Imorgen er det Mandag, IGEN!
Jeg tror jeg trænger til et nyt arbejde, måske lave noget hvor jeg bare kan slå hjernen fra
og ikke behøver at engagere mig så meget?
Måske et samlebånds arbejde, eller sådan et arbejde hvor man kan gemme sig lidt ude i hjørnerne hvor der aldrig rigtig er nogen der kigger, så man kan læse lidt flere nmeldelser og så få hyre for det samtidig.
Hvorfor får jeg det sådan? Jeg har det jo rigtig godt hvor jeg befinder mig nu, både på arbejde og privat.
Egentlig er det nok umuligt at finde det job, men findes det så vil jeg da gerne have det.
Men jeg nøjes bare med at tage på mit sædvanlige job som anlægsgartner i et privat firma, imorgen tidlig når jeg vågner.
Det er nu også et pissefedt job, jeg har gode kollegaer de sædvanlige problemer med chefen, masser af humor god hyre og bare generelt rigtig godt humør, er der på den arbejdsplads jeg er på.
Jeg er jo ude i landet og arbejde, men her på det sidste har det stået lidt stille pga. vejret
så jeg er tilbage på pladsen, som ligger i Gentofte.
Så tager jeg franskbrød med til de andre om
morgenen og jeg har sat 2 rammer cola i køleren, det gør bare dagen lidt nemmere der kl 06.30 og cola til morgenmaden får tit en til at tro det stadig er en lille bitte smule weekend inden man skal ud i luften og grave huller eller trække kabler.
Jeg skifter nok ikke arbejde endu og nu vil jeg kaste mig over mørbradgryden og kartoffelmosen og bagefter tage en smut tur til helvede og gå i seng tids nok til at være
frisk imorgen.
Rigtig god Søndag til jer alle og god arbejdslyst imorgen
Lilleblake.....
Årets første.
Ja det var så det år og nu begynder der et nyt.
Det år der er gået har virkelig fløjet afsted, men jeg nåede det meste af det jeg skulle.
Rutschebanen er dog ikke i nærheden af at være på plads, men jeg håber og tror den kommer det i dette år.
Den faglige klub jeg har startet får forhåbentlig lidt mere vind i sejlene i løbet af foråret, når der skal evalueres på det gamle år.
Mit vand projekt om at genbruge alt regnvand fra firmaets tage, til spuling af kloakker og vask af firmabiler, bliver forhåbentlig en realitet ultimo Marts.
Mit motions projekt fra sidste år sneg sig lige op over 500 km cykling og løb, dette år skal den op på 7-800.
Smøgerne kvittede jeg sidste år, nu vil jeg starte igen.
mit eneste nytårs fortsæt som jeg ved jeg kan holde:
JEG LAVER IKKE FLERE BØRN.
Når det så er sagt vil jeg bare sige velkommen til årets første blog indlæg og det nye år, håber i alle trådte ind med maner.
Chill
Mit gamer år, nu med bræt.
I løbet af dette år har dér sneget sig et par brætspil ind i mit liv og det har ikke
været nogen dårlig ting og specielt et spil har fanget min opmærksomhed (igen)
og det er Stratego.
Vi kender vel allesammen Stratego, det der spil hvor man har hver sin hær
og så gælder det om at capture the flag og man har bomber og genraler bomberyddere og
spioner.
Det spil er vel med snart 50år på bagen virkelig noget der bider sig fast og det
der er interresant er at det er så simpelt som noget kan være,
virkelig noget der er afslappende at spille og til og med sjovt.
Jeg spiller det med min datter på 6År, hun er stadig lige en tand for lille men med
costumized regler så kører det derudaf og opstillingen måtte jeg selv google for den
er jo i sig selv virkelig sjov at eksperimentere med og mulighederne er mange og jeg er da
begyndt at vinde over hende.
Nå nok om mit analoge eventyr i skulle jo nødig kede jer ihjel.
Tilbage i den virtuelle verden, har jeg haft travlt med udvidelsen i WoW og det er gået ok.
Jeg er social og spiller PvP og har en Rogue og en Warlock i LvL 90.
Jeg har også spillet D3 og har holdt en lille pause men spiller det igen nu.
På min PS3 har jeg jo nok som mange andre nydt rigtig godt af Playstation plus, det har for
mig været genialt og jeg har sparet tusindvis af kroner og ud af det er der blandt andet
kommet Batman Arkham City, Borderlands og Guardians of Middle Earth.
3 spil som jeg synes har været mine absolutte top spil for 2012 og dem kommer jeg klart til
at spille meget mere i 2013.
I børne afdelingen har den stået på Ratchet and Clank All 4 one, Cars2, Mariokart wii, Little big planet
og her der vinder Ratchet and Clank og Cars2.
Det er 2 spil som virkelig batter for ungerne, de skal have lidt hjælp til controlleren, men efter et
par timer så sidder den nogenlunde i skabet, ihvertfald nok til at de hygger sig fint.
Af film og tv-serier må jeg nok sige at 007 var ikke andet end endu en bangbang film for mig, hobitten
har jeg ikke fået set da kvaliteten (har jeg fået at vide) jo er som dengang man så Beverlyhills 90210
og Brandon filmede med sit videokameraet og kameraet så skiftede vinkel til at man så ser det,
som Brandon filmer, så bliver det helt kulisse agtigt.Så den venter jeg med.
Tv-serierne har jo en stor plads på mine hylder. I år har breaking bad virkelig sat sine spor og det må
være min top serie i 2012.
Chuck, den om nørden der bliver agent for C.I.A og bare er omringet af flotte damer hele tiden,
har været min fald i søvn serie, ok humor og ikke mere i det.
Og den evige serie over dem alle Dollars. En serie som i mange år har været igang på mit tv.
En serie som man kan se et afsnit af om året og stadig huske hvor man er, se det er sgu drama så det vil noget.
Alt ialt et meget tilfredstillende år for mit vekommende på både spil og film fronten og her til
sidst vil jeg da også nævne at GR virkelig har været platformén for mig og det har jo også gjort sit
til at holde interessen ved lige.
Til sidst et rigtig godt nytår til alle herinde, jeg glæder mig til et år mere i jeres selskab.
Vuggestuens rutschebane. Del. 2
Vuggestuens rutschebane Del 2.
Dagsorden. Forældremøde i vuggestuen. D. 29. Oktober 2012.
1.Rutchebane nedrives pga. den er farlig at lege på og der opsættes ikke en ny af økonomiske årsager.
2. Vuggestuens legeplads plan er pt. for dyr. 200.000,- Kr, lederen lover at samle alt
materiale sammen omkring planen og videregive det til vuggestuens repræsentant for klyngebestyrelsen.
3. Undertegnede melder sig til forældrerådet.
Dagsorden. Forældrerådsmøde i vuggestuen. D. 12. November 2012.
1. De fleste har meldt sig pga. det med rutschebanen.
2. Nedsættelse af gruppe, (2 pers. fra forældrerådet) skriver et brev til borgmesteren, Anne Vang.
3. Undertegnede vælges til forældre repræsentant i klynge bestyrelsen.
4. Lederen gør igen opmærksom på at indsamling af materiale omkring legepladsplanen er igang.
5. Rutschebanen er stadig ikke revet ned.
Torsdag D.15 November, lederen gør undertegnede opmærksom på en mail, indholdende materialet omkring legeplads plan, er kommet retur som fejl og hun nok skal prøve igen.
Dagsorden. D. 22. November Bestyrelsesmøde i klyngen.
1. Lederen gør igen opmærksom på at en mail er på vej.
2. Spiser en masse karameller
3. 5 Medlemmer har meldt afbud.
4. Undertegnede spørger om økonomi omkring legepladsplanen.
5. Lederen (Klynge) svarer dette er op til
vuggestuen.
6. Intet nyt om brevet til Anne Vang
7. Mødet slutter og materialet er på vej.
Dagsorden. D. 16. December.
1. Stadig ikke nogen mail.
2. Rutschebanen står endu.
3. Intet nyt om brev til Anne Vang
4. Tålmodighed brugt op.
5. Undertegnede forfatter e-mail omkring legepladsplanen , og brevet til Anne Vang
og sender til lederen.
6. STAY TUNED
Online haters.
Godmorgen.
Jeg har gået og tænkt over hvad der egentlig rør sig i mennesker på internettet og hvorfor.
Grunden til denne tanke dukker op er fordi jeg igennem GR fandt ud af hvad let's play er for noget og så tænkte jeg at disse videoer vil jeg da lave nogle af.
Jeg har nu lavet et hav af videoer fra WoW som egentlig ikke er sådan helt eller halvt gennemført, men anyway så er de sjove at lave og jeg tænker altid nu glemmer jeg ikke hvor jeg farmede det eller sådan finder man derned osv.
Mit sidste påfund er 360* videoerne som bare er en video hvor jeg drejer rundt og filmer landskabet så mine intetanende venner kan se landskabet, intet fancy pancy i det.
Det der så sker er at man får jo nogle hits på sin kanal og nogle kommentarer og det der undrer mig er at folk altid sviner videoerne på alle mulige måder, lav dps dårlig lyd og bla bla bla.
Det skal siges at mine videoer har intet med dps at gøre.
De brugere der skriver disse nedladende kommentarer har også en youtube profil og det jeg så ser når jeg trykker ind på deres profil er at de stort set bare hater alt og mærkeligst af alt de har ingen uploads, det er da useriøst.
Er internettet et sted hvor man bare sviner løs fordi man egentlig ikke skal stå til ansvar for det man skriver? Jeg sletter ihvertfald de kommentarer for jeg synes folk er for underlige og gider ikke lægge væg til deres lort.
Jeg spørger så om der er andre herinde der oplever det samme, ikke bare med videoer det kan være hvad som helst, for disse mennesker findes vel overalt måske også her på GR???
God dag til alle.
Vuggestuens rutschebane.
Hej, igår var jeg til møde i vuggestuen så'n et af de der hvor man er 60 forældre og lederen fortæller omkring stedets økonomi, bemandingen, madordningen, klyngeledelse osv.
Man blir så delt op stue vis, hvor de pågældende pædagoger så fortæller om deres arbejde på stuerne og praktisk information.
Altsammen rigtig godt og de får al min respekt for deres arbejde, de er dygtige og jeg synes ikke rigtig de har oddsene med sig.
Der er en del ting der spiller ind for at pædagogernes arbejde blir tilfredsstillende for dem selv f.eks.
Økonomien. Der bliver mindre penge på budgettet for hvert år og ting bliver slidt ned. Tag nu cyklerne de er nu reduceret til 2 og der skal være 3 for at hele stuen kan tage afsted sammen.
Så er der vikartimerne som ikke helt slår til ved sygdom ferie etc. Så de må løbe lidt stærkere, madordningen skal så til afstemning via forældrene, hvilket resulterer i at vi får køkken damens fremtid i vores hænder for bliver den nedstemt ryger hendes stilling med 6 mdrs. varsel.
Pædagogerne skal så bruge af de effektive timer til at lave mad, dække op, tage ud, vaske op og hvad dertil hører, altsammen noget der gør de får mindre tid til børnene, hvilket må være et skrækscenarie når det nu engang er dem man er uddannet til at passe.
Så er der rutchebanen, som skal rives ned fordi den er for gammel og der er ikke råd til en ny, altså det samme som skete med gyngerne lidt før mit mellemste barn startede og nej stadig ingen gynger.
Så er det jeg tænker hvad fanden sker der for det?
Vikartimer er en ting madordning noget andet, helt ærligt hvordan kan man overhovedet fjerne både gynger og rutschebane uden at være i nærheden af at finde en løsning på noget nyt? Hvordan kan det være man som forælder ikke må lave legepladsen, fordi det skal i udbud, men hvorfor skal det i udbud når alle ved der ikke er penge til at få det lavet?
Hvorfor er systemet sådan indrettet lige præcis når det gælder børn, jeg mener, køkkendamen ved godt hendes stilling er i skudlinjen når hun tager den så fred være med det ( lige nu ihvertfald) men ungernes legeredskaber osv.
Det er da under lavmålet.
Skulle der tilfældigvis sidde en forælder med en million på lommen der bare skal smides ud, så må vedkommende ikke bare give den til børnehaven, vi må ikke smide 500,- Kr. Hver så de får et tilskud til noget inventar eller noget, det da underligt? Nå men hvad gør man så, ja jeg meldte mig til forældre rådet selvom jeg alle dage har sagt det skal jeg bare ikke.
Jeg har derfor besluttet mig for at tage den rutschebane hele vejen gennem systemet og jeg stopper ikke før den står der.
Måske er jeg naiv, men jeg ved bare der sidder 40 små mennesker som ikke har en chance for at sige, hvad fuck har i gang i, vi vil have vores rutschebane, så det gør jeg for dem når de nu ikke er så priviligerede at have et sprog.
God dag til alle.
Prøv ferie, Felix. B
Inden jeg gik på ferie for ca. Halvanden uge siden var det hele planlagt, de to små drenge skulle parkeres i institutionerne og den store pige på fritteren og konen på sit job. Denne planlægning var nøje udregnet så jeg kunne få min rogue op i lvl 90 senest Tirsdag nat.
Når det så var sket kunne jeg passende holde 5 dage fri i diverse legeland, aktiviteter og hvad der ellers er af ting man kan slæbe sine børn igennem for at brænde krudtet af dem, når nu man endelig har mere end 3 friske timer med dem om dagen.
Nå men al planlægning gik fløjten og det startede Lørdag morgen da den mellemste knægt vågnede og lignede en rødspætte filét, skoldkopper, to timer senere vågner den mindste og brækker sig i lår tykke stråler og sådan fortsætter det i 5 dage kombineret med diaré hos alle unger og sure opstød hos forældrene som slipper lidt billigere.
Alt i alt en lidt trættende ferie og jeg troede aldrig jeg skulle sige det, men helt rart at være tilbage i maskinen og "slappe" af.
Der er så lige den om den vrede cyklist.
Fredag da jeg cykler hjem for at holde den skide ferie kører jeg på cykelstien og får øje på en dude der kører på fuldgas inde på fortovet, da jeg tror han vil ud på cykelstien, fordi han laver et move der virkelig lægger op til han kommer ud, trækker jeg ud, uden at se mig tilbage og bom der kommer en bagfra og han vælter og jeg stopper lidt længere henne og når at tænke woo det var sgu min skyld det der, så jeg stiger af og går hen til ham og har egentlig besluttet at den kører vi på forsikringen hvis noget er gået i stykker.
Der sker så det at han rejser sig op, stiller sig midt på cykelstien og begynder at brøle og svine mig til med fraser som, dumme svin, syge stodder, skal du ha på munden og hvad ved jeg. Jeg stiller mig på fortorvet og kigger på han puster sig op samtidig med han spærrer for samtlige cyklister der nok synes han er lidt irriterende, eftersom de gerne vil hjem og holde weekend og nok mener han kan gå ind på fortorvet og skabe sig, da han er færdig med sine udgydelser kigger han på sine bukser som har fået et hul på knæet og siger, ja hvad fanden har du så tænkt dig at gøre ved det?
Og så var det bare jeg tænkte no fuckin way om jeg gider finde mig i det pis, jeg ved godt han væltede og det var min skyld, men nu har jeg ogdå prøvet at vælte en del gange på cykel og slå hul på bukserne og den attitúde han lagde for dagen gad jeg bare ikke stå model til, så jeg sagde; jeg havde egentlig tænkt mig at køre dine bukser og din ridsede cykel på forsikringen, men den måde du taler og truer mig på holder ingen steder, kan du ha en god weekend og så kørte jeg.
Hjem for at holde min ferie.
Den interessante virkelighed.
Goddag folkens, så sidder jeg her igen, foran computeren (telefonen)og de sociale medier. Alle de medier vi allesammen elsker at have, Facebook, Twitter , Google+ og jeg kunne fortsætte, men jeg tror bare jeg stopper her, for i kender sikkert til flere.
Jeg er begyndt at foretage afmeldinger af ligegyldige opdateringer og hvad er en ligegyldig opdatering spørger i så?
Her skal i få nogle eksempler på hvad jeg synes er ligegyldigt om ik andet helt hen i vejret:
"Sikke en dag, og solen skinner endda. Har bagt boller som blev fantastiske, manden har ligget på sofaen jeg har fået gjort hele huset rent, pyyha det trængte og ungerne de er jo fantastiske, i dag sagde den mindste, mor du er bare så god til at gøre rent".
"Ååårhja det tidligt, den mindste besluttede kl 05:40 at vågne op og så komme ind og overtage fars side af sengen så jeg måtte ligge og støtte med den ene arm for overhovedet at kunne ligge i sengen, nu trænger jeg virkelig til kaffe".
"Åååhh hvor var det bare hårdt at være til træning, men jeg gjorde det, nu skal det gøre godt med et stort stykke kage, som jeg selv har bagt, imorges fordi jeg havde fri, sluuurp og god aften til jer"
Disse eksempler er nogle af dem hvor jeg tænker, hvorfor? Hvad er folks behov for at dele disse ganske almidelige dagligdags ting med gud og hver mand? Jeg mener dem med børn kender da alt til det, at man så vælger at lade barnet overtage sengen er en helt anden snak, ligesom den med kagen efter træning. Er folk bare syge efter at blive bekræftet eller hvad?
Nogle af de værste eksempler synes jeg kommer her:
Tanja skriver i sin status:
"Åååhhh fuck nej"
Folk kommenterer:
" hvad er det søde?"
"ej for helvede er du ok?"
"shit Tanja hvad sker der?"
"Ok sig det så er der sket noget?"
"?????"
"ring hvis du vil snakke"
"knuzzz søde du er i mine tanker"
Og sådan fortsætter hysteriet et par comments eller ti endu, hvorefter den meget nedtrykte Tanja svarer:
"Jeg har menz"....
OMG tænker jeg, helt ærligt hvad skal jeg vide det for, hvorfor skal alle mennesker spørge ind til det før hun svarer, jeg synes sgu det er underligt.
Så der eksemplet med kvinden i sorg:
"Jeg vågnede imorges og ved siden af mig lå Jakob og han var død. Det er med stor sorg jeg skriver dette, men Jakob var en god far og han elskede sine børn nu er han væk."
Ok tænker jeg, så fik vi da det på plads, Jakob var en god far og han elskede sine børn, hmmm tak for info må han hvile i fred.
Hvad sker der for det, hvordan er behovet blevet sådan?
Hvad er jeres grænse hvad deler i selv med andre?
Er det mig der er blevet gammel og ikke ved at det er helt normalt at dele alt fra den dybeste sorg til den ganske almindelige hverdagsting?
Herinde har vi live feed, men jeg synes godt nok der er en verden til forskel.. Og er virkeligheden virkelig så interresant at vi hverdag kan læse om den på andres profiler?
Jeg synes det ikke....
Arbejde, hvorfor???
Kender i det, man har holdt fri i flere måneder og skal til at starte op igen, aftenen før kommer nedturen og jeg tænker hvorfor? Hvorfor skal jeg arbejde, det er jo langt ude, nu har jeg i flere måneder haft tid til det mit liv drejer sig om.
Børn og familie, gaming masser af gaming, gamer news, gatherings af forskellig art, venner og bekendte sene nætter, alt det som jeg sagtens kan bruge 8 timer mere til om dagen.
Nå f...ck det for vi ved jo godt allesammen vigtigheden i det at ha et arbejde og når man nu, som jeg, starter efter flere måneder så er jeg da immervæk glad for de kollegaer jeg nu engang deler skur med og alle de ting man oplever på en arbejdsdag.
Tag nu Kasper han sover 10 min hver morgen inden han kan sige noget og se for den sags skyld, han er forøvrigt glødende Brøndby fan.
Møller han skider hver morgen kl 06:40 og han gør altid tingene i omvendt rækkefølge.
Anders, han møder 10 min før tid og siger så lidt så muligt, han deler dog ordrer ud så noget er han desværre nødt til at sige.
Iøvrigt tror han vi kan læse hans tanker.
Alan, kun med et l, han vandt 13,5 tusind i weekenden så han gav frokost og smiler hele tiden, det gjorde han også før han vandt. Har været hardcore gamer, spiller nu Guild Wars 2, moderat.
Andreas, ny i skuret griner af stort set alle de jokes man kan finde frem i skuffen, det er sjovt.
Mikkel, lærling som er igang med sin uddannelse for lige at slappe af inden han læser videre til et eller andet aktie noget? Spekulerer iøvrigt i sin fritid.
Michael, han er formanden og han styrer pladsen og kloakafdelingen, en lille splejs der drikker meget kaffe og har STYR på alt.
Martin og Mikkel, kloak sjakket som møder i skuret hver dag og siger godmorgen hænger sammen i tykt og tyndt, begge to er wakeboardere i fritiden og mikkel er ved at bygge en drift bil med 6-700 heste.
Så er der mig og jeg er maskinfører, dukker mig for jordklumper og andet fordi alle førnævnte på nær Kasper og Michael, går under fællesbetegnelsen teenagerne, ikke en dag over 21 og mangler lige den der hov jeg skal nok ikke kaste vand eller jord på ham der idag...
Hele sjakket er godt skruet sammen og kan man ønske sig andet når nu man skal ha et arbejde?
Tror jeg ville kede mig ihjel uden chancen for at få en jordklump i hovedet, eller når man skal stoppe den glødende Brøndby fan fra at kvæle en af teenagerne og han resten af dagen surmuler over han ik fik lov at tage fat.
Det er når beboerne kommer ud og råber og skriger af teenagerne og de helt uden tøven vender sig om og siger luk røven spasser eller jeg sender dig videre til formanden.
Det er morgener hvor man egentlig ikke rigtig kommer igang og man står på vejen og sludrer, nogle gange regn andre gange sol, de morgener hvor man sammen hjælper en væltet og lidt for træt cyklist på benene igen, tak siger han og sætter sig på en brøndkegle og kommer til hægterne inden han fortsætter.
De morgener hvor den socialt belastede dude står næsten oppe i containeren og ryger morgenfed, de vinduer der er åbne hvor musik fra klassisk til rock strømmer ud, de morgener hvor en tilfældig mand griber vores kost og hjælper med at feje, de morgener hvor skraldemanden spærrer hele vejen og får samtlige billister foran og bagved til at holde hornet i bund i arrigskab, de morgener hvor arkitekten snubler over ingenting og bliver beskidt.
Smukke damer der cykler forbi og smiler til de morgenfriske kommentarer om deres korte kjoler og flotte lange hår. De damer der tager til genmæle og lukker munden på hele banden.
Altsammen sjove oplevelser som egentlig gør det så meget sjovere at ha et arbejde og hvis nu, ved godt det er en kliché, men hvis nu jeg vandt den store lotto, så stoppede jeg nok ikke med at arbejde, det er jo meget sjovt i sidste ende og det fedeste er, jeg får penge for det...
Jeg vil prøve ikke at sige Fuck
Det er morgen, jeg er træt, alligevel får jeg kæmpet mig ned i poolen så den daglige svømmetur er tidligt overstået.
Jeg har tænkt over det, hvad kan jeg gøre for at blive bedre til det? Bedre til hvad? Ingen anelse og resten af dagen skænker jeg det ikke en tanke, faktisk tænker jeg slet ikke over det før den dag jeg møder Per.
Per møder jeg i Næstved, han er en sød og venlig mand som ved en masse ting, især mennesker ved han meget om, måden de taler på, opfører sig, skriver, handler i givne situationer.
Alt i alt ved Per en hel masse ting man kan bruge som værktøj til f.eks. At tyde folks intentioner, humør, grænser osv.
Per snakker og han fortæller, flere dage i træk fortæller han om det at være et menneske i alle dets afskygninger, virkelig interressant emne, for ved jeg egentlig hvem jeg selv er?
Efter Per's tegning og fortælling ved jeg det ihvertfald, jeg er ikke et sekund i tvivl..så'n da.? Men ikke nok med det, jeg finder ud af hvem andre er, til dels, for helt og aldeles kan jeg nok aldrig 100%finde ud af hvem andre er eller kan jeg? I mit møde med Per finder jeg ud af en masse ting jeg måske skulle prøve at ændre for at få det lidt nemmere med de mennesker jeg omgås, ved ikke om i kender det?
Moren der synes det hele er så synd for hende, faren der aldrig synes du gør det godt nok, vennerne der hele tiden skal ha hjælp med computeren, men aldrig har tid når du skal ha flyttet sofaen, kollegaen der aldrig lytter til andre end sig selv og udstiller dig som en idiot hvergang du åbner munden, chefen der mobber og spiller dobbelt spil.
Dette er bare nogle få ting som kan være med til at gøre ens hverdag trist og kedelig.
Jeg har fundet noget af løsningen på at afværge de værste situationer, og det som er mest tankevækkende er at det i sidste ende blir løst nemmest ved at lave om på mig selv, for det at lave om på andre er vel egentlig en umulig opgave, for det er vel de færreste der bryder sig om at få at vide hvordan de skal opføre sig?Kender i til det? Har nogen af jer fundet løsningen, har det haft konsekvenser, er der nogen af jer der stadig leder efter løsningen? Er der nogen af jer der er helt fri for den slags? Spændende er det og hvordan ser vi egentlig på hinanden som mennesker?
Håber i får en god dag og alle i møder på jeres vej får et smil, bare fordi i kan.
Hvil i fred Hr. Møller
Så blev det nat og jeg er blevet vækket, det resulterer i en blog om en ting jeg har tænkt lidt over.
Hr. Møller slap grebet om livet her for ikke så lang tid siden efter et langt liv. Aviserne hyldede Hr. Møller for alle de fantastiske ting han har gjort, men mange mennesker mener man ik skal glemme bagsiden af sucessen.
Hans skibe fragter våben til mange krige, granitten til operahuset kommer fra en fabrik i Kina hvor arbejdsmiljø og sikkerhed blir prioteret lavest, medarbejderne i koncernen er uden overenskomst og en masse andre dårlige ting kunne man sikkert føje til listen?
Og jeg tænker så, er det ok at lave cool business på krig, og andres ve og vel, når man arbejder efter fairtrade princippet?
Fonden han har bygget op er en af de største i verden, og der er givet mange gode millioner ud, bla. til et gymnasium og en kunstbane i en fodboldklub, men var der ikke blevet råd til det alligevel uden våbene og alle de slidte kinesere?
Jeg ved det ikke, og Hr. Møller efterlader sig vist ikke den solstråle historie som mange medier synes at fremlægge den som..
Godnat....
A.Breivik Vs Modern Warfare 2
Godmorgen allesammen. Så sad jeg igår aftes på mit lille hotelværelse og så nyheder og den helt varme kartoffel er åbenbart A. Breiviks ugerninger på øen utyøa. Det som undrer mig er at medierne bruger meget tid på om det er computerspil, der har gjort manden til psykopat. Det er under afhøringer kommet frem at han har øvet sig på sine ugerninger, gennem spillet Modern Warfare 2, spørger i mig synes jeg det lyder lidt tosset at bruge et spil til at øve sig på og iøvrigt tror jeg heller ikke på man blir psykopat af de spil der nu engang findes...
Hvad synes i, bliver vi gamere psykopater af diverse ultra voldelige spil?

