I er i mit hoved... eller det omvendt?

Ak ja, så blev det til en blog til. Jeg er godt klar over at det er noget tid siden i har set noget til mig, men jeg prøver at holde en politik der hedder "hvis det interessere GR så skriv om det men hvis ikke så lad vær. " og det er enlig hoved grunden til at der er (og nok stadig kommer til at være) nogle ret store hop mellem mine blogs. And now for something completely different.

Jeg går, som så mange andre, og tænker over tingene, hvilke ting? jo de ting vi alle kan relatere til, livet og vores eksistens. Det har jeg gjort siden ligeså længe jeg kan huske,for det minde jeg har, som går længst tilbage i mit liv, er et minde fra engang hvor jeg spurgte min far, hvorfor han og mor havde født mig. Så ja, en lille lomme-filosof har man nok altid været.

Men hvad jeg enlig har tænk mig at skrive om er en tekst jeg læste på forummet reddit http://www.reddit.com/r/nosleep/comments/tnbiu/ive_come_to_ter<wrap>ms_with_the_fact_that_everything_i/
Du kan vælge om du vil læse den hvilket jeg anbefaler, men hvis du vil have den korte version, skal du få den her;

En mand kommer ud for en ulykke der næsten dræbte ham, han ligger i koma og vågner op igen, og lever sit liv. men da han en dag vågner op igen og indser at han "første" vækkelse kun var en komadrøm spekulere han på om det "univers" han er i nu mon også stadig er en komadrøm eller "the real deal".

så nu kommer mit twist på historien. Hvad nu hvis det er mig som ligger i en koma drøm lige nu? jeg havde en ulykke for nogle år siden hvor jeg faldt på cykel (uden cykelhjelm) og fik sagt pænt goddag til et par meter asfalt med mit ansigt. jeg kom til tandlægen; ingen problemer der, jeg kom til lægen; ingen problemer der, og jeg lå i sengen en uges tid hvor jeg kom mig.

Men var det nu også det der rigtigt skete? ligger jeg nu i koma og drømmer at jeg sidder og skriver denne blog? og hvis jeg gør hvornår vil jeg så vågne op igen? vil jeg overhoved vågne op igen? og hvor lang tid vil jeg have ligget i koma?

We need to go deeper.

Hvad nu... hvis jeg er en person i DIN koma drøm?..

og med det samt spørgsmålet: har du været i en situation der har kunnet forsaget at dette bare er en koma drøm?. Vil jeg sige tak fordi du læste med.

selvmordstanker

Er selvmords tanker normalt? det kommer jo an på hvordan man definere selvmordstanker, men lad os lige lave en ramme og sige, at det at forestille sig hvordan det er, at være død er IKKE er selvmordstanker. Det at tænke på at dræbe sig selv og hvordan det ville være (tænke på, ikke overveje) er heller ikke selvmordstanker. Men fx. det at side og kigge på køkkenkniven, mens man prøver at regne ud hvor ondt det vil gøre. ER selvmords tanker.

Jeg har selv haft selvmordstanker, og har stået med den skarpeste kniv i huset, ved struben mens kun to ord fløj igennem hoved på mig; ja, eller nej. Jeg er også (fra tidligere blogs) klar over at andre her inde har haft selvmords tanker.

Grunden til jeg spørger om selvmordtanker er normalt er fordi jeg for nylig så en video på Screw Attack, med en som læste mails op, og i denne video var der en som havde skrevet til hovedpersonen i videoen, at han havde redet hans liv fra selvmords tanker, ved hjælp af videoerne som blev lavet af hovedpersonen.
Så nu spørger jeg dig: har du haft selvmords tanker? du skal selvfølgelig ikke svare hvis du ikke har lyst, for det er jo et tungt emne. Men husk på at jeg selv har "stået på kanten", så du er i hvert fald ikke alene.

Tillagt 2012-05-01 23:41:
vær venlig at respektere hinandens historier såvel som min.

De indre stemmer

Du kender det godt ikke? man læser en tekst eller et citat af nogen som man aldrig har hørt snakke før, og så er det at man tildeler personen hans eller hendes helt egen stemme. Det samme sker for mig når jeg læser nogens kommentar eller blog eller vad det nu er her inde. Men det sjoveste er når brugeren ikke har et profil billede af sig selv (for det er jo billedet som gør at vi kan tildele personen en stemme).

Så jeg kom til at tænke på en lille teori jeg engang havde, nemlig at hvis man ikke kender personens køn, så tildeler man personen det køn man selv er af, helt ubevidst. Min teori kom af at jeg engang som barn gik på en kirkegård med min mor, og mens vi så gik der kom vi forbi en gravsten som var lavet af træ, og som var helt dækket til med mos. Jeg tænke så at personen som lå der nede nok hed Morten eller noget i den stil, i hvert fald et mande navn. Så jeg spurgte min mor hvad hun troede afdøde hed. Hun svarede dertil Luise eller sådan noget i hvert fald et kvinde navn.

Det er jo mange år siden jeg kom på den teori, men nu kom jeg altså til at tænke på det. Så nu er spørgsmålet, er der nogen af jer som kan identificere sig med dette eller måske ved at det er fakta? Og er der nogen herinde fra som i har tildelt en stemme der i jeres hoved er lidt skør eller sjov? Personligt kan jeg huske en som havde et billede af en brølende pokemon (tror måske det var Psykocyber men er ikke sikker), Jeg kan bare huske at alt denne person sagde var for mig som om han eller hun råbte det, og det syntes jeg bare var ret sjovt :D

Jeg kunne tude: del 2/2

Af hensyn til kommentarende på del 1 så vil jeg lige gøre noget klart: Jeg prøver ikke at finde spil som stalker, for det er en meget unik spilserie og hvis jeg nogensinde ville finde noget som bare lignede vill eg skrige som en lille pige til juleaften når hun får sin første læbestift... eller... whatever.

STALKER call of pripyat var for mig det første STALKER spil jeg oplevede, og hold da kæft en oplevelse, undskyld sproget. Det var for mig som at træde ind i en verden som fik Fallout 3 til at ligne en carebear igeng med at plukke roser. for første gang i laaaaang tid var jeg desideret bange. Når den eneste måde at overleve på var at finde en legit artifact så man kunne få nogle penge... wauw sikken en følelse. spillet har i sig selv ikke nogen god skyde mekanik. Men våbende er stadig meget interrasandte og nogen jeg (på det tidspunkt) aldrig havde set før. der var også nogle bugs, men faktisk syntes jeg at folk overdriver når de snaker om bugs i stalker. jeg ved ikke om jeg bare har været heldig men den værste bug der er sket for mig var at spillet crashede (ved godt det ikke er en bug men mere en glitch eller noget i den stil).

Kort sagt kan jeg leve med de småfejl som jeg har oplevet i stalker, som ellers bringer et univers, en stemning som jeg bare ikke kan finde andre steder! Shadow of Chernobyl var... anderledes det var ikke bedre men det var langt fra det samme syntes jeg, hvilket jo er hoved emnet ved denne blog, når spil er ens.

Men så fandt jeg Metro 2033. Det var som call of duty 4 og STALKER blandet sammen i et perfekt mix. det var mere linijert men havde stadig følelsen af STALKER bare lige dobbelt så uhyggeligt. Jeg mener nogle af de sene aftner hvor det eneste lys i rummet forekom i små glimt hvergang min "bastard" gik at hvilket fik det til at se ud som en stop motion picture film når en mutant sprang mod mig med kun en ting i hovedt, at se mig flået i stykker. Det er det jeg vil se stemning bare lidt nytænkning, og en anelse mod fra udvilkerens side.

Men så kom last light.. det som er grunden til bloogens titel. da jeg så E3 gameplay af det var jeg rasende. som den eneste på denne planet kunne jeg godt lide stealth systemet i 2033, da jeg syntes at det var realistisk og svært. for en gangs skyld var jeg ikke en super soldat som kunne gøre sig selv usynlig vade gennem rummet, og gøre dette: http://www.youtube.com/watch?v=lPMx86wXaKY. Men i last light? der skyder han en gryde med suppe i så den slukker et bål. ER NOGEN AF JEG KLAR OVER HVOR MEGET DET LARMER AT SKYDE EN METALGRYDE??!? OG BARE DET AT AFFYRE SELV ET LYDDÆMPET VÅBEN VILLE I VIRKLIGHEDEN VÆRE NOK TIL AT AFLSØRE DIG. og efter at have gået rambo på de sidste par stykker tager han en f***ing minigun og nakker godt to dusin fjender uden problemer.
Undskyld mig men er det her metro eller call of duty: underground?? jeg vil nok gætte på det sidstenævnte. Kort sagt: jeg kunne tude. nu må jeg bare håbe at STALKER 2 heller ikke bliver til call of duty: priyat edition.

(Tak til Lee som huskede mig på at at man skal have et profil billede for at få sin blog ud på forsiden, så hvis du ikke har læst del et så gør endelig det.)

jeg kunne tude: del et

Hvad kan man sige om spil industrien i dag? den er sgu så tam som en kat der kun vil skide på kommando. Lad mig uddybe.

For mig har spil industrien, siden playstation 2 kom frem, gået kraftigt ned af. Det er på nuværende tidspunkt umuligt at opdrive et eneste originalt spil efter min mening, AC, COD, BF, ME, Castelvania, deus ex, farcry, Tekken, Streetfighter, FIFA, Counter Strike, fallout, skyrim, GTA, Tom Clancy titler. JEG HAR SET DET FØR!!

det er bare at nævne størstedelen af de mest mainstream spil som jeg syntes er ALT for ens og generelt "mere af det samme med ny grafik". Hvad blev der af stemningen i spil? hvad blev der af nye ting? Det er alt sammen glemt. Serierne gentager sig selv hvilket de jo også skal, men selvfølgelig kun til en vis grad, de enkelte titler som skyrim er simpelthen så kedelige efter min mening, da der ikke er noget banebrydende ved dem. Grunden er at jeg simpelthen ikke kan leve mig nok ind i spillende mere. Ikke fordi jeg ikke KAN men fordi spillende ikke giver mig lov... Eksempel: kan i huske Mario? Selvfølgelig kan i det det var jo så fedt dengang, det var nyt vi havde ikke set det før, Mario 3 COME ON det er jo et af spilhistoriens bedste spil ikke?
og zelda, og metroid, og megaman, og jeg kunne blive ved.
Men nu til pointen.

I dette helvede af mega budget spil som ikke har så meget at byde har jeg fundet et spilselskab. Et lille spilfirma som efter min mening laver i dags bedste spil, dette lille beskedne spil firma ligger i Ukraine, GSC Gameworld (og A4 med metro 2033. Last light ligner et underjordisk call of duty) S.T.A.L.K.E.R