Vold, voldere, voldest

Jeg husker stadig, da jeg som knægt i slut-firserne stod og skulle beslutte mig om, hvor mine surt tjente avispenge skulle kastes hen. En af vennerne syntes klart at Mortal Kombat var et fantastisk mål, som han sagde: vildt realistisk grafik, seje combos hvor "man blandt andet kan rive rygsøjlen ud af ens modstander" og masser af blod. Det var alt hvad jeg havde brug for at vide. Dagen efter købte jeg Street fighter II.

Jeg har aldrig syntes, at blod burde være et salgsargument i en beslutning om spilvalg. Ikke desto mindre ser det ud som om at spilbranchen, på sådan et umodent preteenager niveau, stadig synes, at det er her guldet ligger, når et spil skal promoveres. Seneste kommentar, der gjorde alt andet end sælge et spil til mig, var Tim Schafers omkring Brutal Reality "Just think of it as buckets and buckets of fun, You chop someone´s head off and fun comes spurting out". Personligt synes jeg ikke at blod i spandevis gør et spil sjovt, men bare plat. Indie spillet, the Dishwasher har et gennemført tema, og en lækker stil, men hvorfor skal der absolut springe blod i fjæset på mig ved hver given lejlighed? Når jeg sætter mig i en bil i det utroligt vellavede Crackdown, og futter uskyldigt derudaf med en hastighed på 15 kilometer i timen, zigzagger fodgængerne foran min bil med kommentarer som "this is fucked up", og selv et lille bump sender dem splattende til jorden i et blodbad, hvor selv det vildeste Always Ultra måtte give op. Hvorfor? Gør det på nogen måde noget, for et i forvejent godt spil?

Jeg er selv vokset op på en sund diæt af Fredag d. 13 del 3 og Chainsaw Massacre, og er ikke på nogen måde på et korstog mod genrespil. At Racism 5, undskyld Resident Evil 5 skaber furore grundet nogle "zombie negeres" nedslagtning, synes jeg personligt er storm i et glas vand. Spillet foregår i Afrika, det omhandler zombier... hvad kunne man forvente?

Som gamer virker sådan en bedømmelse uretfærdig, men hvad med alle de "potentielle spillere", de almindelige mennesker, der føler, at valget står mellem farveladeglade PopCap games eller, ifølge tabloid pressen, blod, blod og atter blod?

Jeg kunne godt tænke mig at se mainstream pressedækning for. for eksempelvis Rockstars GTA IV der ikke lyder sådan her "Det ultra voldelige gangsterspil bla. Bla.", men mere som "Endnu et spil i den succesfulde GTA serie er udkommet. I bedste Francis Ford Coppola stil følger spilleren denne gang en immigrants kamp for at finde sin plads i en verden, fyldt med magtkampe, korruption og løfterne om lette penge".
Men hvis det eneste udvikleren kan fortælle i deres peptalk er hvor stor byen er, og hvor mange måder man kan slå folk ihjel på, så er der ikke meget håb om dette.

Vold hører til i nogle typer spil, Call of Duty 4 ville næppe kunne fungere uden, og hvorfor skulle det.? Det er jo et krigspil, der forsøger at give et realistisk billede af problemstillingerne i en krig.

Men hvad med for eksempel Bully. En non-gamer vil jo aldrig tage dette spil op til overvejelse med ordene: "Jeg hørte hovedpersonen sige - why did you have to marry him? omkring moderens kæreste. Dette viser med al tydelighed de problemstillinger der opstår, når et ung menneske føler afmagt. Og de efterfølgende konflikter afspejler jo hvordan afmagt kan drive et ellers intelligent menneske til at reagere på en uhensigtsmæssig måde. Så det spil måtte jeg lige prøve"

Det kunne være rart, hvis spil blev diskuteret og taget alvorligt. Men sålænge udviklerne og spillerne, selv opfører sig som små rebeller uden andet budskab end "yihaa lets have some gore, blood and violence" i deres behandling af PR, har dette nok lange udsigter.

Nå, nok fra mig idag... men hvad synes I? Er der en "løsning", eller skal vi leve med som gamere at vores "hobby" er genstand for tilfældige ydmygelser, da vi nærmest selv beder om dem?

Der er vel ingen grund til ligefrem at kaste godbidder efter Jack Thompson.