Android stinker. Del 2.

Jeg skal straks beklage, men der er ingen latrinære henvisninger i denne anden del af min blog om Android.

Nu skal I høre. Selvom det næppe er hvor det meste af min tid tilbringes, så har jeg hele to Android-apparater. Den ene er Xperia Play, men grundet et menu-system jeg har svært ved at nyde (og en funklende lækker PS Vita) så bruges den sjældent. Den anden maskine er en lille sød sag, som opfylder mine behov til fulde. Og som stille og roligt tager opmærksomheden fra min nye iPad - mere om den senere.

For nyligt blev der lavet en undersøgelse om sikkerhed med fokus på "de tre store". Det vil sige iOS, det mobile Windows og Android. Android var den absolutte bundskraber i sikkerhed, men faktisk skyldtes mange af årsagerne brugerne. Ganske enkelt kommer den frihed som Android-styresystemerne med en pris (faktisk flere).

For det første dropper mange sikkerheden på mobilen i deres iver efter at "komme videre i menuen", for det andet er det enorme udvalg af telefoner og tablets en hæmsko. Man ved at når selv en udgiver som EA kun understøtter et minimum af apparater, så er der et problem. Så ingen Dead Space eller Mass Effect Infiltrator til mig, med mindre jeg vil gribe til min iPad.

Udover disse to åbenlyse udfordringer, så har jeg lige siden lanceringen af Android fået knopper så snart jeg skulle bevæge mig rundt i menuerne. Det var jo forfærdeligt (med mindre ens tid ikke betød synderligt eller man var ligeglad med intuitive og letforståelige menuer). Frihed? Rend mig. Den frihed svarede til at blive kastet i et beskidt klovnekostume og få at vide, at jeg kunne gå lige hvorhen jeg ville. Frihed? Tjoe nok for nogle, men for mig ville jeg hellere undvære. Og så kigger vi ikke engang på antallet af gode apps og spil. For uden kriterier kan enhver levere indhold, og det smitter af på kvaliteten.

Men måske er du ligeglad. Måske kan du sagtens leve med færre spil og mere rod. Og fred med det. Jeg har altid nydt Apples mere "begrænsede udvalg", både med hensyn til frihed, men også med kvaliteten og ensartetheden af deres hardware.

Kæden begynder dog at trænge til olie (ja måske er iOS 6 svaret, men jeg tvivler). For mit vedkommende er kæden stort set hoppet af. Og det skyldes to ting. Det mildest talt forbandede iTunes og stædigheden hos Apple.

Jeg må stadig ikke sende flere attachments i én mail, selvom jeg har filerne lige ved hånden. Men det er ikke mit største problem (Dropbox kan jo nemt fikse det).

Jeg har siden lanceringen sukket efter en 7" tablet. Som med eksempelvis Amazons eBook-reader Kindle er det nemlig en rigtig god størrelse. Man får ikke rynker af at læse mikrobogstaver, og man behøver ikke have tændstikfingre for at bladre eller trykke. Samtidig er den stadig så transportabel som man kunne håbe på.

Men nej. Lad os holde fast i enten stor (iPad) eller mikroskopisk (iPhone). Det er jo nok. Problemet er bare, at for mig er det ikke nok. Derfor ser jeg mig selv bruge min Huawei MediaPad mere og mere. Ganske vist har den en officiel pris på 3000 kroner (hvilket svarer til iPad, som er større) og Android 3.2 Fluffy Berrie Craphood (ja, man må gerne gøre grin med Apples navne for deres OS, så lad da mig få nydelsen her også).

Men nu kommer det fantastiske. Elgiganten har angiveligt opfundet en tidsmaskine eller noget i den dur. For her koster en 7" funklende ny MediaPad sølle 1799,-. Og går man forbi Huaweis hjemmeside TADAAAH så ligger der en fiks og simpel 4.0 opdatering og venter, så man endelig kan nyde smagen af flødeis mens man nørder.

Ice Cream Sandwich er nemlig tæt på perfekt. Det er overskueligt. Det er brugervenligt og det er endelig med en smule krav til producenterne. Eksempelvis skal der være tre soft (eller hard)-knapper som sikrer at man overskueligt kan gå tilbage, ud eller lukke apps ned. Ganske enkelt er det en nydelse og er man bekendt med iOS er der langt flere tilfælde af glæde end problemer. Herligt.

Og lad være med at sige "hvad sagde jeg, Android er bedre". For det har det i lang tid ikke været, andet end på små (for mig) ligegyldige punkter. Det dårlige har langt overskygget det gode.

Men tilbage til iTunes. Mit iTunes insisterede på (da jeg for nyligt skulle genskabe den nye iPad fra min iPad 2) at den gerne ville lave en back-up, men at den til gengæld ikke ville lade mig bruge denne. Eller det vil sige, den lavede sådan en best-of af min samling. Tog jeg 300 apps som var installeret lod den mig få de 40 med over på den nye iPad. Jeg brugte 5 timer på at gentage processerne indtil jeg gav op og besluttede mig for at hente de forskellige apps igen.

Her bliver det for alvor sjovt. Hvis jeg kigger under mine indkøbte apps (purchased) får jeg en side med 12 apps på hver. Der er en ulidelig ventetid for at komme videre til næste side. Systemet har pt. registreret 2258 apps som indkøbte hos mig (tallet er større, men eksempelvis Star Wars Battle For Hoth må jeg nemlig ikke længere hente). Finder jeg nu en app jeg vil overføre, så går den ud af listen og jeg skal starte forfra med at scrolle.

Forestil dig at skulle hente bare en tiendel apps på denne måde. 300 apps. Klik. Vent. Klik vent. Gentag op til 150 gange for én app (regn selv efter, den er god nok).

For mig er spillene det vigtigste - men ikke uden fokus på brugergrænsefladen og mine muligheder. Mit liv er bygget op om at være mobil. Det vil jeg ikke miste grundet en dårlig back-up-ordning.

Så kære Apple. I må gerne have fuld kontrol over mine apps, men ikke hvis I kun tager hensyn til en bruger med 100 apps i biblioteket. Så vil jeg have kontrol. Kan I ikke give mig det, så mister I superbrugerne. Et fnidret og uigennemskueligt filsystem er en joke. Har I ikke hørt om jailbreak?

For seks år siden vendte jeg iPhoto ryggen fordi det blev kategoriseret på en sådan måde at selv Rainman ville få nykker. Jeg synes at det er trist at skulle se det gentaget. For Apple kan rigtig mange ting. Men hvis de ikke kommer op i fart, får de sværere og sværere ved at konkurrere med eksempelvis Android-platformen.

Imens ser vi Samsung Galaxy III levere en stor skærm og et hæderligt design (nej hvid og blå er ikke min yndlingsfarve, og jeg kan ikke lide kurver). Jeg kan til gengæld godt lide den tilpas store skærm (4,8" som er en af grundene til at jeg længe kiggede efter den endnu større Note). Samtidig ser vi Google Play blomstre og udvalget af mellemstore telefoner/mikrotabs vokse.

Hos Apple? Så skal vi have turbo-opløsning. Helst højere end øjet kan se. Det skal resolutionere os. Og vi skal have det, også selvom det betyder at min nye iPad ikke længere kan spille mens den oplader (hvis jeg altså vil se batteriet øges). Og ligeledes selvom det betyder at den er blevet så tung, at den for mig har rykket sig fra hyggelig til monstrøs.

Det er endda nu, hvor Apple kan tryne konkurrenterne. De har den bedste sikkerhed, det største udvalg af spil og det bedste navn. Nu behøver de bare lytte en smule mere og give os lidt flere muligheder på hardware-fronten. Tag den gamle iPad. Smid den ned til 7" og bibehold opløsningen ved hjælp af retina og smæk en telefon i. Giv os et iTunes, der er mindre diktatorisk i sin tilgang til backup og så er vi godt på vej.

Indtil da så leverer Ice Cream Sandwich eksempelvis en tablet (der kan fungere som telefon) i 7" med et tastatur der er brillant, et styresystem der funker og en shop der langsomt kommer op på siden af Apples.

Der er plads til begge dele. Frihed samt rod på den ene side og kontrol samt kvalitet på den anden. Men den ene behøver ikke udelukke den anden. Man kan lære af hnanden. Og hvis Apple ikke indser dette ganske snart, så kommer det til at gøre ondt.

Google Play har nærmet sig App Store både hvad angår en tilføjet grad af "censur" (slut med dick og pussy-apps), de har nærmet sig iOS rigtig meget med ICS 4.0 og de har med de nye telefoner og en smule mere kontrol vist, at de kan vokse med opgaven.

Imens har Apple givet os en tungere iPad og en talende kvinde der da er meget sjov. Apple fører stadig stort på spilsiden, og iOS 6.0 kan gøre meget for menigmand, men jeg kan godt se hvem der er på rette spor. Navnet starter med A, og det kan ikke spises.

Billedebombe: Lees startskærm på Android