Lara er tilbage!

Denne blog er tilegnet Lara Croft and the Guardian of Light.

Aftenen i går blev brugt i selskab med arkæologen og hendes nye ven. Vi modtog desværre anmelderkoden en anelse sent her på redaktionen, og valgte at køre på med den svenske anmeldelse af eventyret. 8/10 var karakteren og kommentaren om at Laras nye "byder på en fin symbiose af arkadeaction og hjernestimulerende gåder. Ligheden mellem begge elementer er, at tempoet altid er skruet i vejret."

Naturligvis måtte jeg snuse til denne udgave, især da jeg siden de gode gamle PlayStation-dage ikke rigtigt har følt mig tiltrukket af denne generations udgaver af det engelske kvindfolks eventyr.

Men hold da op. The Guardian of Light er en god påmindelse om, hvorfor man spillede i gamle dage. Her er det ikke en række ligegyldige knaptryk der leder en igennem en interaktiv film. Det er ikke massevis af klonede fjender der skal nedslagtes, for så hver halve time at blive piftet op med en gåde eller to. Niks. Dette er en ode til spil fra dengang Lara var pixeleret og udfordringerne leverede god stimulering af de små grå. Lækkert.

Jeg brugte det meste af aftenen i går sammen med kæresten og Lara. Som vogteren Totec blev der snublet, kravlet, hoppet og diskuteret. Det var fedt.

Følelsen af at man virkelig skal arbejde sammen, at den enes evner er uundværlige i kampen er fantastisk. Som anmeldelsen også påpegede, er indlæringskurven hård, og personligt er der enkelte elementer ved Laras evner, som jeg godt kunne have undværet på vegne af kæresten. Når det så er sagt, vil jeg anbefale Lara Croft and the Guardian of Light til alle der savner spil af den gamle skole og et fandens godt co-op eventyr.

Er der nogle af jer, der har investeret i oplevelsen? Og er I også godt tilfredse?