Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español
Log ind medlem
amigo






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook

Indie redder os alle

I denne uge morede jeg mig gevaldigt med noget så tåbeligt som et simpelt "wack-a-mole"-type spil, på Xbox 360 og MS´ Community Games-service. Rabid Gophers er tre simple minispil, hvor reaktionsevnerne testes og highscoren sættes. På alle måder en tyver værd for en halv times hjernedød underholdning. Weeeh.

Nu skifter Xbox Lives Community Games så navn til Indie Games. Og fred være med det, Indie er jo blevet buzzwordet til at beskrive et uafhængigt selskab, især hvis man er hip og gerne vil fremstå som den nye frelsende Messias.

For et eller andet sted ligger der nemlig antydningen gemt, at disse mennesker er enormt kreative, og udelukkende i branchen for at redde den, og ikke på nogen måde interesseret i at tjene penge som for eksempel det onde onde EA.

For EA ansætter nemlig kun griske mennesker uden interesse i at skabe en god oplevelse, og skulle der gemme sig en snert af kreativitet, så skal den nok blive druknet i store forsamlinger af slipseklædte djævle.

Men de små Indie-gutter, de skifter mellem at redde børn fra sultedøden og derefter underholde dem på ypperste vis med et væld af kreative ideer. Selvfølgelig uden overhovedet at overveje at kunne blive rige af det.

Ja, jeg overdriver.

En af mine venner er netop sådan en "indie-udvikler", og det er bestemt ikke frelsende tanker, der ligger bag et nyt projekt, men oftere tanken om endelig at ramme jackpot. Og det har hverken han eller jeg et problem med.

Men jeg er ærligt talt ved at være lidt træt af små selvfede indie-udviklere og ditto skribenter, der mener at originalitet er det samme som at kalde sig indie.

Dårligt scannede, håndtegnede figurer eller papirsflyvere, der skyder med piratkatte samt vingummibamser, men hvor gameplayet i virkeligheden er Asteroids eller Pong i forklædning.

Det er ved at være krampagtigt, at se hvordan der i forsøget på at være original og anderledes, gribes til de samme forudsigelige og slidte virkemidler gang på gang.

Jeg mener stadig at tanken er, at man skal have det sjovt som spiller - og at frisk blod, måske kan levere dette igennem nye vinkler. Igennem innovation, og ikke bare igennem halvtrendy efterligninger.

Ikke desto mindre føler jeg, at der laves de samme fejl i gameplay, som vi har set hundredevis af gange, nu sker det bare med en sjov, kunstnerisk hat og rød næse.

Er vi virkelige så lette at narre, at bare fordi der ikke er et stort selskab bag, så giver det automatisk fribillet til at lave hø, og derefter kalde det innovativt og eksperimenterende, uden så meget som at skele til andres erfaringer?

Men JA - jeg er glad for små uafhængige spil, og mener da også at der er nogle skønne perler (og glæder mig især til Trine-spillet på PSN).

Men at mange så tilsyneladende automatisk går i selvsving ved ordet "indie", nej det, synes jeg, virker for letkøbt.

Hvad siger I?

Kommentarer
  • Skrevet af: hanmik
    2009-07-09 15:07
    jeg kan ikke lide Indie-spil... oh jo... Indiana Jones and the fate of Atlantis og Indiana Jones and the Last Crusade..!

    fattede godt dit problem i bloggen.. men problemmet er jo så åbenlyst som det nu engang kan være.. det skråler dig jo lige i ansigtet.. du nævner selv løsningen henimod slutningen af din blog. Du skriver at du ser frem til Trine på PSN. Der har du problemmet og løsningen..

    problem: Du bruger for meget af din tid på din X360.
    Løsning: send den til mig og spil mere på din PS3..

    alle spiludviklere er underlagt tidens tendenser. Og tendensen siger at skal du have penge ud af et spil, så skal du læne dig op af allerede "vindende" koncepter.. Det minder altsammen lidt om Einstein´s relativitets teori. E=mc2... (just kidding )... alle nye slags spil fejler grumt, du har selv klarlagt dele af denne grund i dit fremragende indlæg om "fejlende spil" fra sidste uge. Der er efterhånden så mange penge investeret i hvert spil til konsollerne at de ikke tør gå nye veje. De eneste som gør dette er Indie udviklerne eller Wiiware, XBLA og PSN udgiverne..

    men sjovt at tendensen er OMVENDT på Wii.. der sælger shovelware spillene i stakkevis. Mens de spil som prver at ligne voksen spil fra de andre konsoller (som f.eks. Conduit) ikke sælger en pind.. Ved Wii spil skal man bare skrive "Barbie" "Dance" "disney" eller et eller andet kendt navn i titlen så sælger det som vand i Sahara..

    nå nu skrev jeg en masse vrøvl igen.. på forhånd undskyld..
     
  • Skrevet af: The_Dude
    2009-07-09 16:37
    Hanmik - The Conduit er kommet godt fra start
     
  • Skrevet af: kh2fan
    2009-07-09 17:27
    hvis du vil ha et riktigt godt indie spil så pröv Blueberry Garden på steam
     
  • Skrevet af: GOW_VINTHER
    2009-07-09 18:13
    Lol, pirat kat er awesome.

    Men ja, er enig i det meste af hvad Hanmik siger (bortset for xbox delen )
     
  • Skrevet af: Nesnah
    2009-07-09 18:48
    Enig med både Lee og Hanmik Jeg er rimelig træt af spil- og/eller konsolselvskaber der bare prøver at tjene alt for lette penge. Og som Lee så fint siger: "... skulle der gemme sig en snert af kreativitet, så skal den nok blive druknet i store forsamlinger af slipseklædte djævle" helt enig!
     
  • Skrevet af: Lee West / GR®
    2009-07-09 19:33
    Hmm hanmik, underligt at posten ikke har været forbi med maskinen, troede ikke det tog så lang tid

    Nesnah - ak ja... det var så sarkastisk ment (selvom jeg selv har oplevet slipsene på tæt hold, og der er nogle rådne eksempler)
    Den del gælder jo netop ikke kun EA m.fl. men det er altid dem der skal have på frakken for det. Jeg synes altid at det er en af de ting man hører i forbindelse med store selskaber, også selvom de rent faktisk laver innovative ting ind imellem "brød på bordet"-opdateringerne.
     
  • Skrevet af: GOW_VINTHER
    2009-07-09 19:44
    EA er blevet meget bedre. De nye skurke er Activision.
     
  • Skrevet af: The_Dude
    2009-07-09 20:43
    World of Goo er et godt indie spil 2 drenge bag projectet..
     
  • Skrevet af: magn1549
    2009-07-10 23:02
    Jeg elsker virkelig indie-spil.

    En af mine venner (Simpatico) introducerede mig for indie-spil, jeg tror det første jeg spillede var en demo af World of Goo, men det fangede mig ikke rigtigt.
    Siden da har jeg købt, Gravitron 2, Eets, Gish, Darwinia, Multiwinia, og så Uplink.
    Og så har jeg købt Dishwasher Dead Samurai på min Xbox360.

    Jeg synes virkelig at hele indie-konceptet er fedt. At meget få personer og få penge er nok til at lave et spil som er mindst lige så gode, og ofte bedre, end de spil de store spilfirmaer laver.
    Og så behøver man ikke købe alle de store og opreklamerede spil, som man skal betale 550 kr. for og så varer spillet kun 7-8 timer.

    Og damn jeg må egentlig snart tage mig sammen til at købe Trine.. Det virker mega fedt.
     
 
Kommentér

For at kommentere skal du være logget ind. Bliv medlem her - bliv medlem nu!

:D :) :( :-o :shock: :? 8) :lol: :x :P :oops: :cry: :evil: :twisted: :roll: ;-) :idea: :arrow: :| :mrgreen: :clap: :dance: #-o =; :^o [-X :pray: 8-[ :sick: :-# [-( :-k :-- Bold Italic Underline Spoiler


Afstemning Hvad synes du om den foreløbige liste af lanceringsspil til PlayStation 4?
  • 16% Fantastisk
  • 36% God
  • 18% Middelmådig
  • 8% Dårlig
  • 22% Shut up, just shut up... You had me at PS4
Resultat
BETA +