Af denne grund kommer jeg tit på Louisiana ser de udstilling som de nu engang viser. Nogle gange bliver jeg dybt fascineret, men andre gange siger de mig ikke noget.

Den her gang stod den så på Nordisk Arkitektur og Identitet. Jeg bevæger mig så stille og roligt ind i udstilling og forventer at finde en masse flotte modeller og billeder af bygninger. Til at starte med var der dog noget andet der kom først. Henad væggen hang der en masse kasse i snore, og i hver af dem var der kunstværker som repræsenterede diverse nordiske kunstneres syn på hvad begrebet "Norden" betød for identiteten.

Jeg går forbi disse kasse og ser træ konstruktioner, film af en tur gennem en skov, farverige billeder fra den kolde hårde vinter i Norge. Så kommer jeg til en boks hvor jeg ser at på skiltet ved siden af Playdead, og jeg kigger så på skærmen, og tror ikke mine egne øjne, det er en montage fra LIMBO! Jeg troede nærmest ikke mine egne øjne.

Sidst jeg så det, var under en udstilling om Manga, dog var det bare spilbare versioner af diverse Mangaer, af ærligtalt temmelig ringe kvalitet.

Ulempen var dog at det bare var montage, og derfor var der ikke mulighed for den besøgende, faktisk at prøve spillet. Det ville selvfølgelig nok heller ikke være særlig relevant for udstilling, og det var nok mest stemningen i spillet man gik efter. Så derfor er der alligevel et lille stykke vej endnu, men vi er kommet et skridt videre, i vejen mod at få anderkendt spil som en kunstform. For spil kan være kunst ligeså meget som film kan, jeg siger ikke at alle spil er kunst, men fx Limbo er i min bog, et stykke kunst.

Udover Limbo er det en rigtig god udstilling, med en masse om Norden og vores arkitektur, som mildest talt er ret overvældende og imponerende når du går og ser det i Louisianas hvide gange, end du måske tænker over til hverdag.

Det var det for den her gang, Frede is out!

Still on it

Min aktivitet her på GR de sidste par måneder har mildest talt været ret ringe, det hænger sammen med at jeg stadig er på efterskole og ikke har så meget tid til at sidde foran computeren. Jeg følger dog stadig jævnligt med i nyheder og debatter herinde, men det er ret sjældent jeg deltager.

Men jeg gamer stadigvæk, udover at jeg stadig spiller xbox, har jeg også anskaffet mig en iphone som jeg jævnligt forsyner med ny godter fra Lee's anbefalinger. Så det er ikke fordi jeg er gået helt i stå, men jeg har været nød til at nedpriotere nogle ting. ;)

Men så har jeg jo haft tid til nogle andre ting. Som for eksempel at udleve min kreative side ved at lave en kortfilm (link nederst) som jeg selv er ret stolt af. Ligenu er jeg igang med en ny film. Denne gang en spoof på station 2, og med nogle gode skuespillere, tegner det til at blive ret godt, men jeg smider et link herind når den er færdig. Har faktisk allerede lavet en operation x spoof med juletema, men pga "usømmeligt materiale" har vi valgt at den ikke skal på youtube foreløbig.

De næste par måneder bliver hårde! Skal jo på roskilde festival, og billetten dertil har drænet mit spil budget for ret lang tid, så Minecraft til xbox, Dragons Dogma (som ser ret interessant ud) og The Witcher 2 kommer til at vente lidt endnu. Derudover så har jeg selvfølgelig også Diablo 3 i sigte, men har ikke rigtig en computer med de nødvendige hestekræfter til det, så denmå også vente

Billedet forneden er min hemps på efterskolen hvor jeg kan sidde sammen med 3 andre og give den gas i halo, på en nok lidt for lille skærm til fire spillere, Castle Crashers og Rayman Origins, bliver dog også kørt gennem maskinen. Spil er bare sjovest når de bliver spillet med vennerne på samme skærm, end of discussion!

Det var lige en hurtig update fra mig, når jeg er færdig med efterskolen skal jeg nok komme frygteligt tilbage.

http://www.youtube.com/watch?v=g3UgLYPm5O8&feature=youtu.b<wrap>e (Giv gerne respons, men gør det i kommentarene herunder.)

Den originale idé som ikke eksisterer

Er netop nu ved at læse en bog der hedder REPLAY, som handler om videospillenes historie fra 1945-2010. Jeg er nået til tiden omkring 1980 og folk er lige kommet sig over space invaders bølgen, og har nu kastet sig over Pacman som det næste store spil. Det er faktisk utroligt interessant at læse om hvilke problemer der prægede spilverden i starten, og for en som mig som aldrig har oplevet tiden i spillehallerne ved arkade maskinerne er det en god måde at catche op på. Dengang var det også svært at finde på noget nyt, men efterhånden som der kom nye teknologier blev gamle ideér, som ellers ikke havde været mulige, fundet frem igen.

Nu er vi så nået til et punkt hvor at vi har en temmelig imponerende teknologi og hvor vi kan gengive ting fra virkeligeheden og fantasien til virtuelle 3D verdner. Sidste nye teknologi skud på stammen, er Kinect, som lader os spille vores spil uden en controller, og dermed tager drømmen om at kunne leve sig ind i en anden verden til det næste niveau, vi kan endda også se ting springe ud af vores skærm, uden brug af briller eller andet tingel tangel. Men nu da vi har alle disse muligheder. Så har vi også brugt rigtig mange ideér og der er efterhånden meget sjældent at man ser et spil der bygger på en ny idé og ikke bare ny farver på gamle biler.

I år syntes jeg at der har været ét spil der har skilt sig ud fra de andre, med en idé som vi ikke havde set før, L.A. Noire, og ja det havde biler, ildkampe, og andet der var set før. Men det havde også noget nyt, nemlig måden hvordan du opklarede mord, og fandt frem til hvem den skyldige var, og specielt afhøringerne, som kun var mulige at gøre så gode, takket være den nye motion capture teknologi, som fik ansigterne til at virke realistiske.

Selvfølgelig er det altid spændende med noget helt nyt og anderledes. Men selvom det måske ikke er revolutionerende kan det stadig være et rigtig godt spil, Skyrim revolutionere ikke lige frem noget, men det tager det der virker, pakker en gribende verden og en god historie ind i det, og det ender med at tage alle GOTY priser det kommer i nærheden af.

Derfor er det stadig rart at få den der heureka føelse, når du så oplever et spil der prøver noget nyt og lykkes med det.

Så hvad vil vi ha, er nyt yt, og gammelt godt? Eller omvendt? Det er nok op til brugeren at bestemme, men jeg ved selv hvor svært det kan være at tænke ud af boksen, så når man får en god idé så spred den, det kan være den en dag når ud, og bliver til et spil. Har i måske gået og tænkt over en idé der kunne være et nyt slags spil, måske ikke et der er teknologi til at lave, men alt hvad hjertet begærer?

Godt nytår, tak for det der er gået, Gamereactor har igen i år bevist sig at have de bedste brugere, og jeg glæder mig til at dele det næste spil år 2012 med jer, det ser ud til at blive ligeså godt som 2011!

At kunne bygge en ny virkelighed

Hvordan skaber du en historie, en verden, som der er så levende at du kan få læseren, spilleren, eller seeren, til at tro på det og leve sig ind i det. Dette kræver ofte et enormt arbejde og måske flere års planlægning, alt skal have en mening, en forbindelse, intet må være ligegyldigt, og ofte skal små detaljer altid indgå i en større sammenhæng. I et spil der må der ikke være nogen små hindringer i form af bosser som du ikke ved hvorfor du bekæmper, eller samtaler som ikke føre til noget, der skal være en verden at udforske, og den skal helst serveres som et rigtig godt stykke chokolade indpakket i smukt folie som ligeså stille skal pilles af for at nå ind til det gode, også skal chokoladen beskues og derefter skal den smages, og føles. Kun få mennesker i verden har formået dette, og thi må de i evig tid hædres for det. Men nu til nogle eksempler.

Harry Potter.
Dette eventyr kan måske bedst beskrives som den største litterære bedrift i nyere tid, og med god grund. Det finder egentlig bare sted i det ganske "ordinære" England, hvor det så viser sig at der findes en kæmpe verden med troldmænd lige for øjnene af de normale mennesker, dog uden at blive opdaget. Verden er dyb og der er en masse mennesker som du igennem de 7 bøger lærer mere eller mindre at kende. Man kan sige at de første 6 bøger faktisk bare var små historier, og så kom 7'eren og samlede en masse ellers set som ubetydelige ting op igen, og bragte det hele sammen i en større helhed og til en episk fortælling om hvordan en dreng redder verden, og det hele startede med morens kærlighed til sin lille baby. Dette er blevet filmatiseret, desværre kan filmene beskrives som en letter lite version af bøgerne, for alle de små detaljer der var med til at gøre verden så levende i bøgerne er blevet smidt væk i filmatisering for at presse det ned på halvanden til to timer. En af de vigtige faktorer i sådan en fortælling her er selvfølgelig at verden skal være meget anderledes end den virkelige verden. Denne faktor er i Harry Potter tilfældet selvfølgelig den magiske verden der dog egentlig indeholder mange klichéer, som at magi kommer ud af en stav, du skal et specielt trylleord til at fremkalde besværgelser, de magiske dyr er taget direkte fra gamle fabler, som fønixer, hippogrifer, drager, og trolde, selv den trehovede hund er set før og selve historien er jo det gode mod det onde og venner der skal holde samme. Alt i alt egentlig bygget på klichéer, og gamle idéer. Jeg tror måske at noget af "magien" i det her ligger i Hogwarts skole for hekse kunster og troldmansskab. Harry bliver jo introduceret til denne verden samtidig med os, hvilket gør at han skal lærer om den fra bunden, ligesom os, hvilket gør at man kan putte en masse fakta og detaljer om verden ind i fx han undervisning uden at det virker malplaceret, for herregud, knægten skal jo oplyses. Hogwarts er jo en skole og på en skole lærer du hvordan du gebærder dig i et samfund, du lærer om historie, du lærer om hvad der er hvad osv. Dette er på længere sigt med til at skabe en større helhed. Harry Potter er et univers som jeg kan blive ved med at blive betaget af igen og igen, og det er en af de eneste film som kan få mig til at fælde en tårer, fordi at du føler så meget med figurerne som du gør.

Warcraft
Ja, det er nok den mest åbenlyse for nogen, og den mest overraskende for andre. Azeroth kan være et sted du tager hen og lige spiller en instant, samler lidt gear, dræber en boss eller bare løber rundt. Men for dem der gider, så venter der en kæmpe verden, med en historie der er så omfattende at det vil tage dage at sætte det hele sammen. Hvis du giver der selv tid til lige at læse de 19 bøger, 3 spil, og 2 udvidelse, og selvfølgelig World of Warcraft plus de 3 udvidelser til det, så vil du opdage en dyb og betagende historie om et land, og dets helte, frihedskæmpere, oprører, og urgamle skabninger der kommer for at ødelægge verden. Det er ganske enkelt imponerende, hvis du nu spiller Wrath of the lich king, eller Warcraft 3 vil du hører om Arthas der i sin søgen efter magt for at beskytte sit folk, ender med at blive fuldstændig besat af den magt der han nu har fået og ligeså stille og roligt lader sig falde i det ondes vold. Men hvis du nu lige læser bogen, så vil du lærer meget mere om mennesket bag the lich king, Arthas' barndom, og hans forhold lady Jaina Proudmoore, dette kræver selvfølgelig en pæn nørdet tilgang, men du vil blive belønnet med et af de mest omfattende universer i spil historien. Og dette er kun toppen af isbjerget, alle de større karaktere har en historie bag sig. (http://www.wowwiki.com/Major_characters tryk på en af dem der er markeret med rød, og se så selv.) Her er der nogle mennesker der har bygget en verden op som ikke bare er dynamisk, omfattende og stor, den er også interaktiv, og takket være en række af rigtig gode spil der har understøttet historien meget flot, har det formået at skille sig ud og udviklet sig.

Et andet eksempel kunne være Star Wars, og nogle vil sikkert mene Halo, Batman er også af en ret imponerende størrelse. Men der er da også nogle nyere som måske i fremtiden ville kunne komme til at stå som ret fantastiske verdner, her snakker jeg nok mest om Mass Effect som jeg selv syntes er ret imponerende, og som sagtens kan gå hen og blive kult hvis 3'eren tager den fantastiske historie fra 1'eren, og pakker den ind i teknik og gameplay fra 2'eren. The Elder Scrolls er også ret beundringsværdigt og har med sit sidste nye spil bevist at de kan fortælle historier og gøre en verden levende som meget få andre kan. Der er sikkert også nogle jeg ikke har nævnt, men det har jeg til gode. For mig der er de bedste film/spil/bøger, dem hvor det får dig til at ønske at du bare kunne hoppe ind i den verden, og opleve det hele, eller hvor du bare tænker at du bare må bare ha' næste kapitel for at få mere af det. Det er for mig en af de største oplevelser der kan fås i underholdningsbranchen i dag, og også en af de mest beundringsværdige bedrifter fra skaberen.

Skyrim og tid som et relativt begreb

Hej igen, det er efterhånden et godt stykke tid siden jeg har skrevet en blog herinde, og det er der en rigtig god forklaring på. Jeg startede nemlig i august på efterskole og har derfor ikke haft tiden til at skrive. Jeg er rigtig glad for at være på efterskole, og det er rart at prøve noget nyt, og komme ud og træde i ukendte vande. En af de ting der er mest overraskende ved at gå på efterskole er at tiden den går meget meget hurtigt, når jeg om fredagen står og gør toilettet rent inden jeg går på weekend føles det som om at det er en time siden jeg stod og pakkede mine ting ud om mandagen. Dette er selvfølgelig fordi jeg har det sjovt, og tiden går hurtigt i godt selskab osv.

Men på grund af at vi lever i vores lille osteklokke nede på efterskolen, så gør det at jeg altid har meget jeg skal nå når jeg kommer hjem på weekend. Dette resultere i at jeg har meget lidt tid til at game i forhold til hvad jeg gerne ville. Jeg bryder mig ikke så meget om at spille singleplayer spil på en PC, og der er ikke internet på værelset, jeg har desværre heller ikke et fjernsyn i en størrelse der ville være til at tage med så jeg kunne spille på min xbox. Min 3DS er til gengæld ret praktisk da den er nem og have med at gøre og ikke behøver internet for at kunne spille bestemte spil, men har efterhånden gennemført de spil jeg har til den, så lige fortiden bliver den ikke brugt så meget. Jeg tror jeg har fundet en løsning der hedder GAEMS (http://www.projectgaems.com/index.php?option=com_content&vie<wrap>w=article&id=47&Itemid=77) men indtil jeg får flere penge så bliver det ikke til noget. Misforstå mig ikke, jeg ville aldrig bytte tid til at spille og de venner jeg har på efterskolen for at få gennemført flere spil!

Tilbage til det med tid. Mens min ven og jeg sad og spillede skyrim i går nat, så kigger jeg på uret og observere at kl. er halv 1 og jeg nok snart burde begynde at sove, hvis jeg skal være frisk til i morgen, og spille videre der, men jeg skal lige ud af den her grotte først. Efter (syntes jeg selv) "lidt" tid kigger jeg på uret igen og må konstatere at kl. har passeret 2, og jeg kommer til at være en zombie den næste dag. Det samme med min efterskole og toilet rengøring, hvordan kan man lige pludselig have flyttet sig en uge og så stå og tænke hvad skete der lige der??? Er det godt? Tiden er der jo og du laver noget hele tiden så du spilder den jo ikke, men når du alligevel står og tænker tilbage på ugen der gik, så er det svært at samle fragmenterne til et stort billede. Men jeg ved jo godt hvad jeg har lavet, det er bare gået så stærkt! Så kan man måske tænke at man burde være bedre til at stoppe op og nyde øjeblikket, og bare slappe af, men på en efterskole kan det være svært at finde tid (og plads) til det.

Når men siden august har jeg så nået at gennemføre to spil, Batman: Arkham City og nu Skyrim. Simpelthen fordi jeg for nogle uger siden tog en hel weekend hvor jeg bare spillede Batman, og der fik jeg så gennemført historie delen. Og Skyrim fordi jeg gjorde det samme i den her weekend, jeg teamede op med en ven også har vi ikke lavet andet siden i fredags, udover en gammel elev fest lørdag, men vi vendte stærkt tilbage i dag. Derfor har jeg gennemført historiedelen og det tog mig cirka 12-13 timer. Hvor jeg er gået MEGET målbevidst efter main quests, og stort set ventet med alt andet til bag efter. Er nu i gang med en mission ved The college of Winterhold og historien i sidemissionerne er faktisk ligeså gode som selve main questen. Hoved historien efterlader lidt løse ender som der er rig mulighed for at tage fat på og rive op i bagefter, hvilket virker rigtig godt, for spillet er god til at fange dig og få dig til at hengive dig selv fuldstændig til universet, også gå ud og lære mere om det der de lige nævnte hurtigt i den og den quest. Jeg tror aldrig jeg har prøvet et spil hvor man bare har haft lyst til at udforske på den måde før, spillet trækker i de helt rigtige tråde på det punkt, men hvilke tråde det ved jeg ikke. Jeg har som bonus fordi jeg forudbestilte spillet fået en guidebook med, og når jeg læser om spillet går det virkelig op for mig hvor lidt jeg har set af det, og hvor meget jeg stadig har til gode, dette er også med til at pirre lysten til at spille mere. Nå men som sagt skal jeg snart ned på efterskolen igen også må jeg se om der bliver tid i næste weekend.

Men heldigvis så kommer der ikke nogle spil forløbig som jeg bare SKAL have og spille. Næste år er Mass effect 3, Halo 4, Diablo 3, også Bioshock Infinite på programmet som must haves, og kunne måske godt tænke mig Halo Anniversary, og Skyward Sword og Uncharted 3 ser også meget godt ud, ellers er der ikke rigtig mere, så kan roligt fordybe mig i Skyrim lidt endnu. Bevares Alan Wake, og Gears 3 står på hylden og venter, og skal da også lige spille GTA IV færdig. -.- Kunne faktisk også godt tænke mig Super Mario Land 3D og Mario Kart 7 men dem kan jeg jo spille på efterskolen.

Ovenpå Skyrim, har jeg ligesom revet lidt op i min egen diskussion (hvis man kan have det med sig selv) om hvilket spil der er min favorit. Normalt ville jeg sige Bioshock, for det var det spil der ligesom fik mig til at interessere mig for spil, med dets utrolig gode historie, variede og præcise kampsystem, og interessante verden. Men efter at have spillet Mass effect 1 så oplevede jeg en ligeså god historie, men med knap så godt gameplay. Mass effect 2 havde en måske knap så god historie, men gameplayet og rollespils elementerne var meget bedre. Skyrim har dog potentiale til at slå alle tre til jorden med dets utrolige holdbarhed, episke kampe, og den kæmpe store levende verden.

Men hvad med jer? Hvad er jeres yndlings spil, og hvorfor, hvad syntes i om Skyrim, hvilket spil tror i kommer til at dominere næste år, og er jeres tid til at holde styr på?

Fighting games for n00bs! MK9

Så er turen kommet til mortal kombat 9, enjoy!

Præsentation:
Mortal Kombats præsentation bygger på at chokere og selvom dette er det 9'ende spil i rækken, så er det ingen undtagelse. Når du starter historie delen, ser du en masse sønderevne kroppe, hvor udviklerne har prøvet at gøre det så væmmeligt så muligt at se på, og når du så kommer ind i kampen, vil du hurtigt opdage at der heller ikke er sparet på blodet her. Når du kæmper vil du, udover at se blodet sprøjte ud af modstanderen (og dig selv), også se at jeres tøj bliver revet i stykker, og du vil blive mere og mere smurt ind i blod, så til sidst kan du stå med en lille trevl tøj, og være næsten knald rød. MEN det virker godt, og de har ramt lige der hvor de ville, og når du efter de første kampe er færdig med at væmmes, vil du imponeres af det.
Ej at forglemme er der jo også fatalities som for de uvidende, er en sidste knap kombination, for at ydmyge modstanderen yderligere, disse fatalities er fantastiske, helt og aldeles, det er et lille orgie af blod, og død, som du ellers ikke ser så tit i videospil.
Lyden er også fantastisk, når man udfører et X-Ray angreb så er fornøjelsen at hørerlyden af knogler der knækker, ligeså stor som at se modstanderens liv, trille lige så stille og roligt ned!
Banerne er også helt fantastiske, der er for det første mange at vælge imellem, og for det andet så er de rigtig rigtig flotte, hvis du spiller historie moden så vil du også opdage at der er en grund til at de kæmper lige der, en detalje jeg finder ret god.
Historie delen i kamp spil er normalt ikke noget at råbe op om, men det har MK valgte at tage op igen, med en historie, der ikke bare er nem og overskuelig, men også ganske underholdende det er en fornøjelse at man lærer mere om de figurer man spiller som i spillet, og ikke skal ind på nettet og lede efter historie, eller rode i menuer for at finde en år lange, og kedelig bio. Præsentationen i mortal kombat er den bedste jeg har set i et fighting spil, so far.
(Så er der jo BTW også det meget variede og store figur udvalg, hvor der virkelig er kræset for at hver eneste figur skal være unik!)

Gameplay:
Mortal Kombat er kort sagt, et (forholdsvis) nemt tilgængeligt fighting spil, men det er også et rigtig godt et af slagsen. Spillet er bygget op med et 2D kamp system, og det fungere umildbart rigtig godt, og det er overraskende nemt at lære, og der er rigtig mange forskellige måder at spille det, lige fra tag team, til den underholdende test your luck, og helt normal en mod en, tre runder. Men der er også nogle ting der er knap så gode. Fx i historie delen. Bossen når du at møde 2 gange, og udover det, så er der flere gange hvor du skal kæmpe mod to, hvor du selv står helt alene. De kampe er mildest talt pisse uretfærdige (ja jeg whiner), og du kan snildt sidde i mellem en halv og en hel time og spille den samme kamp igen og igen, men nogle gange kan der gå dage uden du kommer videre. (Har en ven der stadig ikke har klaret bossen første gang!) I to mod en kampene kan du godt vinde på forholdsvis retfærdig vis, men i kampene mod shao khan er det eneste du kan gøre, at spamme det samme trick igen og igen, også med lidt held vinde! Denne detalje finder jeg meget spøjs, da udviklerne enten må have tænkt at alle der spiller spillet, er fighting guder... Det lykkes mig dog at klarer kampagnen *applaus* selvom min xbox var meget tæt på at lade livet for det.
Så er der spillets største problem, nemlig at det er meget nemt at vinde en kamp ved at bruge det samme move igen og igen. Det var noget jeg troede ikke hørte hjemme i fighting spil, men det gør sig så sandelig bemærket i MK9. Blandt angrebene er, de fleste af teleport angrebne, og noob og shiva's op ned *SLAM*. Dette gør nogle kampe virkelig triste, fordi du ikke når at gøre noget som helst, og syntes tit at det ender i noget med at den der rammer med angrebet først, er den der vinder. Udviklerne selv har sagt at den bedste måde at undgå at blive offer for et teleport angreb, er ved at gøre det før modstanderen... Det sænker den ellers rigtig gode dybde i kampsystemet.
Men hvis vi nu ser bort fra det så er kampsystemet, og angrebene er sjove at se og bruge, og nemme at lave. Du har også en bar, hvor der er tre felter, for hvert felt du fylder, kan du lave diverse trick. Har du en bar, så kan du gøre et af dine angreb stærkere, har du to kan du bryde modstanderens combo, og har du tre kan du udfører et x-ray attack som tager en god bid af modstanderens liv. Det fungere som det skal, og er en god ting, som er nem at forholde sig til, og god at have når du har brug for det.
Så er der jo som jeg plejer at sige altid et eller andet trick som gør at kampen er spændende til sidste øjeblik... Her er der ikke rigtigt nogle konkrete ting men jeg tror det ligger i x-ray angrebene. De tager en god portion liv, og kan vende kampen, men giver dog ikke det samme flair som i MvC3. Da mig og mine 3 venner låste os inde i et sommerhus med vores konsoller, var 4 player tag team i MK9, det sjoveste på hele turen.

Belønninger for at spille:
Du vil når du spiller (stort set alle slags mode's) blive belønnet med penge som du kan bruge til at låse op for nye fatalities, artwork, costumes osv osv. Dette gøres i Krypten, som består af fire lande, med hver deres specielle måde at gemme ting. I det ene land smadres gravstene, og i det andet land skal du se på døde kroppe, blive åbnet på forskellige måde, og i den tredje, totur instrumenter der så dræber mennesker for åbenbart at få din belønning ud af dem... Dette er absolut det mest væmmelige i hele spillet (og det siger ikke så lidt), men det er alligevel lidt underholdende.
Du kan ikke se hvad du låser op for, så det er bare at gå efter mave fornemmelsen, og få sig en overraskelse. Det fungere godt, for du vil hele tiden lige have lidt flere point, så du kan se hvad der gemmer sig i den næste fortabte sjæl.

Jeg ser som sagt stadig på spillet fra en nybegynders perspektiv, så jeg vælger at give spillet: 9/10 til trods for lidt bommerter hist og her, er det jo faktisk et godt spil! Ved ikke hvad jeg skal sige der er bedst, for jeg står meget lige mellem dette og MvC3, men hælder måske lidt mest til det ene fordi jeg kan spille som Spiderman, og hælder nok lidt mest til det andet fordi jeg kan spille uden arme og som zombier (Test your luck mode!) men det er nok en smags sag.

Håber at dette har fået dig til at overveje, eller måske prøve, at kaste dig ud i genren, nu har jeg gjort hvad jeg kunne for at overføre min glæde ved den til jer, så der kommer nok til at gå et stykke tid før der kommer et nyt afsnit af bloggen, hvis der da gør. Dette er i hvert fald slutningen for denne gang så se at komme i gang og få tævet dine venner, til de går grædende hjem og drukner deres konsol!

Billed: Det er derfor jeg ikke spiller Street Fighter 4!

Fighting games for n00bs! MvC3

Så er vi nået til tredje del i min serie om fighting spil for ny begyndere til genren. Jeg vil lige sige mange tak for den respons det har været på din andre, og det er godt at se folk sige deres meninger og komme med input! Men her er den så, Marvel vs. Capcom 3, Enjoy!

Præsentation:
Præsentationen af Marvel vs Capcom 3 kan beskrives med et ord, lækkert! Den simple stil figurende er lavet i, er tro mod deres udgangspunkt som jo er andre spil, og Marvel tegneserierne, og selvom det virker meget simpelt så er det flot, og som det skal være, og når du låser op for figur modellerne så kan du virkelig se den kærlighed der er lagt i hver karakter. Banerne er meget varierede lige fra det lyse Asgård med en stor Fønix agtig fugl i baggrunden, til de mørke laboratorier hvor mutanter i baggrunden kæmper for at komme ud af deres bure. Der spilles den samme sang (wanna take you on a wild ride, eller lign.) når du vælger karakter men i, så vidt jeg ved tre, forskellige remix versioner der hver i sær er unikke, og lyder rigtig godt. Lyd effekterne er også gode, og måden din karakter udfører sine super angreb på er yderst tilfredsstillende. Skærmen er under kampen for det meste et rent kaos af farver og lys, og det er lige på grænsen til at være for meget, men den grænse formår capcom at holde sig bag ved med en præcision der er virkelig imponerende, så det hele er fantastisk uden at være for meget! Desuden så er karakter udvalget rigtig godt, og det er på en eller anden måde lidt federe at spille som en superhelt end noget andet! Det eneste problem er at du vil have flere baner, flere figurer, flere alting, for det hele er så helvedes godt!

Gameplay:
Dette er det eneste spil som jeg "anmelder" hvor Tag team (flere karaktere på samme hold samtidigt, i dette tilfælde 3) er med som et gameplay element hele vejen rundt, og ikke bare en bonus mode. Dette er absolut en meget positiv ting ved det her spil. Det bringer et helt nyt element af taktik ind i et ellers simpelt fighting spil, for når du mister skade vil en del af den skade ikke være forsvundet men markeret med et rødt felt, så når du skifter din karakter ud så vil den anden karakter der nu sidder på bænken ligeså stille og roligt regenerer det liv der er markeret med rødt. Dette er ikke sådan en ting som vender hele kampen eller kan gå hen og blive dybt uretfærdigt, men blot en lille ting der tilføjer lidt mere taktik.
Så er der kampsystemet, her er spillet delt op i, vil jeg gå så vidt at sige, to spil. Simpel og normal, det er de to niveauer som du kan spille på, det du vælger afgøre hvor nemt spillet er. På simpel kan du ved meget få tryk, på meget få knapper affyre et spind af angreb, og comboer uden rigtigt at tænke så meget over det, alting bliver kort sagt meget nemmere. Et eksempel er at jeg har en lillebror på 6 år, hvis han vælger simpel, og jeg justere mit handicap lidt, så kan han kæmpe på lige fod med mig, og ja det meste er button bashing, men det ødelægger ikke hans oplevelse af det, og indtil han bliver ældre så er det bare en rigtig god løsning! Hvis du derimod hører til den lidt ældre gruppe er det heller ikke så svært at følge med selv på normal, air juggling er en ting der er ligeså enkel som at skyde med Dr. Dooms laser pistol, Du går helt tæt på, trykker A (spiller xbox versionen) Så slår du ham op i luften, så hopper du med op trykker tre gange på X, også A igen, så vil din næste karakter komme ind, så trykker du tre gange på X igen, så A, og din sidste karakter vil så komme ind, og efter tre tryk på X, vil din modstander blive banket i jorden, og du vil have en rigtig fed følelse af overlegenhed, lige indtil du finder ud af at det er ligeså enkelt for ham som for dig ;) Dette combo giver ikke super meget i skade, og det er godt, for det er det for nemt til, men derfor er det stadig fedt.
Som sagt før har moderne fighting spil altid et eller andet element, som gør at spillet er spændende til sidste blod dråbe, og MvC3 er ingen undtagelse. Her har man tilføjet X-Factor (ja det lyder dumt) som gør at du bliver hurtigere, giver mere i skade, og mister mindre i skade, jo færre mænd du har tilbage jo bedre er effekten, ret god idé og det fungere fint, og er ikke uretfærdigt, da det kun kan bruges en gang, så det er op til dit taktiske overblik hvor og hvornår det skal bruges. Har ærlig talt ikke sat mig ind i den mere avancerede del af angreb, og komboer, dog går det rigtig fint, har en 50-50 score online, har ikke spillet så meget men alligevel!)
Det kan have noget at gøre med at for at lave dit super, kan du bare trykke på left trigger, og så vil din karakter udfører et smukt super angreb. Hvis du har to barer (du har en bar som der indikere om du kan bruge super, og hvor stærkt det kan blive) kommer en af dine reserve mænd ind og laver hans samtidig med dit og hvis du skulle have 3 bar, kommer begge dine mænd ind og laver deres super med den mand du allerede har ude, det betyder kort sagt at hele skærmen eksplodere og du overvejer om din framerate kan følge med! (Det kan den selvfølgelig!)
Dette er det indtil videre det mest begynder venlige spil, både fordi at du kan spille med alle, takket være simple mode, og fordi at du kan lave dit super med et klik, og ikke skal sidde og fedte med knap kombier.

Belønninger for at spille:
Her er der også rigelig valuta for pengene. Der er fire karaktere at unlocke, det er dog forholdsvis hurtigt overstået, tilgengæld for du lyst til at gennemfører historie delen med alle karaktere for at unlocke karakter endings, detaljerede 3D modeller af karakterene, og frem for alt forskellige intro video som, efter min mening er de bedste i fighting spil so far. Der er vist også lidt artwork etc, men generelt nogle meget interessante ting.

Det her spil er et rigtig godt sted at starte hvis du er ny til genren! Du vil elske de kendte figurer, og det er fedt at kunne føle sig pro uden at være det. Jeg vil gerne give spillet 9/10 set fra en nybegynders synspunkt er dette spil rigtig rigtig godt!

Tager til grønland på torsdag og skal være der i to uger men regner med at få skrevet næste kapitel mens jeg er deroppe. Der vil næste gang blive taget hul på genrens helt store volds psykopat Mortal kombat (9)! Ha' det godt indtil da!

Fighting games for n00bs! SSF IV

Så kom turen til Super street fighter IV Værsgo!

Præsentation:
Præsentationen af SSFIV er rigtig god, grafikken er sketchy, altså som var karakterende med i en tegneserie, men alligevel med 3D animationer, det giver et rigtig flot resultat som de færreste spil i genren kan hamle op med! Karakterende variere ekstremt meget i udseende og ser rigtig godt ud, der er alt fra en stor rød olie sheik med blåt skæg, til en meget overvægtig ballet danser med et sirligt overskæg der kan få selv den mest hærdede komiker til at falde om af grin! Banerne er flotte, men der er ikke meget variation i dem, og der er nogle af banerne som ligner hinanden lidt meget, eller nogle temaer der bliver brugt igen og igen. Der er dog mange baner at vælge i mellem, så det går!

Gameplay:
Efter hvad jeg har hørt skulle dette spil være væsentligt nemmere med et arcade stick, end med en normal 360 controller. Og gud hvor jeg dog håber dette er rigtigt! For i SSFIV er det ofte ret svært at få lavet de ting som du gerne vil lave, når du står i kampens hede! Enten er det fordi at controlleren driller eller så er det fordi at du simpelthen ikke har tid eller overblik til at lave en besværlig knap kombi, uden at blive slået til plukfisk (godt ord!) før du får set dig om! Dette er en skam for jeg kan sagtens se idéen med kamp systemet, og dens focus attack (hold Y+B nede samtidig for at lade op til et semi-stærkt angreb) og throw (hold X+A nede og tag fat i modstanden og kast dem for et semi-stærkt angreb) fungere rigtig godt, og det er nemt, forståeligt, og lige til at kaste i hoved på modstanden når det er belejligt!
Problemet er at alle karakter har forskellige kombinationer til alle deres angreb (med nogle undtagelser) og derfor går det hurtigt op for dig at du som ny nok bliver nød til at vælge én karakter og fordybe dig i den, dette er dog heller ikke helt nemt, for du er først nød til at prøve dem alle, og kigge deres angreb og combos igennem, for det er ikke alle det er til at lave (med en normal controller). Nogle er simpelthen for svære for en nybegynder. Jeg valgte Abel, for han havde angreb der var til at lave og jeg ved ikke hvorfor, men har det med at vælge karaktere med lyst hår! xD (Man opbygger sære vaner når man spiller videospil!) Selvom jeg nu har brugt godt med timer som ham, kan jeg stadig ikke få helt styr på ham, idéen er lige foran mig, og det er helt genialt, men i praksis er det simpelthen umuligt for en som mig!
DETTE SPIL ER ABSOLUT IKKE BEGYNDER VENLIGT! Så er det sagt. Street fighter har for det meste (så vidt jeg har observeret) altid appelleret til den mere hardcore fighter, og det er ikke mig! Selvom jeg elsker grafikken, karakterende, farverne, og de ultra flotte super angreb, så kan jeg bare ikke følge med når der skal spilles online, og efter at have fået tæsk i stor stil gentagne gange, af en spanier som spillede Rufus (den overvægtige ballet danser), måtte jeg (næsten) grædende lægge kontrolleren fra mig, og straffe mig selv med lidt Final Fantasy XIII Før jeg kunne tænke klart igen! :(
Dette er uden tvivl det spil på listen (De spil jeg lave en blog om) som er sværest at lærer og medmindre du fra start har et brændende ønske om at bruge 500-800kr på et arcade stick, sammen med spillet, skal du ikke have det her spil. Hvis du er ny i genren, kan du nok fornemme at jeg opfodrer dig til ikke at købe dette spil, og det er sandt, men hvis du selv syntes du er ved at blive ret god til genren, og har fået lidt fodfæste, så kan du købe spillet og få banket din selvtillid til jorden. HVIS du derimod faktisk har lidt talent for fighting spil, så kan dette varmt anbefales, for den hardcore spiller, er dette spillet du leder efter, og du vil finde rigeligt udfordring og sjov i online delen (hvad ved jeg egentlig om det?).

Belønninger for at spille:
Her falder SSFIV lidt i, for der er ingen nye karaktere eller baner at låse op for, det begrænser sig derimod til lidt mærker og skins for dit online tag, og nogle kostumer der egentlig ikke er kostumer men bare det samme tøj med nye farver. Det eneste som der faktisk er noget ved, er nogle bonus baner hvor den ene består i at smadre tønder der falder ned fra oven, og den anden hvor det går ud på at smadre en bil på tid. Sådan nogle sjove påfund er virkelig gode, og selvom det ikke er meget, så er det der, og som Bent Haller siger: Lidt har også ret! (Undskyld kunne ikke lade være...)

Så som du kan hører så vil jeg gerne, men kan som nybegynder ikke elske dette spil, jeg troede det var lige til at gå til som da jeg spillede Tekken 3 som lille purk, men realiteten er en anden og det har jeg set i øjnene. Vi lander på et flot 8/10 fordi at min uduelighed ikke skal stå i vejen for at det er et rigtig godt spil. Men hvis vi kiggede på det med en nybegynders øjne så lander vi nok en del længere ned på karakter skalaen.

I næste uge skal jeg i sommerhus med nogle venner fra mandag til torsdag, uden internet, og vores eneste føde er det livlige lys fra vores fjernsyn, og udluftningen fra vores konsoller. Så jeg regner med at få spillet rigeligt med fighting spil i den kommende uge, da jeg om mandagen inden vi tager af sted, lige går ned i gamestop og benytter mig af deres tilbud på Mortal kombat til 299kr ;) Men regn med at det bliver Mortal kombat, eller (det væsentlig mere begynder venlige) Marvel vs. Capcom 3 der står på menuen næste gang.

Ha' det godt og nyd ferien (til dem der har det) og til dem der ikke har ferie så nyd livet.

P.S. Hvis du kan finde en idiot der er ligeså dårlig som dig til dette spil, så er det væsentligt sjovere, men i vil formentlig ikke have så meget styr på hvad i laver det meste af tiden.

Fighting games for n00bs! Soul Calibur

Så fik jeg endelig tid til at skrive første del af min blog om fighting genren i dag, og om hvordan det er at være ny i den. Husk at jeg ikke er en eller anden Einstein i det her emne, men husk også at hvis du ved for meget om fighting spil, så er den her blog ikke for dig!

Præsentation:
Soul calibur IV er et pænt spil, ikke overdrevet smukt, men pænt. Det holder sig til den lidt middel alder agtige og lidt gotiske look, og det lykkes spillet da også med, men det er efter min mening ikke det bedste design valg. Når det er sagt, så er det bare min mening så det skal i ikke hænge jer for meget i. Karakterne ser godt ud og Banerne er også fine men langt fra prangende. Det er dog også værd at tage i betragtning at dette spil er over 2 år gammelt, og der er allerede en efterfølger på vej. Så er der star wars karakterende, og dem gider jeg ærlig talt ikke tale om da jeg syntes det er en temmelig lige gyldig tilføjelse.

Gameplay:
Som i formentlig ved, så er kernen i Soul Calibur serien våben! Der er flere figthing spil hvor en eller to karaktere har et våben, men i soul calibur har alle hver deres unikke våben, og det er helt klart en rigtig god ting. Det gør variationen i hver karakter stor, og du kan helt selv vælge hvad der passer bedst til dig, om så det er små hurtige sværd, en lang stav, eller måske et gigantisk sværd! Når det er sagt så er det en god ting som ny spiller at prøve alle våben hurtigt, også vælge den man bedst kan lide, og derefter så sætte sig ind i combos og special angreb osv. Jeg spiller som nævnt før bare med en normal controller, og jeg fandt det ret svært at udfører de mere komplicerede combos. (Brugte staven) Efter et stykke tid fik jeg styr på det mest basic, og kastede mig derefter ud i diverse kampe mod mine venner... Og her kommer så det irriterende! Selvom jeg havde styr på spillet og alle dets basale teknikker måtte jeg se mig slået gang på gang på gang, simpelthen fordi at det er alt for nemt at bare smadre på knapperne eller bruge det samme angreb igen og igen! Det syntes jeg er irriterende for hvordan skal du så nogensinde have en chance for at bygge noget fornuftigt spil op? Svaret ligger dog i at du har et 3D miljø at kæmpe i, det vil sige at du kan bevæge dig rundt om din modstander, og placere angreb uden han kan nå og ramme dig. Dette bliver dog hurtigt en slags katten om musen leg. Kamp systemet er bygget op sådan at du har en knap til at blokere, en knap til horisontale angreb, en knap til vertikale angreb, og til sidst en knap til at sparke. Det fungere i det hele taget fint og er et sjovt alternativ til andre spil i genren. Så er der det de kalder Soul Crush, et stadie som når din fjende er i, kan du bruge et super angreb der uden videre afslutter kampen. Det er dog ikke en skidt ting, for den eneste måde du kan få din fjende ned på det stadie er hvis de hele tiden blokere dine angreb. Det er en smart ting der skulle gøre at folk ikke blokerede så meget, men gik mere offensivt til vers. Og det gør det da også lidt, men måden du så udfører de angreb på, når din modstander er i sine 5-10 sekunders soul crush, er ved at lamme dem på en speciel måde som du kun kan gøre ved at din modstander blokere og du bruger et angreb der er stærkt nok til at bryde hans blokade, og i de sekunder du så har når han er lammet, formår jeg hvert fald altid at trykke forkert eller noget i den retning! Til sidst er der selvfølgelig altid en ting som udvikleren har klistret på for at kampen skal være sjov lige til enden. I soul calibur er det muligheden for at skubbe sin modstander ud af ringen, og jeg må sige at det er godt nok det mest irriterende design valg ved hele spillet, for det gør at selv den bedste spil kan blive straffet helt uretfærdigt ved at gå for tæt på kanten. Og selvom det er med til at gøre at alle har en chance, så er det dybt uretfærdigt at jeg spiller en rigtig god kamp også skubber han mig i når han har et liv tilbage. Det er en ting der undrer mig dybt, og jeg syntes det burde have været undværet, for det giver også bare grund til igen at spamme det samme angreb igen og igen, for så at skubbe modstanderen i vandet! Desuden har spillet en mærkelig ting med power ups, som du kan tilføje til din karakter, og som hjælper ham med for eksempel mere live, eller usynlighed (ja jeg ved det virker plat) når han kæmper. Jeg gav det et forsøg, men hoppede dog hurtigt over til standard modellen med rå kamp igen.

Belønninger for at spille:
Grunden til at jeg har inkluderet den her lille undergruppe er fordi at hvis man starter et fighting spil op, så er det nemmere at motivere sig selv til at lærer spillet hvis der hænger en gulerod i den anden ende! Og det er her at soul calibur brillerer. Udover nogle unlockable karaktere, finder vi muligheden for at lave din karakter og ved at spille spillet, unlocke flere ting, og muligheden for at købe de bedste. Et godt system som er udført til perfektion, og som gør at hvis du har et våben du godt kan lide, men karakteren er grim! Så skræddersyer du bare en ny mand efter dit eget hoved, med det våben du har lyst til! Muligheden for optimere din mand med diverse pynte genstande er nærmest uendelige, sims kan godt gå hjem og lægge sig, hvis jeg vil lave min egen tossede spil karakter, så spiller jeg Soul Calibur IV!

Det er et godt spil dog uden at brillere helt med sit gameplay, som et godt fighting spil burde. Det er dog alligevel af ældre dato, og jeg vil se meget frem til 5'eren, også håbe de henter mere inspiration fra Capcom.

Min karakter er baseret på hvor godt det er for en der er ny til serien så vi lander på: 6/10 HUSK! At jeg ikke bedømmer det på min år lange erfaring, men på min oplevelse som ny til kommen!

Glæd jer til den næste (som jeg forhåbentlig når i næste uge!) som kommer til at handle om Super street fighter IV

Fighting games for n00bs!

Fighting genren har altid været svær at komme ind i, men når du først er inde kan det være helt fantastisk! Indtil for nogle måneder siden havde jeg kun spillet Tekken 3 og nogle dragon ball spil, og dengang var jeg henholdsvis 6 og 11 år. Jeg havde i længere tid overvejet at skaffe mig et nyt fighting spil, for jeg fandt hele tiden Super street fighter 4 lidt for langsomt, og havde svært ved at lave nogle at de seje moves, også snart jeg kom online nåede jeg at spille 2-3 kampe hvorefter jeg havde fået nok tæsk for den dag.

Jeg har altid syntes at fighting spil skal spilles i stuen med en anden. Dette er desværre blevet mere en undtagelse end en regel, efter at online funktionerne er blevet så forbedret!

MEN nu har jeg så spillet lidt forskellige fighting spil, og ville gerne fortælle lidt om hvilket et jeg syntes er bedst, mest indbydende, og mest belønnende, for nye til genren. Jeg spiller ikke med alskens fancy arcade stick så alle udtaleser er baseret på erfaring med en ganske normal kontroller! Har besluttet at jeg vil tage udgangspunkt i de største indenfor genren, som er på marked lige nu. Det er: Super street fighter 4, Soul Calibur 4, Marvel vs. Capcom 3, og har ikke Tekken 6 eller Mortal Kombat endnu men regner med at samle dem op snart så de kan komme i betragtning! Der vil nok også komme lidt om DoA: Dimension som jeg regner med snart kommer ind ad brevsprækken :D

Grunden til denne blog bunder jo dybest set i at jeg virkelig er kommet til at holde af genren og gerne vil have flere til at spille fighting spil! For selvom det kan være noget af det mest belastende at tabe for 117 gang online, kan det være det mest fantastiske i stuen med en ligeværdig makker!

Jeg deler bloggen op i en serie og tager et spil ad gangen! Jeg starter med Soul Calibur IV og afhængig af hvor meget jeg skal nå så håber jeg at jeg kan få tid til at spille det lidt mere, også komme op med bloggen engang i næste uge :D Håber i vil finde genren interessant.

P.S. Bloggen er baseret på rigelig research og alt for meget fritid!

Hype!

Hype er noget som enhver der bare har beskæftiget sig lidt med videospil, kender noget til! At være hyped omkring et spil kan være noget af det bedste, men det kan også sagtens være det stik modsatte!

Hvis du går og venter på et spil, og lige så stille og roligt bliver mere og mere spændt, så er det et fantastisk øjeblik at stå nede i butikken med spillet i hånden! Så kommer du hjem og starter spillet, og de første minutter vil være ren og skær fryd!

Så er der hype der ødelægger det for sig selv! Du hører om et spil og det fanger dig med det samme! Der er 8 måneder til det udkommer, men alligevel sidder du bare og stener gameplay footage og trailere på nettet dagen lang! Men som internettet løber tør for trailere osv. og der ikke kommer nogle nyheder om spillet dør hypen og spillet er ligepludselig temmelig ligegyldigt! Nogle gange bliver man hyped igen over det, op til udgivelsen, og andre gange glemmer du det, og det der startede som noget du syntes var verdens fedeste idé bliver bare noget der passere. Så er der selvfølgelig den hvor du finder spillet til 100kr et år efter udgivelsen, og samler det op der.

Men hvor godt er hype? Jeg var mega hyped omkring Portal 2, og da jeg kom hjem og startede spillet ville glæden ingen ende tage! Det var simpelthen så gennemført og lækkert, og min hype havde kun gjort oplevelsen bedre.

Men jeg har også været hyped omkring spil som Final Fantasy XIII for selvom det ikke er et ringe spil, havde mine forventninger været højere og da de ikke blev indfriet var jeg lidt skuffet, hvor hvis jeg ikke havde været så hyped på det havde jeg nok bare spillet det og tænkt "sikke et sjovt spil"! Dermed var hypen med til at ødelægge min spil oplevelse!

Prøv at tænk over hvordan spil verden ville være uden hype! Hvis spillende bare dumpede ud, uden nogle trailer eller en masse PR til at gejle dig op, på forhånd! Det ville jo ikke være det samme, så selvom hypen har nogle dårlige sider, har de bestemt også gode sider!

Den store opgave er at finde balancen! For meget hype og du har større chance for at blive skuffet, men det er selvfølgelig heller ikke den samme glæde i endelig at sidde med spillet! Hvis der ingen hype er du mere åben overfor indtryk fordi du ikke har nogle forventninger til spillet, så det kan overraske dig på alle måder! Men det er jo ikke så tit (for mit vedkommende) at jeg køber et spil uden at være en lille smule hyped først!

Jeg har meget nemt ved at blive hyped! Der skal nærmest ingenting til. Jeg havde ikke hørt så meget om Assassin's creed revalations, men her forleden så jeg den nye trailer i forbindelse med en E3 konference, og med det samme var jeg helt solgt! (Men for helved det er også en flot trailer!) Samme skete for mig med Bioshock Infinite, som jo også ser helt fantastisk ud! Den næste store ting bliver The Legend of Zelda: Ocarina of time 3D! Har glædet mig som en sindsyg til det her spil, og glæder mig nu bare til at får det mellem hænderne på Fredag!

Det var min blog for denne gang! Ha' det godt, og held og lykke med eksamen til dem der nu går og laver det for tiden :D

Trailer for AC: Revelations - http://www.youtube.com/watch?v=Wo6Q14vBB1c

Slutningen på en epoke!

I går skete det så, sidste skoledag! Jeg har i nu 9 år samlet karameller og set på den ene årgang forlade skolen efter den anden! Nu stod jeg så selv på bænkene og kastede karameller ud i skolegården! Det var en meget surrealistisk følelse, for efter 10 år er jeg alligevel blevet ret glad for min skole, og klasse. Efter sommerferien begynder jeg på Tølløse slots efterskole, og det ser jeg selvfølgelig meget frem til, men alligevel kan jeg ikke lade vær med at være lidt trist over at det er slut med folkeskolen!

Heldigvis havde jeg en uforglemmelig dag i går! Med morgenmad med klassen, og derefter skolen med karameller og sjov, og selvfølgelig den obligatoriske fest bagefter, der dog løb lidt af sporet, på rigtig mange forskellige måder o.O!

Bonus fakta: Det er røv besværligt at gå i nederdel! Havde et kostume som skulle forstille Link fra The Legend of Zelda! Det var sjovt men nøj hvor var det også mærkeligt på mange måder!

Det var bare en kort blog for denne gang! Glæd jer til min næste der kommer til at omhandle min krise over de kommende eksamener! Forbered jer på at jeg nok kommer til at whine lidt!

Billedet er mig i mit kostume, og til mit forsvar så gaber jeg fordi det er tidligt om morgnen!

Realisme i spil

Hvad er realisme i spil. Det spørgsmål har jeg gået og tænkt på, og det er så grunden bag den her blog!

Målet med spil er at de skal være underholdende at spille. Hvis vi nu tager det mest oplagte, nemlig krigsspil. Krig er som de fleste nok har en opfattelse af, ikke en særlig rar ting, og noget som jeg tror de fleste helst ikke har lyst til at blive blandet ind i. Medmindre vi selvfølgelig snakker om spil, FPS og krigspil er nok den mest populære genre fortiden, og jeg har bemærket at det virker mere og mere som om at de stræber efter at lave en mere realistisk krig hver gang. Og jeg syntes tit jeg hører udviklerne tale om at nu har de lavet den bedste krigs simulator til dato.

Men helt ærligt! Havde det været realistisk så havde vi ikke haft lyst til at spille det. Krig er ikke noget du har lyst til at sidde der hjemme og lave en lørdag aften. Hvis et krigspil var super realistisk, så havde du løbet væk fra den horde af soldater der løb i mod dig, i stedet for at tænke "Fuck ja, nu skal der nakkes russere!" og charge dem, med fuld kraft og gå på mod.

Så er der bilspil, den anden genre der ofte vægter realitet meget højt. Jeg har det personligt sådan at hvis jeg skal spille bilspil så skal der drift der så lange at du i virkeligheden ville have fløjet ind i banden, og smadret bilen. Da jeg købte min xbox 360 fulgte forza 3 med. Jeg tænkte jubbi nu skal der brandes asfalt af! Men det skete ikke, til gengæld fik jeg en efter min mening en temmelig kedelig omgang hjulspind. Til gengæld er jeg rigtig glad for et spil som Split/Second, der vægter eksplosioner, drift, og løber der kan ændre sig drastisk selvom du er 10 meter fra mål, højere end at det skal være realistisk og at det ikke kan lade sig gøre at der vælter en færge ud på kørebanen.

MEN! Hvis vi nu tager et spil som Red Dead Redemtion så er spillet lige pludselig anderledes realistisk, nemlig med de meget troværdige personer. Jeg hader simpelthen de karakter i spil som virker fuldstændigt åndsvage og hvor man bare slet ikke kan identificere sig med personen. Den slags realisme kan jeg godt lide, for det er med til at gøre historien mere troværdig.

Men når vi så ser bort fra det, er det så ikke lidt mærkeligt med realistiske spil. Spiller vi ikke video spil for at komme lidt væk fra den virkelige verden, og få et afbræk fra det daglige trommerum. (JEG SIGER IKKE AT GAMERE ER INDAVENDTE USOCIALE NØRDER) På den anden side så ville det være ret kedeligt hvis ikke det var troværdige personer, eller hvis alle spil forgik på andre planeter. Måske er det genkedelsens glæde, eller så er det fordi vi vil prøve at være noget vi ikke er, når vi sidder og spiller.

Det her er så det der har tumlet rundt i mit hoved, nu på skrift. Hvad syntes i om realisme, og hvornår er det godt og hvornår er det skidt?

Frederiken takker af for denne gang, ha' det godt indtil næste gang.

Is that you Professor?

Jeg har de sidste par dage moret mig herligt i selskab med Professor Layton, og hans lille assistent Luke, i spillet "Professor Layton and the Curious Village" og fik lyst til at fortælle om min oplevelse med spillet.

Da jeg som en lidt stædig en, ikke gider at gå ud og bruge 350kr for et spil til min nye 3DS som måske ikke engang er særlig godt, har jeg besluttet mig for at jeg ville udnytte mig af at den også kan spille gamle DS spil, også finde nogle gode serier der til væsentligt billigere penge. (Bare kald mig nærig :P) Så jeg fiskede de to første spil i serien om Professor Layton og hans eventyr. Jeg havde hørt at det vist skulle være det store i Japan for tiden. Det var med et forholdsvist naivt men dog forhåbningsfuldt sind jeg startede spillet.

Spillet starter rigtig flot med en lille film lavet med de flotteste animationer, meget i stil med dem man så i "Det levende slot" som jo må siges at være ret flotte. Denne lille film forklarer hvor du er og hvad du laver. Og midt i filmen bliver du kastet ud i dit første puzzle, eller på dansk, gåde. Den var forholdsvis simpel og jeg er hurtigt videre og kommer lige så stille og roligt i gang med det egentlige plot!

Spillet er bygget meget simpelt op. Du går rundt i byen og snakker med folk og leder efter spor i din jagt på at løse mysteriet omkring byen og dens beboere. Folk er for det meste venlige og vil gerne give information eller snakke, HVIS du bar lige kan løse den her gåde for dem. Gåderne, som er hele spillets rygrad, er mildest talt geniale! Nogle af dem kan du kigge på og efter 2 sekunder have løsningen. Andre kan du spekulere over i et kvarter uden at komme nogle vegne, og præcis sådan skal gåde være. Ikke noget med kæmpe regnestykker og uoverskuelige memoer. Nej ikke noget af det, bare ren og skær logik, og et øje for detaljer.

Udover de smarte gåder, har spillet endnu et meget stærkt kort på hånden. Historien i spillet er nemlig fantastisk, den starter blødt ud, men som spillet skrider frem gør historien også. Og det er med en sådan en fart at du til sidst bare kæmper dig igennem de sidste gåder, for at afdække plottet.

Hvis vi ser på de mere tekniske sider klarer spillet sig også flot. Grafikken er pæn, dog uden at blæse dig tilbage i stolen. Men så er der lyden. Musikken er meget fantastisk og er god til at sætte stemningen. Stemmerne er dybt charmerende og måske hoveårsagen til at jeg er så begejstret over det her spil, jeg smelter hvert fald som smør hver eneste gang jeg hører Luke og Layton sige bare det mindste ord, og det gør at spillet nærmest bliver en jagt på det næste lille film klip der venter rundt om hjørnet.

Jeg vil lige henvise til den her lille video der viser spillets intro, for jeg syntes den viser hvad spillet er på en rigtig god måde.
http://www.youtube.com/watch?v=9JKX_HGPfH0

Jeg er nu gået i gang med det andet spil i serien, og det tegner mindst lige så godt!

Det var det for denne gang, jeg takker af! :D

P.S. Manden bag gåderne hedder Akira Tago, og er vist, verdens nok bedste "Puzzle maker"!

Portal 2 mm.

Jeg vågnede i tirsdags med én tanke i hoved, Portal 2! Jeg kom ned i butikken og hentede spillet, nede i butikken havde ekspedienterne lavet "Portal mini kager" i dagens andledning, jeg blev spurgt om jeg ville have en, men kunne dog ikke lige spise kage på det tidspunkt, men det var nogle ret flotte kager, og de lignede den fra det første spil på en prik, bare mindre. Thumbs up for sjov idé! Jeg kom hjem, og fik startet spillet, og allerede fra starten ved man at det er et godt spil! Med en super flot intro der både viser spillets nye flotte grafik, der er pæn uden at imponere, og det glimrende stemme skuespil, og vigtigst af alt, den klassiske Portal "robot" humor. Spillet starter dog først rigtig da GLaDOS vågner, og er klar til at teste igen. Humoren og spillets kerne gameplay er intakt, og som kæmpe fan af det første spil, faldt jeg i med begge ben. De nye ting der bliver introduceret er rigtig sjove, og når man kombinere dem senere bliver det rigtig spændende! Hvis du endnu ikke har købt Portal 2 så gå ud og gør det, Dette er ikke en opfordring det er en ordre! Det er nok det bedste spil jeg nogensinde har spillet! Svært men belønnende når du endelig klare en udfordring. Og når du hører GLaDOS stemme på vej til det næste rum, forsvinder alle frustrationer og du bliver blød som smør! Har ikke spillet Co-op delen endnu men glæder mig som et lille barn!

Så er jeg begyndt på Mass effect 2, efter at have spillet det første med stor tilfredshed. Spillet er forbedret på alle måder, og det er rigtig godt, og meget mere flydende end det første, der til tider kunne virke lidt stift, og forvirrende, kan også godt lide det nye "god eller ond" system. Og glæder mig til at spille det færdigt.

Så har jeg fået unlocked alle karakterer i Naruto Shippuden: Ultimate ninja storm 2, simpelthen bare ved at spille spillet med venner, og få stormpoints. Ikke alle mulige irriterende challenges, der er fuldstændigt umulige! Det tiltaler mig rigtig godt.

Da jeg var nede og hente Portal 2, forud bestilte jeg også The Legend of Zelda: Ocarina of time, til min 3DS. Har faktisk kun shadow wars til den, for har ikke rigtig fundet noget tiltalende i de andre titler så valgte og spare pengene og vente på det rette.

Det var så det for denne gang! Keep the mood! Og god ferie!

3DS indtryk!

Jeg har nu haft min 3DS i tre dage, og så har besluttet at løsrive mig fra den, og skrive en blog om mine indtryk af den.

Design: I forhold til de gamle DS'er har den i det store hele ikke ændret sig ret meget i det store hele, dog har den fået et mere skinnende design i forhold til de tidligere modeller, dog syntes jeg ikke det er så slemt med fedtede fingre over det hele, kun på den øverste skærm, er det et problem. Din lille touch pind, er blevet teleskopisk og det klæder den, da det giver et lille ekstra finish, og selvom det ikke betyder det store er den en god detalje. Størrelsen passer fint og selvom jeg spiller i længere tid får jeg ikke ømme hænder eller lignende. Knapperne giver en meget tilfredsstillende lyd når man trykker på dem. Og det eneste der nager mig er at mit D-Pad er begyndt at knirke... -.-

Indbygget software: Menuerne er rigtig gode, ligesom i den gamle DSi, og der er nu mulighed for at indstille ikonernes størrelse, hvilket gør det noget nemmere at overskue tingene. AR-Games er tydeligvis på 3DS'en for at vise hvad den er i stand til, og til trods for lidt lag, er det nogle rigtig sjove spil, og nogle gode kamera muligheder, og der skal ikke meget kreativitet til at skabe nogle fantastiske billeder med Nintendo's maskotter. Kameraret er stadig kun 0,3 megapixel og det er en skam, men hvis du har det rigtige lys kan det blive nogle gode billeder af ligevel, og mulighederne for at redigere dine billeder med 3D dybde, klistermærker, og maling gør det ud for de manglende pixels. Face raiders er et spil som gør ud på at tage billeder af sine venner og bagefter skyde dem ned, og takket være gyroskopet, kommer du til at se ret dum ud når du står og drejer rundt om dig selv for at skyde hovederne. Det er nok det spil jeg vil vise mine venner og familie når det nye legetøj skal vises frem, for det viser rigtig godt hvad maskinen er i stand til, og så er det bare sjovt at skyde hinanden ned. Der er dog også blevet plads til en mii maker, som stort set kan det samme som på en wii, dog med muligheden for at tage et billed af sig selv og lade den skabe en mii kopi af dig. Og det virker, mere eller mindre, og jeg kunne da godt se mig selv i min mii. Mii Plaza har nogle sjove små spil, som du skal bruge nogle mønter for at komme videre i og de mønter for du ved at gå rundt med din 3DS på sleep mode, så jo flere skridt du tager, jo flere mønter får du, og jo mere fremgang i mini spillene.

3D effekten: Den virker, helt upåklageligt og selvom jeg har hørt andre der har haft problemer med det har jeg ikke selv haft nogle, og jeg kan sagtens sidde og spille med fuld 3D effekt i flere timer, uden jeg rigtig bliver mærket af det. Tingende på skærmen hopper ikke ud i hoved på dig, men derimod virker det som om at du står og kigger ned af en dyb gang, som du kan stikke hånden ind i (Det kan du selvfølgelig ikke :P) Nintendo har virkelig ramt plet med den her, og jeg tror ikke længere at 3D bare er en dille, hvis det her bliver videre udviklet kan det sagtens blive stor. "The sweet spot" som man skal stå i for at se 3D effekten, er ikke et så stort problem som det lyder, og du vænner dig hurtig til det.

Hvis du spørger mig har nintendo gjort det igen! Det er virkelig en fantastisk maskine, og selvom jeg var meget i tvivl, så har den overbevist mig om at købet var helt rigtigt.

P.S. Jeg har ikke gidet at rette stavefejl, da jeg hellere ville tilbage til Ghost Recon: Shadow wars! Super fedt spil :D

Billedet er taget med 3DS'en og er en af mine venner der får tæv af Samus!

3DS spil?

Hello!

Jeg har efter en længere debat med mig selv kommet frem til at jeg skal have en 3DS, men nu er mit største problem, hvilke spil skal jeg vælge? Hos gamestop følger der et med når du køber, og du kan vælge blandt følgende: Splinter Cell 3D, Ghost Recon Shadow wars, Rayman 3D, og Sims 3 3D. (Tror de har noget kørende med Ubisoft...) Havde selvfølgelig hellere tænkt mig Pilotwings Resort, men da det i forvejen er småt med pengene og sparebøssen kun lige havde nok til selve maskinen (+ 3kr, meget heldigt sammentraf) så medmindre jeg får ham der nede i gamestop overbevist om at han skal lade mig vælge Pilotwings, så skal jeg vælge mellem overstående. Så jeg ville bare høre jeres mening om det, og hvilke spil i ellers har et godt øje til. Håber i kan hjælpe mig!

P.S. Noter at Ghost recon shadow wars, ikke er et FPS men derimod et Turn-based strategy set fra oven.

Min tur og test!

Nu hvor Dryax og Belial og Pez dispensers, har lavet sådan en sjov liste tænkte jeg at det kunne jeg da godt finde ud af, også for at til sidst på året at kunne se hvor meget jeg faktisk fik raget til mig -.-

Farvekoder:
Grøn = SKAL have!
Blå = Vil måske gerne have
Rød = Say WHAAAT???
Sort = Nej tak

(Jeg udelukker ikke de sorte, men de tiltaler mig ikke umildbart!)

Torsdag står den på Bulletstorm, altså henholdsvis hjernemos, og andre organer og legemsdele! WEEE!!! Det skal nok blive sjovt, også kan jeg også få luftet min kreative dræb med stil hjerne!

Så har jeg også fået en syg test som en af mine venner syntes var sjov, og som jeg også syntes i skulle prøve, det er snyd at slå lyden fra!!! Her er linket http://axonnsd.org/WebData/FlashFun/flash/thankyou.swf Jeg er på 17 tusind et eller andet, men tror snart det er godnat tid, så laver den formentlig med mine venner i weekenden (update følger)

Held og lykke med det vi ses

(Damn det bliver et dyrt år!!!)

On the games again...

Her den sidste tid har mine spille timer været kraftigt mærket af at jeg er begyndt at spille World of Warcraft igen, jeg startede som sagt før op igen efter en pause på små to år, men efter Cataclysm kunner jeg ikke holde mig fra lige at tage en trial igen, og nu kører møllen altså... Og i dag har jeg så fået købt cataclysm, startede med de små pakker, og enda collectors edition, og nøj hvor er der mange dejlige ting for en fan... Men pyt nu med min tiltagende afhængighed, det er ikke det jeg vil frem til.

For et stykke tid siden forudbestilte jeg Bulletstorm, også her for nogle dage siden, hentede jeg så demoen. Og det er uden tvivl den bedste demo jeg nogensinde har spillet, og NØJ hvor jeg dog håber at spillet er ligeså godt. Det er en god idé Epic games har fået med skillshots, og det giver virkelige andledning til mange kreative udfoldelser, og at man lige tænker sig om før man bare pløkker hoved af en forbipasserende psykopat, for selvom der i andre spil måske er den konsekvens at du ændrer historien ved at dræbe den og den, så er det her mere fokuseret på at hvis du ikke gør det ordentligt, så får du simpelthen bare ikke så mange point. Og da jeg altid har haft en intern konkurrence med mig selv om at gøre alt hvad jeg gør bedre, så er det meget svært at bare dræbe dem på vilkårlig vis. Jeg krydser fingre og håber for det fulde spil!

Nu er den store konkurrence mellem de håndholdte så begyndt, og selvom begge bud er gode, hælder jeg dog mest til Nintedo 3DS. Jeg indrømmer at jeg har haft mange fordomme omkring nintedo og altid haft et anstrengt forhold til deres måske lige lovlig happy go lucky titler. Men her til jul fik min lillebror så en nintendo DSi med tilhørende Pokemon SoulSilver, og det tog mig virkelig tilbage, for da han kun er 6 år har han self brug for hjælp med det engelske osv. Og det gjorde så at jeg kunne følge hele spillet, og det fik mig til at tænke på da jeg var lille og fik min gameboy colour. Og nu har jeg lige pludselig en fantastisk lyst til at fise ned og købe 3DS og sidde og stene Zelda, og Pokemon hele natten. Så jeg tror jeg smider lidt penge i sparebøssen også tager ud og køber den når den udkommer.

Det var vidst det for denne gang... Kan åbenbart ikke stoppe med at skrive når jeg nu bare lig ville sige hej, også kommer man på en masse ting man vil sige... BTW mens jeg sidder og skriver det her, ser jeg Danmark mod Spanien! KOM SÅ DANMARK!

Hacked med det hele!

Overksriften er ikke hel præcis, det er nok mere Hacked for det hele! Lad mig forklarer!

Her fra lørdag til søndag havde mig og nogle venner beslutted at starte året med at spille WoW hele årets første døgn, og som sagt så gjort, og jeg spillede til kl. 6 og kl. 14 stod jeg så op, og efter "Morgenmad" skulle jeg lige se noget på amory så jeg fandt min lille iPod frem (ros til blizzard for fed amory app) og fandt ud af at den ikke loggede automatisk ind som normalt! Jeg tjekkede og igen på min PC også kunne jeg konstatere at jeg var blevet hacket igen... Jeg har aldrig haft problemer med at få min account tilbage, og jeg regnede da heller ikke med at det ville blive et problem nu, så ingen panik...

MEN!

Da jeg så lidt senere kom hjem og skrev til blizzard, så ville jeg lige ind på min hotmail og kigge efter nye beskeder!!!! Også kunne jeg konstatere at den kære hacker også havde fundet vej til min mail! Jeg bruger samme mail og kode til dem, og sidder nu og banker mit hoved i bordet over at jeg kunne være SÅ dum!

En ting er min wow account, for det kan jeg altid ordne og i værste fald erstatte med penge. Men min mail er noget andet, jeg har bonner fra xbox live, og itunes, jeg har beskeder fra familien, min facebook er knyttet dertil og jeg har utallige skole opgaver derinde. Værst er det nok at min xbox live konti er den samme som windows live, ergo min xbox er styret af en eller anden psykopat, og jeg har altså point på den som jeg ikke vil miste! Heldigvis har jeg ikke gemt mine kort oplysninger så han kan ikke bare bruge løs! Han startede jo også med at gå efter min wow account så det er jo ikke sikkert han er intresseret i min xbox live. Det er også irriterende at jeg skal bruge en tredje mail til at kommunikere med blizzard, for jeg startede med at reporte hacked med min mail, som var blevet hacket, så jeg skrev en ny til dem og sagde at de skulle henvende sig til en anden mail!

Når der er en der tager din wow account bliver du selvfølgelig irriteret og så videre, og du har lagt meget arbejde i det bla bla bla. Men når det tager din mail er det virkelig et overgeb på dit privat liv, og bare ikke sjovt!

Nu håber jeg bare det ikke bliver for kringlet og at jeg får det hele igen!!! Har i oplevet noget lignende med jeres hotmail, og har i fået det løst?

BTW. Ligeså snart det bliver løst skal jeg have en autchenticator til min account!!!

Glædelig baghjul!

Nu har det været jul, og for første gang kan jeg sige at jeg ikke har fået ÉN ENESTE blød pakke XD

Men det går nok, da jeg heldigvis fik et gavekort, så nu hvor jeg har fået mange spil, skal de nok bruges på lidt tøj, da det i disse kolde tid, er rart med en varm trøje!

Når pyt med det, det vigtige er jo spillene (ellers ville jeg skrive den her blog et andet sted...) Jeg fik Naruto: Ultimate Ninja Storm 2 (Fed titel!) og 3300 MS point, og hvor er det dog dejligt at få det når der hverdag frem til nytår komme spil på udsalg i arcaden! har so far købt castle crashers og Pacman CE DX, så jeg er rigtig tilfreds når den samlede pris lød på 1400 MS! så står jeg tilbage med 1900 (wow matematik XD) men da en lille nisse spår at der den 31 dec. er tilbud på Limbo, så venter jeg lidt med at bruge dem! Så tænkte jeg at resten skulle gå til Monday Night Combat (på tilbud i morgen så vidt jeg husker!) men så faldt jeg over D&D Daggerdale, som kommer til arcaden i løbet af foråret så da jeg ikke har et brændende spil ønske lige nu, spiller jeg fornuftig og gemmer dem! (Trailer: http://www.youtube.com/watch?v=j2_j1g1Eev0)

Apropos Naruto, så har jeg lige spillet det færdigt og jeg må sige at det med at løbe i små områder og hele tiden skulle loade områder mellem missionerne er MEGET irriterende, men det bliver dog lidt mindre hen ad vejen... Jeg kender jo historien og den er jo ikke anderledes så det var også godt, grafikken var lækker, men det bedste af det hele var Kampene! Jeg elsker dem! Og det er rigtig fedt at sidde med sin lillebror og spille ligesom dengang man var små med dragon ball! Selvom kamp systemet virker simpelt er det dejligt dybt, og der er stor tilfredsstillelse i at bruge div. angreb, når det sprøjter ud med lys og store monstre! Selvom det er dårligt afbalanceret, tror jeg det er lidt med vilje, de fleste karaktere hører jo sammen med manga'en, og som i virkeligheden så kan en Mikkel Kessler jo ikke blive slået af Rasmus Seebach, når vi snakker boksning...

Jeg nød også Castle Crashers, og Pacman virker også rigtig godt, og jeg tror ikke jeg bliver skuffet over Limbo på fredag! Men det var så en lille opdatering for denne gang!

Freebies and stuff....

Så er der en "lille" opdatering herfra!

Her på det seneste er meget af min tid gået med at spille WOW som jeg nu igen er startet op på, og jeg må sige at det er dejligt at være tilbage. Jeg blev hacked og måtte derfor starte forfra, og valgte så en Gnom Præst, og startede rejsen gennem Azeroth igen, og hvor er det fedt, alle de kedelige quests er blevet erstattet med sjove, og strømlignede quests, fx. når du kommer til et nyt sted så forgår alle de quests du starter med at få det samme sted, og de næste det samme sted, så du skal løbe mindre og stiger hurtigere i lvl. Gruer faktisk lidt ved lvl 58-68 i Outland for når du har prøvet det nye virker det lidt middelmådigt... Er på serveren Argent Dawn hvis der er nogle der her lyst til at spille, navnet er Freder (Nej, jeg er ikke videre kreativ...)

Så sad jeg lige her forleden og faldt over to spil, Harms way, og Crash course 2, på XBLA. Det er to spil der egner sig perfekt til lidt jernedød gaming med en ven, specielt harms way, et bilspil, hvor den ene skal stoppe modstandere med en kanon, samtidig med at din ven skal forsøge at komme før de andre på banen. Og crash course 2 er en slags Wipeout der er sværere end det ser ud til.

Hvad har jeg ellers spillet... Vanquish, Black ops, og er stadig igang med Mass effect 1. Vanquish er et af de mest hektiske og bedste futuristiske action spil jeg nogensinde har spillet, det eneste problem er den korte kampagne, og intet at lave bagefter, kunne sagtens forstille mig en multiplayer del! (Det ville være SÅ vildt!)
Så er der Black ops, som nok har den bedste FPS kampagne jeg har spillet. (Er stor Halo fan så er ikke meget for at indrømme det...) Men efter at have spille så meget Halo, så tager det lige lidt tid at vænne sig til multiplayeren, hvor du i Halo, kunne tage et helt magasin uden at dø, så skal der kun tre skud til i Black ops, dette er ikke et kritik punkt, men det tager lidt tid at vænne sig til, og når jeg også kæmper med NAT tingen på min Xbox er det ikke lige nemt... Jeg kan godt lide det nye penge system, og jeg syntes stadig der er rigeligt motivation i form a lvl's og valuta. Zombie delen er også god, selvom jeg efter L4D2 skal vænne mig til at de skal have helveds mange skud før de lægger sig, og at jeg render rundt med et lorte våben fra start! God co-op.

Mass effect virker lidt tamt, men venter med at blive sur til jeg er færdig med kampagnen... :)

Det var vidst det for denne gang, nu er terminsprøver overstået, og skal bare lige have afleveret en problem regning, også er der teatertur mandag, og afslutning tirsdag og onsdag, også er der ellers Juleferie med gaming, og hygge.

God Jul alle sammen! :D

Assassin's Creed Brotherhood O.O

Har nu gennemført kampagnen, og det tog mig cirkus 23 timer. O.O Selvfølgelig har jeg løbet lidt rundt og lavet andre quests købt butikker osv, men alligevel så er jeg gået temmelig målrettet efter missionerne. Men bare det at løbe fra mission til mission er en usigelig fornøjelse, og jeg kan snildt bruge en time på at komme fra den ene ende af byen til den anden, for så er det lige det der skal ordnes, og de vagter der skal nakkes, og dit og dat.

Kampsystemet er også helt klart blevet forbedret, og jeg kan ikke beskrive følelsen da jeg fik min achievement, for at få 10 drab på stribe. Det eneste der er galt ved det, er at jeg næsten forventer at den ville sige "KILLSTREAK" når jeg kom over fem eller KILLTACULAR" når jeg runder ti, men den går nok ikke, og jeg har nok bare spillet for meget Halo, så det må jeg tænke mig til.

Også bare det at løbe fra et sted til et andet er en udsøgt fornøjelse, og jeg finder altid på det sjoveste smutveje, eller kravler lige op i et tårn og tager fladskærmen resten af vejen. Det kan godt være at de har lavet et genvejs system, så man kan komme hurtigt rundt, men det er at snyde sig selv. Og jeg bruger det kun meget sjældent.

Normalt vandrer jeg rundt i sandkassen på må og få når jeg har klaret et spil's hoved historie (som RDR). Men her der kan jeg bare slet ikke få nok af side quests og jeg fiser rundt fra det ene snigmord til det næste kapløb. Og hvis jeg ikke er motiveret nok til at klarer missioner, er der jo altid mulighed for at lige tjekke til Desmond, eller bare kravle rundt og nyde Rom.

Også er der en multiplayer! O.O Hvem havde regnet med det efter AC2?? Ikke mig, og da jeg hørte det blev jeg faktisk temmelig mut, for jeg troede lidt at de så ville glemme historien og vægte multiplayer delen højere. (Ligesom MW2, FAIL!) Men min frygt blev gjort til skamme! Jeg har opdaget at selvom de har haft tid til en super multiplayer del, så er single player delen, endnu bedre end toeren. Det er lykkedes Ubisoft at ramme den perfekte balance, og skabe et mesterværk. Selvom jeg ikke har brugt SÅ meget tid i multiplayeren, har jeg dog nydt tiden i fulde drag, og jeg går rundt på liste tå, med mega paranoia, og i en stor bue uden om mennesker, mens jeg ligeså stille nærmer mig mit mål som det lykkes at dræbe, hvorefter jeg vender mig om og efter to sekunder kan læse at min modstander flankerede mig og scorede 400 point ved det...

Og lige til sidst vil jeg kommentere, Ubisofts "community" UPlay som jeg takket være har fået ny multiplayer karakter, tema til dashboard og en masse andet indhold helt gratis, for at løse opgaver i spillet! Thumbs up Ubisoft. Da jeg i dag læste at ACB havde rundet en million, og AC var nu Ubisofts mest populærer serie nogensinde, kommer det ikke bag på mig, for takket være en god (dog mærkelig) historie, og innovativ gameplay (det ser vi ikke så tit i vore dage) og en helt ny slags multiplayer, levere de det bedste spil i serien til dato.

Nu sidder jeg og overvejer om det er det bedste spil jeg har spillet, og den eneste konkurent er Halo: Reach. Og det eneste jeg kan komme i tanke om der trækker ned er at områder ned er lidt ensformige i forhold til toeren, men det overlever jeg! Ville ønske at jeg kunne tage Fable 3 med i overvejelserne men det var altså lidt af en skuffelse. I starten var det godt, og jeg elskede historien, men bagefter var det lidt tomt, i forhold til toeren.

Det var så min (meget) begejstrede blog for denne gang, og til alle jer på GR så hold humøret højt, og hvis i savner spænding, så gå ud og køb ACB, og hvis i ikke har spillet de forrige så tag dem først. (For det er en lidt rodet affære hvis du ikke har været med før!)

Vi spiller SAMMEN!

Kinect kinect kinect! Jeg regner med at smutte ned at samle et bundle med det og den nye Xbox slim, for sådan en kan man jo ikke stå for. ;) Glæder mig til at prøve Kinect, og hoppe lidt rundt i stuen med min lillebror på 6 år, og håber bare ikke han er for lille, for han har mest erfaring med sin lille DS, og ikke så meget med andre spil, dog har han spillet lidt wii men... Nå men vi for at se.

Imorgen kommer så anmeldelsen af Assasin's Creed 3 og NØJ hvor er jeg spændt, overvejer stadig at forudbestille det, men vil lige læse anmeldelsen først. Multiplayer delen virker fornuftig og innovativ, og jeg har kun hørt gode ting om betaen men! Nøj hvor jeg også håber at de ikke har tabt kampagnen på vejen ligesom COD: MW2, for det ville virkelig være en skam når den har så stort potentiale. *Krydser fingre!*

Har lige tænkt over noget. I 2010 har vi fået flere 10/10 og 9/10 karakterer end de sidste mange år, og måske en mere imorgen. Vi har haft et fantastisk spil år, og jeg er irriteret over hvor mange spil jeg gerne vil have spillet, men ikke har haft tid eller penge til. Vi mangler endda stadig nogle gode spil, som fx. Epic Mickey, og WOW: Cataclysm. (Tror ikke selv på det, men det skal formentlig nok sælge!) Nu håber jeg bare jeg kan samle noget af det op til jul, hvor jeg har ferie og gaver at tærer på. Gud velsigne 2010 :)

Så har man også været i praktik (ikke på GR! O.O WOW!) Har været på Niels Bohr Instituttet og lært om fysik (ja, nørdet!) og jeg har mødt nogle rigtige seje mennesker, og har sprunget ting i luften osv. (Billedet er fra et jernrør da v var færdige med det! ;) Det var en god uge, men nu savner jeg også mine venner i skolen, da jeg af div. grunde ikke kunne være der i dag, så glæder mig til imorgen. Håber bare ikke jeg er for meget bagud med lektierne, så jeg har tid til min Xbox -_-!

Så er jeg vist ved at være der for den her gang, nu vil lægge mig og se en god film, og slappe af! :) Ha' det godt!

Hop Hop, Bla Bla, Bang Bang

Jeg har i den sidste tid fået spillet en masse spil, som jeg er meget glade for! Spillene som jeg snakker om er Super Meat Boy, Fable 3, og Bayoneta.

Super Meat Boy, jeg elsker den lille røde kødklump der hopper op og ned og rundt omkring, men jeg må sige at jeg til sidst blev MEGET MEGET sur på min kære xbox :) men til trods for det, så sad jeg alligevel og tænkte at jeg kan godt klare det, bare to minutter (en time) mere. Banerne er svære, men alligevel så er det så man tænker "Jeg kan jo godt klare det, se her, to sekunder, så er den der!" det ser nemt ud, men er afsindigt svært!

Fable 3, jeg har spillet det igennem to gange, det gjorde jeg også med Fable 2, den første gang, ja for at spille det, men anden gang for at rette op på hvad du gjorde forkert første gang. :) Er meget perfektionistisk :) Nu begynder jeg så på alt det sjove med at finde nøgler og skatte, åbne talende døre :D

Bayoneta, har længe haft lyst til at spille det her spil, men muligheden har ikke budt sig før nu! :) 99kr i fona, sådan! Jeg startede den på sværhedsgrad normal, men efter et stykke tid gik det op for mig at det gik vist ikke, så jeg satte den ned til Very easy, også var det nemt, og lige til, og spillet blev 10 gange sjovere og dejligt lige til. :) Det er et spil, der skal være nemt og ligetil, og det var dejligt meget nemmere at overskue historien i spillet når man ikke sad og blev fustreret over kampene :)

Alt i alt gode spil, men er nok mest glad for.... Dem alle sammen, har i haft nogle gode oplevelser med de her spil, og har nogle idéer til hvad jeg skal spille nu? :)

RTS, min gamle ven!

Da jeg for første gang blev fanget af et RTS var det ved mit møde med Warcraft III. Jeg kunne sidde i timevis og bare spille skirmish mod computeren om og om igen! Det blev af en eller anden grund aldrig kedeligt, og den dag i dag, kan jeg stadig sidde og spille det. Jeg havde indtil nu ikke fundet noget nyt der gav mig den samme passion for RTS igen.

For nogle måneder siden fik jeg Starcraft II, og jeg må sige at det er en rigtig god kampagne de er kommet op med, men! Det vigtigste (for mig) er dog ikke kampagnen men multiplayer skirmish, som jo er dem der sørge for at spillet ikke bliver kedeligt, og man kan spille det selv efter historien. I starten var jeg imponeret, og syntes det var rigtig godt, men desværre blev jeg hurtigt træt af det, og syntes det blev for ensformigt. Jeg var skuffet, især fordi jeg troede jeg havde fundet min erstatning for Wacraft III, men ak, sådan skulle det ikke blive! Spillet er veldudført, godt balanceret, ok teknisk, fantastisk musik (det punkt som rørte mig mest), men i længden bliver det for ens, jeg tror jeg savner at have en hero, ligesom i Wacraft. Starcraft II blev lagt på hylden.

Her for en nogle uger siden stod jeg så nede i Fona og kiggede på deres spil hylde, der så jeg Supreme commander 2 på tilbud til kun 100 kr, har aldrig spillet 1'eren men huskede at jeg havde læst her på GR at den havde fået 9/10, så jeg besluttede mig for at give det en chance. Da jeg kom hjem var det første jeg gjorde at starte med kampagnen. Det var på min xbox og er ikke vant til RTS på konsollen, det gik dog ret stærkt, og så gled det hele perfekt, og det var nemt at navigere og styre det hele. Efter tutorial, startede jeg så med første mission i kampagnen. Historien handler om at alliancen mellem de tre menneske faktioner, er blevet brudt, og du skal hjælpe med at stoppe en ond skurk fra at få fat i et super våben, og samtidig gendanne alliancen. Skurken der først kæmper mod dig, derefter manipulere dig, og til sidst forråder dig, er en rigtig typisk skurk, og han fungere rigtig godt i historien. Kampagnen er ikke lige så stærk som Starcraft II men den er ok, og kampene er meget fornøjelige, og forskellige, men det er en god idé at være god til at multitasking, da der ofte er mere end en til der skal ordnes på samme tid! Men efter alt det kom jeg til skirmish, og jeg må sige at jeg er imponeret! Min hero er tilbage i form af en ACU som både bygger og angriber, efter hvad du har lyst til, når han dør så er du død, og når det sker eksplodere han med samme kraft som dine atombomber. Og det gælder også modstanderen, du kan sende hel din hær mod en base, men når du har dræbt ACU'en eksplodere den, og tager alle dine units med i faldet, det giver andledning til en god gang taktik! Man kan opgradere sine units via research points. Disse give også mulighed for at løse op for experimental units, som er meget stærke units som kan udslette en hel hær på egen hånd eller (hvis du er på easy) en hel base hvis det skulle være! Det er dem der gør spillet rigtig sjovt :) (Du kan også bruge dine research points på at opgradere din ACU til en rigtig super soldat) Der er vand, luft og, land units, så du kan ofte blive angrebet fra alle retninger, så det er igen noget der er med til at gøre det fedt! Grafikken er lækker, og der er kælet for det hele!

Square Enix har virkelig ramt hoved på sømmet med den her titel, og jeg er meget glad for endelig at være tilbage i RTS genrens gode hænder! Simpelt men dybt :)