Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto

Et gensyn med Elder Scrolls Online

Skrevet af Mike JezZ den 12 april 2017 kl. 11:39
Tagget som: Elder Scrolls Online

Da The Elder Scrolls Online udkom tilbage i sin tid kunne jeg ikke dy mig. Betatesten var en smule lunken, men jeg gav alligevel spillet min tvivl til gode. Indrømmer da også, at spillet var underholdende, men jeg følte ikke at spillet var den månedlige betaling værd.

Jeg endte med at blive level 25 før jeg hoppede fra, og har siden adskillige opdateringer ikke rørt spillet. Da spillet udkom til konsollerne, fik jeg købt det til Xbox One, da PC-ejere fik rabat på at købe spillet til konsollen. Misforstå mig ikke, for spillet kan sagtens afvikles på Xbox One - men det var især manglen af Add-Ons, der gjorde at jeg mistede gejsten igen.

Grunden manglen på et nyt MMORPG, efter at være blevet udkørt i World of Warcraft samt Black Desert Online, valgte jeg at hoppe tilbage til spillet, og må sige at jeg er glad for at jeg gjorde det.

Spillet har fået så mange gode ting siden jeg stoppede. Det første er selvfølgeligt fjernelsen af den månedlige betaling, men der er virkeligt blevet tilføjet meget nyt indhold. Det er nu muligt at søge efter gruppe automatisk ved at skrive sig op til en dungeon, hvorefter man kommer ind i en gruppe når der er fundet nok medlemmer.

En anden genial ting er, at uanset hvor du er i verdenen, så skalerer de forskellige opgaver efter dit eget niveau, så du selv kan bestemme hvilken rækkefølge du klarer din gennemspilning. Dette gør også, at du kan spille med dine venner, uanset hvilket niveau i er. Monstrene skalerer sig efter hvem der slår på dem.

Jeg vil dog sige, at The Elder Scrolls Online er langt sværere på konsol end på PC, da du ikke kan få Add-Ons til konsollerne. Disse kan blandt andet vise hvor de forskellige crystal shards er, samt hjælpe dig med at finde ud af hvor de forskellige materialer kan hentes. Det er desuden også muligt at få et Mini-Map oppe i hjørnet, der detaljeret viser det område du er i.

Crystal shards bruges til at stige i de forskellige færdigheder, og selvom man kan hente en guide, er det stadig dejligt at se de shards man har samlet været krydset af med det samme, med den Add-On man kan hente. Hvis man ikke har spillet med disse tilføjelser er de formentligt lette at leve med uden, men når man først har prøvet at spille med dem aktiveret kan det blive svært at spille uden.

Spillet er lige nu gratis at prøve på samtlige platforme, så der er fri mulighed for at give spillet et skud. Jeg vil dog anbefale at spille med en ven, da spillet ellers kan blive dødt hurtigt. Jeg blev positivt overrasket over alle de nye tilføjelser, der måske på papiret ikke ser ud af meget, men virkeligt gør en verden til forskel i spillet.

Der er også en ny udvidelse på vej, i form af Morrowind, der blandt andet tilføjer battlegrounds.

Ses vi på slagmarken?

Mine 4 dage med Nintendo Switch

Skrevet af Mike JezZ den 9 marts 2017 kl. 14:29
Tagget som: Nintendo Switch, The Legend of Zelda: Breath of the Wild

Efter at min indre bitterhed over PostNord's særdeles elendige service, fik jeg pakket min Nintendo Switch ud om mandagen, for derefter at komme i gang med maskinen.

Æsken til maskinen blev åbnet, og der gik ikke lang tid, før maskinen var sat til fjernsynet. Interfacet var utroligt simpelt, faktisk ganske lækkert, da alle unødvendige funktioner direkte er skåret fra. Det eneste man ser efter opsætningen, er en lang rubrik, hvor der er plads til alle de spil man har installeret. Under spillelisten er der små, runde ikoner, hvor man kan læse om Nintendo Switch-nyheder, se internetbutikken, opsætning, og de øvrige vigtige funktioner. Enkelt og elegant.

Et simpelt men elegant interface

Den sættes til TV'et ligesom en normal konsol. Dog er kablerne en smule for korte til min smag, desværre, men man kan heldigvis købe længere kabler selv. Derefter er opsætningen legende let. Og det er lige så let at tage maskinen ud af standeren, for derefter at tage den med sig. Nogle har klaget over, at deres skærm er blevet ridset, men grunden er fundet. Nogle har tilsyneladende haft en skæv stander, der går ind og ridser skærmen, hver gang den tages op og ned. Det er formentligt en dårlig sending, der har været sendt afsted, og så vidt jeg ved, har ingen haft problemet i Danmark.

Internetbutikken er også stilren denne gang. Hvor den var langsom på både Wii U og 3DS, tager det ikke mange øjeblikke før den er klar på Switch, og selvom der endnu ikke er mange titler til maskinen, så er den stadig, ligesom resten af systemet, utroligt stilrent og nemt at navigere rundt i.

Jeg har læst om utroligt mange, der har valgt at købe sig en Pro Controller, før de overhoved havde prøvet de medfølgende Joy-Con-controllere, som følger med maskinen, og hvis jeg var blandt dem, ville jeg godt nok have følt mig en smule tosset. Hvis man bruger det grip, der følger med maskinen, og sætter begge Joy-Con-controllere i den, så føles den som en fuldkommen normal controller. Jeg har store og klodsede mandehænder, og på trods af dette, så passer den stadig perfekt i mine hænder.

Noget, der dog væltede mig ned af stolen, var da jeg spillede Zelda, hvor jeg havde en Joy-Con i hver hånd, og altså ikke brugte grip. Det føltes som en kæmpe frihed, at kunne sidde helt adskilt med begge hænder, og spille Zelda, imens jeg totalt afslappet sad i enten min stol eller i sofaen. At kunne præcisere sit skud ved hjælp af gyro-funktionen, hvor du justere dit skud ved at bevæge din joy-con, er også fantastisk. Det var virkeligt fedt, når man lige bevægede sin hånd, i stedet for styrepinden, og lige præcisere skuddet, som var det en selv der styrede buen.

Det første spil der selvfølgeligt røg i maskinen, var The Legend of Zelda: Breath of the Wild, og da jeg følte, at jeg var langt bagud oplevelsen, da jeg burde have haft den om mandagen, indrømmer jeg gerne, at jeg var lidt hurtig til at spole igennem visse dele af snakken i spillet, hvilket gjorde, at jeg var nødsaget til at spørge lidt på forummet herinde, for at få en smule forståelse af hvad der foregik.

Det var for alvor først om onsdagen, at jeg rigtigt fik spillet Zelda, da jeg havde taget en fridag fra arbejdet. Klokken halv ti startede jeg Switch'en op, for derefter at starte The Legend of Zelda: Breath of the Wild. Da spillet var startet op, begyndte eventyret, og efter at have klaret nogle enkelte missioner samt gået på opdagelse, var der gået 4 timer. 4 timer, der reelt føltes som en halv times spilletid, blev bare revet ud af dagens skema.

Grafikken er fantastisk for den maskine. Jeg troede ikke, at vi ville komme til at se så flot grafik fra Nintendo. Desværre skuffer billedhastigheden lidt, når der er meget græs, da den ryger mærkbart ned. Dette er dog kun gældende, når maskinen står i standeren, da den håndholdte har fået skruet lidt ned for det grafiske lir, hvilket også gør, at spillet kører fuldstændigt flydende her.

Den måde, græsset suser efter vindens retning ser fantastisk ud. De første mange gange kunne jeg ikke lade være med at smile, når jeg slog en fjende i gulvet, og de derefter taber deres våben. Det er faktisk muligt at samle deres våben op før de selv når det, og så står de med de bare næver.

Jeg stopper med at snakke om The Legend of Zelda her, da det stadig er nyt, og jeg helst ikke vil afsløre alt for meget, for de, der ønsker at spille spillet, men endnu ikke har prøvet det. Men har du lyst til at læse mere om spillet, så hop forbi brugernes diskussion herinde.

Selv min kæreste blev helt forelsket i The Legend of Zelda: Breth of the Wild, og ærger sig over at hun endnu ikke selv kan bestille en Switch, så jeg købte Shovel Knight, så vi også kunne spille sammen. Der forsvandt yderligere 4½ time i løbet af onsdagen, da vi begge sad og grinede, jublede, og skreg, når vi vandrede igennem banerne, der meget hurtigt begyndte at blive mere og mere svære.

Men Shovel Knight er bestemt et spil, i kan lokke lillemor med, hvis der skal købes en Switch. Det spil er super underholdende, og det er desuden muligt at bruge hver sin joy-con som controller i spillet. Det vil sige, at der rent faktisk medfølger 2 controllere til Nintendo Switch. Jeg var selv meget i tvivl om hvordan det ville føles, da de er ret små, men de føles faktisk overraskende godt i hånden. Nærmest som en lidt mindre udgave af de oprindelige NES-controllere.

Shovel Knight er også så smart, at der er et billede af controlleren samt hvilken knap der skal trykkes på, når man deles om begge, da der jo selvfølgeligt så vises noget forskelligt på Joy-Con-knapperne.

Jeg synes, at Nintendo har ramt rigtigt denne gang. Jeg har hørt om mange med problemer: En venstre Joy-Con, der mister signalet. At Switch'en bliver ridset, fordi folk har en skæv stander, eller endda at farve niveauet på selve skærmen er forkert. Jeg plejer at have problemer med elektronik, og jeg har fået en fuldkommen fejlfri Switch. Jeg havde dog et problem med den ene Joy-Con, der lavede et irriterende "hak", når man kørte styrepinden fremad, men det fik jeg faktisk rettet ved at trykke den ned et par gange mens jeg kørte den frem og tilbage.

Hvis du mener, at The Legend of Zelda: Breath of the Wild ser fedt ud, then go for it. Uden at have prøvet det, så lader Fast RMX til at være et fedt Wipeout, og Snipperclips samt Shovel Knight er begge to spil, der er sjove, hvis man kan finde en ven, eller en kæreste, der gider at spille det. Det er ikke alle, der kan retfærdiggøre et køb af Switch nu, og det kan jeg godt forstå. Der er ikke så mange spil ude til den endnu, men ser man på selve spillene, mener jeg, at det er den maskine af de nuværende, der har den bedste line-up af spil på udgivelsesdagen. Hverken Sony eller Microsoft havde nogle nævneværdige, eksklusive titler, og Switch'en har allerede 3 spil som jeg nyder enten alene, eller sammen med min kæreste.

Magien er tilbage, og Switch'en er bestemt ikke et dumt køb. Det bliver dog svært at finde en, hvis du ikke har forudbestilt den, da den er udsolgt stort set alle steder.

Forudbestil aldrig en konsol på nettet - Ingen Nintendo Switch på release

Skrevet af Mike JezZ den 6 marts 2017 kl. 09:46
Tagget som: Nintendo Switch

Jeg var sindssygt hyped på den nye Nintendo Switch, som jeg også skrev i mit tidligere blogindlæg, og jeg talte dage ned til at den ville udkomme. Om torsdagen blev jeg ekstremt glad, da Coolshop skrev, at de havde afsendt min Nintendo Switch + The Legend of Zelda: Breath of the Wild, og at den var klar til release.

Det blev fredag, og jeg glædede mig til at modtage min nye konsol. Jeg fulgte lystigt med på internettet, hvor flere og flere skrev, at de havde enten modtaget pakken med omdeling, eller fået en SMS, hvori der stod, at den kunne afhentes i den lokale pakkeboks. Jeg sad på arbejdet, spændt og ventende, på at min SMS skulle komme. Klokken 11 havde jeg stadig ikke modtaget en, men kunne se, at der var flere der var utålmodige ligesom mig. Klokken blev 12, og flere begyndte at få SMS'erne.

Da klokken var 13, regnede jeg ikke med at høre fra dem, men i stedet håbede jeg på at høre fra dem om lørdagen, da det var uden omdeling. Igen, intet nyt.

Kontaktede så Post Nord samt Coolshop og Brugsen, hvor den skulle komme, og ingen ved tilsyneladende hvor min Nintendo Switch er henne.

Uheld kan ske, men når folk, der har bestilt langt senere end jeg, har modtaget deres maskiner, og jeg sidder her, uden min, og uden mulighed for at købe den et andet sted da maskinen er totalt udsolgt, så dør min hype lidt.

Samtidigt læser man om folk, der har fået ridset deres Switch så nemt som ingenting, og problemerne stadig eksisterer med den venstre Joy-Con, gør det bestemt ikke nemmere at opbevare hypen.

Jeg ved at jeg formentligt ville fortryde hvis jeg ikke tog imod den (også svært, når den slet ikke vælger at dukke op), men det er virkeligt dræbende, at have forudbestilt i god tid, og så bare se, at ens pakke er væk. Pengene er blevet trukket, og der er ingen muligheder for at bestille eller købe den andre steder, da den er udsolgt, så sidder med en rigtig øv-følelse.

Håber at i der har modtaget jeres Switch, at i har nydt weekenden. Jeg har da også bestemt nydt min, da jeg har fået spillet andre solide titler, og endda fået gennemført Assassin's Creed: Black Flag. Men frustrationen over ikke at have modtage eller vide hvor min Switch er, begyndte langsomt for dag til dag at dale, indtil nu, hvor jeg nærmest føler en vis ligegyldighed overfor det.

Beklager mit brokkende indlæg på en mandag morgen, men det er svært ikke at være negativ, når noget man har set frem til i to måneder, bare ikke dukker op.

Men hey, jeg har lært noget af det. Næste gang skipper jeg besparelsen, og bestiller i en fysisk butik, så det ikke sker igen.

OPDATERING: ER NU MODTAGEt.

Min kæreste kontaktede Coolshop telefonisk, da jeg ikke kan ringe pga. jeg er på arbejde, og de ville lede efter den. Tilsyneladende har den ligget på et posthus og bare ligget siden fredag, men er nu blevet fundet i god behold.

Jeg går dog og spekulere på, om jeg overhoved skal åbne den eller sende den retur. Har læst om folk der har haft ridsede skærme ved at bruge standeren, og haft problemer med venstre Joy-Con, og sågar pixelfejl. Mange har haft en stander der er buet indad, hvilket har resulteret i ridser, og det virker en anelse uprofessionelt.

Nintendo Switch er lige om hjørnet - er du klar?

Skrevet af Mike JezZ den 28 februar 2017 kl. 15:25
Tagget som: Nintendo Switch, The Legend of Zelda: Breath of the Wild

Ventetiden er gået overraskende hurtigere end jeg først havde forventet, men nu er der kun få dage tilbage, før vi officielt sidder med Nintendo's nyeste konsol, Nintendo Switch.

Jeg er latterligt hyped. I starten virkede Nintendo Switch interessant, men af uforklarlige årsager mistede jeg interessen kort efter fremvisningen sidste år. Den tog så voldsomt revanche i starten af dette år, hvorefter jeg i slutningen af januar valgte at bide på krogen, og forudbestille konsollen. Det er desuden første gang jeg nogensinde har købt en konsol på udgivelsesdagen, så jeg håber ikke at der kommer mange problemer.

Jeg har bestilt en Nintendo Switch, et eksemplar af The Legend of Zelda: Breath of the Wild, et Zelda-etui, samt remme til Joy-Con-controllerne, når jeg de skal bruges separat fra enheden. Jeg regner også med, at Shovel Knight ryger ned fra eShop første dag, og Skylanders Imaginators frister også en smule, selvom jeg er gået væk fra tanken om at købe det på udgivelsesdagen. Jeg har set utroligt mange Zelda-videoer den seneste uges tid, der blot har været fremvisninger af gameplay, og ikke historie, og det spil ser mere og mere fantastisk ud for hver dag der går.

Det virker dog som om at pressen prøver at lave meget negative artikler om alt hvad de kan tænke på, når det kommer til den nye Nintendo Switch. Der var blandt andet en video, hvor forfatteren klagede over, at når man brugte støttebenet bag på konsollen, så kunne den altså ikke holde sig selv oppe, hvis man gav maskinen et ordentligt dask - noget, som hverken maskine eller støttebenet er beregnet til. Så har der været klager på alt fra at Joy-Cons'ne ryger at Switch'en, hvis man altså slår rigtigt hårdt til dem, og at spil kassetterne smager giftigt, når man prøver at tage dem i munden for at spise dem.

Jeg har allerede forelsket mig i en række Indie-titler, også dem jeg allerede har på min PC. Spil som Stardew Valley og Shovel Knight er begge fantastiske spil, men ikke noget jeg vil starte min stationære eller Xbox One for at spille foran mit store TV. Det virker bare mere hyggeligt, at kunne have disse hyggelige indie-spil med sig rundt i huset, og så bruge det store fjernsyn til de store, krævende titler. Noget, jeg desuden også er sikker på Switch'en kan klare.

PS Vita havde idéen med sig, men blev ikke udført ordentligt. Jeg havde en Vita, og selvom Killzone var fantastisk til den, kneb det med titlerne, og det endte med at jeg solgte den. Havde jeg på daværende tidspunkt haft en Playstation 4, havde jeg formentligt beholdt den, da den kunne streame mellem Vita og PS4 - selvom jeg har hørt det ikke skulle være suverænt.

Jeg har altid ønsket mig en Vita-lignende enhed til min Xbox One, da jeg gerne ville kunne spille mine spil inde i soveværelset, uden at skulle smide min Xbox One frem og tilbage mellem soveværelse og stue. Nu har jeg endeligt en enhed der kan dette, og jeg behøver nok ikke at gentage navnet på enheden.

Det kan dog også være farligt at hoppe direkte ind i en release som den første. Mange har jo nævnt problemer med den venstre Joy-Con-controller, der efter sigende skulle komme ud af synkronisering fra tid til anden, samt vi ved stort set intet om Nintendo's onlinetjeneste, udover at den kommer til at koste et månedligt gebyr, ligesom det er tilfældet med dets konkurrenter på konsolmarkedet, dog til et mere beskedent beløb. Nintendo Switch har også, ifølge mig, de bedste launchtitler meget længe, alene på grund af The Legend of Zelda: Breath of the Wild. Hvor lang tid gik der ikke, før både Sony og Microsoft fik nogle eksklusive titler, der var værd at købe deres konsoller for? PS4 havde godt nok Killzone, og Xbox One havde Forza Motorsport 5, men ser vi på de kommende udgivelser for Switch, får vi blandt andet Mario Kart 8 Deluxe og Super Mario Oddysey senere på året. To titler der bestemt bliver spændende at prøve igen, også selvom Mario Kart 8 Deluxe er en tarvelig port.

Jeg er klar. Min krop er klar. Bankkontoen græder, men den er også klar. Spørgsmålet er blot, om du også er klar?

At spille WoW som var det 2004

Skrevet af Mike JezZ den 6 februar 2017 kl. 11:42
Tagget som: World of Warcraft, Anathema/Elysium

I lidt over et årti har der været et bestemt computerspil, der i starten virkede som et drug på mig. Jeg kunne ikke få nok af det. Selvom jeg havde prøvet andre, lignende spil såsom Dark Age of Camelot, så var der ingen af de øvrige spil der nåede dette nye mesterværk til sokkeholderne.

Jeg indrømmer også gerne, at spillet i sin tid har været skadeligt for mig og mit sociale liv, da jeg nogle gange har valgt venner fra, for lige at få lidt erfaring derhjemme, eller måske endda pjækket fra skole engang imellem, for at sidde derhjemme og stige de sidste par niveauer.

World of Warcraft. Spillet, der for alvor fik gjort den digitale ludomani indenfor gaming til en folkesyge verden over. Spillet har siden da, efter et utal af udvidelser, fjernet følelsen af afhængighed, da spillet slet ikke er i dag, som dengang. Det tog lang tid at blive det maksimale niveau, og at få godt udstyr tog lang tid. I dag går det stærkt med at tage de 110 levels, for at nå det maksimale niveau, men dengang kunne det tage op til et halvt år, før man kunne begynde at tænke på slutspillet. Et slutspil, der indebar timevis af grinding, slå de samme monstrer ihjel dag ud og dag ind, gå ned i instancer sammen med guild-medlemmer eller fremmede, i håb om at det ønskede udstyr droppede.

Jeg elsker Legion-udvidelsen lige så meget som den næste World of Warcraft-spiller, og vil faktisk sige, at det endnu er den bedste udvidelse til dags dato. Men det er ikke nok til at holde mig fanget længere. Faktisk, så stoppede jeg mit abonnement for længe siden, men lysten til at spille et lignende online rollespil har ligget i mig længe. Men hvorfor lysten til et lignende, og ikke bare World of Warcraft? Problemet, for mig, er, at World of Warcraft har ændret formlen for meget gennem tiden, og det har faktisk ødelagt mange af de tilføjelser, jeg dengang kunne lide.

- I classic var det forholdsvist nemt at finde nogle spillere fra den modsatte fraktion, hvor man så kunne nedlægge dem. I dag er der flyvende rideheste, der gør, at folk kan nå at stikke af. At nedlægge fjender i den digitale verden (også kaldet World Player-versus-Player, forkortet World PvP), mere eller mindre er død i World of Warcraft.

- Det er alt for nemt at opnå noget i dag. Tilmeld dig et automatisk system, hvor du venter på at kunne komme i en instance, for derefter at tæske dig igennem den, uden så meget som at sige hej til andre spillere, i håb om at få udstyr du kan bruge, og ellers bare forlad holdet bagefter.

- De mange ekstra kontinenter har gjort verdenen øde for andre spillere. De er fordelt på for mange områder, og det gør, at det er sjældent man møder andre spillere, selv på en server hvor der er mange spillere. Størstedelen vader rundt i Broken Isle, der er det nyeste område, der blev tilføjet i World of Warcraft: Legion-udvidelsen.

- Folk snakker ikke længere sammen, for der er ingen grund til det. Der er ingen Elite-missioner, hvor man skal være flere spillere. Jeg så dette dengang som et irritationsmoment, men jeg ser nu, hvor død verdenen er blevet.

-Efter mange mislykkedes forsøg på at finde et onlinespil der kunne give samme følelse, tyede jeg til noget jeg ellers normalt aldrig før har gjort: Prøvet World of Warcraft på en private server.

Efter al den snak om Nostalrius og Elysium hentede jeg klienten, for derefter at starte en karakter på den nu omdøbte Nostalrius-server Anathema, hvor min Undead Rogue Phurox atter engang lever.

Det er et fantastisk gensyn, og har aldrig været så hyped på hver dag at logge ind, som dengang i classic. Faktisk har jeg lavet en video om mit eventyr, der løbende bliver opdateret, og hvis du har lyst til at se med, kan det gøres lige her.

Der bliver løbende lagt videoer op af mit eventyr, der dog bliver set fra min Undead Mage's øjne, da Phurox spilles sammen med min kæreste.