Nintendos æbleleg
Jeg prøver altid at holde mængden af maskiner i hjemmet på et hæderligt niveau, og med mit nylige indkøb af Nintendo DS, var kvoten ved at være opbrugt.
MEN kæresten gik helt nuts med mit New Super Mario Bros på DSen, så meget at jeg nærmest skulle tigge om at få lov til at bruge den til en af mine anmelderkopier. Så nu har vi fået endnu en... en lille sød pink én ;)
Men det betød så også, at vi droppede en anden Nintendomaskine, vores Wii.
Efter at have bowlet, trænet og betalt for spil jeg allerede havde på emulator og opsamlere, synes jeg det var nok med den.
Jeg kan ligeså godt indrømme det... jeg er træt af glade bobblehoveder og... gisp... Mario. Ikke Mario som i gamle dage, men Mario i alle mulige halvkvalte genudgivelser og halvhjertede versioner og gæsteoptrædender. Han er for mig nået til samme punkt som Sonic for nogle år siden.
Og ja, selvfølgelig er Wii meget andet end Mario, men af en eller anden grund kan jeg ikke lige nu få mig selv til så meget som at tage et Wii spil ned fra butikshylden, heller ikke selvom jeg stadig følger ivrigt med i nyheder omkring spil til maskinen.
Jeg har alt for ofte følt at mens Wiimoten gav nye muligheder, var den ligeså ofte en irriterende genstand, på linie med bobbing apples.
Hvis du nu sidder og ikke kender til bobbing apples, kan jeg indskyde at det er den her leg hvor man har en spand vand og så skal forsøge at samle et æble op derfra med munden. Og sådan føltes det til sidst for mig, hver gang jeg var sulten og gik til min Wii for at få stillet sulten, blev jeg tilbudt endnu et æble i en spand vand.
Jeg blev aldrig hooket på min Wii i samme grad som Gamecuben eller for den sags skyld hvilken som helst af de andre Nintendomaskiner, og da selv kæresten måtte indrømme, at hun aldrig rørte maskinen røg den altså til de blå jagtmarker, så min maskinpark består lige nu kun af min PS3, Xbox 360, vores to Nintendo DS og min MBP med windows/mac.
Men måske ender jeg en dag igen som glad Wii ejer, om ikke andet ser der ud til så småt at dukke interessante titler op til maskinen der ikke er forblændet af bobbing apples princippet...
Hvordan har I det med Wii?
Er den stadig super, overvurderet, kedelig, fantastisk...eller noget helt andet?
Hvad synes du om den foreløbige liste af lanceringsspil til PlayStation 4?
Alt for mange røv elendige spil, og kun meget få gode. Wiimoten er også en meget dårlig ide. Alle spil der bruger den gør ikke andet end at give dig ondt i armen når du får den 50.000 gang skal svinge den for at hoppe/skyde/slå/whatever.
Elsker den konsol, og så er kæresten helt vild for at spillle sammen med mig efter vi fik den, så jeg er glad for mit køb.
Oh... og min kæreste er også ret vild med New Super Mario Bros, og jeg måtte også bede om at få at til at spille i starten. Det samme skete med Loco Roco spillene på PSP
VC bruger jeg en del, har mange spil derpå, men ville egentligt hellere anskaffe de oprindelige spil til konsoller. Det jeg nyder mest er de gamle castlevania spil og sonic spillene, men sonic spillene har jeg allerede på mastersystem såeeh...
Jeg er lidt derude hvor jeg hellere ville have penge end maskinen
ja det er forfærdeligt med alle de mario spil
Jeg tror dog at en af de største grunde til at 360'eren kommer mere i brug er ren og skær dovenskab. Når jeg smidder et spil på vil jeg læne mig tilbage i sofaen og slappe af og ikke pege og ryste og så videre.
Men jeg er stadig meget glad for min Wii, og jeg kunne ikke forestille mig ikke at have den på sin plads under fjernsynet, ved siden af de andre konsoller.
VC er også virkelig cool, men på den anden side skulle jeg så undvære Banjo-Tooie, Castle Crashers, Bionic Commando, Doom, Marathon, Braid og mange andre strålende XLA-spil
Jeg synes selv, at jeg har skaffet et lille bibliotek af ret solide Wii-titler, som jeg sagtens kan finde på at hive frem igen en dag, men lige nu er MadWorld det eneste Wii-spil, jeg rigtig ser frem til, hvilket er lidt ærgerligt.
Heldigvis har jeg en PS3
På nær Sport(som jeg stadig spiller jævnligt),og Mario-Kart kan jeg dog godt se problemet med Wii-moten. Den bliver ikke rigtigt brugt. Og i spil som Rayman får man decideres ond i hånden, men derfor holder jeg stadig af maskinne.
Spillene syntes jeg stadig er sjove og udfordrene, men ja; hvis man ikke bruger den så er der ingen grund til at havde den.
MHT til Sonic og Mario, så syntes jeg ikke det er rimeligt at sammenligne. Mario har altid haft gode spil, sågar da han blev 3D; Mario 64 og Galaxy er stadig rigtig gode spil, og fortæller om figurens kvalitet; det mener jeg ikke at man kan sige om Sonic, der som bliver nævnt, holder lav profil, og optrlder i halvhjertede minispil
Jeg gik tilgengæld af med min PS3 fordi den blev stort set kun brugt som PS2.. Der kommer ikke noget interesant for mit vedkommede til den maskine..
hvad nogen synes der mangler af gode på en PS3 finder de måske en masse godt på Wii og omvendt..
Sådan er vi forskellige
Nu tænkte jeg også mere på Mario Party 8, Mario & Sonic at the Olympic Games, Mario Strikers Charged, Mario Power Tennis osv... dem du nævner, er jo helt rigtigt de få men gode Mario titler, der løfter navnet.
Men tak allesammen for kommentarerne, god læsning.
Tror jeg vil smutte igen med The_Dudes fine sætning, og en lille tilføjelse:
Sådan er vi forskellige ... heldigvis
Ja, der kan jeg så også kun være enig; Mario party er efterhånden blevet en joke, og ja i det henseende har du fuldstændig ret