Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español
Log ind medlem
amigo






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook

GW2 Betanøgle i overskud

Hejsa

Jeg er i den heldige situation at jeg har en betanøgle i overskud til GW2 i denne weekend, og tænkte om der var nogle her der stod og manglede en.

Jeg har som sagt kun 1 som i EN nøgle, så det er først til mølle!

Jeg sender en PM til den første der kan bruge min nøgle

HJÆLP! Origin vil ikke lade mig spille

Sikke et mareridt !

Jeg var så dum/naiv at tro at hvis man købte et pc spil med gode gamle dvd skiver til at installere, ja så skulle man ikke tvinges til at downloade spillet i stedet for at bruge sine fine nyindkøbte skiver!?

Sådan er det dog ikke tilfældet med Mass Effect 3, jeg er ikke den store tilhænger af Origin, så derfor valgte jeg at ignorere at de havde spillet på bud på Origin og gik ud og købte det som retail til samme pris.

Da jeg så forsøger at installere mit nyindkøb på min PC er det første der sker, at jeg bliver logget på Origin og derefter starter spillet med at downloade??
Jeg afbryder og forsøger at installerer via mine skiver, men det kan åbenbart ikke lade sig gøre for jeg havner samme sted hver gang.

Til sidst overgiver jeg mig men får nu at vide at jeg skal logge ind som administrator for at installere efter at have bakset en del med det (jeg ER administrator på min pc, og har aldrig haft det problem med andre spil før)

Nu har jeg så endelig fået installeret spillet, men hver gang jeg forsøger at spille det, logger spillet godt nok på origin, men så sker der heller ikke mere, nu er det så jeg spørger hvorfor man som forbruger skal straffes for ikke bare at have købt spillet online hos EA/Origin selv, men købt det i en butik?

Er der nogle der har oplevet noget lignende, og/eller kender en løsning, så vil jeg gerne høre om det.

PS: ALT er up to date og min maskine kan køre spillet, jeg har også spillet demoen uden problemer.

Star Wars The Old Republic Fadæsen

Jeg kan ikke finde ud af om det er Bioware eller EA der stå bag denne fadæse, men uanset hvad er det en OMMER hvis du spørger mig.

Det hele startede den 12/4 2012 Først hed det sig at det var alle med en level 50 karakter og en aktiv account der ville få 30 dages gratis spilletid i SW ToR. blandt andet med ordene "one of your most valued players" så blev der (heldigvis) kæmpe ramaskrig på nettet, og to dage senere måtte BW/EA give efter for presset fra sure brugere, hvorefter de vælger at udvide deres "gave" således at alle der inden den 22/4 har enten en level 50 karakter eller legacy level 6 får 30 dage gratis spiltid, igen prydet af teksten "one of your most valued players" Den del af teksten blev dog senere omformuleret, igen på grund af sure kunder.

Nu kommer så min anke: Jeg har spillet SW ToR beta siden 4-5 uger før release, og har raporteret masser af fejl, jeg har preorderet spillet, jeg har spillet jævnt siden dag 1. om ikke andet har de fået mine penge hver måned, jeg har sågar prøvet PTR, alligevel er jeg ikke berettiget til at få 30 dage gratis spiltid, da jeg ikke lever op til et af de ovennævnte kriterier.
Hvorfor gør jeg så ikke det når spillet har været ude i 4 måneder + nu ? Tjo dels har jeg en hær af karakterer omkring level 20 +/- 2-3 levels fordi jeg enten har mistet interessen for dem, eller hellere ville spille en anden karakter, desuden har jeg server jumpet for at spille med mine venner der nu ikke længere spiller SW ToR, således har jeg mine karakterer spredt ud over nu 3 servere, og dels har jeg haft studier der har krævet meget tid i form af store opgaver.

Selv spillere der har forladt spillet bliver belønnet med 7 dages gratis spiltid, derfor føler jeg mig ærligt talt en smule både overset og nedgjort af BW/EA Dels bliver andre belønnet for at blive væk = ingen penge til dem. og dels bliver andre der har skyndt sig til level 50 forfordelt frem for andre der har taget det med ro.
Det er nettop den skævfordeling af firmaets kunder jeg er sur og forundret over, hvorfor er det mere vigtigt for dem at folk har en level 50 eller et vist niveau i legacy? hvorfor er det ikke "fint nok" at være en langsom spiller, hvad har ens spillestil overhovedet noget at gøre med om man kvalificere sig til 30 dage gratis ?

Det virker ikke til at have været en særlig kvik markedsføringsmand der har udarbejdet dels den tekst der i sin tid blev lavet, men heller ikke betingelserne for at modtage 30 dage gratis spiltid.
Det er måske ikke det rette tidspunkt for BW/EA at fedte med den slags når nu alle så åbenlyst nærmest løber mod den nærmeste escape pod for at forlade dette spil!
Man burde i stedet give 30 dage gratis spilletid til alle der har haft en aktiv account siden dag 1 og til nu, uden at skele til om hvor langt spilleren er nået, da det i sidste ende er dem der har været mest med til at financierer det store budget det spil har haft, det er de spillere der til trods for halvtomme servere, et ubrugeligt LFG system og mangel andre fejl og mangler i spillet, stadigt hænger ved.

Den langsomme spiller der stadig ikke er nået til endgame, eller som måske bare hygger sig med historierne og spiller lidt hist og her, han ender måske i sidste ende med at bruge flere penge på spillet, da det jo i sagens natur tager længere tid for ham at nå endgame end den hurtige og måske ender den langsomme med at være den der bliver tilbage, mens dem der er endgame nu kaster sig over det næste over hyped MMO/spil så snart chancen byder sig.

I min verden er den enes penge og spilstil lige så god som en andens, derfor bør man som firma der i den grad er afhængig af glade og tilfredse kunder heller ikke forfordele visse grupper, men derimod behandle alle sine kunder ens.
Jeg er i øvrigt aldrig af noget andet firma blevet behandlet så dårligt før, og har aldrig oplevet nogle der håndtere den slags så ringe, ud over Sony, der dog også hurtigt fik rettet op på sagen og i den grad fik rådet bod på sagen.

Jeg vil gerne understrege at det ikke handler om hvor vidt jeg kan få 30 dage gratis spiltid eller ej, dem er jeg egentligt ret ligeglad med, men jeg vil ikke finde mig i at blive behandlet anderledes end andre betalende kunder, der betaler det same som mig for den samme ydelse.

Jeg tror det gamle ordsprog, "bid ikke den hånd der fodre dig" vist passer meget godt når man taler spilbranchen og forbrugeren.

En uge uden gaming

Puha, det er hårdt ikke at kunne game en hel uge.

Sagen er den, at jeg tidligere på ugen er blevet opereret to steder i venstre hånd som derfor er pakket ind i forbindinger der først må komme af på Søndag, så gaming er udelukket indtil da.

Det gør det så ikke bedre at jeg har Batman AC og Uncharted 3 liggende og vente.

Til gengæld får jeg set lidt serier og film i disse dage, men nøj hvor er trangen til at flå forbindingerne af og proppe sig ned painkillers som en anden Max Payne dog stor.
Er dog sikker på at jeg også ville fortryde ret så hurtigt.

BLIV SØNDAG NU, TAK!

Fra skuffelse,til mareridt, til lykke

Det hele startede så fint da jeg i starten af måneden forudbestilte Batman Arkham City hos dvd2u.dk prisen var i bund min bestilling gik fint.

I Onsdags opdager jeg så at dvd2u først kan levere Batman AA Tirsdag d 25/10 i panik kontakter jeg firmaet, men bliver forsikret at det kun gælder for nye bestillinger, så jeg ånder lettet op.

Jeg kan så også i torsdags se at der bliver trukket penge på min konto og at spillet bliver sendt, og jeg kan næsten ikke vente på at det skal blive Fredag, jeg vågner endda særdeles tidligt, og går som en sulten hanløve i zoo rundt og venter på posten.

Tiden går og posten dukker endelig op, dog kun med rudekuverter, jeg tænker "Nå okay, så kommer det nok med pakkeposten senere på dagen", men ak nej der er heller ingen pakkepost til mig, pænt negativ og skuffet kontakter jeg igen dvd2u der siger at de har sendt spillet, og at det nok er Post Danmark der ikke har leveret til tiden.
Vi bliver derfor enige om at jeg må væbne mig med tålmod, og at der er sket en fejl hos Post Danmark og dvd2u beklager at posten har "syltet" mit spil.
Selv om jeg er skuffet, er det jo den slags der kan ske (men bare ikke må ske) min Fredag i selskab med Batman er røget i vasken, og der er ikke noget jeg kan gøre ved det.

Nu er det så Lørdag jeg kunne høre posten fumle med brevsprækken for at få noget stort igennem, han ringer på, jeg flyver ud og flår døren op, tager imod pakken og siger "Tak, det var i længe om", begynder så snart jeg har lukket døren at flå i pakken, da jeg opdager at det ikke er en pakke med spil i men nye KONTAKTLINSER!!!

Nu sidder jeg så her, fuldstændig skuffet og ærgerlig over at jeg ikke fik afmeldt min ordre og købt det andet steds, og må se min weekend der skulle have gået med Batman AA ryge på gulvet med et brag.
LORTE WEEKEND!

Det hjælper så ikke at gå på GR og se min postkasse bugne med ikke mindre end 6 reminders om Batman AA

Dette er min absolut værste oplevelse med internethandel, jeg har altid fået mine ting til tiden alle andre steder jeg har handlet, uanset om det har været fra ind eller udland.

[Update: 22/10-11]
Er lige blevet ringet op af ejeren af dvd2u.dk der beklager min dårlige oplevelse, og siger at det er utilgiveligt at man ikke får sin preorder på udgivelsesdagen, så han vil tilbyde mig at sende et nyt så jeg er sikker på at få det på mandag, og samtidig vil han refunderer mit fulde beløb så spillet koster gratis.
Det er sgu det jeg kalder service.

Så blev det alligevel en god weekend.

[Update: 26/10-11]
Så lykkedes det endelig! Så kom spillet langt om længe, så nu skal der games.
Jeg kan kun sige at dvd2u.dk har givet en mere end fantastisk god service i denne sag, så selv om det er gået galt denne gang, er jeg sikker på at det er en enlig svale, og de skal da ha' en chance til at vise at de kan levere spil til tiden.

Den der venter på noget godt, venter ikke forgæves som man siger.

Velkommen tilbage

Så er der ved at være gået en måned med PSN, og jeg må indrømme at når jeg ser tilbage syntes jeg ikke at Sony har "udnyttet" situationen optimalt.
Det er en selvfølge at det måtte blive en svær start, og et kaos uden lige på serverne når hele Europa vil online på samme tid. Jeg ved også godt at mange har brokket sig over selve velkomstpakken men jeg syntes nu at det var en fornem pakke og har nydt at gå amok i inFamous.

Når det er sagt så syntes jeg altså ikke at Sony har gjort meget for at byde brugerne velkommen, til at starte med kunne jeg godt have ønsket nogle velkommen tilbage tilbud, og lidt udskiftning af indholdet på PS+

Jeg sidder i hvert fald ikke tilbage med følelsen af at jeg ikke kan leve uden PS+ og jeg er nok ikke den eneste der har det sådan, hvilket er lidt ærgerligt, for jeg er sikker på at der er mange gode fordele ved PS+ normalt. Om ikke andet kunne man ønske sig at de så smed et ordentligt tilbud på PS+ lige nu mener jeg at have læst at man får Vipeout med når man bestiller PS+

Amerikanerne har fået et slutspurts tilbud i forbindelse med velkommen tilbage, her kan man blandt andet få Shank, Fancy Pants Adventure, og begge Deathspank spil til halv pris, hvorfor vi i Europa skal gå glip af denne slutspurt aner jeg ikke, men det er skuffende at det ikke sker.

Jeg er glad for at PSN kører igen og ser også frem imod sommerens mange tilbud, men er altså skuffet over at der ikke er sket mere her den første måned.

Så luk dog den store op!

Nu må jeg kapitulere, jeg kan ikke mere !

Jeg har efterhånden fået ret så store abstinenser over ikke at få mit daglige "PSN Store-fix", og selv om jeg har stor forståelse for Sonys situation og hellere vil have at det tager den tid det skal tage for at få ordnet sikkerheden på Storen, ja så er mit eget behov for at komme ind og shoppe igen efterhånden ved at blive manisk.

Som en løve i bur der utålmodigt går og venter på at næste måltid bliver serveret, går jeg rundt og tjekker min Twitter, Facebook og Playstation blog, ja selv hver gang jeg bruger min PS3 tjekker jeg lige om Storen skulle have åbnet mens jeg har brugt min PS3.

Ja det lyder måske lidt sygt for nogen, men dels med den velkomstpakke i vente som Sony vifter med for enden af tunnelen, samt udsigten til titler som Clash of Heroes og Outland for lige at nævne et par af de store der venter, og for ikke at tale om mit dlc til L. A. Noire der også ligger og lokker, ja så er det i min verden helt berettiget at længes efter igen at kunne skam downloade på livet løs på PSN Store igen.

Mythos Betakeys

Tjaaa..... Jeg ved ikke lige om det er en blog eller en reklame, men jeg har 5 betakeys til overs til Mythos hvis det skulle have nogle interesse.

De bliver delt ud efter først til mølle princippet, og i første omgang kun en pr person.

Update 8/4

Så blev alle nøgler delt ud, jeg håber folk får glæde af dem.

Fan dag hos Ubisoft

Ja så sidder man her og venter på at klokken skal blive mange nok til at man skal med toget.

Jeg vil i denne blog skrive om turen til Ubisoft. Er man spændt ? det tror jeg nok man er !

13:36 Lige nu sidder jeg og kikker på uret og min billet for gud ved hvilken gang, og jeg har besluttet at lave en liste så jeg er sikker på at jeg nu husker alt !

Bestilt billet - Tjek
Printet billet ud - Tjek
Lagt Lee´s nummer ind på telefonen i yderste nødstilfælde - Tjek
Kodet adressen ind i GPS´en - Tjek

14:22 Nu er det lige før der er afgang til banegården, jeg har set at jeg faktisk skal bruge mere tid på at rejse frem og tilbage en reel tid hos Ubisoft, så jeg håber virkelig at det er det hele værd. (ellers kan det godt være at Lee får den olfert alligevel)

Nå men adjö, jeg må afsted.

Nå efter at have siddet og skrevet min blog færdig, skete der et eller andet der gjorde at den ikke blev gemt, så læsere må nøjes med den ultra korte udgave i mit indlæg for nu.

Beklager meget

Tema: Indie-spil

Småt er godt siger man, men hvad er det der gør Indie-spil til noget godt ?

Hvis man ser på Indie-spil dukker der ind imellem små perler op som, Braid, Plants Vs. Zombies, World of goo og senest danske Limbo.

Hvad er det så de kan de små titler ?
Ser man på indholdet af Indie titlerne, er det jo ofte simpel grafik men med et fængende og til tider genialt gameplay.

Det får en til at tænke tilbage til de gode gamle dage, hvor man stod og håndfodrede grillbarens pac-man med sine sine surt tjente lommepenge.
Den gang i de gode gamle dage før 3D grafik, og millionprofit, den gang hvor små bebumsede teenagere sad på deres dunkle værelser, der kun var oplyst af lyset fra monitoren og programmerede den ene perle efter den anden.
Den gang store spilikoner som pac-man, Mario, Donkey Kong og Prinsen af Persien så dagens lys !
Den gang, som nu, var simpel grafik og godt gameplay også i højsædet.

Er der så i virkeligheden opskriften på et godt spil ?
Hvis bare gameplay er i orden så er det grafiske udtryk knap så vigtigt ?
Tetris fænger eksempelvis stadig millioner af mennesker verden over.

Hvorfor er der stadig små uafhængige udviklere der fortsat laver spil efter samme opskrift som vor mor lavede dem ?
Er det for at gå imod strømmen og forsøge at skabe noget unikt, eller det i virkeligheden fordi ingen af de store etablerede firmaer, kan se lyset i deres ide ?

Er Indie-spil når alt kommer til alt, en moderne form for kejserens nye klæder, når selvfede spilanmeldere får julelys i øjnene over små skæve titler der ikke har karakter af mainstream titel, altså spilbranchens svar på franske eksperimental film ?
Eller er det simpelthen bare fordi at det er så genialt netop fordi det er så simpelt ?

Tja.... måske er der ikke noget endegyldigt svar på hvad der gør Indie-spil til noget særligt, og måske har jeg stillet flere spørgsmål end jeg har fået svar.

Men en ting er sikkert, Indie-spil er kommet for at blive, og af og til dukker der store perler frem der fortjener at blive spillet af alle og enhver.
Har man ikke spillet Indie-spil før kan jeg varmt anbefale det, man kan faktisk få mange timers god underholdning for få penge.

Desuden støtter man en vigtig del af den stadig voksende spilbranche, nemlig de så uafhængige producenter, -der modsat de store giganter, der primært satser på det kendte og det de kan tjene flest mulige penge på, godt tør gå alternative veje for at lave unikke og anderledes spiloplevelser til dig.

Ældre indlæg
Afstemning Hvad skal du have som next gen?
  • 2% Wii U
  • 52% PlayStation 4
  • 10% Xbox One
  • 16% Jeg holder mig til PC
  • 13% Jeg afventer E3-messen, før jeg beslutter mig
  • 6% Ingen af delene, jeg er tilfreds med det jeg har
Resultat
BETA +