Metal gear Solid serien siger heller ikke mig noget. Har prøvet 2´eren og 3´eren hvor jeg kom rimeligt langt i 2´eren, hvorefter jeg lagde spillet fra mig. Som du selv siger er der alt for mange cutscenes, hvilket var det der ødelagde det for mig. Der var også andre ting jeg ikke brød mig om, men nu er det efterhånden nok 10 år siden jeg prøvede 2 ´eren, så hukommelsen er ikke så god.

For at sige det kort : Jeg forstår ikke serien og jeg elsker den ikke. Men hver sin smag.

Jeg holdte rigtig meget af det oprindelige Metal Gear Solid fra 99. Den sommer fik jeg intet sol, men sad bag gardinerne og frydede mig. Psycho Mantis var genial som kinetisk superskurk, Vulcan Raven var bestialsk både i det første og andet møde og endelig Revolver Ocelot, der havde både cowboystil og karisma. Det var et kæmpe ensemble af gode figurer med dybe baggrundshistorier, og for mig peakede Hideo Kojima rent spilmæssigt med MGS.

Siden er det rigtigt, som du siger, at serien er gået ned ad bakke, og de cutscenes der i gamle dage var belønninger, overtog nu i stedet gameplayet, og så er der ikke meget tilbage for spilleren at lave. Alligevel bliver Kojima af mange betragtet som en gud af en anden verden, men realiteten er at hans seneste spil har været frygtelig overvurderet. Ærgerligt!

Syntes også det kan være en anelse brutalt, jeg ville virkeligt ønske at der var mindre forklarende ævl i serien. Syntes serien skinner når det kommer til de smådramatiske øjeblikke, men når det hele bliver for politisk og teknisk, så begynder min hjerne så småt at blive grå.

Der må simpelthen være bedre måder at håndtere alle de tunge information dumps. Må dog tilstå at jeg ikke fatter MGS 1 til ps1, syntes det er rædselsfuldt og forstår ikke hvordan det nogensinde har fået klassiker status. Vil næsten sige at det er grænsende til det uspillelige, mest af alt takket være verdens mest ubrugelige kamera. Ja nogle gange vil jeg faktisk gerne se hvad der foregår foran mig!

Et par uger efter HD collection udkom fik jeg lyst til at stifte bekendtskab til serien, så jeg startede med det originale MGS, som jeg købte på PS store. Det var lidt svært at komme igennem, men jeg nød det og historiemæssigt var det spillet jeg nød mest, da den er ikke er så underlig som de andre (især 2'eren). Jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om Sons of Liberty. Jeg nød hele oplevelsen, men historien endte simpelthen med at blive alt for rodet selvom jeg fulgte, så godt med som jeg kunne. Gameplaymæssigt er 3'eren min favorit pga. det mere traditionelle kamera.

Kan sagtens forstå at der er folk som ikke bryder sig om serien, for den er jo meget speciel og japansk på nogle punkter, men i sidste ende er jeg glad for at jeg hoppede med på vognen. Serien har givet mig noget af det bedste og mest udfordrende stealth-gameplay jeg har prøvet, noget af det bedste musik jeg har hørt i et spil og nogle af de mest gribende cutscenes jeg har set (men der er også en hel del, som bare er underlige og uoverskuelige)

MGS er en af mine yndlingsserier. Både 1'eren og 2'eren rangerer højt i toppen af mine yndlingsspil.
Jeg tror dog, at man skal være mere end almindelig åben overfor universet for ikke at sidde tilbage og grine over de åbenlyst alt for japanske og komiske scenarier (helt ærligt: En tyk bombemand på rulleskøjter).

Ærlig talt ved jeg ikke, hvad det er der fanger mig mest. Jeg har egentlig ikke meget mod langt størstedelen af cutscenerne, fordi jeg synes det er en interessant (omend mangelfuld og til tider latterlig og oversentimental) historie.
Derudover er det efter min mening stadig de fedeste stealth-spil på markedet.
Man siger, at man enten er Splinter Cell-fan eller MGS-fan, og jeg hører klart til sidstnævnte. Det var kun Chaos Theory, der sagde mig noget særligt i Splinter Cell-serien.

Jeg fatter ikke "humoren" i spillene, og jeg har aldrig kunnet tage mig sammen til at spille mere end 30 min af nogen af dem. Men jeg forstår charmen i dem, og jeg har da nydt at kigge på en kammerat spille dem, fordi jeg så bare kan koncentrere mig om at se lidt historie engang imellem.

Må også tilstå jeg er en rimelig stor fan af serien, og har elsket alle de oprindelige spil (ikke PSP versionerne, dem har jeg ikke spilelt). Synes ikke som sådan cutscenes ødelægger spillet, som mange åbenbart føler, jo der var da mange i 4'eren, og det grænsede måske også til at være i overkanten, men spillet gav mening, og jeg levede mig ind i det

Metal Gear spillene har givet mig uendeligt meget underholdning de sidste 10 år. Personligt er 1'eren en favorit, hvor 2'eren er det dårligste i mine øjne. F**k Raiden men kan godt se hvorfor serien ikke skulle tiltale nogle typer gamer

Lee, var det ikke Harry Gregson-Williams der lavede musikken? Ihvertfald til 2'eren, 3'eren og 4'eren. Det var, så vidt jeg ved, Kazuki Muraoka som leverede musik til 1'eren tilbage i 1998.

Am I missing something?

Jo det var det jeg mente! Jeg forveksler altid de to, lige siden de teamede op i The Rock. Fikset.

Jeg havde lånt 4'eren, og efter ca. to timer, havde jeg fået lov at spille en halv time. Derudover var jeg blevet introduceret til en lille skodrobot, der fulgte mig rundt. Så gad jeg ikke mere.

Jeg er dog en af dem, der ELSKER MGS serien, elsket hvert et spil der lavet, historien, karakter osv...

Men, jeg forstår bestemt folk, der synes MGS er blevet for meget historie og for lidt action. Ville have bestemt ønsket at MGS4 var mere åben, end så liniere det blev... Men jeg gav spillet 10/10 den gang... Men det sagt, hvis det var sådan det i dag udkom, blev det hurtig et 7/10 :p

Ser frem til MGS5, håber der bliver mere åben, mere game tid, men stadig de lange fantastiske cutsence for mig :3