Flere burde tale som Carmack
QuakeCon, Id Softwares årlige fanmesse, løb af stablen i sidste uge. Traditionen tro holdt medgrundlægger og programmør-guru og spillegende en keynote-tale, hvor han snakkede om... jaeh, stort set alting.
Det hele ligger på YouTube, og det er helt befriende at se. Hvorfor? Fordi Carmack har en position og en frihed, som få andre i branchen har - han kan sige lige hvad han vil.
Hvor mange andre designere, programmører, producere og så videre og så videre er underlagt PR-afdelingens strenge markedsføringsplaner og ganske ofte må ty til svaret "det har vi ikke annonceret noget om endnu", så har Carmack en status, hvor han bare siger hvad det passer ham.
Det er som sagt befriende. Carmack åbnede sin keynote med blandt andet at undskylde for PC-lanceringen af Rage, der som bekendt havde alvorlige problemer på Radeon-kort. Jeg kan ikke mindes at have hørt en udvikler være så ærlig omkring problemer med deres spil. Intet forsøg på en blød vinkel eller underspillen, nej. Han indrømmede bare at det ikke var godt nok.
Dertil kom han med flere interessante udmeldinger. Som for eksempel at Id har lukket ned for mobiludvikling, fordi de skulle bruge de tilknyttede folk på Doom 4.
Eller at stort set alle hos Id arbejdede på Doom 4 i øjeblikket - sammenlign det med tidligere på året, hvor der gik rygter om at spillet var nedlagt, og hvor Bethesda ganske vist benægtede det, men heller ikke meget mere end det.
Eller at Carmack gerne så, at Id lavede mere end ét spil i årtiet.
At alle Ids udflugter på Mac har tjent sig selv ind igen uden problemer. Og at ingen at deres forsøg på Linux har tjent sig ind.
At forsøgene med in-game reklamer i Quake Live alle er faldet komplet til jorden, og at hele to in-game advertising-firmaer er gået konkurs som følge.
Og så sagde han det vist ikke helt direkte, men læste man lidt mellem linjerne, kunne man høre at Carmack hjertens gerne ville have vist noget fra Doom 4, men at det disse dage er op til Bethesda hvornår det skal ske.
Det er herligt at høre en af branchens veteraner tale så frit og åbenhjertigt, fordi vi i denne slags sammenhænge er så vant til gennemtjekkede udmeldinger og glat produktion, hvor der kun nævnes ting som allerede er blevet omtalt i en pressemeddelelse, eller bliver det sekundet efter taleren går af scenen.
Carmack har derimod ikke noget filter. Næsten ikke, i hvert fald. Vi har brug for flere som ham.

- Bedste oplevelser på pc'en, del 2
- Bedste oplevelser på PC'en, del 1
- Første nat med Diablo
- Alle spil skulle have en Day[9]
- En pc i lommen
- På virtuel skiferie
- Primærvalg og homofober
- Video Game Awards-blog
- Nyt fra Trent Reznor
- Reckoning-interview med Todd McFarlane
- PlayStation 3-hovedpine
- Jeg er klogere end the Riddler!
- At være foran kurven
- Live fra DICEs hovedkvarter!
- Flyvning - en forfærdelig rejseform
- PC'ens renæssance?
- Hjemme fra Gamescom
- Wii What?
- Når en fjer bliver til ti høns
- Copenhell, part deüx
- E3-spilforudsigelser
- Zombie-udbrud i London
- Portal, Portal, Portal!
- Fox News og Bulletstorm
- Alle dem der danser er bøsser
- Pachter-watch pt. 3
- Black Ops i multiplayer
- Røvhuller fra Odense
- Pachter-watch pt. 2
- Medal of Honor multiplayer
- Halløj fra Texas
- Død over forskudt udgivelse
- Se profferne spille Starcraft II
- Film der ikke kan spilmatiseres
- Pachter-watch pt. 1
- Need for Speed - OMG!
- Så meget at se, så lidt tid
- Ankommet på Gamescom
- Dårlig samvittighedsbunken
- Scott Pilgrim er for sej
- Trailer til God of War-filmen
- Var E3 ikke lidt skuffende?
- Webredaktør sover på jobbet
- Alpha Protocol er mit! Mwaha!


De kommentarer Carmack kommer med om at åbne op for koden bag dem, så mulighederne med teknologien VIRKELIG kan blive undersøgt til bunds, er meget interessante. Det tror jeg er mega vigtigt hvis man vil drive udviklingen videre, og derfor er det fantastisk at personer med hans status er klar ti,l måske, at sætte noget profit på spil, og til gengæld er med til at skabe innovation og udvikling.
Nyder altid at høre ham snakke, godt nok var sidste år mere interessant da VR ikke rigtig interesserer mig endnu, men da den sidste time er mere hardcore stuff, så <3!
Og så er der alt det vi ikke får at vide, ikke ;)
Meeen. kan nu godt lide ham, alligevel
Enig!