Nostalgiens Væsen

Jeg boede i Tyskland fra jeg var 1 til 6 år gammel. Jeg spillede computerspil for første gang som enten 2 eller 3-årig i mit hjem i den østtyske by Anklam.

På grund af min unge alder, og nok også fordi mine forældre ikke vidste meget om computerspil, var det første jeg nogensinde spillede et leg-og-lær Tom & Jerry spil. Jeg kunne åbenbart ikke stoppe med at spille spillet og snart fik jeg det man egentligt ville kalde for computerspil.

Duke Nukem 3D var noget af en åbenbaring for mit lille sind men jeg fik først rigtig taget pusten fra mig da jeg spillede MDK. Det surrealistiske og for sin tid gudesmukke pc-spil om helten Kurt satte sig virkelig fast i mig og selvom jeg aldrig nåede længere end anden bane har det sat sig i min underbevidsthed.

Mere end 10 år senere sad jeg ved computeren i Fredags og besøgte (Good Old Games) GOG.com. Sitet udbyder gamle pc-spil som downloads til en 30-50 kr. stykket. Denne dag var der tilbud på MDK og det kunne nu erhverves for ca. 20 kr.

Med SU'en på rette sted købte jeg MDK igen, installerede det og begyndte på et new game.

Om det var lydeffekterne i menuen, musikken da spillet startede eller den nu temmelig udaterede men for mig gudesmukke grafik ved jeg stadig ikke, men jeg følte en usandsynlig lettelse.

Det føltes så specielt, en mærkelig bevidsthedsudvidende effekt hvor man føler at man befinder sig flere steder på samme tid.

En lille strøm glemte minder fra min barndom i Anklam piblede tilbage og jeg følte virkelig at jeg sad ved den gamle Windows-computer, der for 13 år siden.

Fra Anklam flyttede vi til Danmark, jeg vokser op, min verden bryder sammen da jeg når mit 10. år og genopbygges igen i løbet af de næste 8.

Jeg mister og får, jeg griner og græder.

I Fredags, da jeg styrede Kurt igennem den første bane, var gensynsglæden så stærk at mit sind foretog en tidsrejse. Alle tingene der ventede på mig efter flytningen til Danmark eksisterede ikke endnu.

Nostalgi, især i sammenhæng med spilmediet siden man styrer begivenhederne, er så intens, at alt andet forsvinder.

På trods af det kun tog ca. tyve minutter at gennemføre første bane, var det tyve minutter hvor jeg var et med mit minde...

...og det vil jeg gerne takke MDK og måske mere specifikt gog.com for at lade mig opleve.