Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español
Log ind medlem
amigo






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook

Vold, voldere, voldest

Jeg husker stadig, da jeg som knægt i slut-firserne stod og skulle beslutte mig om, hvor mine surt tjente avispenge skulle kastes hen. En af vennerne syntes klart at Mortal Kombat var et fantastisk mål, som han sagde: vildt realistisk grafik, seje combos hvor "man blandt andet kan rive rygsøjlen ud af ens modstander" og masser af blod. Det var alt hvad jeg havde brug for at vide. Dagen efter købte jeg Street fighter II.

Jeg har aldrig syntes, at blod burde være et salgsargument i en beslutning om spilvalg. Ikke desto mindre ser det ud som om at spilbranchen, på sådan et umodent preteenager niveau, stadig synes, at det er her guldet ligger, når et spil skal promoveres. Seneste kommentar, der gjorde alt andet end sælge et spil til mig, var Tim Schafers omkring Brutal Reality "Just think of it as buckets and buckets of fun, You chop someone´s head off and fun comes spurting out". Personligt synes jeg ikke at blod i spandevis gør et spil sjovt, men bare plat. Indie spillet, the Dishwasher har et gennemført tema, og en lækker stil, men hvorfor skal der absolut springe blod i fjæset på mig ved hver given lejlighed? Når jeg sætter mig i en bil i det utroligt vellavede Crackdown, og futter uskyldigt derudaf med en hastighed på 15 kilometer i timen, zigzagger fodgængerne foran min bil med kommentarer som "this is fucked up", og selv et lille bump sender dem splattende til jorden i et blodbad, hvor selv det vildeste Always Ultra måtte give op. Hvorfor? Gør det på nogen måde noget, for et i forvejent godt spil?

Jeg er selv vokset op på en sund diæt af Fredag d. 13 del 3 og Chainsaw Massacre, og er ikke på nogen måde på et korstog mod genrespil. At Racism 5, undskyld Resident Evil 5 skaber furore grundet nogle "zombie negeres" nedslagtning, synes jeg personligt er storm i et glas vand. Spillet foregår i Afrika, det omhandler zombier... hvad kunne man forvente?

Som gamer virker sådan en bedømmelse uretfærdig, men hvad med alle de "potentielle spillere", de almindelige mennesker, der føler, at valget står mellem farveladeglade PopCap games eller, ifølge tabloid pressen, blod, blod og atter blod?

Jeg kunne godt tænke mig at se mainstream pressedækning for. for eksempelvis Rockstars GTA IV der ikke lyder sådan her "Det ultra voldelige gangsterspil bla. Bla.", men mere som "Endnu et spil i den succesfulde GTA serie er udkommet. I bedste Francis Ford Coppola stil følger spilleren denne gang en immigrants kamp for at finde sin plads i en verden, fyldt med magtkampe, korruption og løfterne om lette penge".
Men hvis det eneste udvikleren kan fortælle i deres peptalk er hvor stor byen er, og hvor mange måder man kan slå folk ihjel på, så er der ikke meget håb om dette.

Vold hører til i nogle typer spil, Call of Duty 4 ville næppe kunne fungere uden, og hvorfor skulle det.? Det er jo et krigspil, der forsøger at give et realistisk billede af problemstillingerne i en krig.

Men hvad med for eksempel Bully. En non-gamer vil jo aldrig tage dette spil op til overvejelse med ordene: "Jeg hørte hovedpersonen sige - why did you have to marry him? omkring moderens kæreste. Dette viser med al tydelighed de problemstillinger der opstår, når et ung menneske føler afmagt. Og de efterfølgende konflikter afspejler jo hvordan afmagt kan drive et ellers intelligent menneske til at reagere på en uhensigtsmæssig måde. Så det spil måtte jeg lige prøve"

Det kunne være rart, hvis spil blev diskuteret og taget alvorligt. Men sålænge udviklerne og spillerne, selv opfører sig som små rebeller uden andet budskab end "yihaa lets have some gore, blood and violence" i deres behandling af PR, har dette nok lange udsigter.

Nå, nok fra mig idag... men hvad synes I? Er der en "løsning", eller skal vi leve med som gamere at vores "hobby" er genstand for tilfældige ydmygelser, da vi nærmest selv beder om dem?

Der er vel ingen grund til ligefrem at kaste godbidder efter Jack Thompson.

Kommentarer
  • Skrevet af: Sturmgeist
    2008-02-21 15:42
    God blog.

    Men der da ikke blod i Crackdown mener jeg?
     
  • Skrevet af: Lee West / GR®
    2008-02-21 15:49
    Takker, og jo, jo der er, du er bare blevet immun, SturmGeist;)
    Men absolut ikke det værste eksempel, tog det kun med, da jeg synes spillet er godt og sagtens kunne undvære tons af "trafikofre".
     
  • Skrevet af: Shoujo
    2008-02-21 16:35
    Det kommer jo også i bund og grund an på, hvad spillets hensigt er og hvilket image man som udvikler, ønsker at spillet skal udstråle. Men uanset om det er historien, grafikken, eller gameplayet der er spillets store trækplaster, så kan man ikke komme uden om, at elementer som sex,vold, blod og andre irationelle midler bliver taget i brug, blot for at gøre spillet mere attraktivt.

    I dag skal alt helst være så eksplosivt og action-packed så muligt og jeg tror egentlig bare at udviklere vælger at iscenesætte deres spil på den måde, da det er det der fanger normen/flertallet og dermed sælger mest.

    Er helt enig i, at en mere 'intellektuel' tilgang i mange tilfælde ville være at foretrække, men jeg tror desværre at der vil være mange, der ikke ville være i stand til at sætte pris på den form for æstetik.

    Rigtig god blog btw
     
  • Skrevet af: frans
    2008-02-21 19:10
    Når jeg skyder en mand i Call of Duty 3 og der ikke kommer blod, føles det bare ikke som om jeg rammer noget. Det føles ofte utilfredsstillende, hvis der ikke og vold eller blod med i et actionspil. Igen kommer det an på, hvad spilelt vil, men jeg kan ikke se, hvorfor vold er et problem i spil, da det ikke nødvendigvis gør spil overfladiske og desuden er spil ikke virkelighed.

    Bare min mening
     
  • Skrevet af: Shoujo
    2008-02-21 20:59
    frans - den er jeg også helt med på. "Problemet" er vel egentlig bare at mange udviklere vælger at fokusere på vold og blod, i stedet for spillets faktiske indhold.
     
  • Skrevet af: Fuki-san
    2008-02-21 21:43
     
  • Skrevet af: Lee West / GR®
    2008-02-21 22:18
    Frans - Som jeg også skrev jeg er ikke imod vold i spil, og syntes heller ikke f.eks. CoD kunne/skulle fungere uden, eller at den gør sig "skyldig" i ligegyldig forherligelse af dette. Som du selv siger "jeg kan ikke se, hvorfor vold er et problem i spil, da det ikke nødvendigvis gør spil overfladiske". Det er igen Cod4 jo et perfekt eksempel på at du har ret i.

    Volden er jo netop ikke problemet, men promoveringen af det, i nogle spil, som om det er det vigtigste, gør at andre facetter i ofte udemærkede spil bliver overset af andre end os gamere...og gør os/spil til lette ofre i en ophedet debat.

    Som også Shoujo siger, fokus på det faktiske indhold kan udeblive.

    ...og dermed måske en anerkendelse af gaming som "fornuftig kultur"
     
  • Skrevet af: imdbdk
    2008-02-26 00:06
    Problemet er måske nok også, at der fra pressens side er meget stor fokus på vold i spil.
    Der er jo også vold i film og tv, men det ser man lidt mere gennem fingre med, fordi seeren ikke foretager en aktiv handling for, at der skal ske noget voldeligt.

    Man kunne måske som I skriver vælge at fokusere anderledes i spil, men samtidig synes jeg også at spil hvor volden netop er indholdet, som eks. Manhunt, bliver ødelagt af evt. censur. Der må forældre altså selv sørge for, deres børn ikke køber det.
     
  • Skrevet af: Lee West / GR®
    2008-02-26 00:29
    imdbdk - enig.. selvom jeg ikke bryder mig synderligt om volden som salgsargument, vil jeg også have friheden til at vælge.

    selvom jeg ikke synes Saw IV er velegnet til børn lejede jeg den da også, den samme frihed vil jeg have ved spil som feks. manhunt.
     
  • Skrevet af: Ironw
    2009-05-25 12:23
    det er vel i bund og grund en smags sag vold i et action spil kommer man ikke uden om lige som at tro at folk snakker om tingen i en action film er totalt skudt for personlig synes jeg bare at volden er blevet som med efter følger der kommet en i mine øje syg forstilling om at jo vildere jo bedre men som der blev sagt tidligere vold sex og dets lige sælger og i PR momente er det jo det de tænker på hvad sælger om dem der så ikke skal leve af at sælge et spil men sælge et mening om et spil er kritik tit (desvære) mere indrbringende end ros
     
  • Skrevet af: The Pez Dispenser
    2009-05-25 12:49
    angående resident evil 5 så vil jeg endnu engang gerne fremhæve brugen af afrikanske stereotyper, tænker på de spydkastende jungle zombier
    ikke så smart af Capcom, lidt ligefør det er grænsende til tintin
     
  • Skrevet af: Ironw
    2009-05-25 13:20
    men ville det ikke om vendt være mere probelmatisk hvis det havde gengivet præsis den slags mennesker som faktisk bor der for det vil da være endnu mere ja vi dræber ja og hvad så det er undeholden agtig end det andet
     
  • Skrevet af: The Pez Dispenser
    2009-05-25 13:23
    ^^
    så havde man i det mindste dræbt afrikanere og ikke stereotyper
    det går jo fint de første par baner.
     
 
Kommentér

For at kommentere skal du være logget ind. Bliv medlem her - bliv medlem nu!

:D :) :( :-o :shock: :? 8) :lol: :x :P :oops: :cry: :evil: :twisted: :roll: ;-) :idea: :arrow: :| :mrgreen: :clap: :dance: #-o =; :^o [-X :pray: 8-[ :sick: :-# [-( :-k :-- Bold Italic Underline Spoiler


Ældre indlæg
Afstemning Hvad synes du om den foreløbige liste af lanceringsspil til PlayStation 4?
  • 15% Fantastisk
  • 37% God
  • 18% Middelmådig
  • 8% Dårlig
  • 22% Shut up, just shut up... You had me at PS4
Resultat
BETA +